M2019, uge 44

(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Gjort haven vinterklar, og i den forbindelse sørget for at sikre mine ting i skuret (hvor der er problemer med grundvand, der stiger op gennem gulvet, når det regner), jeg har taget dug og kantstykke af trampolinen og møvet det på loftet, jeg har renset græsslåmaskinen for fugtige rester af græs, jeg har taget alle legesagerne op af sandkassen, ladet dem tørre og pakket dem væk, og jeg har taget børnenes løbehjul ind, slået dem sammen og lagt dem på en hylde i bryggerset (som var blevet ledig, fordi se punkt 3) Alt sammen fordi jeg gerne vil forlænge levetiden på tingene ved at passe godt på dem – hvilket er noget, jeg altid skal tage mig lidt sammen til, fordi det er en opgave uden fast bagkant. Så sent som i onsdags var jeg på arbejde med bare fødder i skoene, så det er jo ikke, fordi det haster, eller at tingene går i stykker fra i dag til i morgen, hvis jeg bare lader dem passe sig selv. Men at det betaler sig, er der ingen tvivl om: Trampolinen, som jeg købte brugt, og som dermed er ved at have 5 år på bagen, er stadig både pæn og hel, og græsslåmaskinen, som jeg også købte brugt, klipper stadig lige efter bogen.

2.

Blendet en sjat salsa, et rest creme fraiche, et halvt glas soltørrede tomater og lidt ajvar, og hældt det over en pandefuld lynstegte grøntsager, en dåse kidneybeans og lidt oksekød. Det smagte FORMIDABELT. 

3.

Erkendt, at den halve (åh, hvem forsøger jeg at narre? HELE!) størrelse, mine fødder voksede, da jeg ventede Frida, åbenbart er permanent. Da først den mentale del af arbejdet var gjort, var det let nok at browse de 3 kasser med sko, og smide 6 par sneakers og 2 par sandaler efter Røde Kors. Easy peasy. (AV!!) 

4.

Været hjemme med Anton, som natten til mandag pludselig stod i soveværelset og erklærede, at han “havde ondt i hjernen”, hvorefter han vendte vrangen ud på sig selv. Heldigvis var en af de der mærkelige børneting, der aldrig bliver til mere end dét. Derfor var han, omend lidt mat i sokkerne af natteroderiet, relativt frisk mandag, og det benyttede jeg mig af: Jeg har længe gerne ville rydde op på hans værelse, fordi både fødselsdag og jul er lige om hjørnet, men han er så stor nu, at han – selvfølgelig – selv skal være med. Nu var der ro til det, fordi den lille var afsted, så vi tog det fra en ende af, og fik smidt 4 poser ud, sendt 3 til genbrug og afleveret en enkelt i børnehaven. 

5. 

Slået et par timer ihjel med Frida i en tøjbutik, mens Anton var til Halloween-fest i taekwondo-klubben. Vi er efterhånden til bunds i kasserne med arvetøj, og Frida er ufravigelig i sine krav om, hvad hun vil og særligt *ikke* vil have på. Børnepengene er lige kommet, jeg har haft 3 korrekturopgaver på 14 dage, og det var hendes tur.

Da vi stod i butikken gik det op for mig, at hun faktisk ikke har fået lov at være med ude og handle på den måde, nogensinde. Hun har arvet, og ellers har jeg købt en jakke hist og et par bukser pist. Den erkendelse nev lidt i hjertet. Vores eskapade kostede 750 kroner, og der var flere af delene i posen, jeg ikke ville have valgt, men hun var ikke til at skyde igennem, da hun skred ud af butikken, svingende med posen, i en sky af palietter, pink og Frozen, og der har været nul problemer med at vælge tøj om morgenen siden.

Ikke Frida, men det kunne det *sagtens* have været…

Published by

12 Replies to “M2019, uge 44

  1. Jeg er gået en størrelse på på min ENE fod pga lymfødem i benet. Nu bruger jeg str 42😱. Det har fandme taget et stykke tid at erkende!

    1. Man bliver også modarbejdet af diverse skoproducenter, som (føles det som) pludselig kun laver sko til enten Askepot eller Hulk, ikke?!

