Når jeg brøler: ”HOP!!” hvisker du frygtsomt: ”Hvor højt?”

Jeg tror, at vi efterhånden har fået slået fast, at jeg 97 % af tiden knuselsker mit job. I dag har jeg så været afsted på de sidste 3 procent.

De var søde, jeg elsker tonen bandt håndværkere, og jeg får løn for det, men jeg har brugt dagen på at stå til pynt på en byggeplads et sted i Danmark i 7 stive klokketimer i en mystisk verjhybrid af orkan, monsun og minusgrader og fryse min røv i laser. Alle omkring mig knoklede, kravlede, hamrede og savede, og mit bidrag til projektet bestod i at tolke: ”Er der nogen, der har set høvlen?” Hvilket faktisk ikke er så nemt, som det lyder til, når frosten har fikseret samtlige led på fingrene.

Og der er en lammer til den, der lægger en kommentar om, at der ikke findes forkert vejr, men kun forkert påklædning, for med mine 4 trøjer, 2 jakker, 3 par bukser, gummistøvler og hat var jeg mere udstoppet end påklædt, og jeg pivfrøs stadig.

Fik jeg med, at jeg faldt? Nej? Nå, men det gjorde jeg. Gik på røven på en våd, glat og lusket bro af træ. Elegance er mit kunstnernavn.

Nogle gange får jeg selv lyst til at lade som om, jeg ikke kender mig.

Nu sidder jeg under et tæppe med en varm computer i skødet og er i gang med den 4. kop kaffe. Mine håndled er ømme (møg-bro), mit hår så fedtet, at jeg kunne lave dreadlocks, hvis jeg ville (møg-hat) og jeg kan overhovedet ikke få varmen igen (møg-… vinter).

Jeg kunne få det ud af systemet ved at tage et varmt bad, give op og gå i seng.

Jeg kunne også tage ned og undervise.

MUHAHAHAHA!!!