Hvis jeg til jul i år må få ét ønske opfyldt, så vil det være, at jeg på diverse sociale medier ikke får ting i mit feed, som mennesker, jeg er venner med, har reageret eller kommenteret på.
Alternativt ønsker jeg mig evnerne til at forstå, hvordan man fravælger det, hvis muligheden allerede findes.
For hvor jeg har været god til luge ud i min egen portefølje, så får jeg ad den her bagvej ret mange ting præsenteret, som ikke er så godt for mit blodtryk.
For tiden har jeg det ualmindeligt svært med opslag fra Anne Sophia Hermansen på Berlingske, som af en eller anden grund hele tiden kommer op i mit feed. Jeg har aldrig haft en holdning til hende tidligere, men jeg har på meget kort tid set en hel del skriverier fra hendes hånd, som alle har det til fælles, at de nok er malet over med pseudo-objektiv undren og ord på fire stavelser, men egentlig stadig hører til på Nationen.
Der er mange at vælge imellem, men den, der for mit vedkommende blev startskuddet til min umådelige undren over, at man kan have så unuanceret et menneske til at spytte klummer og artikler ud dagligt, var den om den unge skuespiller, der “uden dagpenge nok var gået på kompromis med mig selv og havde fundet et fuldstændig irrelevant job”.
Og ja. Gu er det da irriterende sagt. Og ASH får også sadlet den helt høje hest med “Ked af at sige det, Henrietta Wolfmountain, men irrelevante job findes ikke” og “Så finder man et arbejde og betaler for sit eget liv i stedet for at lade andre finansiere, at man nu skal “hygge” sig lidt på dagpenge” til højre og venstre.
Men jeg gætter på, at en svimlende høj procentdel af de mennesker, der har fundet tid til at kommentere på, hvor latterlig og forkælet den unge skuespiller er, er faste seere af serier som både Broen og Badehotellet. Og det er med kreative fag, som det er med alt muligt andet: Dem, der gør det meget, bliver gode til det. Hvis jeg som nyuddannet tegnsprogstolk havde været nødt til at tage et job som pakkepost hos Post Nord, havde det også for mig været irrelevant. Keywords being: For mig. For Henrietta siger sådan set ingen steder, at nogle jobs er åndssvage eller ligegyldige. Hun siger bare, at de *for hende* ville være irrelevante.
Men medierne er efterhånden blevet et lukket kredsløb, hvor man skriver artikler om emner og personer og vinkler dem til forargelse – for derefter at skrive forargede artikler om dem. Og det er værd at huske på, at de journalister, der skriver artiklerne, er fagfolk, som godt ved, hvad de gør. Hos Maj My kunne man for et par år tilbage læse, at hun fik bestemte ord at vælge imellem, da hun skulle beskrive sin reaktion på et skilt i Legoland, som kun som stillede piger karrieremuligheden ‘at blive smukke prinsesser’ i udsigt, og de ord, hun fik at vælge imellem, var ALLE sammen nogle, der udelukkende havde til formål at tirre, forarge og provokere.
Jeg vil gerne snart have en debat om både de sociale og de etablerede mediers ansvar i at holde liv i fordomme, racisme og undertrykkende adfærd. For jeg er ved at få fucking spat af, at der skrives pseudo-neutrale artikler, som den fake-objektive tone til trods er smækfyldte med bias og udelukkende har til formål at puste til ilden. Som når TV2 f.eks. laver artikel om, at Hansen Is har valgt at ændre navnet på Eskimo-isen, fordi de ikke længere mener, at navnet er tidsvarende, og TV2 så har valgt at lægge en afstemning i bunden af den artikel. “Er det den rigtige beslutning at give isen et nyt navn?”
For der bliver ikke lagt afstemninger i bunden af artikler om røde kort i Superligaen, eller om hvorvidt Storbritanien skal fjerne Huawei fra 5G-netværket eller ej.
Og isen har Anne Sophia Hermansen selvfølgelig også en holdning til, som er så forudsigelig, at man får ondt i hovedet. For “I dag er det sådan, at krænkelsesoplevelser er identitetsskabende – Descartes’ “cogito ergo sum” er blevet til “jeg er krænket, altså er jeg””
Tænk at være så overbevist om sin egen evne til at skelne og forstå, at man ikke engang gider bruge 4 sekunder på at grave i, om der kunne være en grund til, at dette navn er problematisk. For hånden op alle dem, der stadig synes, at det burde hedde ‘negerboller’?
