(M2020-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Købt refleks-clips til begge børn.
Jeg fandt de her til mig selv sidste år, og de er smarte. For reflekser med snor og sikkerhedsnåle er noget lort i regntøj og tyndt stof, og de klisterreflekser, vi har haft, har løsnet sig fra tøjet eller er faldet helt af, når tøjet er vasket en håndfuld gange. De efterlader nogle ret grimme mærker på tøjet, hvilket er træls, fordi tøjet så ikke rigtigt kan sendes videre og bruges i bund.
Den her sidder fast med en kraftig magnet, så nul huller, som de siger hos Colgate. Den kan flyttes fra regnjakke til vinterjakke til løbesko til hatte, så man kan nøjes med én refleks, og samtidig undgår man, at den pludselig sidder et sted, hvor en taske-rem eller et tørklæde skjuler den. Og endelig er der LED lys i, så den er supernemt at se på LANG afstand.
Jeg fandt dem i Fakta til den beskedne sum af 30 kroner pr. stk.
2.
Solgt en My Curvy Little Love kjole til mindre, end jeg egentlig syntes, jeg burde have haft for den.
Det er verdens fineste maxikjole, og jeg købte i sin tid to, fordi kjolen er sort og super alsidig, og derfor kan bruges på job i situationer, hvor man ikke på forhånd kender dresscoden, f.eks. i kirke eller til en reception. Min tanke var derfor, at jeg ville bruge den ene som almindelig sommerkjole, mens den anden blev fredet, så den kunne holde sig pæn og ikke blive alt for forvasket.
Men dels er kvaliteten af kjolerne så god, at man ikke kan se på den, jeg har brugt sommeren over, at den overhovedet er blevet vasket ( – og den er den altså), og dels er den virkelig, VIRKELIG lang. Jeg er 1.80, så for mig var det en ganske ny verden, der åbnede sig, da jeg pludselig opdagede generne ved tøj, der er så langt, at man træder i det, hver gang man læner sig bare en smule frem.
Derfor er jeg endt med, at den ene jeg har er nok, og den anden skulle således sendes videre ud i verden. Og her var jeg lige ved at falde i den fælde, jeg ellers har advaret andre om, nemlig at ville have det for kjolen, som JEG syntes, den er værd, og ikke det, som potentielle købere ville give.
Men efter at have haft den til salg i 2 måneder og have fået nogenlunde samme beløb tilbudt for den 3 gange, endte jeg med at sluge min stædighed og lade den gå. 460 kr. på kontoen er stadig bedre, end 0 kroner i lommen og for meget tøj i skabet.
Og som vi har snakket om før: Efter at have sendt den afsted, har jeg ikke skænket den en tanke. Blot for at sige, at selvom man bliver gnaven og småfornærmet over, at en pris ikke afspejler det, man *selv* synes noget er værd, så bider det kun, til varen er ude ad døren.
3.
Fået følgende spørgsmål i kommentarfeltet:
Fik en ide til et indlæg, som jeg ville synes var interessant. Synes at huske at du på et tidspunkt skrev, at du vasker håndklæder torsdag? Jeg bøvler selv lidt med at få struktur og organisering på min hverdag – som skilt og alene med mine børn 10-4-model. Min tanke er, hvordan man effektiviserer sin hverdag – gør det nemmere for sig selv; samtidig med at man sikrer at man få gjort de basale ting, så man hele riden er et skridt foran (i stedet for som nu et skridt bagud). Et system, hvor man ikke skal tænke så meget – tingene kører bare. Måske en illusion, men hvis du har tips, tricks eller modeller, så høret jeg det gerne. Men måske du allerede har skrevet om det før?
Det vil jeg meget gerne prøve at svare på. Som de fleste ved, er jeg ikke underlagt en deleordning, men til gengæld har jeg skæve arbejdstider, som varierer fra uge til uge, og som jeg først kender fredag ugen forinden. Så selvom det på ingen måde er det samme, så har jeg noget uforudsigelighed i min hverdag, der også forudsætter struktur, hvis ikke jeg skal ende med at være 3 skridt bagud og i kronisk fare for at vælte af brættet.
Når jeg skriver nedenstående, kommer jeg til at lyde som det kedeligste og mest anale menneske i verden, og jeg har brug for lige at starte med at sige, at det er små systemer og hacks, som er opstået hen ad vejen, og som jeg dårligt tænker over længere. Det er bare sådan, det er endt med at være, fordi det er det, der fungerer her, men når jeg kigger på det, kan jeg godt se, at hele konstruktionen består af enkeltdele, som jeg faktisk er ret systematisk omkring.
