Det må man give jer: Når man spørger om noget, så svarer I. Mange tak for det!
I tilfælde af at I ikke lige orker at trawle igennem kommentarfeltet, kan jeg oplyse, at juryens stemmer fordelte sig med ca. 70 % for og 30 % imod.
Hvis jeg skal opsummere ja-siden, er det noget med, at det skal være ordentlige ting, der foræres væk, det må max forekomme en gang om måneden, og så skal deltagelsen ikke være betinget af alle mulige og umulige krumspring.
Nej-siden, med undergrupperne ”Er helst fri” og ”Jeg skrider, hvis du gør det!” synes, at reklamer og giveaways efterhånden fylder for meget i blogland.
Jeg er ikke nået frem til, hvad jeg gør, men har besluttet lige at tygge på den en uges tid. Jeg hælder dog til at gøre det med produkter, jeg kan lide, hvis producenten vel at mærke vil acceptere, at jeg sætter giveawayen på som et lille sidevindue ude i højre side af bloggen. På den måde kommer konkurrencen ikke op som nye indlæg (som man så bliver skuffet over) i feed readerne rundt omkring, dem, der hader dem, kan lige lukke det ene øje let, når der er fyld i vinduet, og dem, der elsker den slags, skal nok finde den alligevel.
Jeg ved godt, at det kan virke som meget at gøre ud af et relativ simpelt problem, men jeg synes lidt, at jeg står ved en skillevej her.
I udlandet findes der mennesker, der lever at blogge. Det har jeg svært ved at forestille mig kunne ske i Danmark, men for at sætte det lidt i perspektiv, kan jeg fortælle, at jeg i gennemsnit bruger en time pr. indlæg, hvis jeg lægger ideudvikling og produktion sammen, og jeg skriver omkring 300 indlæg om året.
Det er over 8 ugers fuldtidsarbejde.
Det fungerer det fint lige nu, og jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være – og fordi jeg har tiden til det – men måske ville det kunne tiltrække eller fastholde nogle af de store bloggere, som faktisk lever af at skrive ved siden af, hvis de kunne få løn for det? En blog har jo ikke rigtigt nogen arbejdsgiver, og derfor vil den eneste mulighed for at tjene penge være at reklamere. I sidste ende kommer alting ned til prioritering, og hvis tiden er knap er man jo nok nødt til at gå med det betalte job.
Med mindre, selvfølgelig, at man er så heldig at bo et sted, hvor man kan betale husleje med integritet.
Men jeg har fået noget at tænke over, og takker for alle jeres ærlige tilbagemeldinger.
Synes det er et meget relevant argument med, at nogle bloggere kunne komme til at leve af at blogge. Og hvis ikke en som dig (fuck nu er min næse brun) kunne leve af at blogge, hvem kan så?
Here goes:
I sidste ende betaler man faktisk husleje med integritet..
Folk læser din blog pga det fantastiske indhold og jeg tror det har minimal betydning om man af og til kan vinde en hårbalsam eller ej. Jeg ser det ikke som sell-out, men blot en updated måde at agere i det medie du er i.
Sååh i min optik er skillevejen ikke så stor, nærmere en fin lille sidevej.
Kender du Anette fra Babybusiness? Hun lever faktisk af det – men er selvfølgelig også ret business-agtig i sine indlæg.
Kan da kun se det som en win-win med giveaways! Du skal selvfølgelig vælge varerne ud med omhu – men hvem kan have noget i mod at vinde noget lækkert? Jeg håber du når frem til et YES! Og tak for din skønne blog. Jeg skriver sjældent kommentarer – men læser ofte med! Vh. Lene
Personligt fatter jeg ikke at der ikke er nogen der for længe siden sagde:
"Linda-pigen, prønuligåhørher; du skriver så fedt og har så mange læsere af din blog at vi gerne vil betale dig 30.000 i måneden bare for at du står op og trækker vejret hver dag."
Men det er bare MIN mening…:-)
Go' weekend, når du når dertil.
Altså nu er jeg ikke dig Linda, men hvis nu jeg var, så fik jeg tårer i øjnene over Miws' kommentar! Den var sød var den!