Når mennsker som ASH skriver forstilt forargede indlæg om statuer, is og dovne skuespillere, og når begavede retorikere som Svend Brinkman poster klummer om, at grænsen er rykket for langt, når hvide skuespillere ikke længere vil lægge stemme til sorte, animerede karakterer, spiller de sikkert, fordi de taler flertallets sag. Og uagtet eventuelle intentioner om nuancer, så læser det brede flertal artiklerne som bekræftelse på deres fordomme om dovne unge, frelste aktivister og krænkelsesparate minoriteter. For hvor Svend fandt tid til at svare på min kommentar, og lige rette mig i min fejlopfattelse af, at han som hvid mand ikke prøvede at fortælle sorte, hvad de må finde rigtigt og forkert, så fik de mange, MANGE kommentarer om, at ‘hvad bliver det næste; at det skal være ægte hunde der lægger stemme til tegneseriehunde?’ og at ‘nu må det stoppe!’ lov at stå uimodsagte hen.
Hvilket man jo godt kan komme til at tolke som tavst samtykke, hvis man ikke passer på.
Svend Brinkman siger mange kloge ting. Men med et indlæg som det, jeg refererer til, hvor flertallet opfatter hans ord som validering af et synspunkt, som han tilsyneladende ikke deler, så er han med til at bevare status quo og til at fastholde grupperingen af os og dem, når han ikke retter de læsere, der opfatter hans ord som bekræftelse på, at der er tale om klynk og hysteri.
Og selvom jeg finder Anne Sophia Hermansen umådeligt usympatisk, så er hun et begavet menneske, som udemærket ved, at hun slår ned på detaljer, der med stor sandsynlig er blevet kunstigt pustet op – men bevidst at gøre sig dummere end man er, er et kneb, som Ekstra Bladet og Dansk Folkeparti har forfinet, fordi man så ikke kan beskyldes for noget – for man gengiver jo bare fakta. Og da alle store medier skrev artikler om moderen, der tog sine børn med på legepladsen under karantænen, og alle – uden undtagelse – sørgede for at få hendes udtalelse om, at “der var jo ingen” med, så var det jo sådan set rigtigt nok: Det sagde hun. Det var fakta. Men udtalelsen var jo ikke med, fordi den øgede artiklernes nyhedsværdi. Den var med, fordi de kloge bøller har fundet en måde at mobbe på, som man ikke kan gå til læreren med – for de har jo ikke gjort noget forkert. Vel?
Det er ikke et spørgsmål om, at være enig eller uenig, eller at man kun må have eller skrive om bestemte holdninger. Men når der igen og igen postes artikler og laver undersøgelser, der udelukkende har til formål at fodre den indre svinehund, så synes jeg at vi er nødt til at forholde os til, om det egentlig er forsvarligt? Og formålstjenesteligt? For ligesom med fake news er den slags artikler med til at skabe betingelserne for en bestemt type af virkelighed, for når vi igen og igen fodres med subtile hentydninger og fjendebilleder forklædt som objektiv undren, så *bliver* vi bekræftede i, at der findes et Os og et Dem, at vi har ret til at holde krampagtigt fast i vores privilegier, at vi er De Rigtige og at De Andre er dumme, dovne, nærtagende og forkerte – og i øvrigt vil tage alting fra os.
Det er skidebesværligt at skulle ændre adfærd, og jeg er helt med på, at der er clicks og likes i forargelse – men ligesom med engangsbestik og turbokyllinger er det somme tider nødvendigt, at nogle voksne træffer en beslutning ud fra den fælles fremtids bedste, fordi vi ikke 1:1 er klar til at slippe komforten i ikke at skulle slæbe tallerkner med til vejfest eller gerne vil betale det dobbelte for vores grillkyllinger.
Måske vi snart er der, hvor den fjerde statsmagt skulle tage lidt ansvar i forhold til, hvor samfundet er på vej hen, og ikke bare gemme sig bag, at ‘det er, hvad læserne vil have’.
For det er hos dem, det starter, hvis svinehunden skal sultes ihjel.
Tak for at du sætter ord på min forargelse over de, der er forargede over den is.
Selv tak, Cecilie. Det er lidt lettere at bære raseriet i flok:-D
Enig. Jeg så også hendes artikel om eskimo-isen idag. Hun er så privilegie-blind, at det skriger til himlen. Men jeg orker ikke at gå i dialog med den slags type, så gik en tur og tog et glas vin istedet for. Kære Linda, yndlingsblogger-kollega, hvad fanden skal vi gøre? Oprør, demonstration, revolution? Jeg er med på det hele. omfg.
