M2020, uge 4 (fødselsdags-edition)

(M2020-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

Som jeg kort var inde på i sidste uges indlæg, havde jeg fødselsdag i søndags, og punkterne i denne uges indlæg, hænger alle sammen med festivitassen. 

Jeg havde inviteret gæster fredag, hvilket ikke er en model, jeg tidligere har kørt. Men uden at skal lyde alt for woke, kan jeg mærke, at der over det sidste års tid er sket noget med mig ift. den mentale del af minimalist-udviklingen. Jeg tænkte på det nytårsaften, fordi det er gået op for mig, at det også er noget, der er vokset frem af alt det her; at jeg prøver at mærke efter, hvad JEG gerne vil. Nu bevæger vi os på kanten af, hvad dette tema kan bære, og så alligevel ikke, for jeg tror, at en stor del af årsagen til, at jeg begynder at have ro til at fokusere på de ting, jeg tidligere bare har gjort uden at tænke over det, hænger sammen med, at jeg de sidste par år har fået ryddet op i alting.

Umiddelbart virker det måske ikke logisk, at færre papirer i mapperne eller sparsomt belagte hylder i tøjskabet skulle give mere plads i hovedet, men det gør det. Mit eget bud er, at det handler om, at ting, papir, tøj osv. binder tankerne; at man omgiver sig med kapitler, der ikke er lukkede. Når man renser harddisken for alle de småprogrammer, der ikke længere er i brug, bliver der frigivet både plads og båndbredde til at arbejde mere fokuseret med det, der er tilbage. 

Uanset hvad, har jeg det sidste halve års tid fået øje på nogle mønstre, som er etableret for længe siden, men som jeg ikke siden har forholdt mig til.

Siden jeg flyttede til Esbjerg har det primært været min omgangskreds fra Aarhus, der er kommet til mig. Det har jeg hele tiden været bevidst om, og jeg har både haft sygt dårlig samvittighed over at være så lidt fleksibel og været rasende taknemmelig over, at de ville tage turen. Det har resulteret i, at jeg længe har overkompenseret helt vildt, ved både at tage et uendeligt antal hensyn ift. f.eks. at sætte datoer for sammenkomster, men også ved at stå med overdådig forplejning, som jeg har slået knuder på mig selv for både at have planlagt og forberedt, når de kommer.

Det er umådelig vigtigt for mig at understrege, at det aldrig har været en forventning fra gæsterne side. Jeg kender ingen mennesker, der er så små, at de går op i den slags eller ville holde det imod mig, hvis jeg gjorde det anderledes. Det hele er inde i mit hoved.

Men som sagt er jeg begyndt at få øje på det, når jeg gør noget, bare fordi det er sådan, jeg plejer at gøre, og det har ført til, at jeg bruger tid på at tænke igennem, hvornår jeg sætter hensynet til andre over hensynet til mig selv. For det vil jeg somme tider ægte gerne gøre. Jeg vil bare gerne, at det bunder i en bevidst beslutning, og ikke i vane og hensynsbetændelse. 

Jeg har altid holdt fødselsdag en eftermiddag/aften i weekenden, men det fungerer mere. Jeg inviterer mennesker, jeg virkelig savner, og gerne vil snakke med, og hvor børnene ikke fyldte så meget, da de var små, så fylder de virkelig meget nu, for de mener også en masse om alt muligt, og har 32323 forskellige stykker legetøj, de gerne vil vise frem. Dertil kommer, at de er senere i seng, så meget af den aften, vi tidligere kunne bruge på at snakke uforstyrret, er væk nu. 

Og den meget lange intro er forklaringen på, at jeg valgte at holde min fødselsdag fredag efter arbejde, og det var PERFEKT. Anton blev afleveret til overnatning hos mormor og morfar, så der var delvis ro og tidligt godnat her i huset, og jeg kunne koncentrere mig om at hygge med mine mennesker, og stadig vide, at mormor og morfar ikke blev slidt helt i bund. 

