Og husk solcreme

Jeg skylder et M2021-indlæg – og at reagere på kommentarer, både her og på fb, til sidste indlæg.  Men der er bare så mange gode mennesker og steder, der lige skal passes, og så er det, som om, jeg glemmer, at internettet eksisterer. 

Egentlig har jeg bemærket, at det lader til at gøre sig gældende for de fleste, jeg kender; at vi ikke længere har telefonen limet til hånden for at foto-dokumentere alt og svare på alle henvendelser i det sekund, de tikker ind.

Det giver en helt anden tilstedeværelse, og det er virkelig rart.

Jeg tror ikke, det er fordi jeg eller nogen i min omgangskreds er specielt zenbuddhistiske eller indsigtsfulde. Jeg tror måske bare, at alderen og den gradvise erkendelse af, at internettet og Apple også er her i morgen, gør, at vi ikke længere opfører os som om, at vi og vores oplevelser og minder forsvinder, hvis ikke de øjeblikkeligt lagres i cyber.

-og apropos ovenstående har 85% af jer sikkert så travlt med at slikke sol og nyde *jeres* mennesker, at I slet ikke har opdaget, at jeg er MIA.

Lige om lidt er jeg tilbage på min pind, og så er regler og rytme som de(n) plejer at være.

Pas godt på jer selv og hinanden så længe.

Published by

1 Reply to “Og husk solcreme

  1. “at I slet ikke har opdaget, at jeg er MIA”..
    Ahem, nej da, slet ikke. For jeg HAR jo et liv, OG sommerferie, OG har holdt studentergilde for den yngste, OG skal cykle fyn rundt OG i somnerhus, OG læse 6 kg bøger..
    Så du skal bare nyde din ferie, og trække klubhus stikket.
    Så checker jeg kun en gang (eller to) imellem, om der er nyt på internettet.
    God sommer!!

Leave a Reply to Lone Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.