Det forekommer mig at være en god og mindful løsning, Jane <3
Jeg ved ikke, hvad man gør – jeg opgiver på forhånd debatten på de sociale medier 90% af tiden, fordi det er som at forsøge at holde havet tilbage med en kost. For hver én rasende medløber, man går i dialog med, kravler 10 andre ud af træværket, som ikke vil diskutere for at flytte noget, men bare vil have ret.
Jeg er nået frem til kun at tage den i særligt udvalgte situationer, og så tvinge mig selv fra tastaturet med påmindelsen om, at mit mål egentlig bare var at efterlade noget, der trækker i en anden retning i tråden, så dem, der læser med sindet på klem, måske kan få lidt inspiration til nye tanker.
Jeg er helt med dig i forhold til, hvordan alt skal gøres til clickbait eller køres over i en forargelsesvinkel. Det er ærgerligt, det er fordummende, og det splitter os. Jeg er med på, at medierne har et kæmpe ansvar, men det er lige før, jeg også synes, at kildekritik og diskursanalyse skal indføres som fag i folkeskolen. Vi er alle som mediebrugere nødt til at lære at undersøge de ting, vi læser. Hvem bliver hørt og hvordan? Hvem kommer ikke til orde og hvorfor? Hvordan er ordvalget og hvorfor? Osv, osv.
I øvrigt: Hvis du ikke er Zetlandmedlem allerede, sender jeg dig lige et link, når de starter ambassadørkampagne i august. Så kan man betale, hvad man vil den første måned 🙂 Zetland er helt sikkert et medie, der tager sit ansvar på sig, synes jeg.
100% bag dig ift. at de næste generationer skal skoles til at tvivle, tjekke og tænke selv – men egentlig tror jeg, at det største problem lige nu er dem, der er ældre end os. For jeg kan godt både se og høre, at der sker noget med villigheden til at ændre verdenssyn, i takt med, at der løber vand under broen. Så længe det er musik og computerspil, man som ældre ryster på hovedet af, går det nok, men lige nu, hvor det er som om, at der er et opgør i gang med hele den måde, vi ser og forstår verden omkring os, bliver det faktisk problematisk, at så stor – og dermed magtfuld – en gruppe synes, at det er noget pjat, når drenge går i kjoler, at fede mennesker bare skal tage sig sammen, og at sorte skal lade være med at være så nærtagende.
(Og vi elsker Zetland og deres ønske om at gøre tingene anderledes <3)
Hej Linda
Du er så sej, modig og velformuleret, at du burde byde ind med klummer og debatindlæg – måske gør du det i forvejen? – således kunne niveauet højnes og debatten nuanceres.
Tak for reflektere og italesætte det, som vi gudskelov er en del, der tænker.
Vh Louise
Jeg tænkte akkurat det samme som dig, Louise:
Allerbedste Linda – send din blogpost ind som et debatindlæg til de medier, som har så svært ved at se det ansvar, de forvalter, for bare clickbait og læsertal. Du er så velformuleret og så gennem-reflekteret, at alt andet næsten er ‘spild af lækre ord og kloge holdninger’ ❤️
Louise og Annette: Jeg har lavet et fællessvar til det med debatindlæg nederst i kommentarfeltet her. Tak for roserne <3
❤️❤️❤️
(… og samtidig tænker man: “Kan I for helvede ikke SE, hvad de gør?! Lad nu være med at gribe forargelsesbolden, tænk over det! Don’t walk towards the light!” … Hvorpå kommentarfeltet øjeblikkeligt smadrer al ens hårdt sammensparede tillid til menneskeheden).
Jeg er så enig Mie – især det med at “gribe forargelsesbolden”. Virker det ikke lidt som om tendensen til at føle sig ramt af ALT griber mere og mere om sig? En ellers fin videnskabelig artikel om fordelene ved at amme skydes i sænk af et kommentarfelt on fire med forskellige varianter af “hårh strengt at sige at det er dårligt for barnet at give flaske”. Altså… nej? Hvorfor betyder plus på den ene konto automatisk minus på den anden? En artikel om hundens fortræffeligheder prædiker jo ikke implicit, at katten er et ringere dyr? En debatartikel om frivillig barnløshed betyder jo ikke at alle, der får børn, er idioter? Hvorfra stammer denne tendens til at opleve alt som en kritik af én selv? Måske har den altid været der men er bare rykket ud i plenum (= internettet) hvor den før i tiden blev klaret over middags- og kaffebordene hjemme i privaten? Man kan undres.
