Klokken er 23 på årets sidste dag, og jeg sidder i sofaen med et glas champagne. I køkkenvinduet hænger vores sølvglimmerglitrende banner og ønsker os et *HAPPY*NEW*YEAR! og i soveværelset bobler børnene.
Jeg har i år valgt at holde fast i den plan, jeg allerede havde i tankerne sidste år, men som jeg sprang fra i 11. time, nemlig at holde nytår herhjemme, bare os 3.
Ikke at vi ikke har hygget os de andre år; det har vi på alle måder. Men der er ingen, jeg hellere vil byde det nye år velkommen med end Anton og Frida, og det har været en fornøjelse i år at kunne gøre det 100% på deres præmisser.
Børnene har fået lov at bestemme aftenens menu (hotdogs), og vi har i fællesskab købt hatte, børnechampagne og lidt fyrværkeri.
I formiddag cyklede vi ud til den tankstation, jeg har valgt som vores bland-slik sted (fordi man ikke kan købe lego og enhjørninge på Cirkle K, og fordi jeg på den måde effektivt har klippet associationskæden over, og derfor ikke skal tage diskussionen med dem, hver gang vi er i Bilka), hvor vi blandede en skamløs stor pose slik, og eftermiddagen gik med at pynte stuen, afbrudt af konfettipistols-ekskursioner udenfor, og vores indkørsel ligner nu noget, Twilight Sparkle og Rainbow Dash har kastet op i.
Vi spiste klokken 17, tog de bedste raketter først, så alle kunne nå at være med, havde et par gode venner forbi til et glas champagne, og kl. 20 bad Frida selv om at komme i seng. Anton fulgte trop kl. 22, og jeg har brugt den sidste time på at nippe vin og champagne, lægge heksekort for det kommende år og fundere lidt over, hvad jeg har lært i og af 2018.
Jeg har lovet at vække lopperne om en time, så vi kan sætte os med dyner i stuen og se det nye år blive skudt ind.
Hvis det bliver ligeså fint, som i aften har været, er der virkelig noget at glæde sig til.
Mon du fik rusket liv i dine unger? Det er aldrig rigtig lykkes her. Til gengæld er det første år i år at børnene på 9 og 10 år har holdt sig vågne. Vi tog samme beslutning som du for flere år siden, og har skudt 2019 i gang med hjemmelavede forårsruller, pakkeleg, spil og kransekage kl. 24. Alle er trætte i morgen, men vi vågner på egen matrikel og kan gå i nattøj lige så længe vi gider. Godt nytår!
ha – nej, det blev et kæmpenej, da jeg forsøgte. Men det var nu stadig hyggeligt at kravle under dynen til dem og ligge og høre det nye år blive skudt ind:)
Til gengæld er de mærkbart mere rolige idag, end de har været de sidste par år, formentlig fordi de ikke blev knaldende overstimulerede igår. Det gør vi helt sikkert igen til næste år.
Godt nytår til dig også <3
Kh
Linda
Rigtig godt nytår til jer, Linda – fra den ene hjemmefødning til den anden! ❤️
I lige måde, søde du. Jeg håber, at I nød jeres tosomhed, og at Jane Austen ikke fik suget livsgnisten helt ud af din sagesløse pode 😀
Godt nytår!
Haha, han overlevede heldigvis SÅ fint! ❤️
Jeg er grøn af misundelse. Vi var hos svoger og svigerinde (altid hyggeligt, intet i vejen der), men de har 3 piger (ml. 4 og 10 år), der i den grad var overgearet, akkompagneret af svoger, der kammede over med en frygtelig kasse krudt fra “Harald Skrald”. Jeg ønskede alt for mange gange, at jeg havde siddet i min egen sofa og pimpet Asti, så det vil jeg gøre næste gang, det er nytår!!! Hjælp mig lige med at huske det 🙂
Og nu jeg er i gang: Tak for din M2018, jeg har ellers altid holdt mig fra din blog, da jeg har et anstrengt forhold til sarkastisme og ironi, men din M2018 trak mig ind.
You got it:)
Det var simpelthen sådan en god oplevelse, og det gør vi helt sikkert igen til næste år.
Og selv tak. Jeg er glad for, at du har følt, at der var lidt at hente, og du er mere end velkommen til at hænge på, så længe det giver mening for dig at læse med <3
Godt nytår.
