M2020, uge 36

(M2020-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Brugt søndagen inden vanvidsugen i køkkenet. Jeg hev alt ud af køleskabet, omsatte, hvad jeg kunne, smed ud, hvad jeg kunne se ville overskride sidste salgsdato, og reorganiserede, så det, der kunne holde sig længst, stod ind bagved.

Det er en af de opgaver, der kræver en indsats, men som gør en reel forskel, fordi jeg efterhånden har lært, at selvom jeg, når jeg står og skuer ud over ugen, tænker, at SÅ lang tid tager det jo ikke at snitte et iceberg, så får jeg det bare ikke gjort, fordi jeg – til min egen store overraskelse – har det om aftenen, som om jeg har fået tæsk med en stol, når jeg har tolket hundrede timer, kørt 200 km. i bil, smurt mad, vasket tøj, haft børn plus det løse.

Derfor er det en meget lavpraktisk måde at forebygge madspild på, og så har det den yderligere fordel, at madpakker og madlavning bliver nemmere i hverdagene, der følger. 

De 4 stykker ingefær og 2 lime blev til ingefærte, som jeg kogte og satte på køl, alt i grøntsagsskuffen blev snittet, skrællet og hakket, frugten blev vasket og det hele blev hældt i plastikskåle med låg og sat på køl. Alt blev spist, madpakkerne tog 5 minutter at lave, og jeg har haft lyst til at helgenkåre mig selv hele ugen.

2.

Fået de brødposer, jeg har bestilt, af min mor. 

Hun fik 4 slidte viskestykker, og min forklaring om, at de “bare lige skulle syes sammen” (gør det selv, Linda!), og i torsdags fik jeg det fine resultat retur. 

Tanken er ikke, at de skal bruges til opbevaring, for så bliver bagværket tørt, men jeg bager ofte, når vi skal noget. Tager vi f.eks. i  skoven eller på stranden, bager jeg ofte en plade pølsehorn, inden vi skal afsted, og ligeledes tager jeg ofte en håndfuld friskbagte boller med, hvis vi besøger mine forældre en lørdag formiddag.

Andre gange har jeg bagt et eller andet, der ikke kan nå at køle helt af, inden vi skal afsted og være væk i flere timer, og i begge situationer er plastikposer en jammerlig løsning, fordi kondensen fra det knap-kolde brød får dem til at mugne virkelig hurtigt.

Men poser i stof er perfekte både at medbringe bagværk i, og også at smide bollerne ned i, så de kan køle helt af, uden at tørre ud.

3.

Købt to hurricane-stager and I ain’t even sorry. 

Sidste år til halloween købte jeg kunstige lys med fjernbetjening, som jeg brugte i mine græskar. Det er smart ud over enhver tænkelig grænse, at jeg dels kan tænde dem inde fra stuen, men også, at jeg kan tænde dem, når vi er oppe/hjemme. Lys med timere er fint indenfor, men hen over efterår og  vinter er der bare meget lidt idé i at have et lys til at stå og fyre batteri af udenfor, når alle gardiner er rullet for, eller vi er i madklub.

Til gengæld er det noget så utrolig hyggeligt, at vi om morgenen, når vi sidder og spiser morgenmad, kan have keramikgræskarene udenfor tændt – og slukke dem, når vi kører. 

Men det er jo lidt åndssvag at have stearinlys stående, som jeg kun bruger én måned om året. Og hvor gerne, jeg end vil, så *synes* jeg ikke, at kunstige lys er ligeså fine som ægte stearinlys, så de flade stager, jeg plejer at bruge til bloklys, har ikke været en mulighed.

Derfor har jeg siden sidste efterår haft på den mentale liste, at jeg skulle købe stager til lysene, når jeg fandt de rigtige, som dels skulle være høje nok, og ikke måtte være gennemsigtige. Det lyder nemt nok. Det er det ikke. 

Pointen er sådan set ikke, at jeg har købt dem. Pointen er, at jeg først har købt dem NU. For hvis det her havde været for 4 år siden, ville jeg på nuværende tidspunkt have 4 fejlslagne sæt stager stående i skabet, fordi jeg ville have tænkt det som en opgave, der skulle vinges af. Og det – har jeg opdaget – er en ret hyppig kilde til fejlkøb, fordi jeg så får købt noget, jeg egentlig ikke er helt tilfreds med, og derfor køber noget andet, når jeg så finder noget, jeg tror passer bedre.

Her har jeg været på udkig i næsten et år, og da jeg så de her, vidste jeg med det samme, at det var dem, det skulle være, uanset pris. De viste sig at stå i brølende 80 kr. stykket, og er præcis lige så perfekte, som jeg vidste de ville være.

Servicebillede til Lotte i kommentarfeltet:)

Published by

14 Replies to “M2020, uge 36

  1. Så flott å lese nr 3! Det er akkurat samme tankegangen jeg jobber med selv, men syns det er så vanskelig når man kjøper hovedsakelig brukt. Da vinner tanken om at det er så billig og at hvis jeg ikke kjøper det nå er det borte hvis jeg ombestemmer meg. Og sånn fylles skap og loft opp!

