(M2021-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Foræret min søde genbo en portion suppe, jeg havde i overskud fra aftensmaden.
Det er en lillebitte ting, men det fik mig til at tænke på, hvor fedt det er, at vi er nået til at punkt, hvor det ikke er mærkeligt bare ud af det blå at skrive: “Kan du bruge en portion aspargessuppe? Den skal spises i morgen”.
Det har gjort mig langt bedre til på forhånd at tage stilling til, om jeg/vi kan nå at spise rester, jeg ikke havde regnet med at have, og det redder mere mad fra skraldespanden, end man lige tror.
2.
Solgt 11 af mine puslespil.
Vi har talt om det før, men for mig gør det hele forskellen, når jeg sælger brugt, at jeg har en stak at sælge af, uanset om det er tøj eller ting, for det kræver mere arbejde, end man lige tror. Der er både nogle ting, man skal tænke ind ift. at lave og vedligeholde annoncerne, men der er også mange henvendelser, man skal svare på, ting, der skal afhentes eller sendes og mennesker, der er … tunge at danse med.
Dengang jeg startede hele denne indlægsrække, havde jeg mange ting at sælge ud af, og virkelig meget brug for pengene. Dengang havde jeg altid annoncer på Marketplace og en livlig trafik i indkørslen.
Så fulgte en tid, hvor det kom til at handle mere om at minimere end om at tjene på det, og i den periode forærede jeg stort set alt væk.
Jeg havde også en periode, hvor jeg lagde ting ud i en kurv i bryggerset, og så først solgte, når jeg havde samlet sammen; netop for at have ting nok at sælge til, at det var arbejdsindsatsen værd. Men i takt med at børnene bliver større, slider de tøjet mere og har ikke samme fase-afvikling med legetøj. Derudover har jeg efterhånden også fået afviklet alt det, der lå og fyldte i skabe og skuffer, og er landet på new normal, hvor vi stadig har ting, men slet, slet ikke så mange som før, og ikke noget, som jeg har flyttet rundt på i årevis. Derfor blev det til sidst irriterende at optage bordplads med en 1/4 fyldt kasse, der indbragte 50 kr. hver 3. måned.
I dag er jeg landet et sted, hvor fordelingen på salg/genbrug er ca. 25/75; det handler stadig mest om at få tingene ud, så jeg kan få plads i både hoved og hjem, men hvis der er tale om store eller mange ting, ser jeg, om jeg kan få dem solgt. De får en uge på Marketplace, og hvis ikke nogen har bidt på, ryger det til Røde Kors. Det er et fint kompromis, for jeg kan godt leve med, at tingene står og fylder i bryggerset i 7 dage, og jeg sørger for at sætte dem til salg på et tidspunkt, hvor jeg har tid til at svare på spørgsmål og køre på posthuset – men det er også fedt bare at have truffet en beslutning om, at efter det ryger de videre.
3.
Delt vores ønskesedler lidt op, inden jeg sendte dem ud, så alle ikke får de samme ønsker.
Der er ingen grund til at facilitere en situation, hvor vi skal til at fragte varer retur over landet, fordi der ligger 3 af samme slags under træet. Når nu der *er* flere ønsker på sedlen (og man er sådan en familie, der giver gaver), så er det en nem måde vise lidt klimahensyn på.
Til det sidste punkt – der er Ønskeskyen altså ret genial. Man behøver ikke at linke til noget specifikt, men kan godt bare skrive fx håndklæder, og så kan ønsket reserveres. Vi skal nærmest aldrig bytte noget mere.
Jeg spørger sikkert dumt, men kan afsenderen så ikke gå ind og se, hvilke ønsker der er reserverede og dermed vide, hvad man får?
Nej, man får lavet link til deling, som man ikke selv kan gå ind på.
Hej Linda.
Ift. opdeling af ønsker, så vil jeg bare slå et slag for app’en Ønskeskyen.
Efter vi begyndte at bruge den til ønsker, for 2 år siden, har vi ikke fået dubletter en eneste gang! Det føles som en julegave i sig selv, at man ikke skal vakle imellem at hive 2 børn med i butikker mellem jul og nytår og at man skal forhindre at de ved en fejl får åbnet dubletterne, så vi står med u-byttelige ting.
