(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Repareret min sofa. Og med ‘jeg’ mener jeg her mest ‘min mor’.
Min sofa er en gammel svend. Jeg har prøvet at komme i tanke om, præcis hvornår jeg købte den, men det fortaber sig i tågerne. Vi skal bruge i hvert fald begge hænder og måske endda den ene fod, hvis vi skal tælle år. På den måde er den et stoisk, ongoing statement ift. at det betaler sig at købe kvalitet, for selvom man ikke tænker: “Gud, har du ikke fået ny sofa?!” når man ser den, så ligner den bestemte heller ikke en grand old lady. Betrækket er stadig stramt og fast, farven er ikke falmet, og puderne holder facon.
Nå, men for et par måneder siden sled vi hul i betrækket på en pude og puffen, stort set samtidig.
Og selvom jeg stirrede begge børn stift i øjnene og sagde:

vil jeg sige, at de huller, der skulle fikses i den forgangne uge, i diameter målte *noget* mere, end de første forsigtige af slagsen.
Jeg tjekkede priser på ombetrækning (ca. 2000 kr), jeg tjekkede priser på nye, brugte sofaer (folk er vanvittige) og jeg trawlede Pinterest tyndt i forsøget på at finde en løsning, jeg selv kunne omsætte til virkelighed. Men i sidste ende blev det min mor, der kom med vinderforslaget, som var at købe et par meter møbelstof i en helt anden farve, og sy det på hhv. puf og pude. Jeg var skeptisk, men havde omvendt ikke rigtigt selv flere ideer, så vi gik med det – og det blev SIMPELTHEN så godt.
Og som bonus var det bare virkelig hyggeligt at have en hel dag med min mor og et fælles projekt.
2.
Lavet en madplan med faste ugedage – og holdt den.
Jeg kører normalt med flydende madplan, forstået på den måde, at jeg køber ind til to retter, og så i løbet af ugen vurderer, hvornår det passer bedst ift. tid og planer at lave hvad. Det plejer at passe med, at der er mad til 4-5 dage, og resten af tiden supplerer vi op med fryser, rester og impro.
Men den seneste uge har været tosset, og det opdagede jeg for en gang skyld på forhånd. Derfor lavede jeg en plan, hvor jeg på forhånd fordelte retterne på specifikke ugedage, så jeg ikke f.eks. stod med dag-2-mad torsdag, hvor der var julefrokost i Antons klasse.
Resultatet er, at alt, hvad der er købt ind, er omsat til aftensmad, og intet er endt som spild.
3.
Fået 2 store poser med børnetøj, som jeg sorterede med det samme.
Jeg valgte denne gang at sortere ad to omgange; første runde var en grovsortering, hvor alt, hvad børnene kunne passe blev taget fra. Anden runde var finsortering, hvor jeg fjernede de stykker tøj, som jeg med sikkerhed ved, at børnene ikke kommer til at gå med, og samtidig justerede jeg antal ift. forbrug. Det er f.eks. ikke nødvendigt at have 19 undertrøjer i samme størrelse, når 8 er nok.
Al overskydende tøj blev, efter aftale med den søde giver, afleveret til genbrug.
4.
“Ofret” et par vinterstøvler, jeg har fået til Frida.
Vi arvede sidste år et par virkelig pæne Bundgaard vinterstøvler, som nærmest ikke var brugt. Jeg har kviet mig ved at give hende dem med i børnehaven, fordi de netop var så fine, og børnehaven bare er det sted, hvor alt fint går hen for at dø. Men nu er vi ved at være der, hvor gummistøvler er for kolde, og fordi der er ret meget mudder på legepladsen dernede, overvejede jeg derfor, om jeg skulle købe et par termostøvler til hende. De kan i det mindste skylles. Men jeg besluttede at lade være, fordi det er en fælde, jeg er faldet i før: Jeg glemmer, at hvor jeg selv kan have sko i årevis, hvis jeg passer på dem, så er der ingen af børnene, der kan passe dette års fodtøj til næste år.
Og hvis jeg tænker mig grundigt om, så kan jeg måske komme i tanke om én, max to lejligheder, hvor det ville være fedt at have et par fine vinterstøvler – og det *er* da knald i låget at have et par dyre, gode støvler til at stå ubrugte i skabet, fordi de ikke må blive beskidte.
De er givet med i børnehaven nu, og så må vi børste og vånde os ud af det, når de kommer med hjem på weekend, og ligner noget fra en arkæologisk udgravning.

Kære Linda. Kender godt de uger, og det er fedt, hvordan en madplan kan vende en underskudsuge til overskud og klap på skulderen til husmoren M/K. Stikker du ikke et billede af sofaen, det lyder virkelig som en god løsning. Vores gamle sofa havde vi i 17(!) år og den blev afhentet (mod en flaske rødvin) til at stå i kælderen på en ungdomsklub, hvor den kunne ende sine dage (lykkeligt (?). Hav en dejlig weekend. kh jane
Det kan du tro:) Jeg skal lige have noget dagslys, for jeg kører med mørke farver, så det er ret svært tage et ordentligt billede af, men jeg er på sagen:)
God weekend til dig også.
