M2022, uge 46

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har jeg fundet min bog frem og tjekket op på, hvad jeg har, og hvad jeg mangler.

Hvert. eneste. år. bliver jeg overrasket over, at jeg ikke kan huske, om jeg har et kalenderlys (som jeg er god til at købe på udsalg, fordi jeg har verdens fineste, men mest upraktiske stage, som kun kan huse Medusa og Georg Jensen-lys), om jeg stadig har lyskæder til udenfor, og hvor lidt/meget, vi spiste til julefrokosten sidste år.

Hvert år. 

Så jeg har erkendt mit hukommelsesmæssige nederlag, og min bog redder mig fra mange dobbeltkøb og feberredninger – og i år er det ekstra vigtigt at have tjek på, fordi vi skal holde julefrokosten her, og det derfor er mig, der er den ift. uddelegering af både opgaver og mængder. 

(Skrev jeg. Og så snakkede jeg med min søster som sagde: “Jamen, vi skal sgu da være hos os i år. Vi var hos jer sidste år.” I rest my case).

2.

Har begge børn fået besked på at medbringe gaver til en pakkekalender i skolen, og Fridas lærer fik en ekstra stjerne hos mig ved at skrive, at lærerne havde besluttet, at gaverne skulle være legetøj til klassen. Det synes jeg er decideret genialt.

Jeg har lavet en tråd i klassegruppen på fb, hvor vi kan skrive, hvad vi har købt, så de ikke ender med 17 sjippetov og 8 bolde, og Fridas bidrag bliver 4 store æsker med kridt.

3.

Har jeg være hende den irriterende. (Igen, vil nogen sige). (Det falder mig bare så naturligt, Hans Christian).

For i sidste uge kom Frida hjem fra skole med en flyer, som var en reklame for et kæmpe arrangement i Blue Water Dokken (vores stadion), som også skulle afholdes to andre steder i landet. Arrangøren stod angivet som ‘Børnenes Trafikskole’ og dem, der kommer og underholder, er bl.a. nogle af de youtubere, som børnene elsker og tilbeder.

Først havde jeg bare lagt den til side. Men så studsede jeg over, at der ikke stod noget om pris. Jeg nærstuderede den og så så, at der med skriftstørrelse 1 stod ‘Scan her for priser og billetter’.

You had my curiosity. Now you have my attention, som Leo siger. 

For priser? For noget, de har fået udleveret i skoleregi?

Fordi jeg er den, jeg er, gav jeg mig til at grave i det. Og jeg kunne se, at arrangøren er en privat virksomhed, og det gav mig lys til lige at tjekke op på markedsføringsloven.

Den så ud, som jeg huskede den.

Men fordi jeg trods alt godt ved, at jeg kan få tunnelsyn, når jeg bliver irriteret, skrev jeg et opslag i en stor fb-gruppe, vi har i byen og spurgte, om nogen med juridisk baggrund kunne forklare mig, hvorfor det her ikke er omfattet af markedsføringsloven, når nu der er tale om reklame til børn og unge under 18, og arrangementet koster 180 kr. pr. billet. Ingen havde et svar, men mange havde undret sig.

I mellemtiden havde jeg gravet noget mere og fundet ud af, at de her flyers var delt ud på en hel del skoler i Esbjerg Kommune. Og så begyndte min sølvpapirshat for alvor at stramme. For det virker MEGET påfaldende, at der ikke er skrevet priser på flyeren, hvilket sansynligvis ville have fået nogle alarmklokker til at ringe, og navnet Børnenes Trafikskole ligger også så tæt op ad Børnenes Trafikklub, at man godt kunne gøre sig nogle tanker om dét valg. (Børnenes Trafikklub er også en privat organisation, men de samarbejder med Rådet For Sikker Trafik og tilbyder bl.a. undervisningsmateriale til skoler).

Så jeg skrev til skolelederen og spurgte, om han kunne hjælpe mig med at opklare, hvorfor børnene havde fået noget, der for mig lignede ren reklame med hjem. 

Og er der nogen, der er døde, Linda? Nej. Det er der ikke. Men jeg finder det ret problematisk, at en virksomhed lader til at have fundet et smuthul i en ellers ret stramt reguleret lov. Uvidenhed kombineret med en lidt for kreativ tankegang kunne måske have været forklaringen, hvis ikke det var fordi, de youtubere, der er med, om *nogen* kender reglerne for markedsføring rettet mod børn.

“Men det er jo om trafik, Linda. Det er da vigtigt?”