@Mie/Kristina: Ej, men så kæmpe-hørt! Jeg elsker din analogi med hunden, Kristina, for det er sgu da hovedet på sømmet.
Egentlig kan jeg nok ikke helt finde ud af, om jeg er mest sur på medierne, som støber kugler med uskylden malet i alle træk, eller de mange læsere, der hopper lige i med begge ben. Når vi lukker Danmark ned næste gang kunne det være et umådeligt interessant eksperiment, hvis vi også lukkede ned for samtlige debatfora og meningsdannere. Gad vide, hvad der ville ske med folks holdninger, hvis de ikke hele tiden fik serveret?
Wow sejt skrevet 😉
Tak, Lene:)
Det her kunne blive et glimrende debatindlæg i en avis. Mon ikke Politiken fx ville tage det? Altså, hørt hørt hørt. Jeg er så enig, og der er brug for at det bliver sagt højt og tydeligt og ud til en bred skare. For fanden, det må være tid til forandring.
Istemmer de andre, som foreslår at indsende dette som debatindlæg til Politiken eller lignende. Det plejer du vist ikke at ville, men du behøver jo ikke læse kommentarerne bagefter. Der er mange, der har brug for at læse det her, Linda!!!
Servicemeddelse: På Facebook kan du unfollowe familie og venner, men fortsat være venner. Når man gør det, mener jeg, at man heller ikke får hvad end folk har liket og kommenteret på over i sit eget feed. Hagen er, at man aktivt selv skal gå ind på folks profiler for at se… det ved jeg ikke? Børnebilleder og “tusind tak for fødselsdagshilsenerne”, men som jeg ser det, er det egentligt ikke en hage 🙂
Tusind tak Linda for at du tager dig tid til at skrive denne slags indlæg. Du forstår gang på gang at sætte ord på hvad der i mit hoved alt ofte forbliver et virvar af tanker og dette er ingen undtagelse! Du er virkelig en fornøjelse at læse med hos!
Selv tak, Sarah – hvor er jeg glad for, at du føler, det er noget, du kan hente noget i <3
WOW Linda, hvor ufatteligt godt formuleret. Tak. Linda for PREZ ! PS Brinkmann er faktisk ikke særlig godt begavet, har har bare noget skærmtække.
Jeg kender ham faktisk kun fra de skrevne medier – men jeg har de sidste par dage tænkt meget over, at det er vildt, hvor meget det fylder for de her mennesker at få ret, her og nu. Der er ikke nogen særlig interesse i at flytte sig eller at blive klogere – det væsentlige lader til at være, at man kan argumentere sine modstandere ned med ord, så de til sidst opgiver dialogen. Det er egentligt et lidt mærkeligt mål at have.
Brinkmann fylder utroligt meget på p1. Og det er sgu ikke hans begavelse der trykker ham. Mit indtryk er at han lide opmærksomheden. Og så har han jo kandidat eller noget, der er mange der tror at når man har en universitetsuddannelse, så er man pr automatik klog. Har selv en kandidat og kan skrive under på at de eksamenspapirer intet har med begavelse at gøre. Et af det mest begavede menneske jeg har mødt, arbejdede i tobaks afdelingen i Bilka i Tilst. Og helt enig, det er trist, når man forstå det slet ikke handler om at blive klogere men om optræde mest mulig som ‘ekspert med en kandidatgrad’.
Ej, nu bliver jeg altså lidt provokeret. Manden har en ph.d., han er professor i psykolog og forsker og underviser på universitetet. Det gør ham selvfølgelig hverken fejlfri eller i stand til at gå på vandet, men at konkludere, at han ikke er “særlig godt begavet”, men bare en tilfældig “ekspert med en kandidatgrad”, det kan jeg hverken se logikken eller rimeligheden i.
