M2021, uge 50

(M2021-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har jeg lavet en gang pastasalat af bunden af grøntsagsskuffen, en ensom pakke bacon og en rest ost, jeg skar i tern. Både for at få brugt madvarerne, men også fordi der har været meget logistik i denne uge og lidt sygdom on the side, og nem aftensmad derfor var mamas little helper.

Jeg lavede pastasalaten, så den kunne holde længere tid, hvilket betød, at jeg med én arbejdsgang havde frokost/aftensmad til 3 dage. Hvis man tænker sig lidt om, kan det nemlig sagtens lade sig gøre.

Måske I alle sammen synes, det er fuldstændig logisk, men i fald der sidder en enkelt, der lige er flyttet hjemmefra, kommer her the hows and whys:

Jo mindre fugtig en mad-salat er, desto bedre holder den. Jeg skar derfor det bløde ud af agurken, og skar cherryblommetomaterne på den lange led, fordi de våde kerner så bliver i skallen. Jeg undlod at vende dressing i salaten, men lod den blive i flasken, og hældte bare på det, jeg tog over på tallerkenen.

Derudover er det en tanke værd, at nogle salatingredienser hurtigere bliver brune/slatne/bløde end andre. Jeg brugte gulerødder, snackpebre og forårsløg, og generelt kan man sige, at jo hårdere en grøntsag er, jo bedre holder den.

Nødder bliver trælse af at stå og suge fugt, så de skal også bare tilsættes på dagen.

Og skal man så kun skele til holdbarhed og bare stikke smag og præferencer to hidsige langemænd? Selvfølgelig ikke. Hvis man ELSKER icebergsalat eller tern af kylling i sin pastasalat, så skærer man bare den mængde, man skal bruge på dagen, og blander det i den portion, man spiser. På den måde betyder forskellen i holdbarhed ingenting, og der er stadig nem og hurtig aftensmad. 

2.

Har nissen byttet om på børnenes tøj i deres respektive skabe.

Det er én af de nisserier, der er lidt mere omfattende end at gemme toiletpapiret og hænge en opvaskebørste i stedet eller at gemme alle julekalenderne, men det er en af dem, jeg plejer at lægge ind, fordi det er en god mulighed for at få bladret alle stakke af tøj igennem og fjerne det, de aldrig bruger, samt sortere de t-shirts fra, som de ikke kunne slippe i sommer, men som de nu godt selv kan se er for små.

3.

Kørt affære-stilen med gavebyt på rastepladser rundt omkring i Jylland. Når vi nu alligevel ligger og rakker rundt på E45, kan vi ligeså godt koordinere det, så vi kan spare forsendelsen. 

4.

Købt erstatningstakeaway til fryseren.

Jeg ved af erfaring, at jeg ikke gider lave mad, når vi rammer juledagene, og at der i vores lille familie er rester galore, der vandrer mellem mine forældre, min søsters familie og mig, og derfor har jeg på forhånd besluttet at gå mere pragmatisk end ideologisk.

Jeg har købt et par frosne pizzaer, en pose nuggets (kæmpe anbefaling af Remas, som er længder bedre end alle andres, og som faktisk har et nogenlunde forsvarligt næringsindhold) og om omgang cup noodles, og det er nok ikke noget, vi kommer til at finde i kostpyramiden i nærmeste fremtid, men når jeg rammer ‘fuck det!’-fasen d. 26. december, er det stadig billigere og bedre alternativer end McD og den lokale pizzamand.

Published by

13 Replies to “M2021, uge 50

  1. Jeg tror jeg vil følge dit eksempel og stocke op på -relativt sunt – hurtig mad og frysermad. Lyder lækkert med restepastasalat, hvis det da ikke var fordi jeg er gift med Danmarks eneste person, der ikke kan lide pasta.

    1. Jeg er næsten lidt imponeret over, at man kan være.. antipasti..? (undskyld. Det er sent, og jeg er træt).

      1. Haha, den har jeg faktisk aldrig selv tænkt over. Det er jo hysterisk morsomt (selv om jeg er frisk og veludhvilet). Nej, det giver jo ikke meget mening, pasta er jo ret neutralt. Men det er noget med konsistensen. Åbenbart

        1. Må jeg ikke lige komme Hannes mand til undsætning? Og jeg undskylder på forhånd, fordi den der restepastasalat lyder som en ufatteligt nem og god løsning. Men… Jeg kan godt li’ pasta, og jeg har spist min del af denne verdens pasta gennem mine børns opvækst. Men!!! jeg! kan! ikke! li’! pastasalat!!! Muligvis er det affødt af 90’ernes dødssyge og totalt tørre salat med 3-farvede skruer og indtørret A38-dressing, som altid blev beundret ved alle klasse-komsammener, hvor man skulle medbringe mad til den store fælles buffet (og det var ikke mig, der kom med den). Men jeg vil 100 gange hellere leve af en salat-salat, end at skulle spise en pastasalat.

          Iø synes jeg den der nisse-tøjskabs-ombytning lyder som noget af det mest geniale, en nisse kan lave. Også selvom jeg er glad for, at den slags mor-pligter ikke var særligt udbredte, da mine unger var små 🙂

          1. Altså, du taler med kvinden, der ikke spiser sild, fordi konsistensen får mig til at tænke på menuen i bogen/filmen ‘Vi lever’. Jeg er FULD af forståelse!

  2. “Pastasalat er for organisk for mig” (citat fra en ven), og jeg må give ham ret. Jeg afskyr det. Men ser jeg bort fra mine egne smagspræferencer, er det et genialt koncept. Var der i øvrigt ikke en gang en kortvarig trend med kogte, kolde ris i en salat, kommer jeg lige til at tænke på? Hvad blev der af det? Forsvandt den af sundhedsmæssige årsager?

    1. @ Mette:
      Der findes hele kogebøger med rissalat. Men det er en svær disciplin for kogte ris har ingen (eller en meget høj) grænse for hvor meget væske de optager. Så det bliver hurtigt en snasket affære.

  3. Jeg kan virkelig heller ikke med pastasalat! Men risnudler (de helt tynde glasnudler), med spidskål, diverse grønt og hoisin sauce – ja i virkeligheden alt, hvad man ville stoppe i en frisk forårsrulle – det er luksusfrokost.

Skriv kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.