Jeg har valgt at dele min kommentar op i 3 hovedpunkter, som jeg forestiller mig er dem, vi alle sammen bøvler med at få til at rulle uden for meget slinger i valsen. Men inden vi når så langt, så vil jeg lige nævne den vigtigste livsregel, jeg i mit 43-årige liv har lært, nemlig, at det er de løse ender, der stresser. Den sætning siger jeg til mig selv mindst én gang om dagen, fordi jeg kan være slem til at ville ordne alting samtidig. Men mange sene aftener med snot og tårer har lært mig, at det er federe at skubbe nogle opgaver til i morgen, end at starte på 56 opgaver, som jeg så er nødt til at afslutte, inden jeg kan gå i seng. For vådt tøj i maskinen og et køkkenbord med 2/3 af ingredienser til morgendagens aftensmaden, skal trods alt lige følges til dørs. Ved at gøre én ting færdig ad gangen, kan jeg hele tiden stoppe, når jeg er færdig med det, jeg står med – og så har jeg opdaget, at det bliver væsentligt lettere at prioritere. For klokken 16, hvor der stadig er strøm på batteriet, synes jeg, at alting er vigtigt, jeg har MAAAAAASSER af overskud, og jeg kan da også lige. Men klokken 23 er jeg retrospekt til at forhandle med ift. om det nu også var *så* vigtigt at vaske tøj, når der stadig er i skabene, eller om aftensmaden partout skulle være den, der krævede allermest arbejde, når Anton kom hjem med 2 ekstraopgaver og Frida havde en legeaftale her.
Så den sætning gennemsyrer alt, fra det store til det helt små.
Men i forhold til de 3 grundpiller i en husholdning med børn, griber jeg dem an på følgende måde:
Rengøring:
Jeg gør rent fredag, hvis mit skema tillader det, og når jeg gør rent, skifter jeg samtidig sengetøj og håndklæder. Det betyder 2 maskiner tøj, og ca. 1,5 times rengøring. Jeg kan bedst lide at gøre det hele samme dag, men da jeg var på barsel, og var nødt til at skære hæle og klippe tæer, begyndte jeg at dele det op, så jeg skiftede sengetøj, gjorde badeværelset rent og vaskede én maskine tøj den ene dag, mens jeg så tog resten af huset og den anden maskine dagen efter. Det system har jeg holdt ved, så de uger, hvor mit skema ikke tillader, at jeg tager hele svineriet fredag, deler jeg det op.
Opdelt tager det en god halv time begge dage, og det kan jeg sagtens gøre med børnene om fødderne eller når de er lagt i seng.
Og er det pinedød nødvendigt at gøre rent hver eneste uge? Nej. Formentlig ikke. Men vi har glatte trægulve og fliser i hele huset, og det betyder, at de uger, hvor jeg må trække den 2-3 dage ekstra, så lægger det SYGT lang tid til den normale tid, fordi alting er væsentligt mere støvet. Desuden frigiver det hos mig noget mental kapacitet, at jeg ikke skal lede efter huller, hvor det passer at gøre rent, men bare ved, at det er (torsdag og) fredag, det foregår.
Madlavning, madplaner og indkøb:
Fordi jeg først kender mit skema for den kommende uge fredag eftermiddag, begynder jeg allerede torsdag/fredag at skue ud over den kommende uge. Ellers bliver der for meget, der skal planlægges og forberedes søndag.
Jeg har efterhånden fundet ind i et system, hvor jeg planlægger 2-3 retter, afhængigt af arbejdsskema, sociale arrangementer, personale/forældremøder osv, men ikke sætter faste ugedage på. Jeg bestiller varer på Bilka to go fredag eller lørdag, og henter dem lørdag eller søndag. På den måde kan jeg, de uger, hvor det passer, preppe grønt til den kommende uge, når jeg laver frokost søndag, og lave mad til 2 dage søndag aften, for min oplevelse er, at ugen bare kommer bedre i gang, når man har nem mad til mandag aften, og derfor forærer sig selv et lille forspring.
Når jeg laver min madplan, lægger jeg mig, som nævnt, ikke fast på bestemte ugedage, og jeg prøver, så vidt det er muligt at planlægge retter, hvor den ene ikke indeholder noget, der skal bruges umiddelbart efter det er købt, mens den anden gerne må indeholde kød eller grønt, som skal bruges indenfor et par dage. Eksempelvis planlagde jeg for et par uger siden at lave vegetar tikki masala og baked beans. I TM skal der bruges grøntsager, græsk yoghurt og persille, mens BB næsten udelukkende består af tørvarer, langtidsholdbart grønt (løg og hvidløg), og baconskiverne, hvilket betyder, at alle ingredienser kan holde ret længe, og om nødvendigt skubbes en uge.