Yes. Men det er der tusind andre emner, der også er, og for mig svarer det her til, at børnene får reklameflyers med hjem for Flying Superkids under dække af, at idræt er sundt. Så, som sagt: Ingen er døde, men GIGANTISK nej tak til, at skolerne skal fungere som greenwashere for virksomheder, så de kan skabe et behov, der ellers ikke ville opstå.

I går blev jeg så ringet op af en journalist, som havde set mit opslag i FB-gruppen. Jeg skrev forlods til hende, at jeg gerne ville snakke med hende, men at jeg ikke var interesseret i at fungere som case i en historie (så hun ikke spildte tid på mig, hvis det var det, hun var på jagt efter). Vi snakkede en lille halv time, og ved et U*TRO*LIGT tilfælde ringede skolelederen – der ikke havde svaret på min besked – tilbage til mig en time senere. Han havde – ved et frygteligt uheld – simpelthen fået slettet min besked, så det var nemmere lige at tage den (ikke-skrifteligt) over telefonen.

Det viste sig at være en frygtelig misforståelse, hvor nogle flyers var blevet afleveret til en sekretær, som slet ikke lige havde tænkt over, at det var mærkeligt, og jeg håber, at hun er ok, dernede under bussen, hvor hun ligger og roder rundt. 

Jeg gider det ikke. Og det kan være, at der ender med at være en eller anden strålende og helt igennem logisk forklaring på det her, men jeg hæfter mig ved, at jeg efterhånden har talt med temmelig mange mennesker, og der er endnu ikke nogen, der er kommet op med den.

4.

Fandt jeg mine lyskæder fra sidste år frem (-fordi min bog fortalte mig, både at jeg havde, og hvor de lå. Kys til Bjarne. Kys til 2021-Linda) og til min store overraskelse var der kun en håndfuld pærer, der var sprunget.

Jeg har de sidste år gjort en dyd ud af at returnere dem, når de kun holder et år, for de er lavet til at hænge ude, og de SKAL kunne holde mere end 2 x 21 dage – men der skal også være en form for rimelighed i det, og jeg vil ikke være bekendt at stille derude med 4 døde pærer. I stedet har jeg krøllet kæderne sammen og smidt dem i to store lanterner, jeg fandt på Marketplace til ingen penge, og nu pynter de så fint i haven, og jeg er fri for at få tics hver gang jeg kigger ud og KUN ser de 4 sorte pærer. 

Ift julelys tænkte jeg, at vi lige kort kunne runde energiforbruget på julelys, for selvom krisen kradser, så bruger de så lidt, at det næsten ikke kan betale sig at hade naboen, hvis han giver den behersket gas.

Så længe du vælger LED-lys, skal du anstrenge dig, hvis det skal koste dig mere end 20 kroner for alt, hvad du har tændt udenfor hele december. Jeg har fundet den her hjemmeside, hvor du kan indtaste din aktuelle elpris og ret præcist se, hvad det koster at have lige præcis dine nisser til at stå og blinke. 

Der er lidt diskussion om, hvorvidt det kan betale sig at købe et timer-ur, fordi det er så billigt, som det er at have lysene tændt. Det betyder, at man faktisk skal bruge timer-urene i flere år, for at der er en reel besparelse at hente – men jeg er glad for mine. Jeg har de her, som jeg har købt på bud til 20 kroner, og de er still going strong på 4. år. Mine 3 lyskæder er jo virkelig i småtingsafdelingen, og altså – det er jo svært at argumentere for, at julebelysninger er need to have – men når alt det er sagt, så er der stadig et holdnings-element i ikke bare at have det til at stå og lyse, når vi alligevel ikke er hjemme. Mine tænder kl. 16 og slukker kl. 23, og igen kl 6.30 – 8, og det koster (ifølge hjemmesiden, jeg linker til) 15 kroner for alle 3 lyskæder for hele december.

Published by

42 Replies to “M2022, uge 46

  1. Jeg har det som dig, jeg bliver så træt af skjult reklame og udgifter.
    Jeg går i øjeblikket og tygger lidt på den invitation vi har liggende på aula.
    Børnene skal synge sammen med S. B og optræde i Odense koncerthus, hvilket er fint. Meeen så kommer der lige et link til bestilling og køb af billetter. Hvem vil være de forældre der ikke køber billet og tropper op for at se sit barn😳
    Der ud over var der også sidst et ønske om at børnene iførte sig en bestemt farve tøj, når de skulle optræde.

    1. Det er godt nok også lusket! Og det er pest eller kolera, for sætter man hælene i, rammer man sit barn, men køber man billet, støtter man op om noget, der bare virkelig, virkelig ikke er ok.

