Oooop igen.

Nå. Men det kan jo ikke sådan rigtig hjælpe at melde sig ud. Op på hesten igen og alt det der. Efter verdens længste nat, gjorde jeg det eneste, man kan gøre, når man er gået på mentalt nødblus: Trak en sygemelding, hældte mit lort i en taske og tog hjem.

Det ville være løgn at påstå, at jeg er i julestemning, men jeg prøver. Lige dele mor *bliver-aet-på-håret*, De Sorte Spejdere podcasts og alkohol gør det en lille smule lettere. Som en slags forbrugerinfo, kan jeg desuden oplyse, at det ikke er rigtigt, at man ikke kan drukne sine sorger. Det er et spørgsmål om at drikke nok. Oven i købet kan man finde på helt nye ting at undre sig over – og dermed aflede opmærksomheden med – når man ligger i fosterstilling med en promille på 5. Er f.eks. kommet til at spekulere på, hvor meteologer bliver uddannede? Man har ikke rigtigt hørt om Meteologskolen, har man? Har de i givet fald fag, hvor de lærer at lave bløde skål-håndspegninger på vejrkortet? Kan man være fuldtidsmeteolog? Og hvis ikke, hvad laver Jesper Theilgård så resten af tiden? Store spørgsmål. Svære spørgsmål.

Den ene fod foran den anden, livet går videre, det der ikke knækker dig, gør dig stærkere og andre klicheer fra Den Store Bog Over Udtryk Der Ikke Hjælper En Skid.

Til alle jer, der læser med derude: Tak for jeres mails og kommentarer. Tak fordi I hænger på. Og glædelig jul. Trods alt.

Published by

5 Replies to “Oooop igen.

  1. Jeg tror meteologer er uddannet indenfor geografi og sådan… I geografi timerne i gymnasiet synes jeg også at jeg kan huske, at der var noget med cummulus skyer (nok også det eneste jeg kan huske fra de timer…)

    Udover det, så smider jeg lige en håndfuld varme tanker herfra, og håber at julefreden sænker sig over dig alligevel 🙂

  2. Tror jeg ville være verdens ringeste meterolog… Min sproglige formåen i forbindelse med beskrivelse af vejrforholdene strækker sig i øjeblikket til “KÆFT det er koldt”… Tror ikke jeg ville score topkarakterer på meterologskolen – med mindre selv en meterolog-lærer kan bestikkes :o)

    Men – nu fik vi overstået det julehelvede, og kan glæde os over at der er et helt år til næste gang… Og næste gang blir en GOD gang! *smiley-der-næste-selv-tror-på-det*

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.