M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
I den forgangne uge har jeg:
1.
Bestilt en håndcreme med sheasmør – troede jeg. Det viste sig at være ren sheasmør, som har samme konsistens som kokosolie, hvilket gør den svær at bruge uden at fedte hele verden ind.
Efter først at have opgivet det, slog det mig, at man da egentlig selv måtte kunne blande det i håndcreme. Jeg smed en skefuld i en plastikskål, som jeg satte i en tallerken med kogende vand, så det smeltede, rørte 3 forskellige rester af håndcreme i, imens jeg følte mig som Walter White, og sluttede med at smide det i køleskabet.
Blandingsforholdet er ikke helt på plads, for det er blevet lige stift nok, men det giver stadig bløde poter, uden at de er glatte som våde stykker sæbe de næste mange timer.
2.
Været forbi en akupunktør, som efter at have sat flere nåle i mig, end der er græsstrå i verden, riggede en infrarød lampe til. Det var fuldstændig fantastisk, og efter at have spurgt ud i netværket, om effekten var legit eller bare ren indbildning, endte jeg med beslutte at prøve at købe en.
Efter lidt research på størrelser, styrke osv. tog jeg en runde på Marketplace, og fandt én 20 km. uden for Esbjerg. Min søster bor på de breddegrader, og da vi havde en MGP-aftale i aftes, fik jeg lokket hende til at tage den med, så jeg ikke selv skulle starte bilen, og dermed var der dobbelt op på nypudset klimaglorie.
3.
Lang om længe, og som sidste udvej, googlet ‘rengøre lysestager glas hvordan?’ efter at have forsøgt mig med kogende vand, køkkenrulle og kødnåle. Som det sidste menneske i verden kører jeg old school stearinlys i de her to stager, som er meget, meget fine – og af ler, som er glaseret på øverste halvdel, men ikke den nederste. Det betyder, at der er grænser for, hvad man kan udsætte dem for af rengøring.
Jeg havde faktisk mentalt smidt dem ud, da jeg lavede en Hail Mary søgning – og jeg måtte næsten grine. For man skal bare sætte dem omvendt på et stykke bagepapir, smide dem i ovnen og tænde den på 60 grader. Efter 10 minutter er al stearin smeltet og løbet af.
Det lyder næsten *for* nemt, ikke? Det virker.
Status, Månedens Mål, januar og februar (6/7)
Det lakker mod enden, og det gør bare overhovedet ingenting. Jeg gider ikke mere – men vi er så tæt på, at jeg godt kan mønstre den sidste viljestyrke til at nå i mål.
Jeg er blevet færdig i køkkenet, og vi er gået i gang på Antons værelse, hvor jeg tager mig selv i at længes efter 1950’erne, hvor børn ikke havde fået installeret holdninger endnu.
Jeg har forhandlet lokalaftaler med mindre overtalelse og snilde.
Men nå. Det ER hans værelse, og det er ham, der bestemmer. Jeg har lavet en to-do med alle de områder, vi skal igennem, og han får så lov at vælge rækkefølgen. De ting, der kan gøres, uden at noget skal sorteres, tager jeg, når jeg lige har 10 minutter, men resten er han med til. Der er 4 punkter tilbage på listen, og selvom det er de ubetinget mest hidsige, er det også det allersidste jeg mangler.
Fordi jeg gerne vil være færdig, har jeg forsøgt at være lidt taktisk ift. de hængepartier, jeg har.
F.eks. smed jeg de ting, der blev i overskud, da jeg havde været køkkenet igennem, op i den lokale fb-gruppe med info om, at man kunne hente dem her inden torsdag; fredag ville det hele bliver kørt til genbrug.
Samtidig lagde jeg den håndfuld ting, det kan betale sig at sælge, på Marketplace, og på Antons værelse er jeg startet med det store, indbyggede skab (det eneste punkt, jeg bestemte), fordi det er der, jeg har et par kasser med ting til at stå.
På den måde kan jeg, de dage, hvor han har brug for en pause, begynde at få de sidste ting på plads i bryggerset og afleveret på genbrugspladsen. Det skulle meget gerne betyde, at jeg omkring onsdag kun har tilbage at beslutte, hvad jeg gør med det, jeg har sat til salg, som ikke er solgt endnu, samt sætte de bedrollers, vi har i overskud efter den her runde, tilbage på loftet – sammen med kælkene (som vi MÅ være enige om, at vi ikke får brug for mere i år, ikke??).
Vi er så tæt på nu, at vi kan smage det – og det næste månedsmål er et dejlig nemt og overskueligt et af slagsen.
Hvis du også skulle have lidt bivoks til at ligge, kan jeg også anbefale at bruge en lille mængde af det i den hjemmerørte creme. Det er som om det gør det mindre sjasket og holder godt på fugten.
Månedens mål blev for mig i langt mindre omfang end forventet, men nu er der sorteret i to strømpeskuffer og i morgen står skabet med alle plasticbøtter og låg for skud. Og lige som med strømperne er der på mystisk vis alt for mange dele uden makker. Men i håbet om at de pludselig dukker op, er oprydningen blevet udskudt alt for længe. Men NU skal det være.