  2. Åh hvor rammer det bare ned i af mine “smertefulde” kæpheste:
    Skjult egenbetaling i folkeskolen.
    Som jo som udgangspunkt er lige for alle.
    Bor i en lille by med tårnhøj gennemsnits-indkomst. Og en meget lille (og ofte slet ingen) forståelse for, at der i hver klasse kan sidde en lille gruppe elever, hvor familien vitterlig ikke HAR råd.
    Børn der sørgeligt tidligt i livet må lære sig undskyldninger for, ikke at kunne købe ting eller tøj, eller vælge fritids-aktiviteter.
    “Det er jo kun dette arrangement”, “det er jo kun sølle 200kr”, “det ville være SÅ sjovt for hele klasse”…
    Så hvis man ikke kan finde forargelsen over skjult reklame frem?
    Så kan vi i det mindste holde stædigt fast i, at lige netop folkeskolen SKAL være lige for alle..!!

    1. Vi havde den samme diskussion, da jeg sad i forældrerådet. En af de andre mødre fremsatte i ramme alvor et forslag om, at vi skulle afkræve de forældre, der ikke betalte til klassekassen et svar for, hvorfor de ikke havde betalt. “For alle har da 200 kr.”

      Det er et problem på både den lille og den store klinge.

  3. Oh, jeg sendte dig godt nok en tanke da jeg læste artiklen i morges og så, hvilke skoler de var delt ud på 😄 Well. Done. You. As always 😘

    1. Haha, jeg opdagede først, at artiklen var skrevet, da min mor (som lagde øre til min rasende tirade) sendte den til mig og skrev: “Mon du kender noget til det her?”:)

  4. Den invitation er også uddelt i Aarhus og medførte en massiv nedsmeltning hos den 7 årige, da det blev et pænt “nej tak” til den aktivitet. “Det er GRATIS MOAR og ALLE de andre skal med”🤷🏻‍♀️
    Jeg undrede mig faktisk over uddelingen af decideret reklame i indskolingen, men kender intet til markedsføringsloven og det blev ikke til andet end en dårlig fornemmelse. Tak for oplysningen, jeg vil klart reagere skulle det nogensinde ske igen.
    Og TAK for gode blogindlæg og for evig inspiration til refleksion over valg i livet. Jeg kommenterer nærmest aldrig men læser trofast med. God weekend!

    1. Tusind tak for dine fine ord, Julie. Dem blev jeg meget glad for <3

      Der er virkelig mange, der oplever samme problem her. At ungerne ikke forstår, at man ikke kan tage afsted til noget, der koster minimum 400 kr (fordi man jo ikke kan sende børn på 7 alene afsted). Men det har også skabt et andet problem, nemlig at dem, der havde købt billet INDEN den her flyer blev delt ud, nu står med en kalendergave, der i børnenes øjne “bare” er noget, de genenm skolen har fået gratis.

      Det er træls på alle planer, der her.

  5. Hvad med skolefoto? Et eksternt firma kommer på skolens matrikel og tager billeder af alle inklusive klassebillede. Hos os koster et klassebillede 180 kr!!!
    Hvorfor skal det foregå i skolens regi. En lærer kunne tage et billede af klassen, hvis det er smart i forhold til klasseoversigt, og dem der vil ha taget portrætter, kan selv tage til fotograf.
    Mine børn er nu så store, at de er ligeglade, men tænker virkelig også der må være mange, der må vælge sådan en udgift fra.

    1. Enig. I kommentarfeltet på fb var der også én, der bragte skolemælk op, hvilket jeg egentlig også er enig i.

      Der er nok mange ting, der godt kunne tåle at blive kigget lidt efter i sømmene, når det kommer til stykket.

      1. Skolemælk…. Dont get me started🤬 Ikke om jeg forstår al den gratis reklame grænsende til propaganda for mejeriforeningen…

        Men kæmpe High five for at du følger det til dørs, når der er noget, der ‘larmer’. Det er for mig at se helt uacceptabelt.

        1. Der er meget, der er kommet med på baggrund af tradition og ‘det plejer vi’.

          Måske tiden er kommet til en grundig gennemlysning af alt, hvad der går gennem folkeskolen, sådan helt generelt.