Kh
Linda
Ej, hvor lyder det dejligt! Ro, fred og fest med dem man bedst kan lide.
Godt nytår, Linda.
K
Det var det virkelig også <3
Og i lige måde til både dig og den anden søde Dupont:)
Bare til orientering, så er det også gratis at se de fleste indendørs aktiviteter til Fantasyfestivalen i Esbjerg.
Det som koster noget, er forfatterforedrag og børneaktiviteter. Og der er Fantasyfestival igen 14. – 15. september 2019 🙂
Ej, helt perfekt service lige at få den skudt i indbakken! Jeg har skrevet det i min kalender med det samme, for det skal vi helt sikkert igen <3
Godt nytår til dig, Linda og dine dejlige børn- vi kørte samme model herhjemme. med tre børn fra nul til syv år, så gav det ikke mening at skulle ud af af huset. Menuen var nachos, burgere og is (med hjertebanken og halsbrand on the side) og vi havde simpelthen den bedste nytårsaften i mange år. Og de obligatoriske, uskyldige nytårsløjer ved naboerne vakte jubel ved børnene (og min mand)
Tak for en virkelig meningsfuld blog. Jeg glæder mig til at følge med i 2019.
Hvor bliver jeg glad for sådan en kommentar, Susanne. Tusind tak <3
Jeg var spændt på, om jeg ville synes, det var lidt .. ensomt, at jeg var det eneste, voksne indslag, men det gjorde jeg faktisk ikke på noget tidspunkt. Tværtimod tænkte jeg flere gange, at det var virkelig, virkelig rart, at jeg bare kunne følge børnene, i stedet for at skulle have dem til at passe ind i en sammenhæng, som jo på mange måder er tilrettelagt efter voksne. Og særligt i dag kan jeg mærke, at de ikke er så blæste, som de var sidste år, hvilket jeg tror giver en nemmere start på hverdagen igen på torsdag. Så alt i alt en succes ( – og jeg vil også have nachos til næste år)
Kh
Linda
Vi gjorde det samme og det var awesome! Vi gik all in og bruge en formue på konfetti, bordbomber, glimmer og hatte, og nu ser her ud som om Copenhagen Pride har været et smut forbi :S Men ungerne havde en fabelagtig dag og aften! Menuen bestod af pizza og pandekager med is, og da de blev trætte af at kaste med balloner og all things pynt satte vi film på og lod dem flade ud på sofaen til de ville i seng. Vi havde alle sammen tid og ro til at snakke og lege, og seriøst: det slår uden tvivl mange af fortidens kæmpefester i voksenregi <3
Jeg istemmer mig praise-koret og sender dig en tak for dine indlæg i 2018, Linda. Det er så rart et forumhjørne du har fået skabt herinde. Det er en udsøgt fornøjelse at læse med og være en del af læserskaren 🙂
/Kristina.
Cph Pride – jeg elsker det:-D
Jeg tænkte virkelig også flere gange undervejs, at jeg ikke tidligere har været opmærksom på, hvor mange kræfter jeg bruger på at være alle steder på én gang, når vi har været ude – men det kunne jeg pludselig mærke her, for når ungerne tog en iPad-time-out, så var der tid til, at jeg kunne sætte mig lidt, og nippe vin og kigge fyrværkeri. For mig gav det i hvert fald stof til eftertanke, at jeg i år havde tid til både at reflektere over det forgangne år, skue lidt ind i 2019, og ikke på noget tidspunkt føle, at jeg “forsømte” nogen, fordi jeg ikke forsøgte at få den lille til at sove/skulle kompensationshjælpe i køkkenet, fordi jeg var fraværende pga. et eller andet børnerelateret, da der blev taget ud og vasket af efter forretten/burde være ude med den store/blablabla.
Det var virkelig bare på alle måder godt til os alle 3.
Og hvor er jeg glad for den sidste del af din kommentar. Det må være det ypperste, man som blogger kan krone sig med <3
Lyder som en skøn nytårs aften! Jeg drømmer om at gøre det samme, men ungerne stemmer for fest med andre børnefamilier inkl overnatning, så jeg er nedstemt… Ville ellers ønske bare at være vores familie og kunne tage det hele på vores premisser.
En lille tanke fra mit økohjerte – det konfetti der nu ligger i indkørslen, er det af papir som naturen kan nedbryde ? Eller glimmer der bliver nedbrudt til mikroplast som aldrig forsvinder? Undskyld hvis det starter en dårlig stemning.
