M2021, uge 33

(M2021-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Hørt, at mere end 5 kopper kaffe om dagen øger risikoen for demens (om det passer, ved jeg ikke) og derfor pludselig kommet til at kigge på mit eget kaffeindtag.

Det, jeg opdagede var, at jeg ikke drikker nær så meget kaffe, som jeg gjorde engang. Jeg oplever, at mine smagsløg ændrer sig i takt med, at jeg bliver ældre, og derfor smager kaffe somme tider pludselig bittert, når den første kop er drukket.

Det fik mig til at tænke tilbage på de sidste mange morgener og eftermiddage, og det gik op for mig, at jeg hælder virkelig meget kaffe ud. Altså, VIRKELIG meget. Og det er jo ikke fordi to poser kaffe om året påvirker hverken budgettet her eller overskuddet hos kaffebønderne i Bolivia, men det er stadig åndssvagt at lave det for bare at hælde det ud.

Jeg har nu gravet min lille termokande frem, så jeg kan hælde den ekstra kop på, så snart, den er lavet om morgenen, og øver mig i at huske at vælge mindre krus, når jeg laver Nes.

Somme tider har man gjort noget på samme måde så længe, at man glemmer at forholde sig til, om det stadig giver mening. 

2.

Gjort kort proces med tøj, jeg har fået, som jeg ikke selv kan bruge og som jeg derfor har sat til salg.

Jeg fik en kæmpe pose at min søde veninde, hvoraf jeg kunne bruge cirka halvdelen. Klog af skade spurgte jeg giveren, hvad hun gerne ville have, jeg gjorde med resten, og vi blev enige om, at jeg skulle prøve at sælge det, og så ville vi bruge pengene på en gang sushi, næste gang vi ses. 

Jeg fik tøjet fotograferet og lagt op, og fik også solgt lidt af det, men efter et par uger, skete der ikke mere. Sommermånederne ER svære ift. at sælge brugt; ingen kan rigtigt overskue at forholde sig til, hvad de mangler, når de ikke er hjemme, og samtidig er vi på vej ud af én årstid (og dermed én type behov) og ind i en anden. 

Jeg pillede salgsannoncerne ned igen, forærede tøjet til en anden veninde og fik en pose børnetøj med retur, som jeg grovsorterede, inden jeg gav det frit til børnene. Frida er temmelig høj, og derfor arver hun tøj, der er lavet til børn, der er ældre end hende. Det er ikke alt, der passer *lige* når vi får det, og det er heller ikke alt, der er velegnet til det aktivitetsniveau man stadig har i 0. klasse. Det finder Frida helt *utrolig* urimelig – også efter mine lange, pædagogiske forklaringer om, at man nok ikke kan klatre i abestativer eller spille dødbold iført ankellange kjoler og 2 numre for store gummistøvler. 

Og selv efter at have fået lov at prøve, fordi jeg i et kort øjeblik tænkte: “Så må hun jo lære det på den hårde måde” (og af uransagelige årsager glemte, at Fridas motto i livet er ‘No retreat – no surrender!´) står hun fast på, at alt tøj, i alle størrelser, kan bruges i alle situationer.

Det giver for mange morgen-konflikter, at der er tøj i skabet, hun ikke må tage på i skole, og fordi vi trods alt skal bruge de fortænder til noget, står jeg fast.

Derfor har jeg, for husfredens skyld, aftalt med de damer, vi arver børnetøj fra, at de smugler det ind i bryggerset, uden at børnene ser det, når de har en pose til os, så jeg selv får mulighed for at bladre det igennem først.

3.

Tømt endnu en body lotion og har dermed kun to tilbage. 

Bodylotion er noget, jeg har samme cirkulære forhold til, som jeg har til bodyscrub: Jeg skænker det ikke en tanke i månedsvis, jeg kan pludselig mærke, at mit liv ikke bliver lykkeligt eller komplet, hvis ikke jeg straks anskaffer mig en bestemt scrub eller lotion, jeg køber den, jeg elsker den i en uge, jeg glemmer alt om den i månedsvis.

