– pille mine appelsiner. Jeg elsker appelsiner, men der er få aktiviteter, jeg hader så inderligt, som at pille dem. Den der hvide hinde, der klamrer sig til appelsinen, som maling til en væg, kerner, der måske/måske ikke er der – SURPRISE! – det er virkelig en frugt, der har hele sit design imod sig.
– konstant minde mig om, at mine børn gentager alt, hvad jeg siger, som de ikke forstår, og at det derfor ikke, når Frida pr. default bliver tilbudt “den lyserøde” og hun takker nej og beder om den blå, er hensigtsmæssigt at mumle: “Godt, Frida. Fight the power”
– være ansvarlig for at opretholde en fornuftig beholdning af tandpasta. For en person, der i omgangskredsen går under aliaset ‘Organisatan’, sker det forbløffende tit, at jeg åbner skabet for at tage en ny tube, kun for at blive mødt af ekkoet af den manglende Colgates hånlatter.
– køre i forvejen og klippe valgplakater ned, når jeg skal ud, så jeg ikke behøver at køre ind i et autoværn af raseri over, hvad man må hænge op i det offentlige rum.
– give mig en elastik om håndledet og svirpe den, hver gang jeg nynner “Sjæl i flammer”. Jeg er ved at læse Lars Muhls Gral-triologi, og jeg har den skide sang på hjernen H.E.L.E tiden.
– tage over, når nogen i husstanden for 1.840.983.908. gang den morgen råber: “MOOOOOAAAAR!!! FRIDA/ANTON DRILLER!!” #DetErEnFaseDetErEnFaseDetErEnFase
– være en klippe af stoisk, vestjysk ro, når vinden truer med at rive huset fra hinanden, og andre *ahem* er mere bange, end det er klædeligt for et supposed-to-be-familieoverhoved at være.
– gemme gaverne, når jeg er så psyked over Batmanlampen og Captain America-rygsækken (- SOM ER ET SKJOLD!!!) at jeg er lige ved at komme til at råbe: “PRØV AT KIGGE I MIT TØJSKAB!!” når Anton snuser rundt efter sine gaver.
Published by