Kære Trine, det du skriver der, bekræfter jo min tese, som altså ikke bare er min tese. En phd, doktorgrad og andre fine papirer fra uni gør dig ikke klog. Men det får mange andre til at tro at med de papirer, så har man pæren i orden. Jeg tror nok det gamle mundheld hedder, man bliver ikke filosof af at læse filosofi. Kærlig hilsen Mette
Meget enig, Trine. At der findes forskellige former for intelligens, er noget helt andet, end at sige, at det ikke er begavelse der trykker ham…
Jamen, det er da en interessant tese, at man ikke bliver klog af at uddanne sig, eller at det ikke kræver begavelse at blive professor. Det bliver vi ikke enige om, selv om jeg da bestemt mener, at man kan være begavet på mange måder 🙂
Kære Trine gætter på vi begge er her, fordi vi er fans af Linda. Og Lindas fænomenale evner til at formulere sig. Jeg har altid haft nemt ved at få høje karakterer, når det var noget med tekst. Havde en fest de første 3 år på uni, så fik jeg angst/dep. Fordi det var så nemt for mig, var jeg ikke opmærksom på de, for hvem det ikke var så nemt for. Har mødt mennesker, som efter at have kendt mig noget tid fandt ud af, ‘Har du en kandidat jamen så er du jo KLOG !!!’ Jeg blev sgu noget surprised der. For jeg følte mig alt andet end klog. Bare en enkelt anekdote on that. Der er flere hvor de kommer fra. Det, jeg selv har lært, er at mange mener at en uni titel= klogskab. Det er bare ikke rigtigt. Og jeg kan ikke udelukke, jeg ender med et rant på det her tema – will be on my site- , for kan ikke KLARE snobberi mht uddannelse. I al kærlighed.
Jeg er nødt til at sige, at jeg er kæmpe fan af både Brinkmann og Linda. Har læst alle hans bøger, og jeg synes sgu de er kloge. Ikke alt han siger er lige genialt, selvfølgelig – men en tilpas stor mængde er værd at lytte til. Enkelte ting er jeg også uenig i, og jeg synes faktisk at han er typen der tackler uenighed på en sympatisk måde. Og jeg føler mig på ingen måde forblændet af hans titler – jeg gik ind i hans forfatterskab med skepsis, pga. den populærvidenskabelige genre, men han vandt mig over.
Nu kommer jeg lidt ind på bagkant, fordi der gik ferie i den, men jeg vil egentlig bare følge op og sige, at det aldrig var meningen, at det skulle handle så specifikt om Brinkman. Som med alle andre, der mener noget i det offentlige rum, er der næsten lige så mange holdninger til ham, som der er mennesker, der læser hans opslag, og jeg synes, at mennesker som ham, Morten Albæk og Morten Elsøe er gode at have i debatten, fordi de somme tider trækker kontra på nogle tendenser, som vi måske somme tider glemmer at forholde os kritisk til. Når jeg alligevel er lidt efter ham i dette indlæg, er det netop fordi han med sine ord og holdninger har utrolig stor tyngde i den del af den offentlige debat, der foregår på de sociale medier, og netop derfor bliver det – set med mine øjne – ekstra problematisk, når han uforvarende kommer til at bakke op om ‘den nemme holdning’, fordi vi somme tider kommer til at lade vores helte tænke for os.
HØRT! Og enig med resten af flokken: Afsted til Politiken og Berlingske m.fl. med det!
Kan i øvrigt anbefale den lille bog “Trold kan tænmes” om netop den håbløse debatkultur på nettet, og hvad vi gør ved det. Man kan blive så uendeligt frustreret, og så er det faktisk rart at se, at der efterhånden er nogle der begynder at gøre sig nogle tanker om området og anvise nogle veje ud af sumpen. Og en af pointerne er netop det (forskellige) ansvar, som medierne, kendte, “influencere” og vi alle sammen netop har for ikke at lægge madding ud til shitstorme, og for at afværge og påtale digital chikane når vi ser det, etc. Ud over at være lidt skræmmende læsning ift hvor ondskabsfuldt og velorganiseret meget “trolling” er, var en af pointerne også, at den dårlige debatkultur ender med at blive et problem for den demokratiske debat, fordi det især er kvinder og minoriteter der ender med at trække sig fra den, fordi prisen for at deltage simpelthen bliver for høj.
(Sorry, nu stak jeg vist lidt ud af en tangent, du fokuserede vist primært på den tankeløse forargelseskultur, men pointen er også, at den netop bliver grobund for endnu mere vidtrækkende og ødelæggende fænomener..)
@Louise, Annette, Ida, Pernille og Mette:
Jeg tager det som det største skulderklap i verden, at I synes, ordene kunne holde vand i lidt større forsamlinger – tak for det! <3
Egentlig ville jeg gerne sende et indlæg som det her afsted, fordi jeg tror, at rigtig mange faktisk ville kunne se, hvad jeg mener, og selvom mange ville være uenige, ville der også være nogle af dem, der måske ikke færdes så meget i debattrådene rundt omkring, der begyndte at få øjnene op for, hvor ensporet og styret en stor del af den offentlige debat egentlig er.
