På flugt med svejseapperat og dårligt tv.

Det har været en … interessant nat. Først stjal jeg mit combatprogram tilbage og stak af fra min mor, som havde konfiskeret det. Klip til mig, der opholdte mig i kæmpe rigmandsvilla, hvor jeg blev jagtet af utrolig vred, autonom pige. Herefter flyttede jeg i kollektiv, komplet med urtethe og bollerum. Og endelig befandt jeg mig på en havn, hvor jeg skiftevis flygtede fra rabiesbefængte dyr og arbejdede på et skibsværft. Min opgave her bestod i at svømme rundt i havnen, iført blå Adidas badedragt, og ved håndkraft vende store coastere (alle blå. Nogen ved Maersk marketing er så absolut deres løn værd!) og svejse stålwirere på boven. En slags aqua-marin udgave af Flashdance.

Hvad er der i de piller?!?

(Ps: Kom til at se ti minutter [et kvarter, Red.] af Glamour igår. Hvis jeg ender med at blive afhængig af den usle møgserie, er harakiri eneste tilbageværende mulighed for frelse.)

Published by

2 Replies to “På flugt med svejseapperat og dårligt tv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.