Jeg har lært, at det for mig er en stressfaktor med en madplan, hvor jeg har køleskabet fyldt med grønt og kød, der skal bruges i løbet af kort tid, for laver vi en aftale eller får jeg en ekstra opgave, så føles det som om, det hele skrider. På den her måde er det muligt at konvertere en ellers planlagt menu til fryser eller take away, hvis noget pludselig kommer ind fra højre, uden at det dermed betyder, at man hælder værdifulde råvarer direkte i skraldespanden.
De uger, hvor jeg alligevel planlægger 2 retter, der begge indeholder let fordærvelige ting, sørger jeg for at bestille alle langtidsholdbare ingredienser, når jeg bestiller varer, mens jeg venter med at købe kød og grønt, for det tager 20 sekunder at svinge forbi Rema efter en pakke kylling, så jeg kan holde fast i det planlagte, når resten af det, jeg skal bruge, står hjemme i skabene.
Ugelisten:
Den her har jeg kørt med så langt tilbage, jeg kan huske. For mig er det en rar måde at skabe plads i hovedet, uden at miste overblikket på.
Jeg skriver listen for den kommende uge hver søndag morgen, når jeg sidder med min morgenkaffe. På den måde har jeg dagen til at fikse legeaftaler, hive barnepiger ind og lave en løs skitse til, hvilke dage, vi skal spise hvad.
Under ugedagen skriver jeg hvor og hvad tid jeg skal arbejde, ud for de enkelte dage skriver jeg det, der er på tapetet for den dag, f.eks. et forældremøde, skolefoto eller en social aftale, og i højre side har jeg a) opgaver, der skal laves snart, men ikke på et bestemt tidspunkt (f.eks. fødselsdagsgave til Anton, aflevere biblioteksbøger og bestille tid til frisør), b) de faste opgaver (tjekke Aula, opdatere mit arbejdsskema, blog/kommentarer, lektier osv), c) madplan og d) eventuelt (f.eks. ‘Have’, hvad jeg mangler af vintertøj til børnene osv).
Og det er jo ikke fordi, jeg glemmer at blogge eller at Anton har lektier for. Men for en ukuelig tidsoptimist som mig fungerer det godt med en kronisk påmindelse om, at der er ting, som altid er på tapetet, selvom den aktuelle dagskalender er tom. Jeg er sikker på, at det for nogle ville være overflødigt, men for mig hjælper det mig til at huske, hvorfor jeg ikke bare kan proppe gøgl og gak ind i kalenderen, selvom den ser dejlig tom ud.
Hver aften konfererer jeg med ugeplanen, og skriver en to-to for den kommende dag i min notesbog, som følger mig, hvor end jeg går og står.
________________________________________________
Som skrevet øverst ved jeg godt, at det ser voldsomt omstændigt ud, når jeg skiller det ad, og noterer alle enkelt-dele. Men for mig er det det system, der er opstået over tid, som giver så fast en struktur, at jeg ikke behøver bruge krudt på at forholde mig til alle hverdagselementerne, men bare skal eksekvere dem, og for mig er det årsagen til, at der bliver tid til alt det sjove, som f.eks. at se gode mennesker, at bruge en eftermiddag på en legeplads – eller at skrive et blogindlæg.
Anne Maries spørgsmål tager udgangspunkt i en deleordning, og derfor vil jeg meget gerne opfordre til, at de af jer, der selv lever med det vilkår, øser af jeres erfaringer i kommentarfeltet. Jeg er sikker på, at der er mange derude, der vil sætte pris på et par gode, lavpraktiske fifs.
Jeg elsker din struktur og prøver selv at praktisere det herhjemme.
Men HVORDAN kan man nøjes med at tjekke Aula én gang om ugen? Det fif har jeg brug for at kende.
Haha – ja, det er vist Utopia for de fleste😝
Jeg tjekker det dagligt – måske har jeg ikke været klar nok omkring det, men b-listen er ting, der skal gøres løbende, og ikke kun en gang om ugen❤️
Så er jeg mere rolig. Godt nok har jeg et barn med en diagnose som gøre at vi får MANGE beskeder på Aula. Men udover dem som omhandler ham, så er der også mange andre beskeder. Jeg ville føle mig som den vildeste grinebider, hvis jeg undlod at tjekke Aula i en uge. 🙂
Jeg planlægger også, laver madplan og forbereder mad til ugen om søndagen. Andre synes altid det lyder frygtelig kedeligt, men jeg oplever at det giver mega meget frihed, at jeg ikke skal stå og finde på aftensmaden i netto kl 16.30, med to trætte børn.
Det der med fast rengøringsdag burde vi indføre, det er en god idé.
