(M2021-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
Det bliver en kort omgang i dag, fordi #kaos, men i den forgangne uge:
1.
Har vi kørt en efterårsoprydning af børnenes tøjskabe. Klog af skade fra tidligere år, har jeg undladt at forholde mig til vintertøjet, for den fælde er jeg faldet i et par gange. Når jeg tjekker det hele samtidig – for tidligt – glemmer jeg, hvad vi har, og ender med at anskaffe mig ting, vi allerede har.
Derfor har jeg denne gang holdt mig til at tjekke bluser, bukser, sokker og undertøj, og at begge børn har regntøj, gummistøvler og overgangsjakke, der stadig passer, så jeg har overblik over, hvad børnepengene skal bruges til.
2.
Har vi været til Fantasyfestival på Hovedbiblioteket, som er et SUPER fedt arrangement, og vi kommer helt sikkert afsted igen. I den forbindelse har jeg besluttet, at børnene til næste år får lidt lommepenge, når vi kommer derind, for jeg kan virkelig godt forstå, at de bliver fuldstændig betagede af krystalkugler og riddersværd – jeg var to millimeter fra at købe en Harry Potter tryllestav, fordi.. jamen, fordi magi er fedt! – men det løber op, når de tiltusker sig en amulet her og et slikæble der.
3.
Har jeg på madfronten lagt to restedage ind til mig selv.
Af forskellige årsager spiser vi sjældent det samme til måltiderne herhjemme, og det kan godt være lidt langhåret at lave trippel-madplaner og holde styr på at få omsat alle råvarer til det planlagte.
Fordi den her slutspurtsuge er ekstra slem, lagde jeg to dage ind, hvor jeg ikke forholdte mig til, hvad jeg skulle spise, og Lord behold: Jeg fik aftensmad alligevel. Det er en fin måde at få ryddet ud i resterne på, for en halv skål suppe og en pizzasnurre er for lidt at fryse, men rækker fint som aftensmad.
Jeg var god til at gøre det engang, men er kommet fra det igen. Det er dumt, så nu har jeg skrevet ‘restetapas’ på min madplan, så jeg husker at få det lagt ind.
Ønske til føljeton: ugens madplan, hvad planlagde du, hvad lavede du faktisk og hvem spiste hvad. Kh en frustreret madmor, som virkeligt forsøger at kommer overens med, at ingen af os spiser det samme, men som alt for ofte ender med at synes, at aftensmåltidet er et nederlag. Igen :S
Jeg synes virkelig, virkelig også, at det er SVÆRT! Hos os er der mange forhold, der skal tænkes ind. Anton er supergod til kun at spise, til han ikke er sulten mere. Til gengæld er det et super smalt sortiment, han ruller med, hvilket i hans tilfælde handler meget om tekstur og sensoriske indtryk. Fordi han er undervægtig, er kunsten at finde noget, der er kalorietungt nok til, at han får det, han har brug for, selvom han er småtspisende.
Frida og jeg deler gener ift. at vi ikke bare kan spise frit, men fordi jeg selv har bøvlet med en lettere spiseforstyrrelse, er jeg hyper opmærksom på, hvordan vi italesætter mad, vægt, kroppe osv. Men det er svært at finde et svar på, hvorfor Anton må spise hvidt brød med smør, og hun ikke må, som ikke taler én kropstype bedre end en anden.
Jeg læner mig meget op af Anne Elsøe og Kids Eat In Colors på Insta ift. tilgang til mad og spisning, men jeg skal også være ærlig og sige, at jeg ville ønske, jeg havde mere overskud, så jeg for alvor kunne fokusere på det her. Det har jeg ikke, og det er så den virkelighed, jeg må navigere ud fra.
Så altså: Jeg synes faktisk stadig ikke, at jeg har fundet den gode løsning, men hvis jeg skal prøve at give nogle af de helt lavpraktiske tricks, jeg gør brug af, når overskuddet er der, så er det:
1) en tallerken med frugt/grønt, som jeg stiller på bordet, mens jeg laver mad. Det varierer meget, hvor meget, de spiser af det, men det lægger trods alt en bund.
2) jeg tvinger dem til at vælge én ret pr. uge, som de gerne vil have, som er nogenlunde lødig. Det tvinger dem dels til selv at komme med input og gør også opgaven lidt nemmere for mig.
3) jeg har fundet versioner af den mad, de gerne vil spise, som er nogenlunde ernæringsmæssig forsvarlig. Eksempelvis er Remas chickennuggets hverken friturestegte eller panerede, hjemmeskårne kartoffeltern vendt i en pose med olie og salt er måske ikke kogte kartofler, men der er mere mad i, end i pommes frites og pizza og burgere laver jeg fra bunden, så råvarerne i det mindste er i orden.
4) jeg fryser den mad, de gerne vil have, i små portioner, så jeg kan tage det op til dem, når jeg skal lave noget til mig selv, der kræver lidt mere arbejde, så jeg ikke står med 3 retter, der skal laves fra bunden.
Giver det mening?
Rigtigt meget! Tak Linda!
