M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
I den forgangne uge:
1.
Har jeg modtaget den kvartalvise sending af collagen-pulver. Da jeg satte dem på plads, kunne jeg se, at jeg efterhånden har glemt at tage det så mange gange, at jeg nu har en hel pakke i overskud.
Det mærke, jeg bruger, kommer i 3 pakker á 30 breve, og kører på abonnement, så der bare kommer en ny sending, når man er næsten igennem. Tilskuddet skal tages dagligt, og det husker jeg det meste af tiden, men ind imellem smutter det; særligt når vi har fri.
Men nu kan jeg faktisk godt skubbe næste sending en måned, og selvom det ikke står og bliver for gammelt i skabet, er der jo heller ikke grund til at have ekstra pakker stående, bare fordi. Så nu har jeg lagt en reminder i min kalender, så jeg husker at skubbe bestillingen inden for tidsfristen om et par måneder.
2.
Havde Frida sine HELT nye Sketchers på til konfirmation søndag, og da hun beklemt kaldte på mig ude ude fra gangen på restauranten, vidste jeg godt, at det nok ikke var glædestrålende nyheder, jeg skulle overbringes.
Og altså. På plussiden havde hende og veninden haft det sjovt. På den knap så plussede side havde de haft det i en form for sumpområde, så de nye, pastelfarvede sko var blevet MØGbeskidte.
Hun var helt knust, for hun har haft skoene sat frem i over en måned, så jeg var relativt desperat, da jeg googlede ‘sneakers beskidte’ – men efter 5 hurtige minutter kunne jeg godt se, at den magiske ingrediens, der gik igen i alle links, var bagepulver.
Jeg lavede derfor en pasta af Vanish og bagepulver (1:1), som jeg, efter at have skyllet skoene i rent vand, smurte på med den bløde side af en skuresvamp. Jeg skyllede efter med det samme og altså:
De ser jo nye ud igen!? Mit hoved eksploderede lidt, og jeg har nu selv 3 par sko på listen som står for tur den kommende uge. Vi ELSKER multiversatile produkter.
(Prøver man det her hjemme, vil jeg bare lige nævne, at det måske kan give mening at stoppe skoen ud med 4-5 par strømper i en plastikpose, inden man starter, så man får så lidt vand, som det nu er muligt ned i sålen. Limen og den eventuelle stødabsorbering har ikke *super* godt af det).
3.
Har jeg haft stille-uge.
Og det her er én af dem, som jeg er i tvivl om, om det giver mening for jer, at jeg sætter på. Men den giver mening for mig. For ovenpå de sidste par uger, har jeg været kørt helt i bund. Der har været absurd meget at forholde sig til, og jeg har været ramt på min ømme punkt, nemlig mine aftener. Det er dem, jeg bruger til at catche up, når jeg er presset på tid, og det er også der, jeg restituerer, når der er meget at se til i dagtimerne. Men når jeg er afsted 3-4 aftener på en uge, kommer jeg bagud, både på praktik og på mentalt overskud.
Jeg er forFÆRdelig tilbøjelig til at fylde alt muligt i min tid, når den pludselig er til rådighed, men jeg har den seneste uge forsøgt at holde fast i, at der er pauserne, der gør tempoet muligt. Det har ikke være lige nemt alle dage, men jeg har vredet armen om på mig selv, og nu, hvor det er weekend, kan jeg mærke forskel. Ægte. Jeg snubler ikke ind over målstregen, stakåndet og underskudsramt, og det er vildt nok at prøve. Jeg har hele ugen haft en oplevelse af, at alting har taget længere tid, end jeg egentlig havde estimeret det til, og derfor har jeg kæmpet mod følelsen af ikke at være effektiv nok, men jeg har mange gange tænkt på min gamle blender, som godt nok kunne køre længe, men som efter 5 minutter begyndte at lugte brændt. Det ville være en fin vane at tillægge sig i sine 40’ere, at kunne stoppe maskinen, inden jeg når dértil.