Det er nemlig præcis dét. Jeg tror ikke, jeg kunne forestille mig noget mere stressende end at skulle lave madplan on the fly med to trætte børn om fødderne.
Må jeg slå et slag for en app: Tody
Her kan man opdele opgaverne, indtaste hvor tit de ønskes udført, hvornår de reelt er udført og se hvor i huset der er ‘røde” opgaver (dem der virkelig er overset for længe). Det er en tilfredsstillelse at sætte sig og vinge opgaver af (og få rosende applaus a la “pew, endelig”, “godt klaret” osv)
Åh, det lyder skønt!? Der er generelt alt for lidt applaus i min hverdag:-D
Vi kører også madplan og indkøb søndag. Hver uge de sidste syv år. Det lyder SÅ kedeligt, og det er det vel strengt taget også, men det giver så meget ro resten af ugen. Fokus er mandag til torsdag og fordi vores sociale liv med tre små børn er ret overskueligt og meget lidt spontant, så er det sjældent, at vi ikke laver det, der er købt ind til. Vi har en print-selv tre måneders kalender, der hænger i køkkenet hvor min vagtplan, forældremøder, sociale aftaler osv bliver skrevet på.
Vi har også en fast rengøringsdag, men vi betaler os fra det, og hun skifter også sengetøjet. Bedste husholdningsudgift i hele budgettet. Vaskemaskinen kører stort set dagligt og det er den opgave i hele husholdningen, jeg helst ville udlicitere (og i virkeligheden er det mest min mand, der står for det).
Jeg ville ønske, at jeg kunne tage mig sammen til at food preppe, men behovet er blevet mindre efterhånden som børnene er blevet større, og da de alle må se én times iPad fra 17 til 18 er det ikke det store problem at nå at lave mad. Så det når jeg nok aldrig rigtig til. Til gengæld laver jeg et uhyrligt antal madpakker hver aften, hvilket jeg, sammen med vasketøjet virkelig godt gad have andre til.
Når jeg engang bliver rigtig rig, så bliver det også rengøring, der outsources som det første. Jeg tror ikke, jeg kan komme i tanke om noget, jeg hader så indædt, som at gøre badeværelse rent. Det skulle lige være at smøre madpakker.
Jeg har vinduespudser (som jeg altid kommer til at kalde ‘vinduesvisker’ når jeg fortæller om ham), og jeg elsker ham højere, end de fleste kvinder elsker deres ægtefæller, tror jeg.
Nu bor vi heller ved vestkysten, men vi burde virkelig også vaske vinduer oftere end vi gør – det er noget i stil med to gange om året. Men fordi vi har en høj kælder er der dels virkelig mange ruder, dels skal alle ruder i stueetagen vaskes med teleskopstang og jeg bliver så træt bare ved tanken. Så der sker sjældent.
Den eneste løsning på min dovenskab er at få en husholderske, og sådan nogle hænger ikke på træerne og dels er de virkelig dyre. Så det må vente til vi bliver rigtig rige. Det sker sikkert lige om lidt. Eller noget. 😆
Vi bruger vinduespudser, og det er de bedste penge givet ud, og så synes jeg ikke engang, at det koster specielt meget. Det er virkelig ikke en høj timeløn, de forskellige vinduespudsere, vi har brugt, kører med 🙂
Mere om det med rengøringen, hvad gør du rent hver uge?
Altså, nu begynder jeg allerede at blive i tvivl om, om jeg er dumpet i faget Voksen, men…
Jeg tager alle plane flader (vindueskarme, hylder, borde osv), alle glatte lodrette flader (tv, glasvæg på badeværelset, spejle osv) samt ungernes hylder, og så støvsuger jeg og vasker gulv i hele huset. Hos os kommer man ind i en lille entre, som man også skal over for at komme på hhv. badeværelse og bryggers; det bryder, at man kommer igennem de 4 m2, hvor vi render ind med sko, hver gang man skal på toilettet, skal sætte en vask over osv. Det betyder, at jeg næsten er tvunget til at tage alle gulve i ét riv, fordi sand og jord i løbet af en eftermiddag er fordelt i hele huset, hvis ikke jeg gør en indsats for at forhindre det.
Lyder det helt åndssvagt?
Mere mig der ikke ved, hvad er normalt?
Der bestemt har dumpet i det med rengøringen
Ikke spor åndsvagt… rent sengetøj hver uge? Her går der nemt 2-3 uger inden vi får det skiftet 🙄
Jeg ved dælme heller ikke hvad der er normalt, men sengetøj vasker jeg absolut ikke ugentligt. Mener jeg heller ikke er anbefalingen medmindre man har astma/allergi.
Her er det ca hver 3. uge, dvs hver 6., da de er hos deres far hver anden uge.
