Dagens indlæg er formentlig ikke specielt relevant for andre
end dem, der selv har børn i institution, men jeg blev så provokeret af den
debat, der kører i flere medier, at jeg bliver nødt til at skrive om det
alligevel.
sammen med vores børn og derfor bare stiller dem på institutionernes trappetrin
med en kiks om halsen og en ble i lommen sommeren over, så vi kan ligge på græsplænen og
slikke sol, mens vi realiserer os selv.
Ok, måske er det ikke helt det, der står, men det, de
mener.
står der i Politiken, mens JV kan fortælle, at
”Mange pasningsordninger oplever nemlig, at forældre sender
deres børn i institution for at blive passet, mens de selv holder fri i flere
dage – endog uger – fra jobbet. “Forældrene gør det, fordi børnene er
for besværlige. De kan jo godt lide rutiner, og forældre har mange ting, de
skal klare. Der er hele tiden et nyt projekt i huset, eller også mener de, at
de har ret til at gå på café og til at have deres eget liv” fortæller
familierådgiver Lola Jensen”
For det første giver udsagn som ”Mange småbørn holder aldrig
fri fra vuggestue eller børnehave” mig øjeblikkelige lyst til at holde det
talmateriale, der er brugt op mod lyset. Så det gjorde jeg. Ifølge et FOA notat, jeg fandt, var der i 2005 i gennemsnit 76 børn pr. institution. Jeg har
tilladt mig at antage, at det tal er steget med 1 procent hvert af de
efterfølgende år, ligesom det har gjort de sidste 10 år, hvilket i 2012 giver 83 børn pr. institution. Artiklen i Politiken bygger
på en rundringning, avisen.dk har foretaget til 17 institutioner, hvor de i alt
har fundet 43 børn, der ikke skal holde ferie, eller kun holder 2 uger. Hvis der er 83 børn i hver af de
17 institutioner, giver det 1411 børn i alt.
Det betyder, at de 43 børn udgør 3 %.
Det er måske lige flot nok at referere til
som ”mange”.
For ja, der skal nok være forældre, der ikke gider være sammen med deres børn.
Ligesom der er forældre der slår. Og drikker. Og lejer deres børn ud til naboen
for en guldøl. Men kan vi ikke godt være enige om, at det er fåtallet? Og at
langt de fleste forældre gør det bedste, de kan med de midler og evner, de har?
Jeg kender ingen forældre, der ikke ligger i blød i dårlig samvittighed de
fleste af deres vågne timer, fordi vi synes, at vi skælder for lidt/meget ud,
ikke er konsekvente/eftergivende nok, laver den forkerte mad, lader os køre
rundt med fra tid til anden og ind i mellem glemmer at børste tænder. Men vi
gør det jo for helvede så godt, vi kan, fordi vi elsker vores børn, og konstant
prøver at gøre dem til fine, glade, hele mennesker, der kan begå sig socialt
ved at sammenholde fordele og konsekvenser af det vi gør på hhv. lang og kort
sigt.
Jeg bliver så gal, når jeg læser Lisbeth Nørlunds udsagn om,
at forældre læsser deres børn af, for at de kan sidde og ”drikke café latte på
caféerne på Vesterbro. Og det passer skidt at skulle sidde og se overskudsagtig
ud, samtidig med at man har et vuggestuebarn med sig.” For det KUNNE jo tænkes,
at Lisbeth ikke var indviet i alle detaljerne i alle familiers historie.
Jeg har f.eks. en veninde, der er kronisk syg. Hendes mand
arbejder temmelig meget, fordi man – modsat hvad man skulle tro, når man følger
debatten rundt omkring i det danske mediebillede – ikke bliver dyppet i guld,
når man modtager offentlige ydelser. Jeg tror ikke, at der er ret meget, hun
hellere vil, end at holde sine børn hjemme og holde ferie med dem. Det kan hun
bare ikke holde til.
dertilhørende selvskadende adfærd. Når mørket hos hende truer med at tage over,
har hun nogle helt bestemte værktøjer, hun kan bruge for at tage det i opløbet –
bl.a. en åben aftale med psykolog, som kender hende og hendes historie – og sidste
år faldt nedturen sammen med familiens sommerferie, der derfor blev lidt amputeret.
