Og får madforgiftning og fnat fra madrasserne.

Noget af det allerbedste ved at skulle på ferie er, at det irriterer alle andre. Det er lige før, at deres misundelige skulen vejer op for pakkehelvedet, bør-man-egentlig-veksle-til-noget-udenlandsk-valuta-spekulationerne (med underspørgsmålet: Præcis hvor meget til grin bliver man, hvis man går i banken og beder om lokale sedler, og feriedestinationen sidste år blev medlem af EU med dertilhørende fælles monetært fodslag, da man vendte ryggen til i 10 minutter?) og forsøg på at fordele indholdet i sine tasker, så man ikke har alle sine terrorremedier med som håndbagage.

Så langt er jeg med. Så langt er jeg enig.

Men kan vi ikke aftale, at man begrænser sin chikane til folk, man kender? Folk, der alligevel skal affinde sig med at følges med en, når man kommer hjem og er belastende solbrun, og kolleger, der ubarmhjertigt skal trækkes igennem samtlige anekdoter om fanTAstiske strande, charmerende indfødte og om hvordan alt frugt og grønt smager HELT anderledes i originalversionen?

For jeg gider altså ikke rigtigt, hvis vi udvider målgruppen til også at omfatte tæt-på-tilfældige mennesker, som f.eks. underboen.

Så kære overbo:

Når du sætter dit ur til at ringe kl. 3.15, fordi du skal op og nå dit fly, så kunne du måske undlade at placere din calypsospillende helvedesvibrator på et natbord af blik? Alternativt: Slå det fra lidt hurtigere? Om natten er tiden lavet af sirup, og 7 (7! S-Y-V!!!) minutter kan virke som længere tid, end det tog at kæmpe sig igennem folkeskolen. Måske du og din kæreste kunne opholde jer i samme rum, når I diskuterer om, om I har husket det hele? MEGET lydt i en opgang, når resten af soundtracket til verden er slukket. Og jeg VED godt, at de er rare at gå og pakke i, men kunne man forestille sig – og jeg tænker bare højt nu – at man først tog sine sømbeslåede træskostøvler på, lige inden man skulle ud af døren?

På den anden side: Hvis jeres oplevede kvalitet af ferien stiger proportionalt med, hvor irriterende andre mennesker synes, I er, så bliver det jeres bedste ferie EVER.

(Ps: Jeg håber, at det regner så meget, at I ruster fast.)

Published by

9 Replies to “Og får madforgiftning og fnat fra madrasserne.

  1. Hahahaha, sjoveste indlæg til dato, efter min mening! Og det er ikke kun fordi kollekner mange og jeg er træt, men hvor er det bare godt og humoristisk skrevet!

  2. Hey, jeg kan da glaede dig med at det oes-regner i LA; jeg har hovedpine og ondt i halsen – og absolut ikke flere penge!
    Ville faktisk hellere dase paa sofaen i hulen og drikke varme ting sammen med jer lige nu :o)

  3. Sår'n et par hoveder har fortjent:
    – at en sur stewardesse spilder varm kaffe ned i skødet på dem
    – at hotellet har overbooket og de er nødt til at bo på et lummert værelse UDEN A/C med fire teenagere på drukferie som naboer
    – OG at et spædbarn skider i poolen hver dag, så den bliver ubrugelig.
    Så kan de krateddeme lære det, du! 🙂

  4. OHHHHHHHHHHHH Linda jeg er atter enig!! det eneste formildende – når mine UMULIGE OG URIMELIGT LARMENDE OVERBOER har larmet ekstra ifbm. pakning til efterårsferie med deres lige så umuligt larmende børn er: tadaaaa 4 dage UDDEN deres larm… men de sku så godt nok også bare til Bork og ikke afsted midt om natten.. meeen vi har ro – helt til i morgen : – )
    – Mette
    ps lille T: øv for den ds! ondt i halsen, øæregn og ikke flere penge : – ( god bedring og håber du finder et Visakort i bunden af kufferten, så du kan shoppe videre (regner det i LA??))

  5. 😀

    …men jeg ville nu gerne bytte. Du slipper i det mindste for at høre på dem, mens de er på ferie. Jeg har et par underboer der lever i et permanent skænderi af den slags, som involverer smækken med dørene og masser af råben. Hver dag. Morgen (MEGET tidligt) og aften. Det har stået på i over et halvt år nu 🙁 http://allreiter.blogspot.com/2009/04/nu-skndes-de-igen.html

    Det kan man godt blive lidt træt af, kan jeg afsløre.

  6. Sidste sommer havde jeg en genbo som var taget på sommerferie med vinduet liiiidt på klem.

    Men alligevel så meget på klem at vækkeuret stikke sin spidse mund ud gennem sprækken og skrige i 9 minutter…….

    Fra 07.00 til 07.09 og fra 19.00 til 19.09

    Og ja – Det var sommer så alle havde jo vinduerne åbne 🙂

    Hermed oprettes "Foreningen for at vækkeure kun må findes i mobiltelefoner"

    Dem har folk jo alligevel altid på sig!

  7. Louise: Der er ikke noget så taknemmeligt som overtrætte læsere:)

    T: Vi sætter gløggen over…

    Miw og Lasse: Gad vide om vi kunne blive den onde, nabo-hetzende udgave af Heksene fra Warren Maner?

    Mette og Lotte: Næste gang sender jeg dem videre til jer. Det lyder som om, I er hærdede.

  8. jeg er enig med Lotten! IKKE sende videre! og tja jah ved ikke engang om jeg vil bytte med anden larmende overbo… man lære jo – til en viiiisss graaad – at lave med DERES støj.. tænk om man skulle tilvænnes andres støj..
    – Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.