(M2021-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Købt gin med guldglimmer i til nytårsaften. Jeg går fuld glamour.
Egentlig plejer jeg ikke at være i *så* god tid med nytårsaften-gearet, for børnene og jeg skal bare være herhjemme, som vi plejer, men fordi jeg for et par måneder siden researchede på gin, har min algoritme besluttet, at jeg er alkoholiker, og jeg modtager derfor en lind strøm af gin-reklamer i mit feed.
For et par uger siden begyndte den her guldglimmer-model så at dukke op, og jeg forelskede mig øjeblikkeligt i den – men det er måske også *lidt* flot at købe gin til lige knap 400 kr. for at lave to drinks til sig selv.
Men! Forleden blev jeg så sendt til Herning på job, og – kæmpe no offence – den vej er noget af det mest dødsyge EVAH. Så da jeg kørte forbi én af de eneste bygninger på vejen, og pludselig opdagede, at det var gin-destilleriet bag den famøse glimmer-gin, føltes det som om, Gud talte direkte til mig. Og kun højere, da den søde forhandler spurgte, om det ikke også for mig føltes lidt som om, det stadig var Black Friday? Sjældent har jeg været større tilhænger af konceptet.
Jeg sparede næsten 100 kr., har god samvittighed ift. (manglende) forsendelse, har støttet lokalt og er nu klar til palietter, konfetti og hot dogs.
2.
Ringet til Boligstøtte, som 01.12 sendte mig et brev om, at jeg fra 01.01 ikke længere kan få boligstøtte. Hvilket umiddelbart var lidt af en bet, eftesom jeg plejer at få mellem 1500 og 2000 kr. i måneden.
Men i stedet for at gå i blind panik, som jeg engang gjorde, hver gang jeg modtog noget i E-boks, trak jeg vejret dybt og tænkte igennem, om det lød logisk. Og det gør det jo ikke. Så jeg ringede derop, og blev, ganske skamløst, hængende i røret og spurgte og spurgte og spurgte, ind til jeg var sikker på, at jeg havde forstået, hvad problemet var, og hvordan jeg skulle forholde mig.
Min manglende gæld er helt sikkert en stor del af grunden til, at jeg ikke bare falder ud over afgrunden i bundløs rædsel over at skulle finde penge, jeg ikke har, og jeg sendte endnu engang både jer og mig selv en kærlig tanke. Hvor ER det rart at være på den anden side.
3.
Styret mig. Det overrasker mig ind imellem, at jeg stadig, efter så lang tids opmærksomhed og indsats, kan blive smittet af en stemning og en følelse af, at det nok er bedst, at jeg køber alting NU – og køber rigeligt.
For der er jo ingen logisk forklaring på, at jeg føler behov for at købe ind til ALLE de madpakker, vi skal smøre fra nu af og frem til juleferien, men ikke desto mindre skulle jeg tage mig selv i at gøre det og aktivt bekæmpe at lade mig rive med af den hektiske jule-hamster-stemning.
Da jeg først opdagede, hvad der var ved at ske, gik jeg kontra, så nu er vi ved at bruge op af de madpakketing, der ligger og putter i skabe, skuffer, køleskab og fryser, så der er rent bord, når vi har skålet i guld-gin og igen skal opruste til næste ladning madpakker.
4.
Sendt en million taknemmelige tanker til det helt uTROligt søde personale i svømmestadion, hvor vi holdt Antons fødselsdag i fredags.
Fordi det jo lidt var en løsning, der var valgt, fordi andre ikke var mulige, var jeg spændt på, om jeg ville synes, det var pengene værd. 75 kr. pr. mand er stadig væsentlig mere, end det ville løbe op i, hvis vi hev drengene herhjem og serverede boller og lagkage.
Men det skal jeg godt nok love for, at jeg syntes, der var.
Da vi kom, var der pyntet op helt ud i receptionen med balloner og flag, og verdens uden tvivl rareste svømmedame tog imod os med ordene: “Du må være Anton – tillykke med de 11 år!” Der var en gave til ham (en svømmebillet), is til alle deltagere, saft ad libitum, kaffe til morfar og mig, 3 timer i svømmehallen, 2 x særaktiviteter, der blev sat frem i et bassin, der var reserveret til os, og et lokale, hvor vi kunne sidde og spise den medbragte kage. Da jeg spurgte, om jeg ikke lige skulle tørre af og spritte ned efter os, fik jeg venligt men bestemt at vide, at det skam var med i prisen; vi skulle bare hygge os. Og det gjorde vi virkelig.
Ved et rent tilfælde havde vi ramt black friday, hvilket betød, at der stort set ikke var andre i svømmehallen end os, og det var bare på alle måder den bedste dag overhovedet.
Og præcis som i #2 har jeg efterfølgende tænkt tusind gange, at det kun kunne lade sig gøre, fordi jeg ikke længere skylder en nyre i banken. De muligheder, dét giver, kommer jeg aldrig til at tage for givet.
Hvis du har den MINDSTE tvivl om din boligstøtte, der sidder og nager, så ring igen. Og en gang til.
Det tog mig 5 opkald (og dermed samtaler med 5 forskellige ansatte), før vores boligstøtte gik fra 0 til 1850 kr.
Det er simpelthen så urimeligt, at noget, der på papiret burde være nogenlunde ligetil, skal være så svært at få et klart svar på. Godt, du stod fast!