Når jeg fravælger på forhånd sker det af flere grunde. For faktisk ville jeg godt kunne holde mig ude af kommentarfeltet; mit ønske om at bevare min sjælefred ville langt overstige min nysgerrighed, så den del af det ville jeg godt kunne styre.
Men problemet er, at jeg pludselig ville blive synlig, og mange af de mennesker, der ville føle sig trådt over tæerne, ville have al tid i hele verden til at følge med tilbage til bloggen her, hvor de ville forpeste tilværelsen for os alle sammen i månedsvis.
Hver eneste gang jeg vælger at kommentere hos de store debatører, bliver jeg bekræftet i, at det er spildte gode kræfter, og hver eneste gang bruger jeg talløse nætter på at føle, at det er et catch 22: Der er ikke noget, der ændrer sig, hvis vi ikke siger noget, men når vi siger noget, ender vi med ryggen mod muren, fordi vi- fuldstændig som du er inde på, Mette – diskuterer med mennesker, der ikke har noget ønske om at flytte sig. Da jeg kommenterede hos SB, gik der 10 minutter, før der lå 5 andre kommentarer fra kridhvide mænd, der mansplainede, hvad der tæller som argumenter, og hvorfor køns- og racekvoter er unødvendige, fordi det jo er en bjørnetjeneste at gøre sorte og kvinder, som dermed ikke vil blive vurderet på deres kvalifikationer. Og jeg kan fandme bare næsten ikke holde det ud.
Så det korte af det lange er, at jeg utrolig gerne ville dele mine ord og tanker med mange flere, men prisen er for høj. Desværre.
Til gengæld er man mere end velkommen til at dele mit indlæg på de sociale medier, hvis man føler det giver mening. Tak for opbakning, tillid og ros. Og for at tage så godt imod et indlæg, som jeg havde en smule ondt i maven over, da jeg postede.
PS: Jeg har bestilt bogen, Mette, og jeg glæder mig til at læse den. Som serviceinfo kan jeg sige, at den hedder ‘Kan trold tæmmes?’ – det andet giver ret mange hits på Shakespeare:-D
Ha! Tak for rettelsen. 🙂
Og.. ja. Også fuldstændigt fair – og helt rigtige – overvejelser ift risikoen for at få dit velfungerende univers her spoleret ved at stikke snuden frem i de officielle medier.
Må indrømme at jeg også, efter læsning af bogen, tænkte at jeg selv var heldig kun at ha været en lidt mere offentlig feminist før fb-debatter blev en ting. Men for s.., hvor er det ærgerligt, at det er blevet sådan.
Brug de tre små prikker i øverste højre hjørne ved et indlæg du ikke kan lide. Så får du en rullemenu hvor du kan vælge en knap ala: “vis mig aldrig mere noget af det lort denne person/gruppe/side skriver”
Bum problem solved 😀
Men de kommer bare kun, hvis det er en person, jeg følger/er venner med?
Skørt – jeg kan gøre det ved alle slags opslag i nyhedsfeed 🤔
Måske fordi jeg altid er på via browseren. Kan være det ser anderledes ud i app’en (hvis du da bruger den).
Jeg har ryddet rigtigt meget ud i alt jeg ikke gad at spille mit liv på, det har gjort mig meget gladere
Det kan sagtens være derfor, Stine. Tak. Jeg prøver lige at bruge en halv time mere på det i aften, for det ville godt nok være en rar funktion at meste:-D
Har I set på Facebook, at Brinkmann har skiftet mening om eskimo-isen? Det var dog et lille rart opslag.
Jeg var inde og læse det, fordi du skrev – og jeg er utrolig enig: Det får mennesker til at stå 6000% skarpere og mere troværdigt, når de ikke er bange for at sige offentligt, at de tog fejl/var for hurtigt ude.
Avisen Information kører et tema ‘Denne artikel er en del af serien ‘Hvordan ser racisme ud i Danmark?’.
Prøv en måned gratis og få adgang til hele serien.
Bare et tip, noget af det handler også om at navigere i nyheds strømmen på en måde, så man kan håbe at bevare et godt mentalhygiejnisk udgangspunkt og et ok blodtryk. Glem alt om hvad Brinkmann mener, han gør os ikke klogere på disse ting i hvert fald. Kærlig hilsen Mette
Kom til at skrive et rant, det passer ikke på min egen bedstemor fb-profil, Linda har givet mig lov at dele det her. Venligst bemærk, jeg er 56 med forhøjet blodtryk og forhøjet stofskifte, ikke vær alt for hårde ved mig, så er i søde 🙂
Vi har i Dk på det seneste fået os nogle såkaldte eksperter, som journalisterne – muligvis i mangel bedre, der er jeg ikke helt sikker – indkalder til at have en mening om alt fra ispinde til livskvalitet. Hvornår har en person, der har en uddannelse indenfor filosofi, psykologi eller andet nogensinde været i stand til at udtale om alle de emner, som mediernes enøjede kyklop vælger at fokusere på netop denne dag ? Hvornår fanden har man lært om hvad man må kalde ispinde/ansvarlig produktlancering på psykologi studiet ? For det er i hvert fald nyt for mig.