Pernille, jeg kan lige se, at Lidl har “min” paninigrill i kataloget i denne uge. S. 46 i nedre, venstre hjørne til 349 kr. Bare, hvis du stadig mangler😊
Jeg er fortsat vild med de her indlæg. Kan huske du en gang nævnte ting du frøs og så endte med at bruge i en tærte. Jeg havde slet ik fantasi til at fryse en rest creme fraiche. Så bliver meget inspireret.
Det er faktisk rigtig rart, at du og I lige melder ind engang imellem, for det kan være lidt svært at vurdere, om I derude fortsat synes, at indlæggene giver mening:)
@Linda Vi har også været nogle sløve læsere det sidste stykke tid.
I forbindelse med Songs in A Minor tænkte jeg på at du skal styre hele den her mensis horribilis på en baggrund af øget aktivitet ude i samfundet. Men jeg magtede ikke lige at formulere noget – fordi den øgede aktivitet i samfundet …
Jeg hører dig højt og klart😵💫❤️
Vores allerbedste ret herhjemme er madpandekager. Vi laver det nærmest hver uge, og det er meget populært. Alle kan selv vælge fyld, man kan stort set putte alt i, og det smager vildt godt og er rimelig sundt.
Til spinatpandekagerne spiser min datter mest sorte bønner i, men vi bruger også falafler, gulerodssalat, avocado, bagt rød peber, tomatsalsa osv. Når det er uden spinat, er de gode til chili con carne.
Jeg har brugt den samme opskrift i mange år, og det går ok hurtigt, og de kan laves, mens man hakker fyld:
Til 8 pandekager: (lidt tykkere end dessertpandekager)
4 æg, 3 spsk olie, salt, 2 dl majsmel, 1 dl mel, 2-2,5 dl mælk + evt 100 g spinat blendet i.
Der skal kun lidt olie på panden til den første!
Og når det er sagt, forstår jeg virkelig godt, at det er svært at finde overskuddet til at yde max på alle fronter. Jeg synes nu virkelig, det lyder til, at du helt generelt sætter barren meget højt, fordi du er så reflekteret om alle aspekter af forældreskabet.
Det lyder super lækkert, Marie – den opskrift har jeg skrevet ned, for den skal helt sikkert prøves. Tak. Både for den og for de fine ord <3
Jeg er også stadigvæk meget glad for M2021 indlæg. Du har så mange gode ideer og tanker. Kommentarerne rummer tit endnu flere fif. Så håber aldrig ikke du stopper 😊
Kh Macu
Det er jeg super glad for at høre – vi klør på! 🙂
Åh nej! Nejnejnej?
Jeg håber VIRKLIG ikke, at du vægter hvor meget dine indlæg bliver læst, op imod hvor mange, der kommenterer på det???
For så lover jeg at oppe mig HELT gevaldigt!
Jeg læser ALT, du skriver, med lige stor interesse. Skrald griner, når du gi’r den gas med sarkastiske betragtninger over hverdags-livet. Føler med dig, når livet klemmer til. Tænker over de mere alvorlige indlæg om, hvordan vi allesammen påvirkes af sociale medier. Og inspireres af de helt lavpraktiske mm indlæg. Og bonus er selvfølgelig klubhus-folket, og de mange gode kommentarer.
Men altså, der er altid plads til forbedringer, også hos din fan-skare.. Vi strammer op👍
Nu er jeg helt bange for, at det kommer til at lyde som om, jeg fisker – for selvfølgelig må I læse med, uden at skulle have tastaturet limet fast i hånden:)
Jeg tror bare, jeg måske har lidt ekstra opmærksomhed på brugbarheden af M20xx-indlæggene, fordi de er så tematiserede. Alt andet jeg skriver, ved jeg godt, at jeg rammer lidt på kryds og tværs af læserønsker, hvilket jeg er 100% ok med, og jeg sætter inderlig pris på, at I derude har noget at sige, når I kommenterer, både når det er ‘hep og kram’ og når det er de solide indspark, der bygger på holdninger og erfaringer.
Jeg bliver ved med at hælde det hele i hovedet på jer – jeg elsker stadig selv at skrive M20xx-indlæggene, og det må være et godt udgangspunkt:)
@Rikke – det har vi faktisk. September er vist bare sådan over en bred kam. Til gengæld: points for udtrykket “mensis horribilis”! (Tænker også den kan bruges de måneder hvor man har menstruationen fra helvede. Det tilføjer lige lidt ekstra melodrama 😄)
Det er hermed nomineret til Årets Udtryk😄
Det er simpelthen service, der er til at tage at føle på, Linda! Tak <3
❤️
Jeg elsker M20xx indlæggene, de har sat gang i så mange tanker og også tiltag for mig. Men man løber tør for energi/fokus efterhånden, så det er simpelthen så rart at det stadig er et fast emne hos dig hver uge. Jeg snupper en lillebitte my af din energi og det gør at jeg hverken er gået helt i stå med tanker eller tiltag omkring minimalisme/ressourcestyring. Et par kviste på ilden holder bålet igang, så man stadig kan riste en skumfidus her og der, selvom der ikke er varme til det helstegt vildsvin længere 😉
Bliv endelig ved!
Mvh den der sugefisk der hægter sig på de store fisk for at få lift!
Taxa-fisken (Über-fisken?) bekræfter, takker og svømmer glad og lettet videre:)