Kylie skuffede fælt. Måske er det bare mig, der er lidt gammeldags og gerne vil bevare lidt af festivalånden, men når navnene bliver lidt for store, bliver det helt så indstuderet, at det for mig bliver charmeforladt. Alt er koreograferet ned til mindste detalje, der er playback og show for alle penge og jeg har lidt en fornemmelse af at stå og se MTV i en alt for crowded stue. (Og uden at jeg skal mistænkeliggøre nogen, vil jeg sige, at hvis en S/M-butik i området har haft indbrud og fået stjålet hele beklædningslageret, så kunne det være en ide at tage en betjent ved hånden og aflægge Kylies dansetrup et besøg…)
På vejen hjem fra koncerten lagde vi vejen forbi Cut and Move. På opturssiden var det en mulighed for at glæde sig over, hvor meget der er sket med dansk musik siden 90’erne, og det gav også en forklaring på, hvorfor så mange danske rappere er gået over til at rappe på dansk. Eller også er Lars Ulrich bare holdt op med at tilbyde timer i engelsk. At høre Cindy var til gengæld ligesom at høre sig selv i spejlet: Fåk, fandme og sgu serveret på bred sproghybrid af esbjergensisk /århusiansk.
Afskrev øjeblikkeligt ideen med at lægge bloggen op som podcast.
Bikstok Røgsystem var … skævt, Ida Corr kan stadig synge, så der er baghjul til alle og Kim Larsen er lig med god plads i medarbejderbaren.
Nå. Her sidder jeg i en skurvogn beklædt med spånplader og skriver på hvad jeg tror, er en pimpet Commodore 64. Jeg vil ud i solen og ha mig en øl, og begynde at varme stemmebåndene op til Tina Dickow, Mikael Simpson (som spiller samtidig som Nephew, og dét stinker!) og Fatboy Slim.
Dejlig dag til jer derude.
Published by