(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.)
I den forgangne uge har jeg:
1.
Fundet og solgt en gammel mobiltelefon. Jeg fik 500 kr. for den, hvilket var fint, men shit det er godt nok også en anden gruppe af købere, man får henvendelser fra, end når man sælger børnetøj og tupperware. Jeg fik sygt mange bud på den, heriblandt virkelig mange skam-bud. Jeg tror også, jeg blev kontaktet af noget undercover politi; profilen så i hvert fald ualmindelig suspekt ud, og det var nogle MEGET specifikke spørgsmål, han/hun stillede.
Så det, jeg her har lært er, at hvis man skal sætte elektronik til salg, så skal man gøre det på et tidspunkt, hvor man har tid og overskud til at svare på mange (MAAANGHE!!) spørgsmål.
2.
Ryddet op i mine smykker, hvilket er et projekt, jeg har skubbet i 100 år. Uden egentlig helt at vide hvorfor, for det er meget få af mine smykker, jeg har et nostalgisk forhold til. Men jeg har AFSINDIGT mange øreringe, fordi det er noget af det, man må give den gas med i mit fag, hvor vi ellers helst skal være uden for meget juletræspynt. Så jeg sorterede ca. 2/3 fra, satte det hele til salg, solgte ca. halvdelen, og forespurgte i den lokale genbrug om de ville have resten. Det ville de gerne.
3.
I forlængelse af ovenstående fået vurderet et par armbånd og en halskæde jeg har i sølv. For jeg tror virkelig, at det somme tider er fint lige at afstemme idé om værdi og virkelighed. Og sættet, der har kostet – og stadig koster – omkring 1000 kr. fra nyt, kan man hos en sølvsmed få.. wait for it… 75 kr. for. I alt. Så nu er jeg helt i fred med, at det ligger og kigger, og venter på, at den rigtige modtager kommer forbi.
4.
Prøvet at lave flødekarameller af fløde, der har været frosset ned, og vil bare som serviceinfo videregive, at det ikke kan lade sig gøre. Det tykner ikke, uanset hvor meget sukker, man hælder i. Jeg har smidt det alt for bløde resultat i fryseren i en rugbrødsform, og tænker, at jeg lægger det imellem to bjælker chokoladekage og serverer det med is, næste gang jeg får gæster.
5.
Svedt over, at økonomien er lidt stram i februar, samtidig med, at Antons værelse stadig kun er halvvejs færdigt. Det har jeg det sådan her med:
Men klog af skade ift. at have brugt for mange penge på for kort tid på Fridas værelse, har jeg lavet en liste over, hvad der skal købes til Antons værelse, og valgt at starte med træet til hylderne. Det er noget af det, der kommer til at gøre en reel forskel at få op, og som får projektet til at skride fremad, hvorimod et nyt sengetæppe mere er kosmetisk nødvendigt.
Så selvom jeg er ærgerlig over, at jeg med Fridas værelse faldt lidt af minimalist-vognen, gør det mig alligevel glad, at min læringskurve er blevet så stejl, at jeg opdager, hvad der foregår, mens det går ned, og reagerer (stort set) med det samme, i stedet for at lukke øjnene og stikke fingrene i ørerne, som jeg ville have gjort for bare et par år siden.
Jeg bliver meget inspireret af dine indlæg og har netop nedskrevet hvad vi indkøbte til sønnikes 12-års fødselsdag i en kolonne og hvad vi reelt brugte i en anden kolonne.
Yderligere noterede jeg indkøbspriser på det hele og opdagede at vi til næste år kam holde fødselsdag for noget der ligner det halve.
Hvor er det bare godt at høre! Og det er virkelig vildt, hvad man kan gøre sig af erfaringer. Jeg begyndte for alvor at bruge den notesbog, jeg skriver den slags ned i for et par år siden, og det betød, at julen 2018 faktisk blev meget mere optimal ift. madspild, fordi jeg havde året før at sammenligne med ift mængder.
Det er fedt, når man finder et system, der virker:-D
Jeg håber virkelig, de opholder sig på værelserne, når nu du lægger så meget blod sved og tårer i dem 💸💸💸😥 Det eneste tidspunkt vore unger er på deres værelser, er det minut det tager at finde rent tøj… Vi “trøster” os med, at en dag så burer de sig inde og får indhentet det forsømte!