  6. Jeg har ingen børn og på den måde ingen andel i lige dén kamp der – men jeg kunne mærke, hvordan blodtrykket steg, mens jeg læste. Gigantisk WTF, hvordan kan det lade sig gøre, at der ikke er en eller anden kvik lærer, der har sat spørgsmålstegn ved det materiale og har bragt det op med ledelsen? Desværre tror jeg, at skolerne på nogen punkter er så udsultede, at de gladeligt tager imod private virksomheder og organisationers “tilbud” om at lave indhold til børnene. (Et forløb om penge med Danske Bank? Ja da, hvad er problemet?) Og selvfølgelig er der masser af private organisationer og virksomheder, der kan byde ind med noget, men NOGEN er jo nødt til at forholde sig til indholdet, og det smutter desværre lidt for tit.

    1. Jeg tror simpelthen også, at det her er en af dem, hvor sekretærer og lærere ikke har skænket en tanke, at det kunne koste noget.

      Hele sagen fik mig til at tænke på dengang, jeg var kontorelev på Vestjysk Musikkonservatorium, og vores regnskabsmand pludselig begyndte at undre sig over de mange regninger, der kom fra diverse telefonbøger. Det viste sig, at det var svindel fra ende til anden – men ingen havde tidligere været nødt til at forholde sig til, at det kunne være fup, og derfor var det ikke faldet nogen ind at fakta-tjekke. Jeg tror, det samme er tilfældet her. Det virker så usandsynligt, at nogen ville lave det nummer her, at ingen har tænkt på at tjekke det.

      Men du har ret: Det burde ikke kunne ske.

  7. Det er jeg virkelig også irriteret over! Det giver rigtig god mening at have et klassefoto, men det kan sagtens klares på anden vis. Og det blir et gruppepres for at købe volddyre fotos der ikke engang er gode!

    1. Nej, de er nærmest forbløffende dårlige. Når man tænker på, hvad mine børn kan få ud af kameraet på gamle iPhones, så virker det ubegribeligt, hvor dårlige billeder, man som fotograf kan tage med et ægte kamera.

  8. Hos os er de endda så frække, at man kan vælge mellem standard, mini og mikropakken, hvor mikropakken så fint dækker voresbehov for stærkt retoucherede billeder… Jeg bliver lidt målløs hver gang jeg får det valg om at udstille mig som den dårlige forælder, der knap vil have billeder af mit barn. 🙄

  9. Godt kæmpet, Linda!
    Det der med en gratis folkeskole for alle er en joke. Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, men mange steder, skal elever også selv medbringe bærbare computere fra et vist klassetrin. Og lejrture, puh, jeg får helt myrekryb ved tanken om, hvordan der bare er gået inflation i det. Hvorfor skal 9. klasser til Barcelona? Og hvorfor skal forældrene bruge uanede mængder af tid og penge på at samle ind til det (for de færreste børn gør det jo af sig selv, men hvis vi ikke kan unde dem en lejrtur, hvilken slags forældre er vi så?! Jeg er skolebestyrelsesmedlem, og jeg har tænkt mig at tage det op på dagsordenen, for både ift. klima og egenbetaling er det helt skævt.

    1. Der er virkelig sket meget med forventningen til forældrene, siden jeg gik i folkeskolen. Både ift. tilstedeværelse, engagement og økonomisk bistand. Det er sikkert gjort i bedste mening, men det er blevet så ekstremt, at det er blevet ekskluderende. Og hvad skal man gøre? Lade være med at sende sine børn i skole? Det er så urimeligt, at man pålægger forældre en forventning, som det er børnene, der kommer til at stå på mål for, hvis ikke de har mulighed for at indfri den.

  10. Uf, skjulte udgifter i folkeskolen – for et par år siden, skulle min datter deltage i et spændende cirkusprojekt for hele årgangen, lang historie kort, havde et omrejsende cirkus lavet aftaler med utallige skoler i området om nogle temadage i undervisningen som skulle udmunde i en cirkusforestilling. Forældrene var selvfølgelig inviteret til showet med en meget hamper billetpris. Da jeg sad der i teltet hvor 120 4. klasser tumlede retningsløst rundt i noget meget uambitiøst gymnahopsa, begyndte jeg at forstå fidusen – der sad måske 400 “frivilligt” betalende forældre og søskende, for hvem vælger noget sådant fra hvis man overhovedet kan andet? Virkelig god forretning, det føltes nærmest lidt scam-agtigt for mig som mor og tilskuer.
    Året efter, da min søn rykkede i 4. klasse, kunne jeg fandme læse på Aula at succesen fortsatte og at cirkus var på programmet igen. Ledelsen fik en nysgerrig mail med hensyn til overvejelser, og jeg tror faktisk at det var derfor det ikke blev til noget. Det bilder jeg mig ind i hvert fald:)

    1. Det er virkelig vanvittigt – jeg er nu stødt på historier om cirkus og klovne og betalte forestillinger i alle de tråde, der kører under artiklerne på FB om den her sag. Det er da helt vildt, at ingen har reageret på det!?