Jeg støvsuger ugentligt, muligvis lidt oftere, der bliver hurtigere beskidt i det nye hus, af uransaglige årsager. Støv forsøger jeg at komme tilbage på ugentligt, badeværelset er ugentligt.
Men gulvvasken 🙈 jeg hader! at vaske gulv og har i mange år boet med mørke og gule gulve, hvor skidt næsten ikke ses. Nu har jeg et sart lysegråt epoxy? gulv.. Jeg skal have købt et par kæmpe måtter, for så snart det er vådt udenfor, så ser entreen forfærdelig ud. Det tog børnene to dage at få den til at ligne at jeg ikke havde vasket, så pt kan den rende og hoppe..
@Pernille: Jeg skifter det hver uge; både fordi det er det, jeg selv er vokset op med, og som jeg derfor har overtaget, men også fordi Anton er ret hårdt ramt af høfeber, og derfor – i følge lægen – i højere risiko for at udvikle støvmideallergi.
Jeg har været stolt papir-og-blyant fan altid. Og er det til dels stadig, da jeg syntes det giver et andet overblik at få ting skrevet ned i hånden. Og jeg kører min Moleskin årskalender med hård hånd og stolthed – og den er ALTID i tasken.
Dog har jeg måtte overgive mig til mine Notes på iphone. For hvor jeg altid har kalenderen med, glemte jeg ofte min indkøbsseddel og/eller den madplan, jeg fint havde skrevet og hængt på køleskabet… Så det sidste halve år har jeg eksperimenteret med Notes, og har nu en model med to separate lister, der fungerer super: en madplan for uge XX og en tilsvarende indkøbsseddel for uge XX.
På madplan uge XX skriver jeg også de ting i fryseren/køleskabet/skabene, som enten skal spises ASAP pga. udløb, eller som skal spises før det gror fast (primært ting i fryseren – og nogen gange ‘tørskabet’, hvis jeg, eksempelvis, af en eller anden grund er brændt inde med virkeligt meget basmati ris eller en pose kokosmel, jeg bare gerne vil af med).
Hold da op, det smart. Og her mener jeg ikke smart, som i teknologisk banebrydende. Det er, trods alt, bare en notesblok på din telefon. Men når man nu altid har sin telefon på sig, er det da er oplagt sted at have sine huskelister? Og ja, at bruge mine Notes er sikkert en løsning, jeg har fundet på bagkant af alle andre i hele verden. Men i tilfælde af, at nogen ikke havde opdaget den, ville jeg dele begejstringen.
Det giver bare så god mening, at man får skabt et system, som læner sig op ad en struktur, man allerede har. For mig er det min notesbog, hvor jeg ofte har gang i 4-5 sider samtidig. Halve blogindlæg, lister over madvarer, der skal bruges (for det er nemlig smart – og effektivt), indkøbssedler, ting, jeg kommer i tanke om, når jeg kører bil osv osv osv. For mig føles det nemmest at køre med papir og kuglepen, fordi det er nemmere at skrible 3 ord i hånden, end at skulle til at åbne min telefon og bladre frem til den rigtige note. Men det er jo kun fordi, det er det system, jeg nu engang har fået etablere <3
Tak Linda – og I andre – for gode input til struktur. Det var præcis den gode inspiration, jeg manglede. Nu vil jeg gå igang med st sætte i system 🙏❤️
Kh Anne Marir
Jeg håber, det giver mening, når du skal omsætte det til noget praktisk <3
Erfaringen fra den næsten nyslåede (4 mdr i nyt hus) skilsmisse-mor med 7-7 er at lave lignende system.
Det hjælper, at der er struktur på det, og at man ikke skal beslutte og indkøbe mad med børnene på slæb.
Til gengæld må det særskildte for deleforældre være, at man lige overvejer hvordan man også selv hænger sammen og om alt bør ligge i de børnefri uger. Jeg har -indtil videre- forsøgt at optimere tiden med børnene, så der er tid til dem uden alt det praktiske. Men på den anden side, så synes jeg ikke, at de skal tro rengøring, oprydning og tøjvask sker af sig selv.. og så er det benhårdt at nå alt hver anden uge. Der er pres på når ungerne er her, men at nå 2-4 timer ekstra på arbejdet, det praktiske i hjemmet x2, diverse ekstra indkøb (den fylder især efter en flytning) og alt det som er nemmest uden børn og i mit tilfælde diverse opkald og mails til forsikring og håndværkere. Det er ikke helt realistisk.
Indtil videre forsøger jeg at gøre rent, mens børnene er her, hvis det passer ind.
