Jeg er typen, der jævnligt glemmer at låse min dør, og som efter at have brugt en halv morgen på febrilsk at splitte min lejlighed ad i jagten på mine nøgler, finder dem dinglende i låsen. Jeg cykler gennem Mindeparken efter mørkets frembrud, og kan godt finde på at gå hjem, når jeg har været i byen. Jeg er med andre ord hverken specielt paranoid eller bange anlagt. Men når min kommende date skriver, at han har bil og foreslår, at vi mødes kl. 19.30 og kører ud ”og går en dejlig tur i skoven”, så kan jeg alligevel ikke helt finde ud af, om jeg er ved at caste mig selv til hovedrollen i et afsnit af ’Uopklaret’.
Sidst set iført fabelagtigt tørklæde og kost.
Published by
Jeg ville ikke turde. Men før jeg spekulerer over om jeg ville turde, burde jeg måske først spekulerer over hvorfor jeg skulle på date med en mand 🙂
Nu skal jeg ikke være den der fylder folk med fordomme, men hvis daten hedder noget i stil med Bjarne Skouenborg/Peter Lundin, så ville jeg sgu nok melde pas på den der. Men det er selvfølgelig bare mig… og jeg ville jo heller ikke gå på date med en mand…;)
Gå tur i skoven kl. 19.30? Der er solen forlængst forsvundet under horisonten. Måske kan du gøre ham en tjeneste ved at medbringe din egen sorte plastiksæk?
ja jeg ville også begynde at få kolde fødder!! husk mobiltlf. diskret i hånden med 112 indenfor rækkevidde!! og måske nogle combattere bag træerne til beskyttelse. Vi stiller gerne op!
– Mette
Lav da et stunt ud af det. Så troede han lige, han skulle overfalde dig, men så havde du en ninjahær i skoven, der overfaldt ham. Så ville han rigtig nok føle sig fjollet – og SIKKE en historie i kan fortælle børnebørnene 🙂
Jeg hopper på Stines forslag her – det bedste forsvar er angreb!!
Vi ses ved den gamle eg *smiley-der-er-ved-at-iføre-sig-ninjadragt-og-kastestjerner*