(M2021-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge:
1.
Har Frida været til Halloweenfest i SFO’en, hvor alle børn skulle ‘medbringe noget spiseligt’.
Jeg har været presset på tid, så jeg havde på forhånd besluttet, at vores bidrag var nødt til at være noget nemt. Da jeg spurgte, hvad hun gerne ville have med, var svaret “Chips!”, så vi købte 4 poser i Lidl, samt en rulle engangskrus, som vi dekorerede med halloweenstickers og øste chipsene op i. Det udløste stående børneovationer og en begejstring så stor, at jeg halvt om halv forventer, at de har rejst en statue af mig i skolegården, når jeg afleverer på mandag.
Hvis nogen om en måneds tid står med ryggen mod julemuren, er jeg sikker på, at ideen vækker ligeså stor begejstring med julestickers på krusene.
Og altså:
Det her punkt er på, fordi jeg stadig selv øver mig i at huske, at jeg bliver en bedre mor og et bedre menneske, hvis jeg springer over, hvor gærdet er lavest, når der er brug for det.
Men det er også på, fordi engangsemballage stresser mig, og jeg har brugt 4 år på at forsøge at arbejde mig væk fra det. Men, helt generelt, er det, som om den udvikling er sat et årti tilbage med Covid, for når vi stadig skal passe på og helst ikke skal røre ved det samme alle sammen, så er der nærmest ikke andre måder at komme omkring det på. Ikke med mindre vi omtænker hele måden, vi er sammen på, så den ikke i så høj grad omfatter fællesspisning og sammenskud, i hvert fald.
Men det ærger mig stadig, at vi, stående overfor den akutte trussel, endnu engang lukker øjnene for den, der formørker horisonten.
2.
Har jeg fundet Min Bog frem og tjekket den juleliste, jeg skrev sidste år, da jeg havde ryddet op i alle juletingene. Og det var sgu kys til mig og kys til Bjarne, for det gav mig 500 km. forspring, at jeg sidste år havde åndsnærværelse nok til at skrive, at vi har et kalenderlys, at vi mangler en udendørs lyskæde, og hvor nissehuerne er.
De forgående år har jeg ikke været helt så skarp på listerne, hvilket har betydet, at jeg været nødt til at rode alle kasser igennem, når december nærmede sig, men fordi jeg sidste år lavede 3 lister (1. Det har vi, 2. Det mangler vi og 3. Hvordan er tingene pakket ned) er det i år bare at læne sig tilbage.
For dem, der når frem til juleaften med en pose købte pebernødder og et flettet hjertet, forstår jeg godt, hvis det virker analt at gå så højt op i planlægningen. Men børnene ELSKER jul – så det gør jeg så også. Og fordi der bare i forvejen er fuld knald på alting med covidudsatte arrangementer, der skal afvikles, dobbelt op på forældremøder, tandlæger og sundhedsplejersker og Anton, der har fødselsdag i slutningen af november, så er jeg nødt til at være ekstra Hitler, hvis det stadig skal være hyggeligt. Det ville være hæsligt, hvis det ikke faldt i tråd med min generelle personlighed, men det gør det heldigvis, og i år, hvor vi skal holde Antons fødselsdag den samme weekend, som det er første søndag i advent, er det bare ekstra rart, at der er ro på.
3.
Har vi ryddet op på Antons værelse, hvilket er en opgave, der burde udløse et 14 dages, statsfinansieret spa-ophold på bagkant. SHIT, det barn roder!
Men der er både fødselsdag og jul i sigte i løbet af de næste par måneder, så der er ikke at gøre – og selvom han skal have lov at være herre på eget værelse, skal vi stadig alle sammen kunne være her uden at gå til i Lego og støv.
Da han var mindre, kunne jeg uden problemet bare hælde klodserne tilbage i kæmpekufferten og parkere sværd og pistoler i deres respektive spande, men den går ikke længere. Jeg kom til at gøre det for et halvt år siden, og det taler vi (med meget bebrejdende stemmeføring) om endnu.
Men jeg havde varslet det med de lovpligtige frister, og han fik selv lov at være med hele vejen. Der blev sorteret, smidt ud og sendt videre og alle de tusindmillionmilliard stykker løs Lego, der forvandler gulvet til en fakirs våde drøm, fik allernådigst lov at komme tilbage i Lego-puf’en.