Det genkender jeg. Da jeg fik Anton, forsøgte jeg også de første år at lægge alt det praktiske, når han sov. Både for at have tid sammen med ham, når han var vågen, men også fordi det bare – lad os være ærlige – er nemmere, når man ikke bliver afbrudt 56 gange, mens man skræller 4 gulerødder.
Men jeg nåede frem til præcis det samme som dig, nemlig at jeg dels ikke ønsker, at børnene skal tro, at en magisk fe fikser alt det praktiske, når vi ikke er hjemme, men også, at jeg faktisk har brug for tiden om aftenen til mig selv. Både til at lave de opgaver, som kræver koncentration, og som det derfor ikke er hensigtsmæssigt at blive afbrudt i, men også til bare at lade batterier op.
Lige sengetøj har jeg i system, vores den ene uge og drengene den næste. Da vi havde hund var det hver uge, lorte allergi, der kom snigende.
Prøver i øjeblikket lidt fly Lady, men det er lidt svært at komme i gang, samtidig med at være begyndt tilbage på arbejde efter barsel, men det kommer nok
For mig var det dét at dele rengøringen i to, der gjorde det muligt at re-etablere en form for system. For da jeg hele tiden ledte efter 1,5 – 2 sammenhængende timer i kalenderen, var det nærmest en umulig opgave at finde et hul, men da jeg delte det op, var det pludselig til at overse. Når det er helt tosset her, står jeg 15 minutter tidligere op og skifter sengetøj, inden vi tager afsted, og badeværelset napper jeg så, når vi kommer hjem. Så er jeg allerede halvvejs, og det har ret beset ikke taget længere tid end at drikke en kop kaffe.
Men det skal jo stemme overens med den personlighed, man har, og den rytme, man føler sig tilpas i, så du har helt sikkert ret i, at det kommer:)
Jeg blev skilt da mine drenge var 6+11 (for 14 år siden). Jeg er aldrig kommet med på madplanholdet.
To ting har gjort mit liv lettere: Jeg har konsekvent ganget alle gryderetter op, så der er til 3-5 dage. Det tager ikke meget længere tid at køre storkøkken – og så resten røget i fryseren. Både i familieportioner og til en soloomgang. Det føles som en gave, når der bare skal koges noget pasta på hektiske dage.
Jeg ELSKER at læse højt! MEN det er begrænset med bøger som rammer et aldersspænd på 5 år og samtidig er solotid med ét barn en mangelvare, når man er alene med dem. Jeg lavede en aftale med min ældste: Han ryddede af efter aftensmaden eller smurte madpakker (det kan man godt som 11 årig), mens jeg læste for den yngste, som var med på at gå i seng først – mens jeg læste for den store. 30-40 minutter til hver. I løbet af årene blev det bl.a til to runder med Harry Potter, det gyldne kompas og Ringenes Herre 🙂
Sikke en fin måde at gøre det på.
Ift. pasta vil jeg bare lige nævne, at jeg også altid koger en ordentlig grydefuld (både af pasta og ris) og så bare fryser den kogte pasta i plastikbøtter, der er lidt for store ift. indholdet. Når jeg så skal bruge det, tager jeg det op om morgenen, og hælder bare en gang kogende vand fra min kogekeddel over – så skal det bare lige stå et par minutter – et voila!
Sikke en masse gode ider! Og tak for inspiration, Linda. Min erfaring er også at struturfacisme vinder, selvom det lyder virkelig kedeligt… Jeg kører madplan og køber ind en gang om ugen (*) – når jeg har ungerne, når jeg ikke har dem, så bliver jeg hver eneste gang slagen med forbløffelse over at der 1) ikke er noget mad i køleskabet og der 2) ikke er nogen madplan. Tror jeg er i en hård lærlingsproces her :-).
(*) fordi jeg slet ikke kan overskue at skulle købe ind og tænkte ‘hvad har jeg lyst til at spise’ i løbet af ugen. Skidt med lyst, vi spiser det der står på listen, og jeg er ret god til at lave mængder der passer. Det er sjældent at jeg må smide en masse ud – hvis det er, så er det typisk letfordærveligt grønt. Men det sker da…
Jeg bruger også søndagen – mest i de uger jeg er alene, på at planlægge mere langsigtede problemer. Hvad skal jeg huske i denne uge? Hvilke ‘projekter’ har jeg. Det giver overblik og ro, og så kan jeg skubbe dem, når jeg først har tænkt over dem.
