(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Erkendt mit nederlag og fornyet vores årskort til Legoland.
Jeg havde forventet, at børnene efterhånden var ved at være for store, så jeg undlod at forny dem sidste år, hvilket ellers er billigere end at købe helt forfra.
Men børnene har, siden parken lukkede i november, spurgt 844873 gange, hvornår vi skal afsted igen, så da der kom en mail med et tilbud om at spare 100 kr. pr. fornyet kort, regnede jeg på, hvor mange gange vi skal afsted, for at det er tjent ind, og selv med den rabat, jeg kan få gennem HK og gratis børnebilletter at supplere med, kan det ikke betale sig *ikke* at købe årskort.
Trods alt var det så 300 kr. billigere at nå til den erkendelse nu, end om en måned.
2.
Solgt en stak puslespil, og da jeg skulle sende dem opdaget, at man nu både gennem Bring, GLS og DAO kan sende uden at printe labels.
Hos GLS får du en kode, som de scanner, når du indleverer, mens DAO og Bring bruger koder, du bare skriver på pakkerne.
Jeg tænker, at jeg nok ikke er den eneste uden printer, der ind i mellem skal sende noget, så måske er der nogle af jer, der kan have glæde af informationen også.
3.
Kunne se, hvad jeg i løbet af marts – som er den første, fulde måned, hvor jeg har haft fokus på el – har sparet.
Jeg vil derfor gerne lige følge emnet til dørs for nu ved at lave en lille opsummering.
Det er tydeligt for mig, at jeg med el har ramt et emne, som få ved rigtig meget om, og mange ved meget lidt om. Det har flere gange givet mig lyst til at lukke ned for det her på bloggen, fordi jeg er bange for at komme til at skrive noget forkert eller videreformidle noget, jeg selv har misforstået.
Men en stor del af hele ideen bag de her indlæg er, at hvis vi alle sammen skal vente, til vi er blevet eksperter på noget, før vi ændrer vores vaner, så kommer vi aldrig i gang.
Derfor har jeg valgt at køre på med den ‘work in progress’-tilgang, der (forhåbentlig) gennemsyrer de fleste af indlæggene. For jeg tror virkelig, at nøglen til at ændre på de store ting, som vi er mange, der på forhånd giver lidt op på, fordi emnet virker kompliceret og uoverskueligt, bare er at starte et sted og så tage den derfra.
Inden jeg skriver, hvordan det er gået her, så er der lige en sondring, vi skal omkring. For når man – jeg – siger og skriver ‘spare på el’, så bliver det uklart, om det er en mængdemæssig eller en økonomisk besparelse, der er tale om. Altså, om man kan spare på antallet af kWh ved at blive bedre til at huske at slukke lyset, eller om man kan spare penge ved at bruge de billige kWh frem for de dyre.
Da jeg begyndte at gå op i det her, havde jeg egentlig ikke forventet, at vi kunne skrue særlig meget ned for antallet af brugte kWh. Vi er ikke nogle svin med lyset, vi fylder vaskemaskinen, inden vi tænder den, koger kun det vand, vi skal bruge osv. osv.
Derfor var mit primære fokus at se, om jeg kunne spare noget i kroner og ører ved at flytte rundt på mit forbrug.
Jeg besluttede fra starten, at det ikke skulle blive træls. Der skulle være tale om ændringer, der ikke krævede ekstra tid eller en fuldstændig omrokering af de daglige rutiner, for det overskud har jeg simpelthen ikke. Jeg ville aldrig kunne overskue at vaske tøj om natten, for ud over larmen (vaskemaskinen står op ad væggen til mit soveværelse), så er tid den knappe faktor for os, og jeg ville hellere flække begge skinneben på langs end at skulle mase en omgang ophæng af vasketøj ind kl 6.
Dét var udgangspunktet – men se nu her:
Det er simpelthen lykkedes mig at skære 30% af vores forbrug, udelukkende ved at fokusere på det. For vaskemaskinen kræver de kWh, den kræver, uanset hvornår på døgnet, jeg vasker, og jeg synes ikke, vi vasker mindre end vi plejer – eller sidder mere i mørke. (Jeg kan se, at det budgetterede forbrug er faldende fra vintermånederne, så jeg antager, at der er korrigeret for, at vi er ved at lægge vintermørket bag os).