Anton fandt undervejs en masse legetøj, han havde glemt, han havde, og kom på et tidspunkt – til sin egen forfærdelse – til at udbryde: “Det er rart at få ryddet op, mor!”
Det lod jeg for husfredens skyld som om, jeg ikke hørte, og nu er der plads til både de kommende fødselsdagsgaver og til at lege derinde igen.
Sidst vi var til fællesspisningen i ældstes klasse, rundede jeg det lokale pizzaria og medbragte to store familiepizzaer. De blev revet væk. Jeg var alene afsted m alle tre børn. Efterhånden vælger jeg det nemme alternativ, det er rarest for alle.
Næste gang overvejer jeg at runde McDonald’s og fylde min fine kurv med cheesburgers til det fælles bord 🥳🥳
Det var dog en SKØN idé! Den vil jeg straks overtage <3
Må jeg lige fra sidelinjen, til alle dem, som nu får samme ide:
Få skåret pizzaerne i ekstra små stykker. Ofte er der 8 stykker og så får 8 børn og ingen ville have lidt skade af et halvt stykke og der havde været 12-16 glade børn.
Konceptet er hyppigt brugt til de fællesspisninger, som jeg har været til og der er altid for lidt og børnene har gerne fået lidt vel rigeligt store stykker hver især.
Og ellers thumbs up, det er pokkers populært 🙂
Super godt input – tak! Til efterårets høstfest, hvor alle børn – altså ALLE børn fra 0.- 3. klasse – skal medbringe mad, samlede jeg inspiration til de kommende år. Nogen havde givet børnene pølsehorn med, men havde skåret dem i 3, andre havde lavet æblekage i små konfektforme – for der er jo ingen verden, hvori børn kan spise så afsindige mængder af mad, at alle skal have både hele pølsehorn, hele solbærboller og fuldfede portioner af æblekage med til ALLE. Det madspild, som det arrangement medfører, giver mig hovedpine hvert eneste år.
Kluklo mig igennem pkt 3.
Skal SFO’en evt have en version af “fødselsdagsservicet” du indførte i børnehaven? Det er en meget træt fredagsstrøtanke, så der er risiko for at jeg overser noget åbenlyst som gør det til en mindre oplagt idé.
Kreative tanker er altid velkomne, og det ville være fedt at finde en måde at løse det her på.
Men fødselsdagsservicet, jeg fik indført i børnehaven, var et, man kunne låne, når man fik børnene hjem, og her var der tale om 15 – 22 børn. I SFO-regi er der børn på 3 spor fra 0. til 3. klasse, så til halloweenarrangementet var der f.eks. langt over 100 børn og et kæmpe tag selv bord. Udfordringen bliver også, at det her bliver pædagogerne, der står med opvasken, hvis vi kører plastik, hvilket jo er en umulig opgave at lægge på dem, når de samtidig afvikler et helt outstanding arrangement.
Jeg håber, at nogen har en ide til, hvordan man kunne gribe det an, for det bliver nok ikke mindre, vi alle sammen får brug for løsninger de næste mange måneder.
Men fedt, du byder ind!<3
HVEM er Bjarne 🤯 ???? Bevares – gode punkter, men hvem ER Bjarne???
Det er en legendarisk kommentar fra Jørgen Leth. “Kys til Bjarne! Kys til Danmark!”:)
Fantastisk ide med julebogen, den snupper jeg, tak for endnu en god ide.
Jeg har 4 julekasser i kælderen og finder altid noget, vi har manglet hele december, når vi står og pynter juletræet d. 23.
Sidste år skrev jeg “lyskæde til rønnebærtræ” på en skotøjsæske og den har jeg smilet til lige siden. Jeg er ikke i tvivl om, at det er din gode indflydelse, der fik mig til det.
Det bliver så godt 🤶🏻
Haha – jamen, hvorfor er det, man bliver ved med at tænke: “Det kan jeg sagtens huske til næste år!” når man har 20+ års erfaring, der siger det modsatte??