Fordi jeg havde inviteret familien til morgenmad søndag, havde børnene og jeg hele lørdag til at køre på løbehjul og spise rester, og hele set up’et fungerede simpelthen så godt. For en gang skyld var jeg ikke fuldstændig blæst i bøtten over planlægning og logistik, da jeg gik i seng på min fødselsdag, men havde tværtimod haft en hel weekend, der var umådelig hyggelig – og stressfri.

Men I skal selvfølgelig ikke snydes for de klassiske punkter, bare fordi jeg har tænkt en masse udenoms, så:

Til min fødselsdag har jeg: 

1. 

Lavet 3 x måltidssalat til damerne fredag. Jeg vidste på forhånd, at der mængdemæssigt var for meget, men jeg valgte at lave af alle råvarer alligevel, fordi jeg ved, at jeg ikke får brugt 4 tørrede abrikoser eller en kvart pose rucola. Jeg lavede af hele svineriet og lod gæsterne tage en doggybag med hjem, så de havde aftensmad til lørdag, så maden blev spist, gæsterne var glade, og jeg var fri for at stå med 150 forskellige smårester, der ikke kunne omsættes noget noget sammenhængende. 

2. 

Skrevet i min bog, hvor meget gæsterne spiste, så jeg næste gang kan se, hvor jeg kan tilpasse, ved f.eks. at vælge salater, hvor flere ingredienser går igen.

3.

Tænkt meget over, hvordan jeg kunne lave salaterne, så de også var lækre dagen efter. Derfor havde jeg fravalgt dressing, som bare gør alting træls og sjappet, men havde i stedet vendt spelt, quinoa og orzo med lidt pesto eller olie, mens det var varmt. 

Jeg havde stegt kyllingen og serverede den ved siden af, så jeg dels kunne nøjes med at lave det, jeg vurderede, vi kunne spise, og så eventuelle rester kunne fryses.

Nødderne, der egentlig skulle drysses ovenpå, serverede jeg i skåle ved siden af, for at sætte tænderne i en daggammel peanut, der har overnattet i pesto i et køleskab, er tæt på at være det værste, jeg ved. 

Og endelig havde jeg lavet fetadip, muhammara og humus, som gjorde det ud for dressing, og resterne af dét har jeg spist som pålæg hele ugen. 

4.

Haft optur over at invitere familien til morgenmad i stedet for eftermiddagskaffe. Af flere grunde. Dels fordi jeg er igang med at tabe mig, og morgenmad er et måltid, jeg spiser alligevel, modsat eftermiddagskaffe, som bare er et ekstra måltid, der giver virkelig mange ekstra kalorier.

Ift. arbejdsindsats er det meget overskueligt at hente en pose rundstykker og et frisk rugbrød hos bageren, og snitte lidt frugt, og sammenholdt med, hvad jeg plejer at bruge på kage og boller, var det også væsentlig billigere. 

Og endelig var der NUL madspild ved morgenmadsløsningen. Pålæg, rugbrød og frugt blev brugt til madpakker, de overskydende rundstykker røg i fryseren, og kagen (- for der VAR kage) fik en ekstra tur i manegen om eftermiddagen, og resterne fik mine forældre med hjem til deres søde, gamle, nylige enkemands-nabo Ole.

5.

Ønsket mig – og fået – ting, jeg mangler/skal købe alligevel. En termokop til te (det smager mærkeligt, når jeg har det med i den, jeg plejer at bruge til kaffe), en god scrub til ansigtet, en lækker håndcreme, et par fede, trådløse høretelefoner og make up.

Det var virkelig den bedste fødselsdag, jeg har haft i årevis.

