I bybusserne i Århus kører der for tiden en kampagne, der går ud på, at man skal huske at rose sin chauffør. Man kan sende en sms med det, man synes, at chaufføren gjorde godt, og der er også mulighed for at tilkendegive, hvad man finder mest vigtigt, f.eks. om bussen kører til tiden, eller om den er pæn og ren.
Selvom jeg synes, at konceptet er lige til den kække side – lidt for flittig brug af hippe ungdomsord, som jeg er villig til at sætte penge på, at de unge for LÆNGST har dømt total psyko nederen – er meningen egentlig god nok. For jeg synes, at vi er ved at få en halvsyg forbrugerkultur; eller måske snarere forbrugeradfærd. Det er som om, at alle føler, at de har ret til at kræve, at der bliver taget mest hensyn til DEM, og som om, at det er ok, at flippe skråt, hvis man ikke lige får det, man havde forventet.
Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg også kan blive mere end almindeligt irriteret, hvis folk, der lever af service, ikke leverer, når jeg har betalt for den, men som kunde kan jeg altid – hvis vi ser bort fra DSB, Post Danmark osv. (og det gør vi. Dels for ikke at få forhøjet blodtryk, og dels fordi dette indlæg ellers ikke kunne skrives) – tage mine penge og gå et andet sted hen.
Jeg synes, at jeg flere og flere steder oplever kunder, der opfører sig som om, de også har købt retten til at være virkelig ubehagelige, hvis ydelsen ikke er PRÆCIS, som de forventer den.
For et par uger siden så jeg f.eks. en mand, der truede ekspedienten i kundeservice med tæsk, hvis ikke hun byttede de sko, han klagede over, til et par nye. De sko, som vel at mærke var et år gamle, og så udtrådte og nedslidte, at de kun blev holdt sammen af snavs og snørebånd.
Da jeg selv sad ved kassen i Føtex, havde jeg en kollega, der blev spyttet i ansigtet af en mand, fordi hun høfligt bad ham om at gå ud gennem kundeservice, når han ikke skulle købe noget.
Og på mit spinninghold har jeg en deltager, som har set sig sur på mig, fordi jeg har bedt ham om at lade være med at sidde og sludre under timen. Han har valgt at lade sin utilfredshed komme til udtryk ved at 1) råbe af mig under timen og 2) brokke sig over mig til mine kolleger. Jeg har bedt ham om at lave en skriftlig klage til min chef, så vi alle sammen er sikre på, at det hele går rigtigt til, og det har han gjort. Alligevel bliver han ved med at komme på mine timer, sidde og skule og meget konsekvent gøre det modsatte af alt, hvad jeg lægger op til. For et par uger siden valgte jeg derfor efter en time at gå ned og spørge, om han havde overvejet at skifte til et andet hold, da det måske ville give ham en bedre oplevelse at køre hos en instruktør, han fandt motiverende. Han kiggede mig lige i øjnene og sagde: ”Tja. Tidspunkterne passer mig dårligt, og nogle gange kan man ikke få det, man gerne vil have. Så må man jo desværre bare tage det, man kan få.”
*Slam*
Nu er jeg heldigvis 1000 år gammel i det her fag, og jeg har efterhånden lært, at det er en umulig opgave at gøre alle tilfredse, så jeg tager det med knusende ro. Men havde jeg været ny og grøn, ville jeg være blevet frygtelig usikker over sådan en kommentar, og den ville have stresset mig så meget under de efterfølgende timer, at min undervisning ville være blevet dårligere af det.
Og jeg er LANGT fra den eneste instruktør, der har haft fornøjelsen af medlemmer, der mener, at det er dem, der må bestemme ALT, hvad der skal foregå på timen, og så kan alle de andre deltagere sådan set bare fucke af.
Jeg ved godt, at lort flyder nedad, og at manden, der får skæld ud af chefen, går hjem og råber af konen, der går ud og sparker hunden, men ind imellem tænker jeg på, at vi som forbrugere glemmer, at vi selv er med til at skabe den negative spiral af dårlige service, vi synes, vi oplever alle steder. Og at vores adfærd faktisk ind imellem tangerer mobning, hvilket er temmelig usselt, fordi dem, vi udsætter for det, bare kan sidde og tage imod.
Kassedamen, med spyttet silende ned af ansigtet, kan ikke bede kunden blive stående, mens hun lige henter en voksen, der kan skælde ham ud.