For mig har glaskuglerne været en kilde til evig irritation, fordi jeg både bruger på træet, men også til adventskrans, i høje glas med lyskæder i osv. Det gav noget logistisk baks, at de lå og lumrede i 4 forskellige kasser. Og så har jeg også bare prøvet flere gange, at ungerne skal have juleklip i slut-november, hvilket udløser nissehuepanik aftenen forinden – for hvor var det nu, de lå? Nu ligger de sammen med nissedøren, kalenderlyset og stagen i én kasse, som er nem at komme til, og kan findes frem, inden vi pynter op:)
Jeg laver samme fejl i slut-november hvor vi lægger an til det årlige juleklip med familie og venner, for vi mangler vist både glanspapir og stjernestrimler og se alle de fine ting de sælger hos Panduro og skulle man ikke lige købe mere lim og glimmer…? Nu har jeg tvunget mig selv til at pakke kreative ting separat så jeg ikke skal gennemhøvle samtlige kasser for at få et overblik. Og nej. Vi mangler IKKE glanspapir eller stjernestrimler eller noget som helst andet.
Det er også udstedt forbud mod gavebånd her i huset. Om jeg så binder alle pakker og hele min familie med det, så kommer jeg stadig til at have til i hvert fald 5 år mere. Og det til trods for, at jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har købt.
Uh 🤩 høje glas med glaskugler og lyskæder, det bliver bedre og bedre.
Jeg tror, jeg vil omtænke min nedpakning i år.
Så kan vi skåle i gløgg og god tid til jul næste år:-D
Jeg har forsøgt mig med papir-kræmmerhus til sådan noget knas… måske kunne det erstatte decideret engangsservice? (Men tager længere tid selvf). Kh
Til arrangementer med færre børn ville det helt sikkert være en god ide.
Første gang vi var til sådan noget fællesspisningshejs brugte jeg det meste af en dag på at lave pølsehorn (gris og kosher…). Da jeg så de mere prof forældre (=dem med ældre børn) servere købepizza, købesalater og købekager svor jeg at jeg aldrig igen ville ligge under for mine egne forventninger om at lave alt fra bunden når vi er pressede. Børnene er raslende ligeglade. Og chips i engangskrus er hermed noteret som ide.
Fuldstændig. Og vi skal også huske, at børn spiser sand, med glæde drikker af hinandens krus og ikke er for fine til at spise en vingummi, de finder i lommen. Man kan godt gå et Noma-gear ned.
Jeg skulle have læst dit indlæg inden fællesspisning i det ene barns klasse i denne uge…
Ville gerne lave noget halloween-agtigt og havde også formået at få noget forberedt i god tid.
Blev overmodig og ville lave mere, hvilken endte i, at jeg blev presset på tid, og stemmen og tonen blev overhovedet ikke særlig hyggelig eller rar, da udklædningstøjet samtidig var lidt sværere for barnet at finde end planlagt.
I morgen skal vi holde fødselsdag, og da tiden igen var lidt presset, købte jeg klog af skade en shake n’ bake, som blev bagt i god ro og orden. Sådan må det være nogen gange.
Og der er INGEN, der kan går op i det. Det eneste, der er vigtigt for ungerne er, at de også har noget med. Somme tider glemmer man det bare, og så ender det i hat og briller.
Jeg medbragte et fad med leverpostejsmadder til fællesspisning i børnehaven. De var også alle væk, da spisningen sluttede. Mit eget barn gider KUN spise rugbrødsmadder, og det er simpelthen ikke en kamp jeg har gidet tage. Så hvorfor stå og svede over pastasalat eller noget andet “fancy” PLUS en madpakke med rugbrød til mit eget barn😜
Altså, jeg så flere børn komme gående med syltede rødbeder på en pind, som de gik og gnaskede på til høstfesten, så jeg har fuldstændig opgivet at regne ud, hvad der hitter hos børn:)
Jeg kunne godt have fortalt dig, at du havde et kalenderlys liggende, for det punkt gjorde kæmpe indtryk på mig sidste år! Derfor har jeg ikke bare kalenderlys, men også bordbomber og serpentiner liggende. Alt sammen købt til halv pris sidste år! Ikke bare har jeg sparet lidt, men jeg kommer heller i en ellers velkendt situation, hvor det hele er udsolgt d.1/d.31 december. Win win😊
Haha, ja! Jeg skrev om det sidste år, og det tænkte jeg faktisk godt på, da jeg sad og læste i min bog. Men jeg har en dårlig vane med at tænke: “Det kan jeg SAGTENS huske til næste år!” – for så alligevel at blive så meget i tvivl, at jeg må rode det hele igennem. Men ikke længere, du! Nu har jeg vundet over mig selv:)