Kh
Linda
Hej igen, Jane. Jeg smider lige et billede i kommentarfeltet på bloggens fb-side under dette indlæg:) God dag til dig. Kh Linda
Ahahaha, giffen med pingvinerne er fantastisk! Jeg havde samme oplevelse i mine pæne, højhælede Hugo Boss støvler, da jeg måtte krydse skolens boldbane for at indfange mit yngel. Nu forstår jeg bedre hvordan det kunne ske, at jeg om morgenen lader et barn få en helt ny nissehue med i skole og om eftermiddagen er den forvandlet til en mudderindsmurt klump “jeg tabte den på boldbanen”… Min filosofi er den samme: børnetøj og sko skal bruges og mine børn går ikke til så mange fester, at det giver mening at spare på det pæne tøj. Mine støvler i øvrigt lige så gamle som ham der går i 0.klasse, men de bliver pudset og normalt ikke udsat for ankelhøjt mudder!
Og madplanen ftw! Vi har kørt med madplan i seks ås (!!) og det spiller max. Indkøb hver søndag, supplering af mælk og frugt ca onsdag og ALDRIG står vi i netto med 1-2-3 trætte, sultne børn kl 17 og prøver at finde ud af hvad vi skal spise.
I mit nye liv, hvor der måske er faste arbejdstider, tænker jeg også, at vi kommer til at rulle med noget, der er mere fast, end det, vi indtil nu har kørt med. Og gudskelov kan det også tælles på én hånd, hvornår jeg prøvet at skulle opfinde den dybe tallerken klokken 17 i Netto; det tror jeg simpelthen ikke, min hjernekapacitet rækker til.
PS: Oversvømmede legepladser og fodboldbaner = den knap så omtalte konsekvens af stigende grundvand. Frida skal nærmest have redningsvest på i bhv efterhånden.
Enig med både dig og Astrid: børnesko skal bruges. Men apropos termostøvler: kender du/I læsere her Lemigo termostøvler? Jeg kommer til at lyde som reklame, men får desværre ingen betaling.
Er bare glad mor til to drenge, der nu i to år har fået varme, lette og billige (!) støvler. For de koster kun 300 kr mod de dobbelt så dyre alternativer. De er faste, støbt i plastik, men inderstøvlen i stof kan tages ud og tørres. Og så er de bare så lette! Kun en tredjedel af de kampvogne/fodlænker, vi ellers monteres på vores stakkels børn. Tjek dem ud. Om ikke i vinter, så næste år. Jeg forstår slet ikke, at de ikke er mere udbredt. Overvejer faktisk nu at købe dem til mig selv også.
Jeg har aldrig hørt om dem, men de er øjeblikkeligt tilføjet listen, for de får et skud, når der skal købes fodtøj næste gang. Tak!
Hej Linda
Kender det med pæne vinterstøvler, der forvandler sig til mudderplader på en dag. Jeg har altid praktiseret godt (og desværre dyrt) fodtøj til min datter, men kun et enkelt par af hver slags ad gangen. Og så retter jeg op på mudder mv. hen ad vejen. Således er en (beskeden) investering i læderfedt virkelig god. Jeg vasker støvlerne med en blød svamp og giver dem efterfølgende læderfedt. Og de bliver så pæne, at de sagtens kan bruges til en fin og festlig anledning umiddelbart efter behandling. Det tager 10 minutter, og så ordner jeg også mine egne (som kører efter næsten samme princip: dyrt, men godt og er forsålet af flere omgange og stadig vildt pæne) samtidig.
Måske kan det bruges? I hvert fald sparer det os ekstrastøvler hvert år.
Rigtig glædelig december til jer.
Kh Trine
Kære Trine. Tak for tippet. Jeg bruger allerede læderfedt til mine egne støvler, men har aldrig prøvet at vaske dem først. Hvad er det for en type svamp, du bruger til det? Kh Linda
Kære Linda
En aflagt ansigtsvaskesvamp, men den bløde side af en skuresvamp kan sikkert også gå an. Eller en klud, måske? Jeg vasker dem blot for at få snavset af inden læderfedtbehandlingen, så jeg ikke gnider rester fra sandkassen rundt og ridser støvlerne.
Kh Trine
Jeg kom faktisk efterfølgende i tanke om, at mine forældre, da jeg var barn, havde en kasse i bryggerset, hvori de havde skosværte, læderfedt osv., og der havde de sådan nogle bløde børster, der var beregnet til sko. Det må have været ud fra samme filosofi.
Tak for svar. Jeg vil finde noget, der kan bruges, for det giver rigtig god mening.
Kh
Linda