Ja, det er ikke nemt at være i undertal:) Og point for endda at toppe den med overnatning. Det er jeg virkelig ikke god til…
Jeg vil så gerne sige det næste, jeg siger, rigtigt. For skriftsproget er somme tider en kælling, og det er så nemt at misforstå hinanden, så jeg krydser fingre for, at du vil læse min kommentar i det tonefald, den er tænkt; helt u-vredt og giraf-agtigt.
For her er jeg nødt til at sige nej tak til, at man må begynde at stille spørgsmål til alt, hvad jeg skriver om, ud fra hvad hjertet banker for. For I er mange, og alles hjerter banker for noget. Og hvor jeg – i forlængelse af 2018-indlæggene – 100% forstår, hvorfor du gerne vil slå et slag for nedbrydelighed, så bliver jeg lidt ked af, at det kommer som en løftet pegefinger. Selvom det her bare er én kommentar, er det en dør, jeg gerne vil have lov at insistere på at holde lukket.
For det næste, der sker er, at jeg vil skrive om en god og billig kyllingeret, jeg har prøvet at lave – men lader være med at gøre det, fordi jeg på forhånd forudser, at nogen vil spørge ind til, om kyllingen nu også var økologisk. For det er det, deres hjerter banker for.
Eller at jeg har lyst til at fortælle om noget sjovt, Anton sagde – men pludselig kommer til at tænke på, at nogen kan have stærke holdninger til børn på sociale medier, og så jeg lader være.
Stille og roligt kommer det til at suge al liv og gnist ud af mine skriverier, fordi alle emner bliver potentielle minefelter, og det tænker jeg ikke, at nogen af os har lyst til.
Man må ALTID gerne skrive: “Jeg opdagede til min glæde i år, at man kan få konfettikanoner med biologisk nedbrydeligt glimmer i. Hvis andre er interesserede, er der et link til dem her”.
For det er så meget nemmere at flytte sig, når man bliver lokket med inspiration, frem for mistro eller skæld ud <3
Det håber jeg giver mening.
Kh
Linda
Linda, jeg er fan af dit giraf-skæld-ud. Ingen gør det bedre end dig!
Enig med Hanne! Og dit konkrete svar giver virkelig god mening. Og afspejler også meget godt min egen hverdag, hvor nogle valg træffes meget bevidst og ideologisk, og andre helt ureflekteret, eller bevidst, men med manglende muligheder eller manglende overskud til at finde den bedste løsning. Og så er vi tilbage ved dåsefersken vs mango! Jeg synes du har vist et ekstraordinært stort overskud og omtanke med de mange bække små i M2018. Og jeg tror (ud fra kommentarfeltet i opsamling gsheatet) at det er netop det uperfekte med glimmerkonfetti i carporten det gør, at niveauet passer rigtigt godt til rigtigt mange. Så hold du endelig fast i at skrive uden censur, så øver vi os i konfettigirafsprog, som jeg absolut også tror Stine gjorde her i kommentaren 🙂
Tak for svar.
Overvejede også om jeg skulle skrive spørgsmålet, men eftersom jeg har oplevet et fokus på bæredygtighed og mindre plastik på din blog, tænkte jeg at du måske ville overveje om det var et sted du ville sætte ind næste nytår i forhold til plastik i naturen. Qua dit fokus på plastikengangsemballage til børnefødselsdage, som bare bliver brændt og ikke smidt ud i naturen, dit forsøg på beewrap i stedet for plastikfilm, genbrug af plastikposer i køkkenet osv, så fik jeg indtrykket af at det var noget du gik op i og har efterspurgt input til? Men hvis du gerne vil lukke den dør så husker jeg nok galt.
Og jvf dit indlæg om nisseglimmer rundt omkring i huset, gik jeg ikke ud fra at glimmer og konfetti i hjemmet var totalt utænkeligt?
Derfor mit input, det var ikke ment som bashing men et input til yderligere forbedringer. Ikke for at opnå perfektion (as if) men bare for at fortsætte rejsen?
For os var løsningen ligesom de andre år bare at lade rainbow dash kaste op indenfor og så støvsuge d. 1. (Som der alligevel skal for …kids).