Hvorfor kan de såkaldte eksperter ikke selv se de bliver brugt i et spil om opmærksomhed ? Man kan vel knap og nap kalde dem selvbestaltede med deres fornemme papirer fra universiteterne. Men der er ikke nogen professor fra et ‘Center for boblestudier’ der skal fortælle mig noget som helst. Hvad FANDEN er boblestudier? Startede det med det katastrofale Center for fremtidsforskning ? Prøv nu lige at høre. Du KAN IKKE forske i fremtiden. Du kan forske i nutiden og fortiden.
I vores kulturkreds, som vi som regel mener starter med Platon, Aristoteles o. a. for 2000 år siden, har der hele tiden været kloge mennesker, der har spurgt sig selv: Hvad er et menneske, hvorfor sanser, tænker, oplever og erkender vi som vi gør. Hvordan kan vi vide om den virkelighed, vi synes, vi oplever, nu også er den virkelighed, der er. Det er meningen, man skal stifte bekendtskab med dette i løbet af sin uddannelse. Ikke rende rundt og tro man er en ny Leonardo da Vinci. For hvis der er en filosofisk orienteret Leonardo da Vinci i Dk, så holder hun/han sig i hvert fald for god til at tåbelige medie menageri. Der, som Linda så ufatteligt godt beskriver, kan gøre mennesker som Trump til præsident.
Er skandalen om oksekød rapporten på Aarhus Universitet allerede glemt ? Det var nogle af landets højest estimere forskere der, hvis de ellers fik penge nok, gerne ville fortælle os forbrugere, at det var top miljøvenligt at spise oksekød. Dr.dk troede på det og gengav uden kildekritisk sans omtaler af den rapport. Det var nogle journalister på avisen Information, der afdækkede det skandaløse. Og det var da også mildt sagt også et højst bemærkelsesværdigt budskab.
Jeg synes godt vi almindelige dødelige kan tillade os at forvente at de, render rundt og bruger deres Phd og professor titler, kan mobilisere bare et minimum af selvindsigt. Alternativet er ikke til at være med til.
Tak for dit skriv, Mette. Måske en del af problemet også er, nyhedsstrømmen i dag er så kompakt, som den er? At det evige krav om nye artikler hver 5. minut dels betyder, at man måske ikke altid får tjekket de mennesker, man hiver ind, helt igennem, men også, at man somme tider specifikt går efter at finde dem, der mener det kontroversielle, fordi det giver clicks og foder til endnu nye artikler?
Og så er der nok også det helt grundlæggende problem, at de mennesker, der ved rigtig meget om noget, også ofte er affilieret med miljøet, de mener noget om, og derfor måske ikke er så upartiske, som man kunne ønske. Det er ikke for at tage hatten af sølvpapir på, men hvis man står helt udenfor f.eks. fødevareindustrien, så bliver det lidt teoretisk, hvad man mener om den, uanset hvor oplyst man er. Men træder man ind i den, uanset om det handler om interesse eller livsbetingelser, så kan man jo ikke være en del af noget, uden at gro en holdning til det, så på en eller anden måde bliver det pest eller kolera.
Og endelig ved vi efterhånden også, at det plukkes og skæres i udtalelser i en sådan grad, at det nærmest bliver meningsødelæggende, og en sober og gennemtænkt/-arbejdet analyse af en problemstilling, der af tidshensyn bliver kogt ned til 3 sætninger, kommer somme tider næsten til at understøtte det modsatte synspunkt af, hvad afsenderen ville sige.
Selv tak Linda, jeg kunne ikke være mere enig med dig. Som du og vist også andre i kommentarfeltet her, har jeg måtte lære mig selv at navigere i nyhedsstrømmen for ikke at blive helt lost. Mine personlige præferencer er nu:
1 Så få nyheder som overhovedet muligt og ALDRIG TV2 news. Måske en enkelt nyhed om dagen fra dr.dk. Men p1 er meget bedre, for der har de tid til at interviews ofrene ikke skal tvinges til at formulere sig i korthed. P1 er så mere tidskrævende for forbrugeren. Men hellere et godt interview/indslag i f.eks. ‘Orientering’ end 10 dårlige indslag fra andre medier.