Jeg har også tænkt meget over de praktiske opgaver og især, at børnene ikke skal tro at her er en fe. Jeg har tre børn i alderen 14-6, og de sidste mange år – også før jeg blev skilt – har vi brugt et begreb der hedder ‘kvarteret’. Jeg har planket de direkte fra tv. Efter aftensmaden stilles uret på et kvarter, og så har ALLE i familien en opgave – f.eks. smøre madpakke, vaske op, gå ud med skraldet, tage vasketøj ned, vande blomster, gøre et badeværelse rent – det kan være hvad som helst som gavner ‘fællesskabet. Efter indledende brok, så fungerer det virkelig godt. Når alle arbejder sammen, så ER køkkenet faktisk ordnet på et kvarter, og madpakkerne er smurt. Jeg stiller ikke uret mere, for det er ikke så vigtigt. Det kan være en god ide med en liste med opgaver man kan tage af, også mere periodiske – det kan være vaske cykler, skifte sengetøj, bære brænde ind osv. Det fungerer godt, det gør mig glad, for de to store er det et nødvendigt onde, og for den lille er det tydeligt, at hun nyder at bidrage og hjælpe til (det går selvfølgelig over). Jeg kan kun anbefale det – men det kræver at man tager det på sig som voksen og stanger opgaver ud og er villig til at acceptere at tingene ikke sker ligesom man selv ville have gjort dem.
Stjernegod ide! Den podcast, jeg på et tidspunkt hørte meget, som hed A Slob Comes Clean, omtalte et lignende princip, som de kaldte ‘The five minute pick up’ som i al sin enkelthed går ud på, at alle bruger 5 minutter på at rydde op, enten på et bestemt tidspunkt eller når den, der har bestemmepinden råber det. Det synes jeg også giver god mening, for man kan faktisk nå en del på 5 minutter.
Nu jeg sidder og skriver om det, tror jeg faktisk, at jeg vil prøve at indføre det her. Børnene er ved at være store nok til at kunne forstå ideen med det.
Jeg savner fast struktur på rengøringen. Det havde jeg engang, men synes jeg pt. er så komplet bombet fredag eftermiddag, at det virker utopisk at fikse der (eller andre eftermiddage for den sags skyld). Derfor står den i stedet på stressrengøring, når man ikke rigtigt kan trække den længere og/eller skal have gæster 🙈
Lidt inspiration: jeg kan ikke sove om morgenen (som i: vågner 5.30 uanset ugedag). Jeg bruger derfor tit den tid til at gøre badeværelse rent og tørre støv af. Hvis du bor alene/hjemmet er indrettet så det kan gøres uden at vække evt. andre kan man også klare lidt håndopvask på det tidspunkt.
Vi bor tæt, så støvsugning venter til senere på dagen (og sker ikke hver uge).
Det kan lyde banalt, men for mig var det en øjenåbner at jeg ikke behøver at “spilde” morgentiden i sofaen mens jeg venter på verden. Til gengæld kan jeg med god samvittighed hænge i sofaen senere, når jeg alligevel gerne vil ift. min rytme.
Jeg er også stor tilhænger af at låne lidt morgentid, de uger, hvor jeg er presset. Det startede for mig, da Anton var lille, og i en periode på 4 måneder vågnede kl. 4 hver eneste morgen. For når først man er oppe, så har man jo sådan set fint med energi – modsat om eftermiddagen, hvor man nogle dage har det, som om man har fået tæsk med en stol.
Super godt at få den med på inspirationslisten – tak for input <3
Altså, det er jo også en slags system 😀
Jeg tænker, at det i sidste ende handler om, at man vælger den løsning, der kræver mindst. For nogle personlighedstyper er det at have et system, som man så ikke skal tænke over, men bare læne sig op ad, mens det for andre vil være at leve og lade leve, indtil man føler, at nu er det nu. Whatever works, ikke?
Jeg er imponeret over alle Jeres planer. Jeg bor med to kaoshoveder for hvem planer er et fængsel man gør alt for at bryde ud af. Derfor har jeg sluppet kontrollen lidt, og flyder med, ellers kunne jeg være projektleder både på job og hjemme. Men…. jeg køber ind en gang om ugen, laver en løs madplan med 3 retter, og så spiser vi ufattelig mange rester, fordi vi næsten altid laver mad til flere dage. Og så prøver jeg at leve med, at vi om 2 dage skal i gang med at renovere 2 rum og min mands svar er “det snakker vi om senere “, når jeg allerede har målt op, indrettet og lavet en indkøbsliste. Og har sat ting til salg på dba.
Jeg øver mig også i ikke at være alt for fascistoid. Anton trives f.eks. med LANGT mere rod, end jeg næsten kan holde ud, og det er godt nok en konstant øvelse i at lade ham gøre, som han har lyst til i de områder af hjemmet, der mest er hans, samtidig med, at jeg også skal kunne holde ud at være her uden at gnave mine arme af.