De ringer, vi bringer, når der Googles: Confetti Biodegradable og så Cannon eller Shooter kommer der faktisk en del konfettikanoner med nedbrydelig glitter… den første side jeg kom ind på var konfettien dog formet som mandelige kønsorganer (de anbefalede det til Hen parties :D) , så man skal måske lige kigge på konfettien inden man bare bestiller løs, hvis man ikke vil have tissemænd i hele indkørslen.
Der fnøs jeg lige kaffe ud på min skærm. Hold KÆFT, det er sjovt!! Og jeg er sikker på, at det kun ville forstærke jublen hos mine børn (De kaldte, dr. Freud?).
Jeg er 100% overbevist om, at vi egentlig er enige, så skal vi ikke bare fejre den gode tone med en cyberskål i kaffe (og måske noget diller-konfetti?)
Kh
Linda
Jeg er med på cyberkaffe og nedbrydelig dillerkonfetti 😀
Kh
Det kan virkelig også noget med en aften, hvor alt bare kan gå i eget tempo. Jeg var spændt på hvordan det ville være, fordi min kæreste havde bedt om, at det skulle være en aften med bare os to. Men det var så fint. Vi havde masser af tid til at hygge, lave god mad, klæde os pænt på, og beundre hinanden, inden vi ved 23-tiden begav os ud i byen til fyrværkeri og nogle af hans kammerater i et par timer. Det blev meget bedre end jeg havde forestillet mig, at det kunne blive. 😊
Det er fantastisk, når man bliver overrasket dén vej rundt. Og faktisk også sejt af din kæreste at gå imod de gængse forventninger. Jeg fik også 4-5 invitationer fra hændervridende venner og bekendte, der næsten ikke kunne holde UD, at vi skulle sidde hjemme:-D Men jeg er så glad for, at jeg holdt fast.
(Og for at jeg har venner, der går op i, om jeg har det godt eller er ensom. Det kommer jeg aldrig til at tage for givet.)
Godt nytår til dig.
Kh
Linda
Godt nytår! Det lyder som en skøn aften. Vi kørte også den model nogle år, da børnene var små. I takt med de blev større blev festen nytårsaften med en gruppe børn på samme alder et hit. En årlig begivenhed med spas og fuld knald på, og det er faktisk blevet et familiehøjdepunkt på året. Den ene gang om året, hvor alle fester sammen og der bliver danset og alle kan være oppe, så længe de orker. Glæd dig også til det. Det er skønt med nytårsparty med store børn også selvom både ungdommens festligheder med mere end moderat alkoholindtag og de efterfølgende rolige hjemmenytårsfejringer er lagt på hylden disse år. Hver børnealder sin glæde ved nytår 🙂 Og kæmpe tak for ynglingsblog!
Jeg bliver så glad, når jeg “møder” mennesker som dig, Trine. For når folk siger til mig, at jeg skal huske at nyde mine børn, mens de er små, har jeg somme tider lyst til at spørge, om man ikke også skal huske at nyde dem, når de er store? Det er forskellige ting, der udfordrer og glæder de forskellige alderstrin igennem, men jeg synes simpelthen det er så vigtigt at holde fast i at se alt det gode, man har, og ikke leve livet med øjnene klistret til bakspejlet.
Så jeg glæder mig – det lover jeg dig <3
(Og selv tak!)
Det lyder bare som den skønneste nytårsaften. Og sådan en havde vi også i år. Bare os, og hvor vi sagde nej tak til andet.
Jeg “frygtede” det var sidste år det gik, men satser på at vi kan tage et par år mere på den måde☺️
Det var virkelig bare så godt og rart <3
Håber, du får lov at nappet et par stykker mere af slagsen, før du bliver underkendt:)
Godt nytår, Linda.
Vi endte også med at holde selv. Og det var lykken. Da jeg var helt ung, endte jeg med at gå for langt i for lidt tøj. Da vi fik børn brugte vi nogle år på konfiktløse blandt overtrætte børn. Det er hurra at blive så voksen, at man går ind til en aften med god mad og vin, tegnefilm og luntefrit krudt. Og vågne næste morgen og kunne nusse rundt i nattøj på egen matrikel.
Må 2019 bringe os flere gode indsigter!
Jeg har næsten lyst til at skrive “Amen!” For ja – det er det virkelig. Jeg tænkte også flere gange på kontrasten til de år, hvor jeg har følt, at aftenen skuffede, allerede inden de var gået igang. Voksenindsigter FTW!