2 Jeg fandt også ud af det med hvordan man kunne fravælge opslag fra diverse høtyve og fakler på fb. Jeg bruger slet ikke fb til nyheder. Jeg betaler min medielicens og forventer at få noget for den 🙂
Hvis jeg alligevel er kommet til at interessere mig for noget, bruger jeg lidt tid på at mærke efter om det er fordi, jeg er i gang med at blive forarget. For hvis jeg er i gang med det = drop den historie/den opmærksomhedskrævende person.
Det hører nok med til historien, jeg er uddannet i noget der hedder informationsvidenskab på Aarhus uni, en top dollar uddannelse, hvor i hvert fald jeg lærte at få respekt for hvor forskelligt man kan opfatte begrebet information, og derfor jo også kommunikation. Blev færdig i 1996, før www slog igennem, det var på kravlestadiet dengang. Der havde jeg først lige fået mig en email og anede ikke, hvad jeg skulle bruge den til, hihi. På studiet lærte vi blandt andet at hvis man kunne sammenligne udviklingen indenfor informationsteknologien med udviklingen indenfor flyindustrien, ville det svare til man ville kunne -tidswise altså- gå fra London til LA. Dvs en ekstremt hurtig galopperende informationsteknologi på bare 50 år. Og spørgsmålet er nok også, om vi almindelige dødelig kan klare til det pres. For vi vil jo heller ikke være ignoranter. Men min holdning er: beskyt dig mod nyhedsstrømmen. Langt fra alle nyheder er der, for at gøre os noget godt. Vi kan ikke rumme det hele, vi må også tænke på vores egen mentalhygiejne. Og på vores kære, som jo i en sidste ende er uendelig meget vigtigere for os. Kh
Åh, tusind tak, Linda! Det er (som altid) så klogt og rigtigt og empatisk, det du skriver! Og du rammer hovedet på sømmet i min aktuelle some-træthed.
Tak for det, Merete <3
Tusind tak til alle Jer for empatien og evnen til at sige fra det slet ikke hyggelige uhyggeracisme, privilegierne og mediernes egen medieliderlighed. Hermed især tak til Linda og til Mette Pedersen (med informatikstudiet). Jeg blev ægte rørt over, at der stadig er ordentlige mennesker i DK, der kan sige fra, når landet er røget så langt ude, at vi sender “dem derovre”, de andre mennesker, ægte survivers med PTSD fra krig, voldtægt og hungersnød (som vi selv frejdigt bomber fra hus og hjem) på en isoleret fængsels-ø, eller at vi midt under den nye globale finanskrise og pandemi stadig mobber de syge halvt ihjel og sparker de arbejdsløse, som allerede ligger ned. Vi skal ikke have den gode danske velfærd udskiftet med grådighed og svinehunden. Mht uni og titler, så kan ens boglige uddannelse altså ikke automatisk ligestilles med etik eller emotionel intelligens. Man kan være nok så boglig begavet, men samtidig være meget ondskabsfuld og mangle empati, være helt ude af stand til at lade være at gøre mod andre, som man ikke vil have gjort mod sig selv…
KH
Nadia
Kære Nadia, selv tak. ‘Mediernes egen medieliderlighed’ er dog et fantastisk godt udtryk. Man behøver ikke slå op i en fremmedordbog for at forstå hvad DET betyder, og jeg synes det er utroligt rammende beskrevet på en enkel og derfor – synes jeg – elegant måde. ‘Den slet ikke hyggelige yhyggeracisme’ er dog også utroligt rammende beskrevet. Så herfra selv tak. Også tak til Linda, som giver os muligheden for at diskutere her. Jeg sendte en kopi af mit ramt til min nevø på 25, han var helt enig med mig i det ikke passer til min fb profil. For der ville jeg nemlig bare ryge ind i en diskussion med dem, som jeg ikke gider diskutere eskimois med. Jep, sparke til arbejdsløse, flygtninge og syge ? Hvad bilder de sig ind, jeg tror sådan noget kun kan ske hvis man aldrig selv har været flygtning, arbejdsløs eller sygemeldt i længere tid. Men jeg gider ikke hidse mig op, jeg vil forsøge at undgå de, der sparker nedad og ellers i mit sind stille forsøge at sige til mig selv: tilgiv dem, thi de ved ikke hvad de gør 🙂