M2020, uge 2

(M2020-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Lagt mærke til, at jeg har smidt mere ud, end jeg plejer. I første omgang tænkte jeg på, om det skyldtes en kombination af juleoverload og mangel på overskud til at forholde mig til de ting, jeg smed ud, men da jeg prøvede at zoome ind på, hvad det var, der røg ud, kunne jeg se, at det faktisk næsten var det modsatte, der var tilfældet.

For det, der er smidt ud, er næsten uden undtagelse ting, som ikke skal have andre destinationer end skraldespanden, og måske er det derfor, jeg først rydder op i dem nu. Efter i 2 år at have skærpet opmærksomheden på genbrug, upcykling, stop-alle-former-for-spild osv, virker det næsten helt vulgært bare at åbne skraldespanden og hælde i. (Og bare så ingen får kaffen galt i halsen: Jeg har selvfølgelig både sorteret og brugt genbrugsstationen flittigt).

Men overbygningen på at give videre, tror jeg, er, at begynde at tage ansvar for at vurdere, hvad der reelt kan bruges af andre. Jeg tror, at MANGE kender følelsen af, at det er nemmere at rydde op, hvis man kan forære tingene til nogen, man kender, i stedet for bare at smide dem ud eller aflevere til genbrug. Men efterhånden som jeg selv har flyttet mig i den her proces, er det gået op for mig, hvor anti-minimalistisk, det egentlig er, set ud fra et mentalt ressource-synspunkt. 

For det, der ofte sker er, at man som afsender holder op med at forholde sig til, om det, man lægger i bunken, rent faktisk kan bruges af andre – eller om det, hånden på hjertet, er affald. Jeg oplever det ind imellem ift. Frida, fordi hun tillægger ting værdi efter, hvem hun har fået dem af og ikke, om hun leger med tingene eller gå med tøjet. Og hvis hun har fået noget af en af sine helte, så er der INTET, der i Fridas øjne skal smides ud. Heller ikke den ensomme sko, kufferten, der ikke kan lukke eller udklædningskjolen, der er hullet og mør og mangler et ærme.

Og det er tosset. Og dovent, hvis vi skal være helt ærlige, for et sted undervejs i processen, holder man op med at putte i posen, fordi man tror, at nogen kan have glæde af tingene, men slår hjernen fra, fordi det er hurtigere og mere bekvemt, og forvandler dermed modtageren til skraldespand/pulterrum for de ting, man har følelser bundet i, og derfor ikke kan nænne at smide ud, men heller ikke længere selv gider flytte rundt på. 

Men det betyder, at man binder flere menneskers tid til projektet, hvilket er helt unødvendigt. For når jeg f.eks. rydder op i min makeup, som jeg gjorde forleden, og jeg i ‘væk’-bunken har øjenskygger, der er så gamle, at der formentlig er både asbest og beriget uran i dem, så ved jeg jo godt, at de skal ud. Dem skal Frida ikke have at lege med, bare så jeg slipper for at forholde mig til, hvad jeg ellers skal gøre ved dem, og det samme gælder udtrådt fodtøj, gamle køkkenredskaber, slidt babytøj, som mormor har syet (“kan børnehaven ikke bruge det til dukkerne, Frida?”) osv. osv.

Så lang historie kort er jeg nu i forhold til op- og udrydning nået til det sted, hvor det ikke længere kun handler om, at jeg kommer af med tingene, men at jeg også tager ansvar for, at de ender, hvor de hører til. Første gang.

2.

Ryddet op i kasserne med tøj fra hhv. SFO og børnehave, nu hvor vi alligevel havde dem med hjemme på ferie. Shit, de børn gror!! Ved samme lejlighed tog jeg vores respektive kasser med hatte/handsker/refleksveste osv i bryggerset, hvor jeg, ud over det, vi for nuværende bruger, lægger alt, hvad vi arver af den slags, når vi får det. Tidligere smed jeg det i arvekasserne sammen med bukser, bluser osv., men fordi det måske er 3-4 måneder om året, den slags skal bruges, er det bare mere hensigtsmæssigt at have det seperat, fordi man så kan se, om hatten passer, når den skal bruges, og ikke skal gætte, hvor meget et hoved mon vokser på et år.

3.

Foræret hhv. to glas instantkaffe med smag og en parfumeprøve væk, alle 3 dele fordi jeg ikke brød mig om dem. Jeg ved godt, at jeg ofte skriver en variation af det her tema på, men det er fordi det stadig er nyt for mig, og noget, som jeg virkelig synes gør en forskel. Tidligere følte jeg, at jeg havde ryddet op, hvis jeg havde tømt køle- og køkkenskabe for madvarer med overskredet salgsdato, og ting, jeg ikke fik spist, men set i bakspejlet har jeg smidt utrolig meget mad ud, fordi jeg ikke lige gad forholde mig til det, mens det stadig kunne spises.

Det falder lidt i tråd med punkt nummer 1, både ift. at der sker en udvikling i enhver proces, uanset hvor man er, når man starter, men også ift. at man selvfølgelig skal huske at spørge om folk, om de vil have 1 liter mælk eller 1/2 rulle marcipan, inden man bare deponerer det hos dem. Takker de nej, må man selv være den, der går den tunge vej til skraldespanden, eller finder på en kreativ måde at få tingene brugt op på.

4.

Tænkt over, om der er kommet nogle nye med ombord, der har brug for lidt opsummering på, hvad jeg har erfaret indtil nu, eller som bare har spørgsmål af den ene eller anden slags? Hvis det er tilfældet, så fyr løs i kommentarfeltet. Så kigger vi på det.

Published by

14 Replies to “M2020, uge 2

    1. Jeg afventer lige og ser, om der er flere, der efterlyser det. Hvis ikke, tænker jeg, at måske venter og så laver en opsamling sidst på året. Fungerer det?:)

  1. Ren nysgerrighed, hvor mange læser ca med hos dig? Jeg ved, det ikke har betydning for hvad du skriver, og du derfor pakker det væk. Men vi virker til at være mange, glade læsere i dette positive community!

    1. Det er I også, og selvom jeg ikke tjekker tal, har jeg stadig en nogenlunde fornemmelse af det. Og det er ikke for at være mørk og mystisk, men jeg har simpelthen valgt, at det tal ikke skal være en del af blogssfæren her, både fordi jeg ikke har nogen interesse i, at (flere) annoncører skal sende mig mere eller mindre tvivlsomme tilbud – min favorit til dato er tilbuddet om 10% næsten gang jeg handlede på deres webshop – men også fordi jeg ikke synes, at tallene har ret meget med virkeligheden at gøre. Der findes selvfølgelig masser af værktøjer, så man kan få data helt ned på den enkelte læser, men de generelle informationer, som alle har adgang til, siger ikke noget om, hvorfor et tal er højt én dag og ikke den næste.

      Ser jeg på min egen måde at læse blogs på, kan der være perioder, hvor arbejde osv. betyder, at jeg ikke lige kigger forbi, mens jeg så napper 3 indlæg lige i røven af hinanden, når jeg kigger ind forbi næste gang. Men det ville man på en blog som min ikke kunne se, fordi jeg har fravalgt at sætte mine indlæg op, så I skal klikke på ‘læs mere’ for at se hele teksten. (Jeg synes, det er en unødvendig irritationsfaktor for læseren; specielt, når den statistik, det genererer ikke skal bruges til noget.) For mig ville det bare se ud som om, ét indlæg er populært, mens et andet ikke er, og uanset om jeg vil det eller ej, vil det komme til at påvirke mit syn på, hvilke emner, jeg skriver om. Det har jeg ikke lyst til, for det ville da være tosset at undlade at skrive om noget, jeg har på hjerte, fordi jeg tror, at folk ikke gider læse om det, og virkeligheden er, at alle bare var på skiferie og havde syge børn.

      Så det er ikke for at være skabet, at jeg undviger bolden her, og jeg håber, at mit mangel på svar giver mening <3

  2. Jeg håber som Stine, at du laver en opsummering. Jeg husker det som om, at du sidste år skrev, hvor meget du havde afbetalt på dit lån og hvor længe der er tilbage, inden du er gældfri. Jeg kan i hvert fald huske, at jeg tænkte at det var vildt imponerende, at en 1 indkomst husstand var i stand til at afdrage så flittigt.

    1. Sara/Selkjær/Kirstine: Jamen, så laver jeg en opsamling. Jeg skal lige finde tiden til det, men den kommer – måske i forbindelse med vinterferien:)

  3. Meget gerne en opsamling. Måske også med et par ord om hvad der hang ved og hvad der blev ved forsøget? Dit punkt et giver utrolig meget mening. Jeg har selv været i begge ender af den der skubben rundt på ting der da virkelig må kunne bruges af … en eller anden. Og nogle gange skal det bare ud.

  4. Hejsa Linda
    Nu har jeg fulgt dig i et år , og glæder mig til hvert eneste opslag 😊 jeg har aldrig kommenteret før , men nu har jeg lyst til at dele lidt med dig :

    1.du er fantastisk og helt sikkert verdens bedste Mor ❤️
    2. Forslag : Kanel dæmper sukkertrangen , jeg bruger det som sødemiddel i min havregrød , sammen med masser af kerner – jeg har en god opskrift hvis du ønsker det 😊
    3. “Husk” loppefrøskaller er mega godt for fordøjelsen , drys på morgenmaden , yoghurt el. Lign , opløs i et lille shotglas med juice og drik et glas vand til eller brug det i bolledejen 😊
    Sunde grove små boller er super sundt og mætter godt
    4. “Hygge snack” altid frugt/ grønt i smukke farverige bokse der er i spiseklare hapser , mandler og nødder og tørret frugt = super sunde mellem måltider som man bare kan spise løs af hele familien 😊du kan også bage sunde knækbrød med masser af kerner – jeg har en god opskrift 😊
    5. Is = prøv kun at have Sun Lolly istedet for flødeis
    Alt andet skal bare fjernes fra skuffer og skabe , så virker det ,
    men spørg på apoteket eller ved lægen om “ Husk” må bruges til børn …
    mvh Anne Grethe

    1. Hvor er du sød, Anne Grethe – mange tak skal du have:)

      Dine råd er dejlig konkrete, og heldigvis gør vi brug af de fleste af dem i forvejen. Det eneste søde, vi har i huset, er sodavandsis og slikkepinde; det er simpelthen det nemmeste. Men jeg bøvler med, at hun ikke ret gerne vil have kerner, hvilket jo besværliggør tingene en del. Heldigvis vil hun gerne spise både frugt og grønt, så det skal jeg bare have fundet en måde at skrue mere op for.

      Det er en god ide med noget a la loppefrøskaller. Det vil jeg lige skrive mig bag øret og tjekke op på ift. børn.

      Tak for din kommentar og fordi du læser med:)

      Kh

      Linda

  5. Hej igen
    Hvis alt er sundt og godt , så lad hende spise og sig aldrig nej det må du ikke spise , men det må din bror godt , jeg har hørt det I en anden familie som har samme problem , det gør bare så ondt at høre , og hun skal nok løbe det af dig hvis bare i har sunde vaner 😊
    Ønsker jer en dejlig dag 😊

Skriv et svar til SelKjær Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.