Der er ret langt til Vesterbro og kaffen, synes jeg.
bliver betegnet som ressourcestærke, men for fanden, altså. Der er jo ikke kun
misbrugsfamilier i fugtige kælderlejligheder på den ene side og Lægen og
Advokaten med strandvejsvillaen på den anden. Der er tusind forskellige nuancer
af grå i mellem de to, og man skal sådan passe på med at sætte sig
til doms over andre, for selvom man mener, at kende sandheden, hele sandheden
og intet andet end sandheden, så er der som regel en detaljer eller to, man
alligevel ikke har kendskab til.
Amen! Jeg er bare så røv-enig og hvor er det godt sagt!! Det hele! Og jeg er også træt af mediebilledet omkring de egoistiske og evnesvage forældre der ikke er i stand til at opdrage endsige bare være sammen med vores egne børn. Vi er klogere end som så. Og lur mig om ikke vi allesammen – som du selv siger – gerne vil vores børn det bedste og for nogen er ressourcerne bare få! På den ene eller den anden måde.
Det var et rigtigt godt indlæg. Tak for det.
Jeg bliver også helt træt indeni, når jeg hører bedsteforældregenerationen brøle op om, hvor egoistiske vi forældre er og prøve at generalisere ud fra et par dårlige eksempler.
Der er sku ikke to familier der er ens… og de der "Kaffelatte"-mødre som sidder på cafeerne kan jo have sendt deres børn på ferie hos bedsteforældre/på spejderlejr/fodboldskole/besøg hos legekammerat… De er nødvendigvis jo ikke i børnehave. Mine piger er ikke i institution hele sommeren. Jeg kender faktisk ikke nogen, som har børn i institution hele sommeren… De som er nød til (for det er faktisk sådan man har det) at sende børn i institution pga. arbejde, føler sig som anden rangs forældre og det er sku ikke fair… de passer jo bare deres arbejde. Vi kan jo ikke lukke hele Danmark fra juni til august…
Jeg syntes vi skulle komme ned fra den høje hest alle sammen og se på virkeligheden som ændre sig hele tiden… For ja, vi arbejder ikke så mange timer som vi har gjort, men verden har også ændret sig og jeg bliver bare SÅ træt, når nogen skal prøve at gøre sig kloge på, hvad der er rigtigt og forkert… Kig dig lige i spejlet først makker og når du er fejlfri, kan du begynde at kaste med sten…
Tak for et godt indlæg!
Generaliseringer har fanden skabt, og der kommer ikke noget godt ud af at fordømme andre, særlig ikke på baggrund af generalisering.
Hvor er det fedt at du regner tallene efter. 3 procent der ikke holder sommerferie (måske var de i Thailand i tre uger i marts), eller som kun holder to uger (uha!), er jo ikke meget 🙂
Nej, det klør ikke på mig. Overhovedet. Jeg er ikke fan af generaliseringer, men det er ofte de forkerte, der føler sig ramt af den slags debatter.
Som jeg har forstået det på de pædagoger, jeg kender, handler det om familier – med to forældre – der mener, de har ret til at holde ferie uden deres børn.
"Vi trænger simpelthen lige til en uge med ro". For det gør børn nemlig ikke, eller hva'?
Kald mig bare frelst, men jeg er så træt af holdningen om, at forældres behov kommer før børnenes.
Jeg har også læst artiklerne om emnet. De kommer hver sommer. Og hver gang skriver de, at børn har brug for at holde fri med forældrene. Ikke drøne rundt til diverse sommerlande og ikke fuldtidsunderholdning. De vil bare være der, hvor forældrene er.
De tager ikke skade af at kede sig – eller på at reagere på kedsomheden. Det betyder altså ikke, at de trænger til at komme i institution igen efter få dage. Den holdning fatter jeg simpelthen ikke.