Vi er (dog) blevet bedre til at slukke lyset, jeg oplader min telefon, når jeg kører, og jeg vasker de store ting op i hånden, så jeg sparer en vask (hvilket jo får vandforbruget til at stige, men hvor dé to linjer krydser hinanden, ved jeg simpelthen ikke). Når jeg husker det, hiver jeg stikket ud af kontakten, de steder, det er til at komme til (jeg ligger ikke og kravler rundt nede bag sofaen), så jeg sparer lidt på standby-forbruget, men jeg føler virkelig ikke, at jeg gør noget, der kræver noget af mig. Så kan man *næsten* ikke, ud fra et miljøperspektiv, forsvare at lade være, vel?
Jeg ville ønske, at jeg kunne give et konkret bud på, hvor meget jeg i kroner og ører har sparet ved at prøve at flytte mit forbrug, men fordi jeg er gået fra fast pris til variabel pris, og strømmen samtidig generelt er steget, har jeg ikke et udgangspunkt at sammenligne med. Jeg kunne givetvis grave data frem og lave udregningen, hvis jeg havde al tid i hele verden, men det har jeg ikke, og Tænk skal også leve.
For sjov kan vi lege lidt med de tal, vi trods alt har. For baseret på de her data, (som Watt henter samme sted fra som Norlys), så har jeg i marts sparet 106 kWh ift. budgetteret forbrug. Gennemsnitsprisen på sådan én er 2,25.
Det betyder, at jeg i marts har sparet kr. 238,5 ved at skære ned på antallet af forbrugte kWh.
Derudover vil der formentlig også være en økonomisk besparelse, fordi min pris på den enkelte kWh forhåbentlig bliver lavere end de 2,25, som gennemsnitsprisen er sat til, men hvor meget det beløber sig til, ved jeg ikke.
Jeg vil slutte med at vise jer det wi-fi, stik, jeg har snakket om, som gør det muligt netop af flytte en del af sit forbrug til det tidspunkt, hvor den rene elpris er lavest.
Selve stikket ser sådan her ud:
Når jeg har det sat til, ser det sådan her ud:
Og det eneste, det kræver, er, at jeg går ind i en app og enten sætter en timer eller trykker her:
Jeg har eksperimenteret lidt, for i starten havde jeg det til at sidde i stikkontakten hele tiden, men det fungerer ikke her. Vi plugger til og fra, nakker hinandens opladere, når vi er ved at løbe tør, og fordi det sad der hele tiden, glemte jeg at slå det til og fra, så det enten bare ladede hele tiden eller slet ikke – og så går ideen jo af det.
Derfor har jeg fundet en ekstra lang stikdåse, som hele tiden sidder i wi-fistikket. Når den rene elpris så ser ud, som den f.eks. gjorde i forleden*, hvor vi var afsted over middag, smider jeg alt, der skal lades i det lange stik, sætter wi-fi stikket i kontakten og timer den til start fx. kl 13. Det tager 1,5 sekund, og på den måde begynder det hele at lade, når strømmen er allerbilligst.
Hvis du vil se, hvor stor en del af dit forbrug, der går til hvad, så du kan sætte ind der, hvor det gør den største forskel, så kan du hos Energistyrelsen se, hvordan forbruget i en typisk husholdning er sammensat her.
4.
Undersøgt, hvor lang ekspeditionstid, der er på oprettelse af en firmakonto i min bank, så jeg er sikker på at have den, når jeg skal til at sende fakturerer ud.
*
Spørgsmål til dig, Linda: (og til alle andre) indendørs solcellelamper! Jeg kan huske at du på et tidspunkt har skrevt om, at du var begyndt at bruge dine solcellelanterner indendørs. Kan du evt anbefale et mærke?
Jeg forestiller mig, at jeg kunne have en solcellelampe stående i vindueskarmen hele dage og om aftenen så flytte den over på stue bordet og tænde den, i stedet for lampen i loftet. I virkeligheden har vi ikke bruge for alt det lys loftslampen giver, men har alligevel ikke lyst til at sidde i totalt mørke 😀 nogn som har erfaring?
Jeg brugte det rigtig meget, da børnene var mindre, og jeg var oppe med dem om natten. Jeg syntes, de fungerede fortrinneligt som nattelamper, men hvis jeg husker rigtigt, så kunne jeg ikke få dem ladet nok i vindueskarmen. Det krævede, at de stod ude i solen, hvis der skulle være ordentligt lys i.
Du kommer mig en uge i forkøbet, for jeg har netop fundet dem, jeg købte sidste år frem og vil prøve at se, om jeg kan få liv i dem. Indtil nu har jeg ikke haft meget held med at få dem til at overleve fra år til år, men jeg giver det lige et skud, og sætter jeg punktet på i næste uge. Så kan vi lige i fællesskab udveksle erfaringer med mærker:)
Fantastisk at GLS også er kommet med på den vogn – da DAO bare ikke lige gider have et indleveringssted er i byen. Åbenbart.
