They made me an offer I couldn’t refuse.

Jeg har sagt op. Blev for 14 dage siden ringet op af The Artist Formerly Known As Boss, som spurgte, om jeg havde lyst til at mødes til en kop kaffe og en snak om fremtiden. Sagde ja tak og gjorde status.

Jeg har siddet, hvor jeg gør siden 1. april. Da det er et vikariat, har jeg hele tiden vidst, at det egentlig bare skulle fungere som hylde, hvorpå jeg kunne sidde og dingle lidt med benene, mens jeg overvejede indholdet af min fremtid. Jeg har truffet nogle beslutninger, mens jeg har siddet her, som betyder, at min hverdag ved siden af jobbet i dag ser anderledes ud, end den gjorde tilbage i marts. Jeg har kigget på, hvordan jeg prioriterer at bruge min tid – og justeret, hvor det har været nødvendigt. Jeg har givet mig selv mulighed for at trække vejret og træde et skridt tilbage, hvilket har givet et klarere og mere realistisk billede af det fag, jeg valgte at sætte på hold. Det har ændret sig voldsomt, siden jeg blev uddannet for snart 7 år siden, og til sidst gik det hele så stærkt, at jeg var for rundtosset til at kunne finde fodfæste. Jeg har haft brug for pause.

Jeg har haft et halvt år til at tænke i og jeg har brugt det. Og derfor har jeg takket ja til jobtilbuddet, jeg fik i går. Jeg er tilbage. For som Finnen sagde til mig: ”This is what you were trained to do.”