  11. Det her taler ind i noget, jeg går og bider negle over i disse uger. Det er lidt anderledes – men noget grundlæggende går nu alligevel igen.

    Et opslag op Aula informerede mig for nylig om et større forskningsprojekt i min region. Sygdommen som projektet vil medvirke til at bekæmpe, er ikke rar. Formålet med forskningen er helt utvivlsomt virkelig sympatisk. Alligevel får jeg enormt lyst til at høre kommentarfeltets umiddelbare “take” på, at en folkeskole formidler et opslag til samtlige af skolens familier med følgende ordlyd…

    (Indsæt først lang beskrivelse af sygdommen og dens alvor)…

    “I den forbindelse har vi brug for raske forsøgspersoner i alle aldre op til 18 år. Alle børn og unge, som ikke fejler noget og som går på dansk skole eller i dansk institution, kan være med. Deltagelsen indebærer udfyldelse af spørgeskemaer og en neuropsykologisk screening. Derudover tages en blodprøve, evt. en rygmarvsprøve, en halspodning, et virussug og en urinprøve. Den forventede undersøgelsestid for hver person er ca. 4 timer. Deltagerne får tilbudt et gavekort på DKK 500”.

    Jeg er selv forsker. Jeg kender vigtigheden af deltagere og kontrolgrupper. Det er en delikat sag, I get it! Men … hvad tænker
    I om at ovenstående kommer som opfordring fra en folkeskole? På vegne af to regionshospitaler… og nå ja, de fonde og medicinalvirksomheder som har finansieret forskningen …

    1. Jeg fik kaffen galt i halsen. Lige en hurtig rygmarvsprøve på Aula?? Ej, det er da helt ved siden af. Er der ingen, der har reageret på det? Jeg har intet problem med, når forskellige instanser efterlyser testpersoner på FB; det er en hurtig måde at nå ud til mange på, og i dét forum synes jeg ikke, at det adskiller sig væsentligt fra politiske opslag og deling af diverse artikler. Men der er noget ved at dele det et sted, hvor man er tvunget til at være – og ved at blande noget, der INTET har med skole at gøre ind i en skoleplatform, der får alt til at stritte på mig. Der er jo intet i det, du beskriver, der kan henføres til hverken læring eller underholdning, og så har det i min optik intet at gøre på Aula.

      Jeg er spændt på, hvad de andre herinde siger?

      1. 100% enig – den hører ikke hjemme på Aula (for så hører ALT jo principielt hjemme der, og dét armageddon vil jeg helst ikke være andenhåndsvidne til 😂)

      2. Jeg har mig bekendt, indtil videre, været den eneste der har reageret. Hvilket i øvrigt blev modtaget med stor undren og et “Jamen, det var jo i bedste mening”. Og dét betvivler jeg ikke. Hvem pokker finder det ikke sympatisk, at forsøge på at medvirke til at bekæmpe sygdom…

        Men at lade en folkeskole stå som opfordrende afsender på rekruttering af “forsøgsbørn”, i et eksperiment med ganske omfattende indgreb (de fire timer lyder jo ikke ligefrem som sjov og spas og ren tivolitur), for dernæst at lufte en kontant afregning på bagsmækken (hej krisetider og presset jul for mange) … det rystede mig faktisk, at man ikke som skole studser over de etiske implikationer her og selv tænker: Hvordan læses og opfattes sådan et opslag mon af forældre (og udskolingselever) med forskellige forudsætninger? Står skolen i øvrigt på mål for forskningsprojektets lødighed… For bivirkninger mentalt og fysisk? Amen altså, mine negle er bidt ned til knoerne allerede og skoleåret er hverken halvt eller helt ovre endnu…

  12. Det har rammer en debat i min 7-årige datters klasse. Det er ikke 1:1 samme situation, men jeg synes alligevel det rammer noget som handler om privilegieblindhed, og som bliver ekstremt synligt for de børn som ikke har forældre med ressourcer.

    Kontaktforældrene i klassen har meldt ud at de gerne vil stå for indkøb til pakkekalender. Vi skal lige give en 20’er hver og så klarer de resten med bidrag fra klassekassen. Nu er der brudt åben krig ud i forældregruppen: nogen mener det er synd for børnene at de ikke selv må gå ud og købe en gave de vælger og at det er en oplevelse i sig selv.

