Forleden så jeg en dreng, som med tusind procents sikkerhed var bøsse. Han har været ca. 10 år, og min første tanke var: ”Er det ikke MEGET tidligt at være klar over, at man er til fyre??” Umiddelbart kunne jeg ikke lige huske, hvordan jeg selv var indrettet i hovedet som 10-årig, men ved nærmere eftertanke blev jeg enig med mig selv om, at det nok egentlig også var der, vi begyndte at slå og hive i hår på den opsøgende måde.
I søndags kom min veninde og jeg så til at snakke om, hvordan man ville have det, hvis man som forælder stod og kiggede på sin 8-årige dreng, og allerede kunne se, at han var en rigtig lille prinsesse indeni. Min veninde har selv en dreng på 5, og hun er desuden en af de kætterske kvinder, der tiltror os uden børn både empati og forestillingsevner; vi mente begge, at vi ville være 100 % ok med det.
Jeg ved godt, at det er ganske gratis for mig at påstå, at jeg har sådan; dels fordi, det er mit fantasibarn, der er homo, og dels fordi, det er den politisk korrekte holdning at have, men helt, helt ærligt: Jeg forstår simpelthen ikke de forældre, der synes, at det er et kæmpe problem, og forbyder deres drenge at lege med make up og Bratz-dukker. (Den kendte og veldokumenterede måde at forhindre homoseksualitet i at udvikle sig på.)
Alle ønsker uden tvivl det bedste liv for deres børn, med så få sten på vejen som muligt, og jeg kan godt forstå, at man kan være bange for, at de bliver drillede, holdt udenfor eller ensomme, men der er jo altså ingen garanti for, at de får det nemt, fordi de er straight.
De homoseksuelle jeg kender, er hverken stakkels eller ensomme. De er tværtimod nogle af de mest netværkstærke mennesker, jeg har mødt. Jeg skal ikke sidde og sige, at de skal sende takkekort til de idioter, der gjorde deres liv besværlige, og fik dem til at søge forståelse og venskab hos ligesindede, og det er selvfølgelig alt, alt for simpelt at skære alle over en kam, og antage, at drengen er sikret 2.000 venner på FB, og skal rende til Grand Prix fester i tide og utide, hvis han er bøsse – men statistisk set er der vel egentlig større chance for at få en dreng, der bor hjemme til han fylder 30, hvorefter han flytter i en boligforeningslejlighed med genbrugsmøbler, hvor han sidder i ensomhed og drikker dåseøl fra Tyskland, end der er for at få Mortens kommende kæreste?
Når jeg får børn, håber jeg, at det eneste, der betyder noget for mig er, at de er glade, uanset om de bliver det af at lege med biler og sværd eller dukker og guldsko. Og hvis andre børn messer med mine unger, vil jeg ikke skele småligt til, hvad de driller med: Jeg koger dem i olie under alle omstændigheder.
*Stående bifald*.
Flot indlæg. Godt skrevet. Sjovt nok har jeg ifølge mine forældre været bøsse siden jeg var meget (MEGET!) ung. Vi har et et stykke video liggende hvor jeg som 10-årig står (med usandsynligt løse håndled) og diskutere med min søster om vores Power Rangers-leg, at jeg altså VIL være den lyserøde Power Ranger, fordi hun er ‘sejest’.
Min søster vandt diskussionen og jeg måtte se mig henstillet til at været den blå Ranger. (Satans altså! Ærgrer mig stadig i dag).
Min mor viste mig det klip for få år siden da vi talte om hvorfor hende og min far tog det så roligt, da jeg som 15-årig præsenterede dem for min kæreste Morten.
De havde haft mistanken længe. Hvilket også var grunden til at min mor ville stille sig i kø med dig og koge de andre børn i olie, hvis de kom på tværs af hendes regnbuebarn 🙂
Hvis du gider oversætte denne blog til engelsk og maile den til Obama så ville det være fantastisk. Du beskriver med en dejlig humor at hvis man messer unødigt med homo’erne så skal man være klar på at bade i kogende olie. Og jeg går ikke ud fra vi snakker om extra jomfru olienolie. Vi taler brugt transfedt-befængt friture olie, ikk’?
(OH Happy DAY!)
Også homo-applaus herfra for dit indlæg!
Vil du have mailadressen på Tove Videbæk, som allerhelst vil sende folk som mig på opdragelseslejr og derfra videre i helvede…. så kunne hun jo lige få en kopi af indlægget..??
Og da bare så pisse rørende enig!! Bare man også må koge voksne med alt for stor kæft i olie. Da sønnen min var 3 elskede han simpelthen prinsessekjolerne i børnehaven, og det mest spændende for mig var om han sku hentes i den lyserøde elller den lilla!
En dag hvor han ENDELIG havde fået lov til at låne den med hjem og stolt vandrede Føtex rundt med sin mor, fik vi denne kommentar fra et ægtepar – vel omkring e 40 år “Ja – så ber´ man fandme selv om at få det bøsselort inden for væggene”
Jeg var målløs – og lige der fik jeg ikke fyret den der bemærkning tilbage som jeg efterfølgende har konstrueret om og om igen i mit hoved!
– men et billede i hovedet af sådan nogle fjolser i en gryde olie hjælper altså lidt 🙂
Jesper: Tak for de pæne ord. Jeg forventeter naturligvis, at Obama bekoster de tolke det kræver, at holde sig opdateret på de vigtige ting i verden gennem siden her:)
Miw: Tove har hermed modtaget et link…
K: Kom. Vi tager ud og leder efter dem. MED gryden!