Jeg er FULD af beundring over jer, der får et forhold og et familieliv til at fungere, når man er to meget forskellige personligheder, og der ikke i dén relation (modsat barn/voksen) er én, der naturligt har bestemmepinden mest.
Jeg har en 7/7 ordning (et barn på lige straks 6 år i 0. klasse), men vi bor tæt på hinanden og har heldigvis et godt skilsmisseforhold, så vi ses også tit alle tre til aktiviteter/spiser middag sammen m.m.
I ugerne med barn sørger jeg for at tage grundrengøring om torsdagen før hun kommer og køber de vigtigste ting ind. Jeg skriver en overordnet madplan op på køkkentavlen med ting, der bør spise indenfor ugen. Ellers kører vi rigtigt meget frostmad (og en del halvfabrikat), og det er måske ikke så fancy og politisk korrekt økomor-agtigt, men det er nemt og fungerer og vi slipper for alt for mange rester. Jeg er virkelig heller ikke bleg for at servere en gang rugbrødsmadder suppleret med kogt æg og frugt/grønt til aften. Så kan jeg lave smart mad, når barnet er større og sætter pris på det.
Mht rengøring må jeg sige at tidsforbruget er skåret væsentligt nedefter flytning til lejlighed på 65 m2 og kun én voksen og barn hver anden uge. Før kunne jeg nemt bruge hele formiddagen på at gøre de 120 m2 rene, nu tager det maks 2 timer, hvis jeg er virkelig grundig. Jeg støvsuger efter behov i løbet af ugen – mit bedste nykøb til sololejligheden var klart en smart lille stangstøvsuger. Bonus er at barnet også synes det er sjovt at støvsuge med den. Desuden tager jeg toilet + håndvasket par gange om ugen. Med løbende rengøring slipper vi for at det bliver helt snasket og den ugentlige grundige rengøring går så ret nemt. Gulvvask ca. hver 14 dag og det samme med sengetøj. Tøjvasken foregår så efter DMI’s forudsigelser, for jeg har ikke en tørretumbler, og fortrinsvis når jeg har til en fuld maskine. Det tager så overraskende lang tid, når man kun er én voksen og et skolebarn.
Så har jeg hentet utrolig meget tid på det meget radikale valg at ikke have noget fjernsyn. Jeg har godt nok en ipad med både Netflix og Disney+, men det er ligesom ikke helt så fængende som en stor skærm midt i stuen.
Altså, nu bliver det meget lavpraktisk, men jeg har netop tænkt på at ønske mig en lille støvsuger til vores entre. Man skal, som nævnt længere oppe, igennem den for at komme både ud til vaskemaskinen og på badeværelset, og ungerne slæber bare VIRKELIG meget sand med ind. Men jeg er i tvivl om, om sådan en lille væg-én er bedst, eller om jeg skal gå efter den, du snakker om. Valgte du tilfældigt, eller har du lidt know-how, jeg kan nasse på?
Jeg gik efter den, der var på tilbud, men tjekkede også lige anmeldelser. Det er en Electrolux ergorapido classic. Uden pose, så man skal lige tømme og rense af og til, og huske at lade op ind imellem. Den har dog et lysdisplay, der advarer om lav strøm. Selve støvsugerhovedet er lidt højt, hvis man har lave møbler. Til gengæld kan selve støvsugerdelen klipses af til håndstøvsuger. Glimrende til krummer i sofaen og edderkoppejagt. Den fylder virkelig intet, og jeg har ikke behov for andet på mine 65 m2. Vi har samme entré som du beskriver, så den er i brug nærmest hver dag.
Tusind tak for feed back💚
Dette er bare til de, der har skrevet ‘måske lyder jeg anal/fascistisk/e l’. Det synes jeg overhovedet ikke. Jeg synes nærmere, det er dybt imponerende at læse om hvordan man kan få en travl hverdag til at hænge sammen vha kreative løsninger, som man ofte må selv må finde ud af og justere hen ad vejen. Fordi hvad der fungerer for den ene forælder/familie ofte ikke lige bare sådan kan implementeres hos andre. Hele tråden minder mig om noget jeg engang læste. Nemlig at tro at fungerende husholdninger efter kvinder kom på arbejdsmarkedet bare ville fortsætte af sig selv, svarede til at løse vores alle sammens renovation med at fyre alle renovationsmedarbejdere.
Jeg tænker også, at der er virkelig meget inspiration at hente, og samtidig kan jeg også se, hvorfor tips og tricks bare sjældent kan overføres 1:1. For det er bare så forskelligt, hvad vi føler gør livet nemmere, kontra hvad der gør det helt uoverskueligt. Men derfor er det ekstra fedt med så mange input, synes jeg, for der er altid dele, man får lyst til at pille ud og teste på egen hjemmebane <3