    Jeg er dybt taknemlig for at de vil stå for logistikken og, hvis vi ser væk fra at de 20 kr sagtens kan være et problem for nogle forældre, så vil der også altid være nogle børn som står udenfor og, hvor forældrene ikke får købt en gave til den fælles julekalender.

    Det går ud over børnene. Jeg har selv været det barn, hvis forældre ikke gad at deltage i fælleskørsel, eller bage kagen eller som ikke lige fik købt gaven til klassens julekalender. Lige meget alle gode intentioner, så ender man i situationer, hvor man som barn, bliver stillet til regnskab for ens forældres manglende deltagelse. Det gør så ondt og man ender med at lyve, dække over og trække sig væk fra lignende situationer for at foregribe at det sker igen. Jeg stoppede til ballet, for så behøvede jeg ikke forholde mig til at mine forældre ikke gad at være med til fælles kørsel.

    Julekalender i klassen er et lille regnskab i den ligning. Men det er summen af det hele, hvor dem uden overskud på hjemmefronten, står på sidelinjen gang på gang og hvor de overentusiastiske forældre kommer til at sætte standarden for hvad man skal bidrage med så højt at det bliver ekskluderende.

    1. Jeg ved præcis, hvad du mener. Jeg bliver så utrolig frustreret til forældremøder, fordi folk netop meget ofte er utroligt blinde ift. hvad der kan være svært i hjem, der ikke ligner deres. Ved sidste møde var jeg ved at rive armene af mig selv over, at jeg ikke kunne få en håndfuld forældre til at forstå, at tvungne legegrupper-på-skift-så-ALLE-får-lov-at-vise-deres-værelser-frem er en skidedårlig ide. For der er i den klasse i hvert fald 3 børn, hvor jeg på forhånd ved, at de børns forældre ikke får planlagt den legegruppe. “Men så må man jo bare melde ud, at man ikke kan overskue det?” MEN DET KRÆVER JO OVERSKUD AT MELDE UD!! De forældre, der ikke får inviteret til legegrupper, er jo også dem, der ikke følger med på Aula eller i fb-gruppen, som ikke får svaret på indbydelser, hvis børn kommer uden gaver til fødselsdage og som aldrig bager til de utallige fester/hytteture/bag-for-en-sag-arrangementer. Hvis man ikke har overskud til at se, hvilken situation, det sætter et barn i at sende dem til fødselsdag uden gave, så er der ikke skyggen af chance for, at man lige ‘melder ud’. HvorFOR kan vi ikke gøre det omvendt, så dem, der bare elsker at lægge hus til, kan melde ind, og dem, der ikke har overskud eller plads kan springe over uden at tabe ansigt? Jeg fatter det ikke.

  13. Tak for det indlæg, Astrid! Jeg sad ved et forældremøde sidst og prøvede at forklare det, du beskriver. En anden mor græd fordi hun bare ikke har overskud med tre små børn og en hjemløs eksmand, der ikke yder noget i forhold til børnene. Men de andre var iskolde. De gider ikke, hvis det ikke lige kan blive på deres måde, hvor de sætter standarden. Som en sagde “det fungerer for mig”. Til sidst havde vi en afstemning, som vist kom som et chok for mange. En gruppe vrede fædre foreslog nul gaver, fordi det hele var “for latterligt”, og de proteststemte på det. Men efterfølgende annullerede forældrerådet afstemningen, fordi “punktet var kommet op under evt., og der kan man ikke vedtage forslag”. Alt gik altså i hat og briller og den højere middelklasse i området fik deres vilje igen igen. Det lyder skørt på skrift, og det var det virkelig også. Alt er så homogent i området, at selv de mindste ændringer giver anledning til intens vrede.

    1. Min datters klasse, som iøvrigt er i en folkeskole, består også af 90- 95% øvre middelklasse.

      Jeg tumler med at finde en måde at kommunikere den her privilegieblindhed ud i gruppe, uden at hænge nogen ud. Alle ved jo at det er Ole, hvis mor er alene og uden arbejde, som hverken dukker op til klassefest eller fødselsdag i Leos legeland. Så hvordan italesætter man det uden at hænge Oles mor ud? Oles mor som iøvrigt heller ikke deltager i forældremødet, og dermed kan bidrage med hendes side af sagen.

      Hvis nogen har et godt råd, hører jeg meget gerne efter.