Instruktøren, der tydeligt kan mærke, at et par af deltagerne på holdet bagtaler hende eller ikke bryder sig om hende, kan dårligt forbyde dem at komme på timen, og vi har jo ikke dørmænd ansat, der kan formene dem adgang til salen.
Hvis man betaler for en ydelse, synes jeg også, at man har ret til at forvente, at kvaliteten er i orden. Hvis den ikke er det, er det absolut fair at være utilfreds og at give udtryk for det, men det kunne være en overvejelse værd, om man på lang sigt fik mere af det, man gerne ville have, hvis man gjorde det på en ordentlig måde.
Eller bare blev væk, og dermed ikke var med til at støtte noget, man ikke synes var godt nok.
Så skulle Darwins evolutionsteori nok sørge for resten.
Du har helt ret. Synes generelt danskere har udviklet en tendens til virkelig dårlig opførsel og som du skriver: Mig Mig Mig!!! (og så ser vi lige bort fra folk, der blogger, ikk?! -:))
Og med fare for at lyde som en gammel, sur dame, så er især yngre mennesker meget fokuserede på: "Whats in it for me?!" og har efterhånden udviklet et mantra kaldet: "Det dér skal jeg bare ikke finde mig i!" Også selv man egentlig bare bedre dem om, at lade være med at sparke til ens cykel…
Frygter virkelig når den generation kommer ud på arbejdspladserne og hver morgen skal begynde med et drama, hvis de fx bliver bedt om at løse en opgave, der ikke behager herskabet
Man kan kun håbe på, at (vi?) etiketteryttere kan starte en modreaktion.
(Og nu skal jeg vist ud og have en kattetunge og et glas mimrevand, sagde den sure gamle dame:-))
Linda: Hvis chefen skælder ud på manden….. som råber af konen….som sparker til hunden….. hvad gør hunden så? Og ender det nogensinde? 🙂
🙂
Linda næste gang skal du bare blinke til ham, når han gør det han ikke skal. Totalt overbærende, som når babhy en dag bliver teenager og han har overbrækket sin seng, fordi Martinien var sur!
En gang kom jeg til at holde forkert i et lyskryds og jeg spærrede for en bus. Bussemanden rullede vinduet ned og råbte og lavede fagter, jeg vinkede til ham, sendte ham et luftkys og sagde tak for tålmodigheden. Og det ændrede hans humør. Han grinede bare!
Jeg ville putte et eller andet giftigt på hans sadel så han rent faktisk ville få en grund til at have så ondt i røven. (Jeg er/var sjovt nok også spinningsinstruktør og har selv prøvet de der barnligt sure kunder, så jeg får helt ondt i maven af dit indlæg. Det er så belastende hele tiden at skulle være the bigger person overfor sådan nogle idioter)
Til Head and heels: Jeg er meget enig med dig i at mange unge er egoistiske og krævende, også når det handler om ting de ikke har ret til/i. Dog må jeg som ung også pointere at det (desværre) ikke kun er et ungdomsproblem. Man ser også mange ældre mennesker med meget indgroede ideer om hvad de må udsættes for, og desuden er der jo også unge der har fået opdragelsen til at opføre sig nogenlunde høfligt.
Til Linda: Tak for et godt indlæg!
Til Julle
Du har ret. Det er også derfor jeg skriver, at danskere generelt har udviklet tendens til virkelig dårlig opførsel
Det er bestemt ikke kun de unge, der opfører sig dårligt, det findes hele vejen rundt.
Og vi ved jo alle, at gamle damer (altså rigtig gamle!) kan være nogle af dem, der opfører sig allerværst! 🙂
Spiral eller ej – jeg tæver hvem end, der sparker hunden!!
Generelt mener jeg at man som firma, hvad enten det er et rejseselskab, fitnesscenter eller et helt tredje, bør forebeholde sig retten til at smide kunder ud. Ja, vores avis vil gerne have flere abonnenter, men jeg har altså også oplevet at vi har smidt kunder ud. De der som råber efter avisbuddet, brokker sig over at avisen kom 15 sekunder for tidligt eller for sent og generelt er umulige at stille tilfredse.
– Vi kan ikke lege sammen – det er tydeligt, så vi vil gerne have lov at afbryde handlen med dig, sagde damen i abonnementsafdelingen til kundens store overraskelse.
Javist, man mister penge, men i længden forbedrer man de ansattes livskvalitet.
