Og jeg danser heller ikke.

Uanset hvorhen man vender blikket, blændes man i disse dage af tandsættet fra manden, der kunne være det tredje medlem af Nik & Jay: Sidney Lee. Fangerne på Fortet, Singleliv og mulig dommer i X-faktor – han er overalt. Urban har givet sine læsere mulighed for at spørge realitystjernen om lige præcis dét, de gerne vil vide, og da jeg mener, at Sidney og jeg har nogenlunde lige meget grund til at gøre krav på offentlighedens opmærksomhed, vil jeg hermed berige mine læsere med mine svar på selvsamme 13 spørgsmål:

1: Helt ærligt: Kører du facade?
Lidt. Mest når jeg er i knæ. Kan ikke altid overskue andres medfølelse dagen derpå, når jeg selv er tilbage i førersædet og gerne vil tage styringen igen.

2: Hvorfor er du kendt?
Kendt er måske nok at slå til med den store hammer, men I er da ved at være en god flok derude. Mit bud er, at det skyldes, at jeg blogger om alt, hvad der falder mig ind. Jeg har ikke lagt mig fast på, altid at skulle være enten sjov, begavet eller reflekterende. Det tror jeg gør min blog troværdig og nem at forholde sig til.

3: Hvorfor gider du ikke hedde Søren Overgaard?
Nok mest fordi jeg er en pige. (Dame? Hvornår krydser vi grænsen?)

4: Hvad er dit største mål i livet?
At spille de kort, jeg har fået på hånden, så jeg kan være så glad som muligt så tit som muligt.

5: Har du altid bandana på, og hvor mange har du?
Nej, jeg har faktisk meget sjældent bandana på. Egentlig kan jeg kun huske, at jeg har haft bandana på 4 gange i forbindelse med arrangementer i fitnesscenteret. Det giver et vist ensformigt look, når alle instruktører ligner sørøvere. Jeg ejer to; en sort og en med dødningehoveder.

6: Hvornår forsvinder du?
Aldrig MUHAHAHAHA!!

7: Er der koldt på toppen?
Wouldn’t know. Jeg er godt tilfreds med min placering på klippehylden midt på bjerget. Højt nok oppe til at skabe overblik og nyde udsigten, men ikke strittende, ensom og et mål for andre at slå.

8: Hvordan har du det med hadesiderne om dig på Facebook?
Det rører mig ikke (længere, efter at jeg har bestilt en ordentlig røvfuld HA’ere til at løse problemet…)

9: Hvilke spilturneringer har du vundet?
Jeg har vundet SGI Cup i badminton et par gange, både i single, double og mixdoubel. Det havde jeg egentlig helt glemt. Talent indenfor noget, der minder lidt om boldsport. Der kan man bare se.

10: Kan du forstå, at nogen mennesker synes, at du er en klovn?
Ja. Helt ærligt. For jeg kan ikke rigtigt mene noget uden at omsætte det til lyd, og det ved jeg godt selv kan være ualmindeligt belastende.

11: Jeg tror, at vi er en del mennesker i Danmark, som længes efter et svar: Er du homoseksuel?
Beklager, hvis jeg slukker håbet hos nogen, men nej.

12: Hvad er din største oplevelse med UFO’er?
Det må være ’X-Files – The Movie’. Mulder, du kan bare komme forbi og lede efter sandheden her ANY day!

13: Hvilken selvbruner bruger du?
Efter gulerodsfarvede håndflader, helligdage på anklerne og åbne kødsår på skinnebenene, er jeg gået væk fra selvbruner og forsøger i stedet at være bleg på den oplyste, Kræftens Bekæmpelsesagtige måde.

Published by

7 Replies to “Og jeg danser heller ikke.

  1. Genialt tænkt – absolut genialt!
    – og tak for det mareridtsbillede, der nu skal præge min nattesøvn og sikkert også hele dagen i morgen *Aaarrrgg* ("as in pirates..?!")

  2. FANDME godt jeg først så den her til morgen med det godnat-billede!! jeg ville jo ha´ haft mareridt hele natten Linda!
    – mette

  3. Jeg er også rigtig glad for at jeg først har set billedet her til morgen (formiddag? jeg har ferie og er lige stået op…).

    Jeg hader Sidney Lee af hele mit hjerte, og jeg har besluttet at boykotte alle programmer han deltager i, hvilket er ved at været et problem, fordi spaden dukker op over det hele, så jeg ikke kan se mine yndlingsprogrammer (bla. djævleræs og singleliv). Han skal bare forsvinde ud af sendefladen, jo hurtigere jo bedre!

    Sorry lige et surt opstød, men jeg er også blevet vækket af håndværkere, der står og hamrer lige uden for mit vindue. (Faktisk ind i min vinduesramme!)

  4. Og jeg er så én af dem der bare elsker at hade ham – han er god (og klam) underholdning, og alle kan snakke med om ham ;o) Og nu skal vi heller ikke glemme at han gav os "son of a bitch'en"…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.