      1. Jeg har 3 unger, og kan godt genkende fra dengang(de er voksne nu), samtlige problematikker fra gaveindkøb til mgl. deltagelse i div. arrangementer. Jeg er og har altid været praktisk anlagt, så derfor har jeg på forskellig vis sørget for ekstra gaver til dem der har manglet(med accept fra barnet og nogen gange fra forældre. Eller ekstra tallerkener til fællesmiddage, eller ringet op og spurgt forældre(der ikke selv magter eller huskede fællesturen, om ikke de ville køre med. osv. Osv.
        Eller hvad med at forældre (mødre?) stopper med at vælge/presse på med hvem ens unger må lege med! Der sker altså intet ved at ens unger (eller den voksne) kommer i hjem, der ikke ligner ens eget. På den måde, får alle jo også øje på, hvor og hvem der har brug for en ekstra hånd. Det kan jo sagtens gøres gelinde og med respekt. Tag dog kontakt til Oles forældre og drop opslag på aula

        1. Jeg havde en veninde, der engang, da hun var på besøg, tog en klud og begyndte at tørre min ovn af. Hun er det skønneste menneske, og jeg holder forfærdeligt af hende – men det var LANGT over min grænse. Det her er mit hjem, og det er mig, der sætter reglerne. Har jeg brug for hjælp beder jeg om den, og selvom jeg forstår intentionen, var det for mig en fin øjenåbner ift. hvordan velvilje også kan føles på modtagersiden.

          Så måske er den debat, der egentlig trænger til at blive taget, hvordan vi indretter folkeskolen, så den ikke er det sted, hvor det bliver et problem at komme fra et hjem, hvor der ikke er overskud til pølsehorn og klassekasse? Og hvor andre ikke kompenserer, med eller uden tilsagn? Jeg ved det ikke, men det falder mig bare ind, når jeg læser mit eget indlæg og vores kommentarer, at vi har travlt med at redde og forsvare nogle mennesker, som vi måske lidt har glemt at tjekke op på, om overhovedet vil reddes?

    2. Dem, der synes, at Paprika Steens nye film virker overdrevet, kan lige få et link til det her kommentarfelt. Folk er vanvittige.

  14. Jeg kan godt forstå, at Oles mor og andre som hende ikke kommer. Som regnbuefamilie føler vi os også ekskluderet, men vi har kulturel kapital, så vi i hvert fald forstår sproget og ikke føler os helt forkerte eller mindre værd. Det tror jeg nemt, at man kan komme til. Det pirker faktisk også til min selvfølelse sådan at blive ekskluderet. De andre mødes til middag og til fodbold osv. De rasler sammen osv. Og vi holder gode miner, så vores børn ikke skal holdes udenfor.
    Jeg kan i øvrigt varmt anbefale Glenn Becks nye bog, hvis man vil blive klogere på eksklusion og socialklasse. Jeg fik i hvert fald øje på flere af mine egne blinde pletter.

    1. Kære Tea!
      Kan du uddybe hvordan I føler jer ekskluderet? Jeg håber du læser mit spørgsmål helt i ånden her hos Linda – jeg vil gerne lære mere og forstå om jeg selv har blinde pletter, i de forskellige sammenhænge hvor der er forældrefællesskaber (sportsklubben, skolen osv).
      Mange hilsner Rikke

    2. Det er nemlig et clusterfuck af sammenfiltrede problemer, det her, og det er noget af det, der gør mig allermest frustreret. For jeg er selv blevet så gammel, at der er temmelig meget, jeg ikke længere bare æder. Men når det kommer til samarbejde med andre forældre, så bliver det bare meget sårbart, fordi man risikerer, at den regning, man selv nægter at tage imod, lander hos ens barn. Det er simpelthen så urimeligt. Og så utrolig svært.

  15. Jeg skal ikke kloge mig på, hvordan man kan kommunikere en forståelse for, at vi alle har forskellige (økonomiske) virkligheder.
    Og efter 2 gange 10 års folkeskole trummerum, valgte jeg at bruge mine kræfter på, at gøre SKOLEN opmærksom på deres EGNE regler!!
    Jeg har ofte måtte læse reglerne for forældreråd og deres “beføjelser” op til forældremøder. (“Rådgivende” funktion, “rådgivende”!!)
    Og jeg har med glæde været hende den møgtrælse, som forsvar for de børn (og tit deres forældre), der ikke kan tale egen sag.
    Efter 7.kl. valgte jeg ikke at komme til møderne mere. Blodtrykket, og en erkendelse af, at intet rigtig ændrede sig.
    Forældre må synes hvad de vil. Men skolen SKAL overholde deres formåls paragraf. CC til skoleinspektør gør underværker👍

