Vi må være den by i Europa, der har flest m2 vejarbejde pr. indbygger. Som borger i smilets by, er jeg naturligvis glad for, at Århus Kommune gerne vil give mig gode veje at køre på. Jeg synes også lidt at de skylder mig, fordi de har valgt ‘ingen-snerydning’-politik. Det virker rimeligt, at mine skattekroner giver mig farbare veje i hvert fald halvdelen af året. Jeg begriber bare ikke, at de altid skal fræse veje op/asfaltere kl 7.30 og 15.30. Jeg tænker højt nu, men kunne man forestille sig at grave kæmpe huller i jorden, NÅR ANDRE FOLK VAR PÅ ARBEJDE?!! I forvejen modsætter denne ensretttede afkrog af helvede sig, når folk forsøger at undfly til fyraften, men at forværre det ved at spærre hele vejbaner af og lade valget stå tilbage imellem 100 meter ny, flydende asfalt eller kløfter, der nærmest indbyder til rapelling – det er sgu da tarveligt.
Man ser samme tendens inden for dansk landbrug. Hvis du i din maskinpark har noget på hjul, som måler over 3 meter i bredden og har en maxhhastighed på 55 km/t, er det den nye trend at flashe det på motorvejen imellem kl 15 og 16. Er det en form for ekstremsport? Hvor formålet er at flytte sin raseritolerancetærskel?
Hvis det er tilfældet, så har jeg endnu en disciplin, vi kan føje til sportsgrenen Utålmodighed – Den Yderste Grænse. Den hedder “Slip ud, inden dit pas udløber”. Banen vi spiller på er fortrinsvis butikker, og jeg må advare om, at de gamle i området omkring Harald Jensens Plads ligger i Superligaen. Jeg tror, at de er sponsoreret af Fakta, for de samarbejder i hvert fald om at få mig til at blive lidt længere. De har heeeeeeele dagen til at handle, men hvornår stiller de, omklædte i spillertrøjer? Kl 16. De kan uden problemer fylde 8 hyldemeter, når de står og stikker snuden HELT ned i æblerne. Nu hvor Tysken er taget hjem og der ikke er rationering på, så skulle man jo nødig komme hjem med andet end det aller-aller bedste. De er meget skidt gående, lige indtil de vil først i køen. Så skal du fandme se Sahva-skoen slå gnister! Og betalingsritualet kan forhales i det uendelige. Først tjekker man prisen på varerne, mens man lægger dem op. “Det var da 4.95 for den her, ikke? Det stod der på skiltet”. Så skal der tælles småpenge op. Skrives checks. Tjekkes bon. Idag stod jeg i kø i 10 minutter, fordi en gammel mand holdte foredrag for pigen ved kassen om, hvordan hun nok skulle blive til noget her i livet, fordi hun havde sit job at stå op til. Til min forbløffelse har de ansatte i Fakta vist sig at have ældre-tække; hun sad bare smilende og sagde ja. Vi andre stod i den voksende kø og prøvede at huske, at vi også selv bliver gamle engang. Når det sker, har jeg tænkt mig at handle klokken 11. For der ved jeg, at jeg kan trippe med min rollator ned af brede, friskasfalterede, landbrugsmaskinefrie veje til Fakta, hvor de har tid til at sludre.
Published by