Jeg blev også ret populær, da jeg i sidste uge bankede på hos min overbo med en halv varm lasagne med spinat i, der ikke kunne varmes dagen efter.
Han bor alene, og jeg hører på daglig basis takeawaybude ringe på, så det virkede ret oplagt at forsøge at få et helt friskt måltid aftensmad afsat i stedet for bare at smide ud.
Og når først ‘mad-isen’ er brudt, bliver det hurtigt en vane, som er rar for begge parter. Jeg har netop været ovre med en bakke æg, som jeg ikke kan nå at bruge, som hun med det samme kastede sig over, og med retur fik jeg lidt kage, som hun havde i overskud. Det er virkelig win/win.
Bare som et lille pip ift. de andre kommentarer, der er kommet om Ønskeskyen: Jeg HADER ønskeskyen!! Det kan godt være, det er smart, at man kan reservere en ting, som man gerne vil gi’, og at der ikke købes 3 af den samme ting, men når børn selv laver ønskesedler i ønskeskyen, så findes tingene oftest ikke mere, eller størrelsen er der ikke længere, og ældre familiemedlemmer står helt af over for, at ønskesedler nu skal ligge i en app. Min mor kan godt kigge i den, men hun kan ikke finde ud af at se, at noget er reserveret, og så giver det bare alt for meget arbejde at skulle styre det også. Jeg undskylder på forhånd for den lange svada (og den lange sætning). Men ønskeskyen er ikke bare blid lykke for alle.
Jeg kan ikke lade være med at komme med en kommentar til Ønskeskyen. Jeg HADER den. Sidst jeg fik en invitation med sådan et link, råbte jeg at min mand skulle gå ind NU og reservere det vi hele tiden havde tænkt os at give i dåbsgave. Vi ville jo ikke bevidst gå ud og købe dobbelt, men nu havde vi faktisk talt om hvad vi ville give, og det stod (u)heldigvis på ønskelisten.
Men jeg har også rendt rundt desperat efter det sidste ledige på den forbistrede Ønskesky, og jo jeg kunne da finde på selv, men når alt jeg selv havde tænkt viste sig at stå der og være reserveret af andre.
Nogle gange er ønsker heller ikke specifikke. Det kunne jo være at lidt tåget tænker vi skal have noget børnebestik, for sådan et barn får vel brug for at spise selv på et tidspunkt, men det er ikke lige et marked man har undersøgt. Så er det da egentlig rart at få to sæt, hvor andre viser sig at have tænkt sig om på vidt forskellige måder.
Min bedstemor havde en frygtelig vane med at bestille sine julegaver “Jeg ønsker mig denne her vase af jer”, Ønskeskyen giver mig præcis samme fornemmelse.
Det er helt fair at dele sine ønsker lidt op, men valgmuligheder og uvidenhed om hvad andre køber gør det på en måde også lidt lettere at finde på selv.
Enig – jeg står helt af på at modtage et link til ønskeskyen. Jeg åbner det ikke og fortsætter med at finde en gave, jeg vil give, og ikke noget fra den meget-specifikke-listede-med-prisliste-bestillingsseddel.
Jeg er ikke glad for ønskeskyen som modtager, fordi man skal registrere sig for at kunne reservere. Det vil jeg ikke – i hvert fald ikke lige nu.
P.S Jeg er tidligere køber af et af dine julepuslespil. Nu har min mand og jeg lagt det sammen, og efterfølgende har vi omdannet det til en julekalender til min mor (hun får ca. 40 brikker hver dag, og brikkerne kan ligge i den gemte kalender fra Summerbird, så det er genbrug med genbrug).
Hvor er det en fed idé til en pakke/jule kalender!
Den må straks kopieres. Tak!
Rent praktisk – det er brikker der hører til den foregående dag, ikke?
Jo, sådan har vi i hvert fald valgt at gøre det. Så det samlede puslespil bliver større fra dag til dag.
