Nåmn så godnat.
Åh, jeg synes, at det har været en mærkelig weekend. En mystisk blanding af godt selskab, for meget vin, og alt for mange følelser i alle farver og faconer. Jeg ville ønske, at jeg kunne vælte det hele ud på papiret, men … ja, se mig, jeg er mystisk.
Aj, men for fanden. Det skal jo ikke være sådan, at folk omkring mig skal tænke over alt hvad de gør og siger, fordi de er nervøse for at blive brugt som blogmateriale, så jeg sætter mig på mine hænder og forsøger at fordøje uden at skrive ned. (Uden yderligere sammenligning kommer jeg pludselig til at tænke på den yoga-prøvetime, som min veninde Karina og jeg var på for 3 liv siden, hvor instruktøren sluttede timen med ”Og så kommer den øvelse, vi ALLE har glædet os til: Hovedstand uden hænder!” hvorefter alle de stramme klidboller yogaklappede begejstret med deres velafrettede chakraklapper, mens vi bare stod i noget stivbenet hund og kiggede vantro på hinanden.)
Så nu sidder jeg her med en psyke, der føles som kroppen gør, når en influenza er 12 timer væk: Stiv, ulden og sært ligeglad.
Måske jeg bare skulle tømme vinglasset, (hvad? Det er sgu da stadig weekend), slukke telefonen og kravle op til Skolle og satse på, at verden giver mere mening i morgen.
26. februar 2012 @ 19:58
…. er du forelsket?
26. februar 2012 @ 20:17
Rødvin og søvn giver altid. Altid! større indsigt!
26. februar 2012 @ 20:33
Kæft Linda – der var røgelsespinde og fyrfadslys überalles i det lokale! Får seriøst aldrig et ordentlig forhold til den der "sport" alle blir så pokkers bidte af efter den oplevelse 🙂
– og kram til dig, håber du er ok!
28. februar 2012 @ 14:26
Hm….Linda..? Jeg spør som Fru Forstad; er du forelsket?
29. februar 2012 @ 14:48
Linda skylder heldigvis ikke et svar på forelskelsesspørgsmålet. Til gengæld vil jeg gerne heppe på, at hun er…
29. februar 2012 @ 19:28
Det har du selvfølgelig rett i, Kasper! – men jeg syns det hadde vært fint hvis hun var det…