Til gengæld har de lavet en mulighed, hvor man for 10 kr ekstra kan få pakken hentet hjemme ved døren – og det var gratis sidste år, så det benyttede jeg mig af en del gange 🙂
Det er selvfølgelig en ekstra omkostning, men når alternativet er at bruge tid og benzin på at køre til nabobyen…
Ja, og da særligt med de benzinpriser, vi har lige nu!
Tak for nyttigt tip:-*
Overvej Lunar til din virksomhedskonto. Det var meget billigere end hos min egen bank og har fungeret upåklageligt i de knap halvandet år, jeg har brugt dem ☺️
Nu sidder jeg lige og kigger derinde. Jeg ved ikke, om jeg har fået en bedre deal med min bank, end man ellers får, eller om der er noget, jeg ikke har fanget? Tilbuddet fra min bank hedder 1500 kr. i oprettelse og herefter 250 kr pr. kvartal. Som jeg lige læser Lunar, kører de godt nok med gratis oprettelse, men koster 205 kr. pr. måned – er det mig, der overser noget?
Nej, det lyder til at være et fint tilbud, du har fået af dem. Min bank kørte 2400 kr. i oprettelse + 185 kr. om måneden i gebyr + negative renter på indestående 😅
Så fint – tak fordi du lige gav mig anledning til at kigge tilbuddet efter i sømmene😊❤️
Hvis der ikke er den (helt) store økonomiske gevinst ved at oprette firmakonto hos din egen bank vs firmakonto hos ny bank, så ville jeg vælge at oprette hos egen bank.
Mit argument er helt lavpraktisk: jeg kan bruge samme netbank/mobil app til at checke privatøkonomi og firma. For nogen er det måske lidt pres at blive præsenteret for sin virksomheds omsætning dagligt (eller hvornår når man nu ellers går i sin netbank). For mig giver det daglige overblik ro.
Derudover har mit firma, desværre, en ekstra erhvervskonto i anden bank. Det er skidebesværligt, for jeg kan aldrig, aldrig huske det kontonummer. Og kan ikke bare lige gå ind og finde det på min app, når jeg en sjælden gang skal bruge det…
Det er gode argumenter, der giver rigtig meget mening.
Jeg tænker også, at man trods alt har lidt længere snor i opstartsfasen, når man har 15 års anciennitet som kunde, fremfor hvis man netop er trådt ind ad døren.
Min pris er også special prize for me, og det vil jeg egentligt også gerne honorere.
Hej Linda. Jeg lader lige være med at pakke noget noget ind: Nu, hvor Anton har en diagnose, kan du få et ledsagekort til ham: https://handicap.dk/brugerservice/kontakt-brugerservice/ledsagekort – det betyder, at du eller en anden voksen kan komme gratis eller billigere ind til rigtig mange ting. Det gør det nemmere at tage af sted, selvom man ikke helt ved, om barn kan overskue, fordi man ikke mister så mange penge, hvis man er nødt til at tage hjem tidligt. Det har ærligt talt sparet os for mange penge og givet mange ekstra oplevelser gennem årene.
TUSIND tak, Anne! Det ville jeg ALDRIG have tænkt på at tjekke, men det er superrelevant her. Tak❤️❤️
Eneste fordel ved handicap. Det virker også mange steder, hvor de ikke skilter med det. Og i udlandet. Og i Cinemaxx. Og senere halv pris på rejsekort. Og det er dokumentation for handicappet i mange sammenhænge. Og og og. 🙂
Nu har vi jo snakket elpriser og -forbrug i klubhuset i et stykke tid, så jeg har nok lidt mistet overblikket. Derfor håber jeg at du vil bære over hvis du allerede har helt styr på at Energistyrelsen også står bag Elforbrugsberegneren, som de linker til fra siden med gennemsnitsforbrug og -fordeling. Beregneren kan give et indblik i gennemsnitsforbrug for lige præcis din type husstand (antal voksne, børn, teenagere og meget mere), så behøver man ikke estimere med udgangspunkt i en kernefamilie på to voksne og 2,4 børn (eller hvor det gennemsnit lige ligger pt.)
Det er så fint, Rikke – tak for at præcisere.
Jeg forsøger at balancere på den smalle, smalle linje, der er mellem at videregive info nok til at folk selv kan vurdere, og at drukne dem i info. Men det er en god pointe, at man faktisk kan skræddersy figuren, så den passer.