Og pædagoger er ikke uhyrer. De kan godt se, at det, der ligner en ressourcestærk familie udadtil, ikke altid er det og derfor har brug for luft på den ene eller den anden måde. De ved godt, at familien var på ferie i tre uger i foråret. Eller at forældrene slet ikke har mulighed for at holde sommerferie.
Det handler om, at der rent faktisk findes forældre, der mener, de har ret til ferie uden deres børn – på den måde, at børnene afleveres i institution hver dag. Ikke ferie hos bedsteforældrene eller noget andet, der bryder hverdagen.
Børnene ved sgu da godt, at forældrene bare skal være derhjemme. Gad vide, hvordan det føles?!
Medierne overdriver. Altid! Men det her sker for nogle børn. Og selvom det kan retfærdiggøres i visse tilfælde, kan det altså ikke i alle. Og det er fandme skidesynd for de børn.
# Anne: Og det bliver vi aldrig uenige om. De børn, der rent faktisk bliver afleveret, fordi mor og far bare skal holde fri; dem er det synd for, og ikke kun i ferieperioden.
Jeg savner bare det indspark i debatten, at der kan være nogle familier, for hvem det her er det mindste onde. Og selv om 3 % er 3 % for mange, så spekulerer jeg bare på, om ikke der er en del af dem, der er familier, der lige netop denne sommer står i en situation, der er speciel.
Men det er måske bare fordi jeg er så heldig, at jeg aldrig har mødt nogen, der opfatter deres børn som noget, der er i vejen.
Jeg har så til gengæld oplevet rigtig mange situationer hvor det virker som om at forældrene mener at deres børn er i vejen.
Dels indirekte via venner der arbejder i institutioner i kbh (herunder Vesterbro), som hvert år har (nye) forældre i vuggestue og børnehavealderen, som de er nødt til at snakke med om barnets behov for at holde fri.
Og dels ved at have arbejdet i ferieindustien i udlandet, hvor man nogen gange ikke kan se røven for bare fodsåler af forældre der drøner hen for at aflevere ungerne i diverse bamseklubber, så de kan slappe af.
Jeg har ikke selv børn og jeg kan godt forstå at man bliver træt som forældre – for der er ingen tvivl om at det "slider" at have børn og så sent som i denne weekend oplevede jeg ikke mindre end 5 børnenedbrud over alt fra sten i sko over knækket hårelastik.
… og det virker lidt som om at rigtig mange har rigtig travlt med at lave alt muligt andet end at holde fri og slappe af.
Verden ville være et bedre sted, hvis der blev lidt flere stille morgener og eftermiddagslure.
Du er heldig, Linda. For jeg har mødt dem. Og jeg har mødt pædagoger og dagplejemødre, der møder dem. Det gør mig så ked af det, at det findes.
Jeg har forståelse for, at hverdagen er hård, og at man bliver træt. Og det er synd for de forældre – jo, det er det. Men det er mest synd for deres børn.
Som altid med den slags historier er det de forkerte, der får dårlig samvittighed. Desværre.
Vi er nogle af de meget egoistiske forældre. Jeg har ferie nu – mens mine børn er i børnehave og vuggestue – og selvom jeg godt kunne tage dem hjem den næste måned ved jeg med mig selv at det ikke ville være lykken, for nogen af os.
Mine børn er afsted af to årsager – 1. da jeg skulle melde sommerferie vidste jeg ikke at jeg kunne blive færdig med specialet så lang tid i forvejen så derfor meldte jeg mine børn til sommerpasning og 2. jeg kunne i princippet godt tage dem hjem, men vores hus lider under mit speciale og for ikke at være en sur mor vælger jeg at give dem korte dage og få gjort rent mens de er afsted så jeg kan være mor med overskud når de kommer hjem. At jeg så savner dem og de får lange weekender + 1½ uge i august er så en anden sag.
Jeg kender godt til de børn der bliver sat af, men som Linda siger tror jeg også det er et fåtal. Og jeg er også helt enig i at det handler om at vise forståelse for at forældre har for vane at gøre deres bedste.
Godt brølt!