  2. Da mine børn var små, var min personlige perference kvalitet købt brugt eller på udsalg. Min svigermor tog dem imidlertid ind i mellem med ind i en butik og lod dem vælge et stykke tøj helt frit i hele butikken og indenfor alle kategorier. Det gik op for mig på et tidspunkt, at når det kom til cost per wear, kunne disse ting valgt ud fra instinktiv kærlighed fint konkurrere med mine udsalgsfund (som de også selv havde valgt, men jo indenfor nogle rammer udstukket af mig). Hvis man virkelig elsker sin mintgrønne blondejakke, er der nærmest ingen grænser for, hvor ofte man kan have den på. Heller ikke når ærmerne ikke længere er lange men trekvart.

    Når de bliver så store, at de selv vælger tøj om morgenen, kan kærlighed godt være økonomisk 😉

    1. Meget hørt. Jeg har lige skulle bruge lidt tid på at lære det, fordi det for Anton altid kun har handlet om komfort; det, jeg ikke kunne få ham i, forstod jeg godt, hvorfor han fravalgte. At det f.eks. er ubehageligt at klatre og hoppe og springe i jeans. Men Frida har siden hun var stor nok til at give udtryk for det, været HELT tydelig i, hvad hun vil have på og ikke have på – og her er komfort åbentbart ofte sekundært. Det var simpelthen så stor en fornøjelse at kunne lade hende vælge og se, hvor glad, det gjorde hende <3

  3. Gider du ikke lave en opfølgning på hvordan du ryddede op (og ud! ikke mindst) med Anton? Mine unger er deciderede hoardere som genforelsker sig i ALT deres legetøj, når de ser det, fuldstændig uagtet at de ikke har brugt det i flere år.

    1. Nu ved jeg ikke, hvor gamle dine børn er, men det er her i huset også noget, jeg først har kunne gøre inden for det sidste år. Ellers har jeg smuglet ud med teknikker, der ville få mexicanske druglords til at bede mig holde oplæg for deres kurerer, hvis de så det.

      Men jeg tror måske, at nøglen til succes her var en kombination af flere ting. Dels at vi tog det hele på én gang. Der blev det alligevel tydeligt for ham, HVOR mange sværd, han havde, og så var det nemmere at pege dem ud, han ikke bruger mere. Dels købte han faktisk også argumentet om, at hvis der skulle være plads til både de kommende gaver, og til at lege på, så var han nødt til at slippe noget af det, han havde. Og endelig oplevede jeg også, at det måske gjorde det nemmere for ham at sende noget ud og videre, fordi han fik lov at beholde det, han selv ville, no questions asked. F.eks. sagde han farvel til 5 sværd og økser, som jeg aldrig ville have troet, han ville give slip på, mens han gerne ville beholde en toiletrulle, han har malet blå (…?).

      Jeg ved overhovedet ikke, om ovenstående kan bruges, men ellers kender jeg flere, der har haft held med “1 ind – 1 ud”. Problemet med dén model er bare, at det først er når man står med det nye legetøj, man kan praktisere den, og lige i juledagene er jeg ikke rigtigt i gear til at skulle køre totaloprydning af værelser.

  4. Søde Frida, kan se hende for mig. Mine børn er vistnogenlunde jævnaldrende med dine og min datter elsker HM. Måske du ved det, men hvis du kommer med en pose brugt tøj, standen er underordnet (jeg sorterer det hullede og plettede fra hertil) så får du 15% på dit køb :0).

    Jeg holder meget af din refleksion og tilgang til tingene, og kunne helt vildt godt tænke mig at høre din tilgang til skærmtid, spilletid….

    Jeg synes drengene i den alder ( i hvertfald min dreng ) er skræmmende optaget af det, og har svært ved at aktivere ham til andet. Måske han skal have nogle sværd ;0)

    1. Tak for info – jeg er så heldig, at nogen har skrevet det herinde før, men jeg glemte det simpelthen, da vi skulle afsted, og så er man jo lige langt:-D

      Jeg gik igang med at skrive lidt om mine børn og skærme, men jeg er kun halvvejs, og det allerede alt for langt, så jeg konverterer det til et indlæg, der kommer op enten i den her uge eller i starten af næste:)

      Rigtig god dag til dig, og tak fordi du læser med <3

  5. Et lille pip i fht sko; hvis det er lædersko kan de blokkens op til 2 størrelser større hos en skomager. Der ligger en fantastisk skomager på Gammel Kongevej på Frederiksberg som har redet min skogadarobe for sølle 35 kr pr par her efter barn nr 2 ❤️

Skriv et svar til Thilde Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.