Sig appelsiiiin.

Sponsoreret indlæg/give-away:

UPDATE:

Vinderen blev kommentar nummer 1, så “Mandelgaven” – tillykke! Hvis du sender mig en mail på blogsbjerg@gmail.com med din emailadresse, skal jeg sørge for at videreformidle kontakten:)

Min far har altid været god til at huske at tage billeder,
både på ferier og til fester, men også i de millioner af hverdagssituationer, vi
glemmer at lægge mærke til, når vi står i dem. Gudskelov har han aldrig været
lysbilledeshows-typen, men både min søster og jeg kan stadig få flere timer til
at gå med at sidde og bladre i albums og komme i tanke om alt muligt, vi for
længst ville have glemt, hvis ikke det havde været for billederne.

I takt med at alting er blevet mere digitalt, er han begyndt
at lægge billederne i mapper på den stationære computer, der som pauseskærm er
indstillet til at køre hele biblioteket som slideshow. En pissegod ide, hvis du
spørger mig.

Klip til virkeligheden for den næste generation:

Jeg har en bærbar computer, der markant hellere vil slumre,
end køre pauseskærm. Derudover har jeg også en pilfinger af et barn, der næsten
ikke kan være i sin lille krop af begejstring og ubændig trang til at hamre løs
på både tastatur og skærm, hvis jeg vender ryggen til i 4 sekunder.

Jeg er faktisk (næsten) ligeså god til at huske at
fotografere som min far, men det har virkelig irriteret mig, at billederne bare
ligger uvirksomt hen på telefon og pc, for selvom muligheden for at sende dem til fremkaldelse foreligger, får jeg det simpelthen ikke gjort

Derfor besluttede jeg sidste år, at jeg ville lave en bog om
året; primært til og om Anton, hvori jeg sørger for, at de ting, vi har
foretaget os hen over året er repræsenteret. Det er en kæmpesucces. Anton
elsker at sidde og bladre i bøgerne – også selvom han altid bliver meget vred
på den baby, morfar sidder med i den første bog….

Nogle gange er han nærmest et geni. Andre gange? Not so
much.

Måske kunne du have lyst til at lave en fotobog med billeder
fra ferien i San Fransisco. Eller en, hvor du fotodokumenterer dit vægttab
over det sidste år. Måske mangler du en ide til, hvad mormor og morfar skal
have d. 24. december, eller måske har du en samling erotiske pletskud, der bare
skriger ”Mandelgave”.

Hvis det er tilfældet, er det your lucky day, for det firma,
jeg har brugt vil gerne forære en af jer en fotobog. Den heldige vinder
får en hard cover bog med 26 sider at slå sig løs på (ekstra sider kan
tilkøbes). Det kræver lige, at man sætter en aften af til det, første gang, man
skal cyberklippe/klistre, men til gengæld får man et rigtig fint resultat. Jeg
prøvede, om jeg kunne bruge nogle af de billeder, jeg har kørt igennem
instagram (har nået den alder, hvor jeg er bedst med filter), og var ikke noget
problem.

Så. Hvis du har lyst til at vinde bogen, smider du et ”Indover!”-lod
i kommentarpuljen inden fredag kl. 12, yes?

Go.

Published by

83 Replies to “Sig appelsiiiin.

  1. Hit med den bog. Jeg har mapper til flere års fotobøger, men også erindringen og raserisved, sidst jeg forsøgte at lave sådan en, med programmet fra et andet firma.

    Kh Fru f

  2. Oss' mig – indover!! Har også engang for længe siden lavet en og givet væk i gave. Ærger mig stadig over at jeg ikke lavede til mig selv samtidig. Det gider jeg faktisk godt bruge en aften på 🙂

  3. Indover – har det på samme måde som dig, de billeder skal UD af computeren (i hvert fald de bedste… Åh herregud hvis man printede dem alle… Gisp!) …

  4. Ferie i San Francisco – det var præcis sådan en vi havde og siden har vi talt om en fotobog fra ferien til ungerne! Så Indover…

  5. Elsker fotobøger!! De er den ultimative måde at få nogle af de tusindvis af digitale billeder "ud" på – så "indover"" 🙂

  6. Den vil jeg gerne vinde. Så laver jeg en bog til min dejlige Mormor. Hun ser ikke nær så mange billeder som hun gjorde inden billeder blev digitale.

  7. INDOVER!!! Vil super gerne lave en fin fotobog med nogle af de tusindvis af billeder jeg har af min baby:)

  8. Jatak! Min datter har én fra sin navngivningsfest, og det er en af hendes yndlingsbøger. Hun elsker at bladre og pege og fortælle, og sige "se, det er mig! Der havde jeg ikke noget hår. Og heller ingen tænder". 😛
    Ville elske at kunne give hende en ny i julegave. 🙂

    Kh Karoline.

  9. Ind over! Ja tak – SÅ kan det være, at vi får det gjort!
    Har talt om det i flere år, men det er strandet på valg af bogleverandør…
    Så vælg os 🙂
    Gitte K

  10. Indover kastes i retning mod beliggende kommentarfelt og jeg håber at vinde – min fotografkæreste ville blive vild med at modtage en bog med egne billeder, de ses jo normalt kun på computeren!

  11. Indover (for satan)! Det er jo den perfekte gave til…alle! Ender nok med at anskaffe mig en uanset om jeg vinder eller ej, men indover alligevel! …pwetty pwease.

  12. Indover (til en nikker)

    Har kun iPhone billeder af ynglen og den store på 2 ææælsker at nusse skærmen til med sine små fedtede fingre for at se sig selv 'Det MIG' 'Os MIG' 'Mer MIG' så en bog ville være fabelagtig!

  13. Åh lad det være mig der løber af med sådan én. Jeg har fem års dårlig foto-samvittighed x2 børn

    Kh. Klipfisken

  14. Tager det kun en aften? Synes de der programmer ser så bøvlede ud…
    Nå men jeg vil gerne vinde og forsøge mig med en fotobog 🙂

  15. INDOVER! Tænker tit på det, men får det ikke gjort.. Jeg lavede en fin kalender sidste år som faktisk har været ret hyggeligt at se på måned-for-måned, men den er nok liiidt stenet at gemme til senere gennemsyn 😛 – Der er en bog nok alligevel mere passende.. 🙂

  16. Det ER genialt. Jeg har også 3+ års billeder liggende af min søn, som bare ligger på computer, telefon og ekstern harddisk. Så indover, da! 🙂

  17. Indover!
    Fotobøger/Kalendere er den bedste julegave! Selvom det tager tid, er det også mega sjovt at sidde og rode alle de gamle billeder igennem for at finde pletskuddene 🙂

  18. Jo tak. Har for lææænge siden besluttet at lave sådan en over datters første år…og nu skal det altså være!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *