M2020, uge 21

(M2020-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Manglet en lampe og købt den brugt.

I den her tid, hvor vi er meget mere hjemme, end vi plejer at være, sidder jeg jævnligt og lægger puslespil ved det skrivebord, jeg har op ad min blommefarvede væg, fordi kiddos har okkuperet spisebordet, men den suger så meget lys, at det nærmest er umulig at se brikkerne.

Vi er ret økonomisk pressede nu pga. krisen, og det er ikke en mulighed at købe en lampe fra ny. Men Marketplace var – igen – min ven: Jeg fandt en fin, brugt arkitektlampe til 50 kr. i Kolding, og min veninde, der var på besøg i tirsdags, var så sød at svinge forbi efter den, så jeg ovenikøbet sparede portoen.

2.

Tænkt på, at jeg gerne ift. madspild vil slå et slag for Remas frosne grøntsagsblandinger med smag. (Det er ikke spons, men de fungerer så perfekt ift. til det her tema, at de kommer på med navns nævnelse).

De koster kun omkring 10 kr., de skal tilberedes på panden, hvilket er både nemt og hurtigt, krydderierne gør, at de smager af noget, og så er de *perfekte* til at få brugt rester af kød, pasta, quinoa, bulgur osv.

Jeg ved godt, at det er meget specifikt, men jeg bliver jævnligt spurgt, hvad jeg gør med alle de små rester, der jo ikke i sig selv kan bruges til noget, og de her grøntsagsblandinger er meget ofte svaret, fordi de binder resterne sammen til et måltid. En halv kyllingefilet fra aftensmaden, ternet og smidt på panden med en pose fajitagrønt, en frossen rest linser eller ris og en smule salsa – så er du kørende. Det tager under 10 minutter fra du starter, til du sætter dig til bords.

Det kræver, at man opgraderer sit basislager, så man, udover grøntsagerne i fryseren, altid har et glas salsa, en dåse kokosmælk eller måske nogle af de lidt mere eksotiske saucer, man somme tider kan finde på spot, i skabet, men fordi disse også har virkelig lang holdbarhed, er det ikke noget, man behøver at stresse over at få brugt.

3.

Købt en stor pose frosne pølsehorn i den lokale Brugsen. Jeg tror, de fleste voksne har blandede følelser for pølsehorn, for de er svære at få øje på i kostpyramiden, ikke? Men børnene og alle deres venner elsker dem, og nu, hvor vi igen må have legeaftaler, er det bare både nemmere og billigere at kunne smide sådan et par stykker i ovnen, hvis nogen pludselig er sultne, end hver gang at sørge for at købe ind efter, at der er flere børn – som så, lige præcis den dag, ikke er sultne alligevel = Madspild galore. Hos den lokale bager (som vi ellers gerne støtter) koster de 8 kr. stykket, og er jævnligt udsolgt; her fik vi 50 for 125 kr.

Published by

8 Replies to “M2020, uge 21

  1. Remas egne varer er generelt virkelig gode – og billige! Derudover har de også friske grøntsager til vej selv, så man slipper for et helt kilo gulerødder/kartofler/ingefær/whatever, hvis man bare skal bruge to.

    Og deres croissanter (både med og uden chokolade) på frost: OMG! Jeg har måtte lave den regel nu, at jeg kun må købe dem, når de er på tilbud…

    1. Jeg har netop i dag lavet boller i karry af en pose karrygrønt fra Rema og en stor rest græskarmos.
      Det viser sig at jeg ikke er fan af pumpkin spice latte (ja, jeg burde jo nok bare forlade bloggen i skamfuld stilhed) så mosen har ligget og grinet af mig i fryseren. Men med lidt andet grønt og ekstra karry udgør den en glimrende “sovs” til boller i karry (som vi under alle omstændigheder aldrig får i den opbagte udgave)

      1. @Rikke: No shame! Den er ikke for alle <3 Mosen er glimrende at bruge i brød, krydderkager, suppe og sammenkogte retter også:)

  2. Kære Linda, tusind tak! Jeg var vild. Med Dolly Partons America du anbefalede for noget tid siden og så i sidste uge hørte jeg broken harts. Og nu med så lang liste tror jeg at jeg har masser at komme i gang med.

    1. Velbekomme! Jeg håber, at nogle af de andre rammer dig også. Det er så fedt, når man får fingrene i én, man næsten ikke kan slippe igen:)

  3. Jeg elsker dine indlæg 😊
    Der er så mange fif og gode oplysninger , jeg skal i Rema og købe grøntblandinger med krydderi 😊
    Ha en dejlig dag 😊

    1. Det er jeg rigtig glad for, at du gør:)

      Giv lyd, hvis du får tryllet grøntsagerne om til noget ekstra godt:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.