    1. Det er virkelig rigtigt. Men jeg har fundet ud af, at det somme tider kan hjælpe mig at browse marketplace og DBA, fordi de mange brugte ting kan hjælpe med med at indsnævre, hvad det egentlig er, jeg gerne vil have.

      Men det er noget, jeg til stadighed skal øve mig i, så jeg forstår dig 100%.

      1. Tusinde tak for denne serie, det er så inspirerende og jeg elsker at dine tips kommer hele vejen rundt, lige fra køkkenet, børneværelser til skuret og haven.
        Når du snitter grønt, hvordan opbevarer du det så, og hvor længe oplever du at det kan holde sig? Fx salat eller kål osv.?

        1. Det er jeg superglad for, at du synes, Maria!

          Jeg smider mine snittede grøntsager i tupperwarebøtter, hvor jeg synes, de holder sig ok-friske i 4-5 dage. Jeg holder det hele adskilt (peberfrugt for sig, salat for sig osv), så jeg kan nøjes med at smide en enkelt ting ud, hvis den viser sig at blive dårlig, og så tænker jeg over, at våde grøntsager holder sig kortere tid end “tørre”. Det betyder, at jeg f.eks. skraber kernerne ud af agurken, inden jeg skærer den i tern, og at jeg tænker over at bruge eksempelvis tomaterne først, når jeg smører madpakker og laver salat.

          Et lille trick jeg bruger, er at lægge en ret ind i madplanen i slutningen af ugen, hvor jeg kan bruge de grøntsager, der er blevet for trælse at spise som de er, f.eks. wok eller kødsauce På den måde kommer det hele til nytte, selvom noget af det er blevet lidt træt at se på.

      2. I går aftes læste jeg et indlæg herinde, hvor du skrev om, at du for tiden ikke var så aktiv på bloggen, fordi du har ligget i pendulfart mellem genbrugspladsen og køkkenet samt malerarbejde og gulvlægning.
        Men måske har jeg læst for meget herinde, så det i stedet er noget jeg har drømt?

  2. Nu opdagede jeg, at jeg har blandet dig sammen med en anden – sorry. Min hjerne er åbenbart mast for tiden.

    1. Det er 2020, Mette. Hvis der nogensinde var et tidspunkt, hvor man ikke på nogen måde skal undskylde for, at alting løber lidt sammen, så er det i år.

  3. Hej Linda
    De hurrycane stager lyder fine. Kunne man lokke dig til at dele et foto eller fortælle hvor du har købt dem?

    1. Jeg har nu googlet mig blå i hovedet, og jeg kan ikke finde et link, hvor man kan se dem. Jeg kan ikke lægge billeder her i kommentarfeltet, så jeg smider et billede af dem nederst i dette indlæg i stedet:)

  4. Det med stofposerne er genialt. Jeg gør det også – og bruger bare en (REN!) mulepose i tynd bomuld til det lune brød. Jeg har også læst, at det skulle være bedre også for koldt brød at blive opbevaret i en stofpose, men jeg synes altså at bollerne er forvandlet til beskøjter dagen efter, så der er plastikposerne stadig bedste løsning synes jeg.

    I mit næste liv vil jeg også lave food prepping, men jeg føler det ærligt talt som om jeg har fået tæsk med en stol efter at have været sammen med Turbotrioen hele weekenden og have købt ind til hele ugen, så det bliver aldrig til noget.

    I denne weekend fik jeg dog sat styr på drengenes værelse og inspireret af dig lagde jeg ikke ud med t køre i Ikea og købe det halve småland, så værelsets make-over endte med at koste 200kr. 😇 Bordpladen fra mit hjemmekontor, som jeg aldrig bruger, fik påsat benene fra deres gamle bord, to reoler kunne konsolideres til én, så de fik den tiloversblevne og nogle halvtomme kasser blev tømt og flyttet rundt. Drengene var med under hele processen og hjalp til med at rydde ud og op. Nu ligger der ikke crap over det hele = der kan blive tørret støv af og forhåbentlig kan de bedre lege og være deroppe, nu hvor man ikke længere skal bruge en sneskovl for at bane sig vej frem til vinduet. De 200kr brugte jeg på en bedroller til Lego og to nye skamler. Jeg var godt tilfreds med indsatsen og klappede mig selv på skulderen indtil Anton sagde, at han bedre kunne lide det som det var før… Fandeme op ad bakke nogle gange. 🙄

    1. Åh, det er SÅ! TILFREDSSTILLENDE!! når man kan lege møbel-tetris og skabe gode løsninger, uden at man må sælge sin sjæl og begge nyrer.

      Jeg er flere steder stødt på mennesker, der hårdnakket insisterer på, at brød sagtens kan opbevares i et viskestykke, men de to gange, jeg har prøvet, har jeg været ved at sætte begge fortænder i overmunden til i forsøget. Til gengæld er erfaringen indtil videre, at plastikposerne meget nemmere kan genbruges, når brødet er helt koldt, inden man putter det i, så jeg har egentlig ok-god samvittighed ift. at holde fast i den løsning.

      Jeg har idag tilbudt begge mine børn at optage dem på video, så jeg kan “spille det for jer, når I bliver voksne, for så vil I TRO, DET VAR LØGN!!” Bakken er kendt territorium.

Skriv kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.