Published by

7 Replies to “M2020, uge 4 (fødselsdags-edition)

  1. Hvor dejligt – lyder som en skøn fejring og en lækker menu! Mig og medblogger K plejer at fejre os selv med “smør selv smørrebrød”, sodavand og håndbajere. Desserten er et kæmpe fad slik, der står med i buffetten, som altid udryddes komplet😄.

    Når festen så er ovre, uddeles resterne af brød og hjemmebagte boller, samt sodavand (som ingen af os er til) til folk, i takt med de smutter, og den smule ost, gulerodsstænger, pålæg, æg og kogte kartofler, der har været i overskud, ryger med hjem til os begge hver især – sidste år blev min andel tryllet om til omelet til to, med tomat, hamburgerryg og råstegte kartofler + grøntstænger og rugbrød om aftenen, og lidt spegepølse røg i fryseren, til en anden god dag.
    Tror vi smed 1/4 lun leverpostej, lidt blødt smør og lidt bondebrød i skraldespanden, som det eneste efter en fest på 20 mand. Der var iøvrigt købt ind for omtrent 500 kr. i Aldi i mad, drikke, samt pynt fra Tiger/restepynt fra sidste år – dvs. 250 kroner pr. person.

    Det er så dejligt at føle, at udvalget på bordet var godt og stort, samtidig med, at der blev så godt som “spist op”, så man selv (eller andre), når i bund med resterne de næste dage.

    Tillykke med dagen, i øvrigt – bedre sent end aldrig 😀

    1. Det lyder også som et skønt koncept! Det er altid fedt med luksusudgaver af retter/anretninger, hvor man kan gå all in på tilbehør osv. fordi man pludselig laver til så mange, at det kan betale sig. Og der burde virkelig være slikfade til alle livets store begivenheder:-D

  2. Hej Linda. Nok ikke så overraskende, så mener jeg, at der er en direkte linje mellem det at rydde op i sine fysiske ting og at få mere mentalt overskud og mulighed for klarere at se hvad der er vigtigt i livet. Jeg kalder det minimalisme, men andre vil nok bare kalde det sund fornuft – at mere ryddelige fysiske rammer giver et mere roligt sind 🙂 Tillykke med dagen på bagkant – det lyder som den dejligste weekend 🙂 kh Jane

    1. Tak for det, søde Jane:) Og jeg tror, du har ret i, at vi ser ret ens på det her emne, men jeg bliver altid glad, når jeg får øje på det, og kan tracke det tilbage til, at det er oprydning og nedskaleringen, en given overvejelse udspringer af. Det føles som en god bekræftelse på, at man er på vej i en god retning <3

  3. Jeg vil helst, både som gæst og vært, hellere holde fødselsdage med brunch eller frokost, – end med kageorgier kl. 15 om eftermiddagen. Hvorfor skal man spise tre slags hjemmebagt, heraf to lagkager, så tæt på aftensmaden?? Det lærer jeg aldrig at forstå …

    PS Næste gang du er i Østerbyen, så prøv Lidl. De er ret gode til grønsager 🙂

    1. Jeg har været super glad for Lidl’s grøntafdeling, for min oplevelse er også, at den altid er pæn og velassorteret. Men for mig er det lidt blevet ødelagt efter, at de har ændret prissætningen til, at langt det meste sælges til kr/kg og ikke stk-priser. Helt objektivt er det jo sådan set rimeligt nok; man betaler for den mængde man køber. Men for mig bliver det bare virkelig svært at gennemskue, hvad jeg vil putte i kurven, fordi jeg ikke kan sammenligne priser på f.eks. en honningmelon og en ananas, og vælge den, der i den pågældende uge er billigst. Sidste år betalte jeg over 60 kr. for en vandmelon, og det blev dødsstødet for mig.

      1. Jeg ved ikke, om det sker i ‘din’ Lidl, men i min er der pludselig kommet en vægt op, så man kan se, hvad tingene koster FØR man står ved kassen – ret smart, for jeg havde samme irriterende melonoplevelse som dig.

Skriv et svar til Cecilie B Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.