Det svinger meget her. Nogle dage bruger de værelserne meget, andre dage overhovedet ikke. Men jeg ved, hvor meget det betyder for mig, at jeg bliver glad af at være, hvor jeg er, så jeg prøver at gøre mit for, at deres værelser er deres ‘heller’ som kan bruges til at lade op i <3
Jeg har også lært af din erfaring! Mit eget soveværelse har i lang tid været en evig årsag til frustration, og efter forskellige halvhjertede forsøg (I ‘hey, et nyt gulvtæppe vil ændre alt!’ kategorien), jeg har endelig erkendt, at der nok skal noget lidt større og omsiggribende til. Men i stedet for hovedløs at gå amok i IKEA og diverse webshops uden at skele til endelig pris og budget (som tidligere har været min tilgang), har jeg nu
a) Lavet en plan for hvad, der skal købes og hvilke farver, jeg gerne vil bruge (sådan noget Pinterest-hejs er eddermanme smart til det).
b) Lavet et meget specifikt budget i Excell med forventede udgifter til de specifikke poster (ny seng, gardiner, gulvtæppe, maling, lamper osv. osv).
c) Efterfølgende erkendt, at hvis jeg virkelig vil have the full monty, så ligger det altså lidt ud i fremtiden. Hvilket har gjort mig lidt mere tilfreds med min nuværende sove-situation (er der en behagelig seng? Check.), OG givet mig et noget meget specifikt at spare sammen til.
Så tak for din erfaring – der trods alt ikke grundt til at lave samme fejl, når man genkender ens eget handlemønster…
Jeg blev simpelthen så glad over den her kommenter, for det føles SÅ MENINGSFULDT, at andre kan skele til mine fejl og undgå at lave dem selv. Så: Good on you! Jeg håber, at projektet kommer til at føles rigtigt, når du på et tidspunkt sparker det igang.
Kh
Linda
Frossen fløde kan sagtens bruges til karameller. Når massen bliver for blød, er det fordi, den ikke har kogt længe nok; der er ikke fordampet nok væske. Temperaturen skal op på ca. 120-125 grader – jo højere temperatur, des hårdere karameller. Det er nemmest at kontrollere temperaturen med et (bolsje- eller stege)termometer, men har du ikke sådan et, kan du google “karamelprøven” og bruge den.
Karamel er i øvrigt meget tilgivende. Hvis det er for blødt, kan man koge det op igen – også selv om man har haft det frosset ned. Hvis det bliver for hårdt, kan man tilsætte noget vand og koge det op igen. Det er først gået helt galt, hvis det er brændt på.
Det kan sagtens være, at der er tale om en fejl-40, men jeg googlede det faktisk mens jeg stod i det, og kunne i kommentarfelterne rundt omkring under karamel-opskrifterne se, at det, der blev anbefalet, når massen var for tynd, var højere temperaturer og mere sukker. Jeg psykopat-kogte mit i to stive timer, og kom dobbelt så meget sukker i, som opskriften foreskrev, men lige meget hjalp det.
Det er nok bare ikke der, mit talent ligger:) (#LederStadig)
Min mor erfarede, i sidste weekend, at man heller ikke kan lave is af optøet fløde. Der sker noget (med fedtmolekylerne?) i fryseprocessen som ødelægger flødens sædvanlige konsistenspotentiale.
Det er god og brugbar info! Tak til din mor for at tage en for holdet <3
Jeg solgte faktisk en telefon uden det store bøvl, men udfyldte også henved tusind felter på dba. Købere af føntørrere derimod! Umulige at lave en aftale med!!!
Haha – hvor er det sjovt!:-D Det er virkelig mærkeligt, hvad der er, der lige får noget til at være meget mere omstændigt end andet:)
Jeg vil godt til kaffe den dag hvor der er chokoladekage med karamelfyld og is til!!!
Nå men jeg kan også sige sammen med Rikkes mor at man ikke kan piske fløde til flødeskum når det har været frosset….
Til gengæld kan man fryse det i små bøtter og give sovse, supper, chai og varm kakao et gevaldigt løft 🙂
Det plejer jeg faktisk også, men den her gang var jeg ramt af en kombination af mangel på fryserplads og ‘gud, den skulle have været brugt i går!’ – og så røg den i fryseren i kartonen.
Det gør jeg ikke igen:-/
Til gengæld læste jeg et sted, at hvis man pisker fløden let, inden man fryser den, så burde den kunne piskes op, når man tager den op. Men jeg bruger nærmest kun piskefløde, når jeg har gæster (og så til børnenes øllebrød, og der kunne man selvfølgelig godt teste…) – og der ville jeg simpelthen ikke turde løbe an på, at det fungerede.
(Og nu fik jeg sygt lyst til kakao med flødeskum:))
Jeg kan så bidrage med, at når fløden er blevet sur, og man skal lave carbonara, så er det ikke det samme bare at lave en hvid opbagt sovs. Det smagte anstændigt (for den voksne, den 6 årige så mere end misfornøjet ud). Her ville jeg gerne have haft et hemmeligt flødestash i fryseren. Alt bliver bedre med fløde, i særdeleshed carbonara….
Det er altså ret interessant med den fløde! Eventuelle mejerister iblandt os kan måske forklare kemien?
Mit helt uvidenskabelige bud er, at vand har et andet frysepunkt end fløde, og derfor “samler sig”/danner krystaler, når man smider det i fryseren? Og dermed får man vand i fløden, når man tør den op?