Jeg har fået to forskellige breve fra boligstøtten. Et, hvor der står at jeg kan få omkring 1000 og et, hvor der står at jeg kan få 0,00. Så det bliver et interessant opkald.
Nu siger du opkald singular. Det er nok til den optimistiske side… (Hvor ER det træls, at det skal være så kompliceret!)
Hvor ER det fedt at høre, at dit fokus på bevidst forbrug har bragt dig derhen hvor du netop kan prioritere at bruge ekstra penge et sted hvor det giver mening i form af glade børn og mentalt overskud! Det handler (for mig i hvert fald) netop om at bruge penge hvor det giver ægte værdi!
Ja! Jeg er 100% enig!
Off topic, men vil høre om du kunne have lyst til at dele refleksioner om coronavaccine til børn (og har lyst til/tør bringe et potentielt sprængfarligt emne op på din blog/kommentarfelt!)?
Her i skilsmissefamilien er de voksne uenige, ligesom man forøvrigt kan være det i parforholdet, og ligesom det kan være et stort ansvar og dilemma at stå med som enlig forælder. Det er ligesom sat endnu mere på spidsen, fordi vi ikke vælger for os selv, men på andres vegne, så grøfterne kan blive dybere, også fx mellem venner, der ser forskelligt på det. Og yderligere kompliceret af, at alle familier kan have forskellige og særlige vilkår, der trækker i den ene eller anden retning, som måske ikke er kendt af andre.
Fuld forståelse, hvis du enten ikke har lyst til at dele eller ikke ønsker at gå ind i den debat! ❤️
Jeg er altid glad for, at I, der læser med, spiller bolde i min retning, og byder ind med, hvad I godt kunne tænke jer at læse om og diskutere.
Jeg synes egentlig, vi har en ret god tradition for at kunne mødes i emner, hvor vi ikke nødvendigvis er enige, men hvor vi stadig har glæde af at læse om hinandens synspunkter, fordi det somme tider er nemmere at se modpartens pointe, når den bliver præsenteret af én, man ikke har en historie med.
Når jeg ikke har budt ind på vaccinedebatten, handler det ikke om, at jeg ikke vil ud med, hvor jeg står. Jeg skal selv bede om alt, hvad jeg kan få skudt i armen, og jeg får begge børn vaccineret. Som så mange andre synes jeg også, at beslutningen er sværere at træffe på børnenes vegne end på mine egne, fordi vi ikke kender de potentielle bivirkninger på lang sigt – ligesom vi heller ikke gør med covid. Ingen har alle svar i den her debat, og derfor gør vi alle, hvad vi mener er bedst. Specielt i forhold til vores børn.
Når jeg alligevel fravælger emnet her på siden, er det fordi, jeg tænker, at vi har alt fremme i lyset. Der er ikke argumenter tilbage, hverken for eller imod, som ikke har været fremsat, og derfor tror jeg desværre ikke, at vi rigtigt kan flytte noget ved at tage debatten. Ingen kommer til at ændre holdning, hverken for eller imod, for der vil ikke komme nye argumenter eller synspunkter frem.
Derfor vurderer jeg, at prisen simpelthen er for høj.
For – præcis som du skriver – så graver de modsatrettede synspunkter grøfter, både mellem venner og familiemedlemmer. Det er én af dem, hvor man stiltiende er nødt til at være enige om, at den træder vi udenom, for den er ikke værd at smide 20 års relation ud over. Det kan man selvfølgelig ikke, når man har børn sammen, og jeg misunder virkelig ikke jer, der skal tage kampen og leve med en beslutning, der byder jer imod. For lige hér er det jo desværre heller ikke rigtigt mulighed at indgå et kompromis.
Men her i klubhuset, hvor vi kun har den relation, der eksisterer i kommentarfeltet, synes jeg, at det kommer til at smadre for meget af det det, vi har brugt år på at bygge op, når resultatet på bundlinjen er, at det ikke ender med at flytte noget.
Jeg har vurderet, at det er mere værdifuldt at kunne sparre med hinanden og ændre holdning og synspunkter på andre områder, end at trække kanterne hårdt op i en debat, hvor vi vist alle er ved at være nået til det sted, hvor vi har det, som vi har det.
Det håber jeg giver mening.
Det giver rigtigt god mening, som jeg også skrev i min kommentar. Faktisk er det også et inspirerende svar for mig, at alt er fremme, så måske vi bare skal blive enige om at være uenige.
Den ser altså også fin ud, den gin. Og smagsnuancerne er, baseret på beskrivelsen, lovende. Det kan være at du kommer til at mixe dig en fredagscocktail eller to i januar også. Der vil jeg iøvrigt gerne slå et slag for den der hedder salty dog (med grape juice og salt). Spis Bedre har en god opskrift på den.
Spis bedre har mange gode opskrifter, og den der ser også god ud. SKAL det være flagesalt, eller kan man evt. teste den ved at røre groft salt op i grapesaft, så man lige får fornemmelsen af, om kombinationen er noget?
Prøv med lidt (2-3 korn) groft salt rørt ud i saften. Hvis ikke det kan smages, så kværn lidt ekstra ud over.
Hvis du en dag skal bruge flagesalt (sådan i det hele taget), har Coop nogle bøtter (af mærket Coop, mener jeg) som ikke forudsætter salg af vitale organer inden anskaffelse.