Uh, jeg ser muligheder her… jeg tror, vores nisse køber et julepuslespil og drysser lidt brikker ud hveranden dag, så den ikke skal bruge så mange kræfter på dril. 😉
Jeg laver også puslespilskalender til min mor (hun har godt af den kognitive udfordring, men kan ikke klare 1.000 brikker på een gang). Jeg pakker de ca. 40 brikker i billige kuverter og skriver tal på, og lægger dem ned i puslespilsæsken. Så pakker jeg låget til puslespillet ind i gavepapir, så hun ikke kan se motivet (men kan pakke det op og se, hvis hun har brug for det) og så sender jeg det til hende med DAO. Min far får også lidt ud af det, for de brikker, min mor ikke kan finde plads til, dem får han lov til at lægge om aftenen, så win win for dem begge.
Uh, Lindas kommentarfelt giver bonus igen. Tak!!!
Sikke dog en fin ide! Jeg tror, jeg så noget i den stil hos en forhandler for et par år siden, men dén løsning var helt VILD dyr – din/jeres lyder dejlig tilgængelig og som noget, man ikke nærmest er bange for, fordi den er for kostbar. Tak for ideen <3
Ønske: kan du skrive noget klogt om at gøre julebagning mm hyggeligt for både børn og voksne (eller lign aktiviteter). Jeg planlægger en hyggelig fætter-kusine-juledag, med unger med masser af krudt og potentielle konflikter, og spørger mig selv: Hvad ville Linda og KommentarfeltET have gjort?! 🤩
Yes – det lægger jeg i blød i hjernegryden:)
@Lone: keep it simple. Forbered dej til en småkage og lad børnene være med til at lave dejen til en anden (måske pebernødder). Og husk så at de bages ved ca. 200 °C, næsten lige meget hvor meget poderne gratter, så slås diverse bakterier mvh ihjel i ovnen. Venlig hilsen en dejlig dame i mit netværk som faktisk har børn …
Anne/Marie/Charlotte/Mette L/Lisbeth/Mette:
Jeg har fået en dilemma-mail om julegaver, som jeg kommer til lave et indlæg på baggrund af i den kommende uge. Der kommer jeg omkring ret meget af det, jeg egentlig ville have svaret jer her ift. ønskesedler/Ønskeskyen, så jeg håber, at det er ok, at vi flytter samtalen over i dét <3
Jep, vi – eller i hvert fald jeg – forsøger at bevare roen, til dilemma-indlægget kommer. Og jeg skal helt klart ha’ gang i både zen og jule-overskud, for jeg har modtaget den første ønskesky-ønskeseddel til jul…
Jeg vil også være med på snak om Ønskeskyen 🙂 Jeg bliver nemlig helt irriteret bare ved tanken, kan jeg mærke. Men… jeg skal nok vente til rette indlæg, så vi undgår dobbelt-op-på-debat!! :p
Også er jeg lidt ved siden af, føler jeg mig, hvis ikke jeg laver en ønskeseddel hvor der står side, katalog, pris og inddeler ønsket i 5 trin hvor højt ønsket er, ja så bliver der ikke købt gaver fra nogen. Og selv skulle finde på noget, gider folk ikke, ingen ønskeseddel – ingen gaver
Hilsen
Det er hårde betingelser, synes jeg nok? Håber, det er noget, I har snakket igennem i familien. <3
Vi bruger ikke ønskeskyen, men noget lignende: Addwish. Ja der er irriterende ting ved den, men jeg syntes at de nederen ting bliver opvejet af de gode. Flere i familien er med på denne app, så når jeg står i et eller andet indkøbscenter skal jeg ikke se på sedler, sms’er eller lede efter mails, men har det hele samlet. Det er også en fordel at kunne opdatere listen løbende op mod jul uden at skulle udsende opdateretinger. Og endelig det med at undgå at alle køber det samme. Hvis man ikke kan lide ideen om en “indkøbsseddel” står det en frit for at købe andre gaver – her kan jeg ikke se at løsningen afskiller sig fra gammeldags ønskesedler 🙂
Helt enig – og virkelig fin pointe med, at man slipper for at lede 100 lister igennem. Jeg er forsvarende dansk mester i at forlise dem.
Tak, smart!
Ja, og forbered glasur og krymmel i mange farver i forvejen. Børn elsker at dekorere kager, og kan bruge overraskende meget tid på det.