Jeg er ikke god til overraskelser. Måske fordi overraskelser i mit tilfælde sjældent er hverken hyggelige eller sjove. Hvis jeg lige på siddende booty skal nævne de tre seneste af slagsen, jeg har været udsat for, så har det været:
1) En video med en mand, der undersøger sin egen mavesæk med et kamera, som han fører gennem næsen og ned. Mens han taler.
2) En ekstra sang til spinning, efter at timen egentlig var færdig.
3) Et meget uheldigt placeret vejskilt på en meget mørk cykelsti.
De to første blev præsenteret med stemmer, der tydeligt viste, at nu skulle vi rigtignok hygge os med noget helt særligt. Den tredje ville have været markant mindre ubehagelig, hvis den var blevet præsenteret i det hele taget.
Jeg er ikke meget for at indrømme, at jeg er uptight og kontrolbefængt, men jeg slipper nok ikke udenom, at det er det, der vækker overraskelsesubehaget i mig. Hvis jeg havde siddet i den lejlighed, som badekaret faldt ned i i reklamen, havde der ikke været Gevalia på kanden. Der havde været harske bemærkninger og sagsanlæg. Plus et anfald over, hvor jeg nu skulle sove. Da jeg stod på Bramminge station, med tårer i øjnene og klump i halsen, og forsøgte at aftvinge min mor lidt sympati, foreslog hun, at jeg skulle komme hjem. Jeg gik i baglås over, at jeg ikke havde andet tøj med, til hvis jeg nu skulle på job dagen efter. Mennesker som mig går i panik, når vi udsættes for surprise-fester. Min hjerne jammer, når jeg forsøger at regne ud, om der er mad nok, stole nok, hvem der kommer, hvad jeg skal forvente mig, hvordan jeg skal få skiftet tøj, uden at gæsterne opdager det, så jeg ikke foreviges på billeder som Alfons Åbergs adfærdsvanskelige lillesøster(igen) – samtidig med, at jeg godt ved, at folk har knoklet som sindsyge for at overraske mig. “Utaknemmelige bæst”, hører jeg nogen tænke. Og jeg ved det virkelig godt! Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne sætte pris på den slags. Freud ville få cigaren galt i halsen i sin iver for at hamre på knappen og råbe: “Hvad er: Anal personlighed?”
Jeg er nu gået aktivt ind i kampen for at lære at sætte pris på overraskelser. Første skridt på vejen er at opsøge de gode overraskelser. Og det lader til at virke. Jeg har overrasket mig selv ved at købe afsindige mængder af nye ting og nyt tøj. Jeg bliver glædeligt overrasket, når jeg kommer ind i min stue, og ser mit nye tæppe. Jeg er så glad for alle mine nye sko, at jeg kunne finde på at beholde dem på i seng. Glad glad glad! Må være voksenpendanten til nyt legetøj. Det bliver så en lille smule spændende at åbne det brev fra banken, jeg går og flytter rundt på. Så mangler jeg faktisk bare chokoladen for at være udstyret med komplet Kinderpersonlighed.
Published by