Til fødselsdage og jul ønsker jeg mig ofte parfume, og på den tid af året kommer de typisk i gaveæsker med bodylotion i, hvilket betyder, at der snigende akkumulerer sig en helt del mere bodylotion i mit skab, end jeg får brugt, og det er irriterende.

Men nu, hvor mine skinneben tørster efter en god, lang sommer, har jeg gjort det til Et Projekt at rydde hylden, og det glæder mig inderligt, når endnu en tom beholder kan smides i den grønne spand.

Published by

15 Replies to “M2021, uge 33

  1. Som din Frida har min 8 årige en vild kærlighed til de vildeste kjoler, glimmer og glamour (aner ikke hvor det kommer fra🙈) på en eller anden utrolig måde lykkedes det med de ankellange kjoler på legepladsen og fritteren. Forstår godt at det fremover listes ind af bagdøren – sådan en diskussion om tøjvalg med en viljestærk pige er jo ikke for sarte sjæle😉

    God weekend til jer

    1. Nej, det er godt nok næsten imponerende, hvor insisterende sådan et lille menneske kan være…!

      God weekend til dig også <3

  2. Den allerbedste bodylotion får man en opskrift på her:

    1 stk. lille dejskraber (den mindste, du kan finde)
    1 utal halv- eller næsten heltomme cremetuber/dåser/flasker (du har på forhånd samlet dem alle et smart sted)
    1 beholder med skruelåg

    Fremgangsmåde:
    Klip/skær/åben alt
    Skrab det ud i beholderen med dejskraberen
    Bland grundigt
    (mens du ser din yndlingserie)

    Jeg lover, at din hud aldrig har været blødere.

    Gode hilsner
    Janne

    1. Ja, det er VILDT, hvor meget, der er tilbage, når man ellers synes, at en beholder er tom… Det må de tjene solidt på.

  3. Jeg kender virkelig det med kaffen, jeg elsker tanken om at lave en kop kaffe, men gider åbenbart ikke længere at drikke den (udover den allerførste kop om morgenen). Men nu er jeg begyndt at smide isterninger i, når jeg finder en kold kop kaffe der har stået er par timer – isterninger, og måske lidt vaniliesukker og sirup, så er det en dejlig iskaffe 😍

    1. Uh, det var også en god idé! Man kunne egentlig godt have en karaffel i køleskabet, man løbende hældte i – det må kunne holde sig et par dage, tror du ikke?

  4. Hej Linda,

    Hvor sætter du voksentøj til salg? Har har prøvet DBA og reshopper, men synes det går sløjt😑

    Kh. Marie

    1. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg faktisk generelt undlader at sælge voksentøj, simpelthen fordi det er svært at sælge. Den eneste undtagelse er mærketøj eller tøj, som man ikke kan købe i alle H&M’er på strøget, f.eks. Zizzi. Men jeans og t-shirts, som man kan finde fra nye på udsalg til ingen penge er bare virkelig svære at sælge, og jeg synes ikke, det er besværet værd at fotografere alle enkeltdele for at tjene 50 kr. Jeg ser jævnligt mennesker, der lægger billeder op af poser eller hele stakke af tøj – det tror jeg, jeg har første gang til gode at se blive solgt. Så man kan godt gøre lidt forskelligt for at øge chancen for at sælge, men det er generelt svært at komme af med, synes jeg.

      Jeg sælger stort set alt gennem marketplace og specifikke grupper på fb. Algoritmen her er sat op, så man automatisk får vist det, der geografisk er tættest på, og det synes jeg er virkelig rart, både når jeg skal købe og sælge. I dag er alle salgsgrupper på fb sat op, så det, du f.eks. sælger i ‘køb og salg af lyserødt tøj’ automatisk også bliver slået op på marketplace.

      Kh

      Linda

  5. Og tidligere/andre undersøgelser har vist, at kaffe kan være med til at forebygge demens.. Suk!
    Løsningen må være det evigtgyldige “alting med måde”.

  6. Jeg bruger alle mine solcreme rester til benene, så er jeg fri for at det udløber inden året efter. Og mine ben har det meget bedre. Det er sjældent jeg løber så meget tør, at jeg skal ud og købe en.

    1. Oplever du ikke, at der ligesom er en ‘film’ i solcreme? Eller er det bare indbildning på min side?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.