Fedt du åbner diskussionen Linda, altid godt at få udvidet horisonten med forskellige synspunkter.
Jeg synes… Hmmm jeg kan godt forstå, man kan have brug for at puste ud – don't we All fra tid til anden (her tæller dine eksempler ikke med Linda, de giver sig selv synes jeg) Omvendt fornemmer jeg på egne unger at de nyder ferien, også selvom vi ikke er i Tivoli 3 gange om ugen og dagens højdepunkt nogen gange består i hel-dags nattøj – så her ligger min priotet.
@Anne: ved du om forældrene bliver konfronteret af pædagogerne
Jeg er selv én af dem, der er kronisk syg, og som da godt kunne have børnene hjemme hele tiden… Alting tager bare så forbandet lang tid, når ryggen og bækkenet driller – og man er altså ikke særlig overskudsagtig, når man har ondt og er alene med børnene 21-15 pga. mandens natarbejde (al magt til enlige mødre).
Her vælger vi at lave korte dage, spredte fridage, når faderen har overskud til ture mellem vagter, og så lader jeg ellers op til weekenderne, hvor der hverken er nogen kære far eller dejlige aflastende instituioner… Og så må huset jo sejle! 😀
Jeg kender heldigvis ikke nogen, der kunne finde på at holde en uges ferie, og her mener jeg FERIE, mens børnene er i institution 7-16… For så ville jeg nok ikke kunne dy mig for at være en kende fordømmende.
God debat, Linda 🙂
Og god sommer til alle
Word! Jeg er så en af de forældre, som kun holder 2 uger med mine børn. Jeg holder også selv kun 2 uger – og så skal vi tilbage på arbejde/institution. Sådan er det at ha' en amerikansk arbejdsgiver – og kan i øvrigt sige, at hvis der havde været åbent i påsken, så var ungerne også røget afsted dér (for dér arbejdede jeg også; alle dage). Det er forholdene i vores familie, men omvendt er vi så også dem, som kan hive 3 uger ud på et andet tidspunkt og ikke stresser rundt mellem jul og nytår. Helt enig i at alle nuancerne ikke kommer med i medierne…måske de 3% rejser til Thailand hele december og deres familie ikke jule-stresser. Jeg håber så at de pædagoger som Anne kender også har nosser nok til at sige noget til forældrene?!
Har nu holdt mine 3 piger på 1,2 og 4 år hjemme i 3 uger. I næste uge er de de eneste af instutionens 56 børn, der skal i institutionen. Og jeg skal ik noget, jeg skal være hjemme og læse en hel bog for første gang i år, hvis de ikke bliver ringet hjem pga feber, opkast el dårlig mave. Jeg er så egoistisk. Men tanken om næste uge giver mig overskud til at løbe rundt med mine piger i de her uger, fordi jeg ved at jeg vil have tid til at høre mine tanker uden at blive afbrudt af "moaar, jeg skal lave pøller"
Du er for sej! Tak for det 🙂
Jeg hørte om det i radioen, jeg blev virkelig gal! Og jeg har ikke engang børn. Så jeg er helt enig.
Tak for en god blog, og god sommer
Jeg er en af dem, der har siddet på en cafe i ferien mens ungerne var i institution.
Men det handlede fandme ikke om selviscenesættelse. Det handlede om overlevelse. Om i et kort overblik at have ro omkring mig i en tilværelse som enlig mor med fuldtidsjob.
Hvad så! Mine børn fik da også ferie. Og jeg tror jeg blev en bedre mor af det.
Jeg har også taget enkelte dage uden børn – og har det sådan cirka ok med det. Vi har nemlig flex tid til hverdag, og LØBER hjem, så snart det er muligt og arbejder begge hver aften og dele af weekenden for at de ikke skal have lange dage – og det har de heller ikke. Men der betyder også at vi meget sjældent har friaftener og friweekender, selv om ungerne har det. Så når vi en sjælden gang tager en frokost sammen har jeg det faktisk ok med det – fordi så meget af vores hverdag går med at holde ungerne under 30 timer i institution. Lidt sf et kunststykke med 2 x fuldtid. Men vi tror det er bedre for dem end de helt lange ferier – de får tre uger hvor vi så holder to sammen sklerose fire og en forskudt.