Godt tip – tak. Jeg har ikke selv, men jeg mener faktisk, at min søster måske har. Jeg tror, jeg napper en lille krukke med, når jeg skal ud til hende næste gang.
Har afrimet kummefryser for første gang i måske 8 år. Drevet af sorg og raseri efter dødsfald i familien. Men det gælder, basta.
Det er jeg ked af at høre, Monika. Jeg synes, det tæller dobbelt <3
Jeg ved ikke om jeg er den eneste eller misforstået meningen med håndcreme, men jeg synes det meste håndcreme fedter verden til. Så i stedet for at gnide hænderne helt ind i det, så putter jeg en smule på håndryggen og gnider håndrygge (og “fingerrygge”) mod hinanden. Så er hænderne klar til brug med det samme uden at fedte verden til, og det dækker det behov jeg har for fugt.
I oprydningen er jeg nået dertil hvor sidste uges Tetris-opkast i stuen er blevet stuvet ind i skabe uden orden. Så jeg vil sige at det er et skridt frem og et halv tilbage. Har nok brug for et par ekstra måneder 😂
Man må få alle de måneder, man vil have:)
Status fra drivhuset: Glasskår inde og ude på jorden er opsamlet. Jeg er stolt 💪
Ellers har dagen budt på, at forskellige store buske er klippet/savet ned (for første gang i ti år) og lagt i kompostbunken. Græsplænen er revet for kviste, så manden ikke skal have besvær med dem, når han snart slår græs.
Tanker efter dagens dont: I år bliver drivhuset som forsøg ikke tilplantet. Spildt arbejde, når vi alligevel ikke er hjemme i peak-perioden, men sidder i sommerhuset så langt væk fra drivhuset, man kan komme indenfor landets grænser. Det tager seks timer i bil, så jeg smutter ikke lige hjem og høster.
Og jeg kan allerede mærke skuldrene falder ned ved tanken om det. Ikke noget hastværk med at så, prikle og købe planter, som skal plantes ud, vandes, gødes, bindes op etc. Eller dårlig samvittighed, når planterne hænger med dårlige tomater og agurker.
Jeg har fået mit humør igen. Dejlig gruppe at hænge ud i ❣️
Du kan prøve med vindruer i drivhuset. Passer sig selv og kan plukkes sent ❤️
Det lyder som et fuldstændig fantastisk sted at være landet. Jeg leger også lidt med tanken om at se, om jeg kan finde nogle unge mennesker, jeg kan betale mig fra vil komme 4 gange i løbet af sommeren og luge og stikke kanter af. Jeg HADER det, og jeg stresser over det hele sommeren. Det ville være en rar én at slippe for at have hængende.
Forøvrigt, et tip angående din creme med sheabutter. Du kan stille blandingen fremme, så det får rumtemperatur. Derefter kan du røre det med håndmixeren, til det bliver dejligt fluffy, og opbevare det i køleskabet. Du har nu lavet din egen whipped bodybutter, som man ellers betaler for i dyre domme 🤩
Også hvis den allerede er stiv ved stuetemperatur? (.. som man siger😬)
Ja. I starten arbejder du med en hård masse, men efter noget tid bliver det blødt.
😁
😄😄😄
✨Perfekt!✨
Jeg har nået at rydde op flere steder, end jeg turde håbe på, da jeg startede. Jeg er ikke i bund med alle skabe og skuffer, men jeg er rigtig godt tilfreds (og det samme er min mand, som jo også blevet grebet af stemningen).
Jeg tror, at jeg er færdig for nu. Overvejer en enkelt skuffe i en kommode, men måske bliver det i næste omgang.
Tak for inspiration og fælleskab. Det har gjort det hele lidt sjovere.
Jeg er samme sted; også ift. at der er nogle enkelte opgaver, det måske ville oplagt at tage – men nu handler det (for mig) om at komme i mål. Det er der, jeg synes, at en fast tidsramme bliver en stor hjælp. For havde man ikke haft den, så kunne man godt komme til at gå med 17 løse ender de næste måneder, og det stresser mere, end man lige tror.
Dejligt at have haft både dig og gemalen med ombord:)
Vi er stadig midt i en kæmpe gang bolig-tetris hvor over halvdelen af husets rum skifter funktion på en gang. Der er ting alle steder, og syge børn der ikke sover om natten. Min mand er sygemeldt med stress og vi forsøger at få kommunen i tale ifm mistrivsel hos (formentlig) neurodivergent barn. Og min autisthjerne er så udmattet at jeg er på grådens rand. Vi er længst forbi point of no return, så jeg bider tænderne sammen og fortsætter.
Yikes. Det er et hæsligt sted at være inde i hovedet. Jeg sender dig alle gode tanker, og håber, at kalenderen i det mindste er tom på den anden side af det marathonprojekt <3
Vi har nu 3 værelser der fungerer, det er en kæmpe sejr. Der er stadig nogle kasser min mand ikke kan beslutte sig omkring #ikkemitproblem
Vi har sorteret så hårdt i vores tøj, at mere end 60 % kom på genbrug. Tak for støtten 🥰
Uendelig meget selv tak. Det her fungerer kun, når I gider melde ind den anden vej, og du har været i særklasse god <3