    1. Åh, vi har også haft et par eksempler på lidt for .. ivrige forældreråd, der BARE får mange gode ideer, som genererer maaaaaange opgaver – som de derefter bare knalder i panden på os andre. Og her rammer vi en af mine kæpheste, for som enlig mor med to børn er tid den knappe faktor herhjemme. Jeg har så RIGELIGT at se til, uden at skulle ud og stemme dørklokker for at sælge bambusstrømper og ’50 skrabekalendre pr. mand!’ Det, der kan få mig helt op i det violette felt er, at diskussionen altid forsøges lukket med ‘så kan du jo bare melde fra’ – for det er IKKE det, det handler om. Det handler om rimeligheden i, at man som forældreråd sidder, helt privilegiblindt, og disponerer over andre menneskers tid ud fra den mængde af det, man selv har til rådighed.

  16. Det er virkelig et emne med mange, mange vinkler, blindgyder og ømme punkter. Jeg har oplevet en klasse hvor legegrupper blev gennemført på en måde der gav plads til alle. Der blev klart meldt ud fra start, at det var ok at afholde det på en legeplads, slå sig sammen eller finde på andre ideer hvis man ikke havde overskud til at have flokken hjemme. Gruppen var hos os et par gange og der var sikkert også nogle steder de ikke kom hjem, men der blev ikke holdt nidkært regnskab. Den klasse blev velfungerende og både børn og voksne var glade for at se hinanden på kryds og tværs (den er ophørt nu, da ungerne gik hen og blev for gamle til at gå i folskeskole :-)).
    I klasse med barn nr. 2 blev legegrupper ikke til noget, da flere havde holdningen “mit-barn-har masser-af-venner-og-derfor-ikke-brug-for-det-pjat”. Godt for de børn – æv for dem der måske ikke har masser af venner. Som langt hen af vejen måske også er dem der ha forældre der ikke vil have overskud til at holde legegruppe, men som måske vil blive inkluderet ved at deltage i legegruppen hos andre. Nu har der været godt igang i corona osv, så der kan være mange årsager til, at den klasse fungere markant dårligere, men stemningen er altså bare knap så god i den klasse om i storesøsters. En anden forskel på klasserne at, at der i storesøsters klasse var langt flere småsøskende (med forældre der var large i forhold til mange ting), mens lillesøsters klasse primært består af 1. fødte (og klasserådet skal opfinde det hele fra bunden og ikke har erfaring i hvad der virker og hvad der ikke virker). Håber det giver mening 🙂

    1. Uuuuh, jeg er også tusind procent sikker på, at det har betydning, hvordan sammensætningen af enebørn og store og små søskende i den enkelte klasse er. Men hos os har det også noget at sige, om det er fædrene eller mødrene, der kommer til forældremøde. Jeg oplever, at det faktisk kan være ligeså problematisk med fædrenes 1-2-3-hold-op-med-at-være-hysteriske nedlukning af debatter, som det kan være med lidt for ivrige mødre. (Og det er ikke for at køns-udskamme. Det er bare 1:1 sådan det er i de klasser, jeg har og har haft berøring med).

  17. Det er jo nok en lang historie, men jeg tror, at det jeg synes er mest ekskluderende er manglende blik for at egne valg er normsættende og ekskluderende. Altså når en gruppe bare kører på med egne standarder og ideer og ikke lytter. Og så den måde de altid husker hinanden, men ikke os andre. Så skriver de lige en sms til de andres børn og sørger for, at de kommer med ud at rasle fx, men de skriver ikke lige til den enlige mor eller andre med en anden familiekonstellation eller anden etnisk baggrund. Hun kunne måske godt bruge en, der gad at slå fødselsdagen sammen med hende. Det er der bare ikke nogen, der gør. De laver også forældrefester med auktion, hvor man skal komme med “fede ting”, som de andre så kan byde på og indirekte give til klassekassen. Men hvem har lige “fede ting” liggende, som er fede nok eller sjove nok? Eller at fire forældre bare fortsætter i forældrerådet år efter år og fortæller om, hvordan de tager på dyr restaurant i nærområdet sammen, fordi det bare er “så hyggeligt”. En af fædre bedømte også lige forældrerådet på sit “fadølsbarometer” til det første forældrerådsmøde, fordi vi da var “fede nok” til at drikke en fadøl med. Det var efter cv-rundet, som vi også altid skal have, hvor de lige fortæller om den store ordre, de har fået hjem til firmaet eller det projekt de forsker i lige pt.
    Og jeg har ikke opfundet noget af det her. True story!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.