Så lige i dette sure-spinner-tilfælde synes jeg faktisk fitnesscentret burde sig til Fætter Sur Røv at de kan se han er åbenlys utilfreds med undervisningen, så for alle parters skyld ville det måske være en ide at han fandt et andet sted at træne.
Som chef havde jeg gjort det…
ENIG!!! danskerne har efterhånden fået sådan en fissefornem indstilling. Slap nu af og opfør jer pænt. behandle folk som i selv vil behandles og tage initiativ til det første smil 🙂
God dag
Thomas Bjørnholt
Tog bussen grundet regnen i dag. I KBH – hvor vi træder lige ind i hovedet på chaufføren. Skulle bare klippe mit kort og videre ind, men sagde da alligevel lige pænt hej til ham, der skulle køre mig på job i dag.
Han så helt forbløffet ud over at blive tiltalt.
Forståeligt nok, for pigen ved siden af, holdt sin mobil op i en afstand af 7 cm fra hans næsetip, så han kunne aflæse hendes sms-billet – uden at se på ham eller hilse på ham eller noget som helst. WTF??
Det er ikke kun forbrugeradfærden, der er ændret til det værre. Det er adfærden i det hele taget. Har i fx lagt mærke til, hvor mange bilister, der er holdt op med at blinke, når det skal dreje?!
Jeg bliver lidt harm på dine vegne. Synes faktisk ikke at ham dér "trolden" talte pænt til dig – og jeg undres over hvad han får ud af at pisse på dig (og det synes jeg lidt at han gør). Spørg ham næste gang…
Enig i survival-punktet. Det er lidt som om at der kører en værdikamp, hvor man dog kun skal tage hensyn til egne værdier og ikke lytte. Tror – frygter? – at den kommende valgkamp kan blive rædsom på det punkt, og dermed også gøre det legitimt i resten af samfundet.
To kommentarer til dette dejlige indlæg.
Den første er om busreklamen. Jeg synes faktisk det skønt der er en måde jeg kan hylde chaufføren i den første bus hver lørdag morgen fordi han gør alt for at få os kunder i bedre humør, han har før set kontrollører og advaret nogle han ved kun skal et stop længere (= 5 minutters gang) Og har faktisk stor respekt for det selvom jeg ved det også øger prisen på billetterne her i hovedstaden.
Den anden er at jeg netop har det lige som du har det. Kvaliteten kan påpeges og ellers må man finde et alternativ. Jeg er lige flyttet og derfor nyt fitness center. Selvom jeg ikke har nået holdene der endnu ved jeg allerede at hvis ikke det er en instruktør jeg finder inspirerende så tager jeg videre til det næste hold eller center for lige den ene ting (hvis det er i en grad så jeg slet ikke kan holde det ud altså). Jeg synes det utroligt at jeg i mit nye lokale supermarked oplever kasse ekspedienterne blive helt paf over at jeg ønsker dem en god dag og at andre kunder skælder ud og råber fordi at dankort maskinen går ned (fordi det er jo kasse ekspedienten i den enkelte kasse selvom det sker i alle kasser på samme tid).
En af mine venner der arbejder som butiksassistent sagde en gang til mig: "Det fint alle de forbruger programmer lærer folk hvad de har ret til. Problemet er når de så begynder at kræve særbehandling udover det eller råber højt for at få det i stedet for først bare stille at påpege hvad de synes mangler."
Jeg synes vi alle burde overveje hvad vi selv ville føle med nogle af de kommentarer vi udsætter andre for. Verden er ikke bedre end vi gør den trods alt
Nu, hvor jeg har læst, at du flytter, vil jeg sige, at jeg håber, at du får lejlighed til at tvære det fjols i hovedet med hans egen galde. "Ja, man må jo nogle gange nøjes med det, man kan få, men nu vælger jeg noget andet" eller noget forhåbentligt mere perfidt.
Tillad mig lige lidt sent at indskyde, at personligt – som spinningstimedeltager – så er det SÅ provokerende og ødelæggende for min træning når der er nogen, der synes de skal snakke gennem hele timen. Seriøst, jeg gider ikke være indlagt til at høre på deres personlige samtaler og samtidig eventuelt ikke få hørt, hvad instruktøren har at sige til os. Jeg ved det godt, det er totalt surdameagtigt, men jeg tysser sgu af dem der snakker.
Og så er vedkommende åbenbart ikke opmærksom nok til at opfatte, at han skal lede meget længe for at finde en bedre spinningsinstruktør end Linda.