Det er fint nok med dage til sig selv, bruger jeg også…. Men det bliver en smule sørgeligt, når en mor skal udfylde feriesedlen
(den der man skal udfylde for at få juni betalinfsfri og som dokumentation for at barnet holder 4 ugers ferie på et år) og spørger om, ikke barnets sygedage kan tælle for ferie….
Jeg bliver såååå træt af at blive ved med at opleve hvordan medierne kører forrest i det populære korstog imod "forældre-som-sådan", bakket op af en masse skinhellige (især) kvinder, hvoraf mange endnu ikke har/ aldig har haft børn/ forlængst har set dem flakse fra reden i støvsky og har glemt alt om realiteterne. Jeg kender ingen forældre der ikke KÆMPER for at få tingene til at lykkes. Og give deres unger det aller aller bedste. Og holde dem glade. Som Linda siger: Husk alt det I ikke kan se.
Ved I f eks godt at folk på kontanthjælp som udgangspunkt ikke har ret til at holde ferie med deres børn? Har i proff sammenhæng stået med nogle af disse kvinder, der ulykkelige spørger hvad i alverden de skal gøre, for deres børns pædagoger presser og presser og antyder mellem linierne at de ikke "vil deres børn", når de ikke melder ferie ligesom resten af forældregruppen. Og det har de bare ingen som helst mulighed for.
Er selv enlig med 4 børn, heraf en handicappet og to etårige, og har argumenteret grundigt med mig selv for ikke at lade mig presse til at tage de 3 små ud af institution i nogle uger, for at vi kan sidde og glo på hinanden derhjemme og gå mere og mere bananas i skøn samdrægtighed. Hvis jeg skal holde den påkrævede hyggelige familieferie, ville det kræve som minimum en ekstra frivillig voksen der havde lyst til at tage med på tur og holde opsyn et øjeblik, så også jeg f eks kan komme en tur på på toilettet under færgefarten, komme i brusebad på vandrehjemmet, nå ud af bussen med alle unger inden den kører videre, osv osv. Og mine mange gode veninder har altså ikke tid til at rive en uge ud, for de har selv børn og mand som de skal andre steder hen med (og det ville da også være helt sort hvis de sendte deres børn i institution for at tage på ferie med en veninde, ikke?).
Nogle af os lever i anderledes, ikke ringere, ikke stakkels, men ANDERLEDES familier, og i anderledes livsomstændigheder. Som gør at ferie bare ikke er noget hit for hverken forældre eller børn. Muligvis, sandsynligvis, vil det hele se anderledes allerede om 1-2 år. Men mine børns søde pædagoger kender alle detaljerne i hvordan min familie er skruet sammen. Ikke desto mindre har jeg måttet stille op til noget der næsten minder om "tjenstlig samtale" som mor. Fordi jeg i ramme alvor mener at ferie her og nu og i år ikke vil gøre noget godt for nogen af os i familien.
Husk forresten også at der er mange selvstændige og vikarer der arbejder i et mønster, der gør at de ikke bare lige kan tage 3 uger ud af deres arbejdsliv. Ikke alle er med i gruppen af hellige almindelige lønmodtagere med 6 ugers årlig ferie. Til sidst vil jeg bringe en, sikkert for nogle meget provokerende, holdning til torvs: Hvis far og mor formaster sig til at bruge nogle feriedage eller endda en hel uge af de årlige ferieuger på at være sammen uden børn, og dette er med til i betragtelig grad at konsolidere og berige deres parforhold, tja, så tror jeg faktisk at det i sidste ende og på lang sigt kan være det bedste for deres børn. Også selvom disse børn mister en ferieuge og må nøjes med 2-3 ugers sommerferie med deres forældre. Ting er nuancerede. Mangefacetterede. Og folk eeeeelsker at fordømme hinanden, og har "for travlt" til at sætte sig ind i detaljerne (måske fordi de skal nå hen og hente børn?).