Status, Månedens Mål, maj (1/4)
Jeg var lige ved at tro, at jeg måtte baile på projektet, men fredag nåede jeg at tømme både køleskab og fryser, og afrime og rengøre begge dele. Jeg har i samme ombæring smidt det ud, jeg godt kan se, at vi ikke får spist, herunder også de is, jeg har købt til børnene, som åbentbart er kedelige – og så har jeg lavet en madplan til den kommende uge, der får bugt med de varer, som jeg faktisk gerne vil have brugt.
Jeg håber, at I også har fået den vinget af listen, så der allerede nu er plads til det, man gerne vil have på grillen, så man kan købe det, når det er på bud, og at der ligeledes også er en skuffe fri til den aftensmad, som pludselig er i overskud, når solen skinner, og man ryger i en spontan picnic med dertilhørende takeaway.
——-
Den kommende uge er det opvaskemaskinen, der står for skud, og for at gøre det så nemt, som overhovedet muligt, kommer her en meget lavpraktisk how-to:
*Kør et program på den højeste temperatur, du kan vælge. Det opløser eventuelle sæberester og slår de fleste bakterier ihjel.
*Rens filteret i opvaskemaskinen. Brug en tandbørste og sæbevand.
*Kør en gang kalkfjerning med citronsyre eller eddike. (Køber du citronsyre, står det på pakken, hvor meget, du skal komme i sæbeskålen).
*Rengør låge og gummiliste med sæbevand. Brug evt. lidt Rodalon eller klorin til listen, hvis den er slem.
*Rengør sprøjtearmen; du kan bruge en tandstikker eller påmontere en plastikpose med en smule vand og eddike/afkalker i, hvis nogle af hullerne er tilstoppede af kalk.
*Afslut med at påfylde afspændingsmiddel og salt.
Min IG har opdaget, at jeg virkeligt godt kan lide at se ting blive rengjort, men jeg tror aldrig helt på de der mirakelrengøringsmidler, der forvandler udtrådte Nikes til noget, der ser ud som om det kommer lige fra skotøjsæsken… Shit de er blevet flotte de sko, tænk at det virker i virkeligheden.
Jeg havde allerede lovet, at der var nye sko, hvis de her var døde, for fortvivlelsen var total. Så jeg kørte dobbelt op på begejstring over dels at se snavset forsvinde som i de mest urealistiske reklamer og dels at se de penge, jeg ellers havde vinket farvel til, forvandle sig til en mors dags gave til mig selv:)
Jeg er også fuld af imponade over de sko der. Overvejer helt at investere i noget Vanish, for hvide sko herhjemme har det med at ligne noget der har været på Roskilde i 1997.
‘Fuld af imponade’ vil herefter og for altid fremover være mit yndlings udtryk. Det skal bruges hele tiden. Tak for at forrige mit ordforråd 🙂
Jeg ville ønske jeg selv havde opfundet det, men jeg samlede det selv op fordi det lyder så skide sjovt. Velbekomme!
Nu er vi jo børn af tysk TV, Hanne (og her trækker jeg, helt skamløst, dig med i faldet), og derfor hader vi, kollektivt og instinktivt, alt, der minder om Ajax. Men jeg må sige, at Blå Biotex og Vanish er de to undtagelser her. Jeg har første gang til gode at stå med pletter, som de ikke kunne få bugt med.
Jeg plejer at tage det meste med opvaskesæbe, men jeg må give det et skud.
Og ja, tysk tv og Sesam Straße forever. Jeg sværger, at jeg var voksen inden jeg fattede, at Sesame Street var det korrekte navn. Det lyder bare…. forkert. Og kan du huske “Die Sendung mit der Maus”? Shit man, vi havde ikke meget at vælge imellem dengang. Og jeg er blevet så gammel og åndssvag at jeg ser det i et gyldent, lykkeligt skær. Men helt ærligt, vi måtte fandeme have have kedet os når vi så TV, hvor vi ikke engang fattede hvad de sagde….
Ja! Musen! Jeg elskede den – men jeg ville, for 60.000 kroner og med en pistol for panden, ikke kunne have fortalt dig, hvad den hed🐭