M2019, uge 37

(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Haft et par dl. dip til overs, som jeg først på ugen lavede til nogle grøntsagsstave. Jeg kan ikke huske, hvor jeg købte creme fraichen, men man kunne i butikken ikke få mindre end 1/2 liter, når det skulle være 5%’s versionen. Det ved jeg på forhånd godt, at jeg ikke kan nå at spise, men fordi #septemberstress har jeg ikke fået det smidt i fryseren. Til gengæld har jeg længe tænkt, at jeg ville prøve at lave tunfrikadeller, og det foresvævede mig, at der i nogle af de opskrifter jeg har set, skulle relativt meget creme fraiche i, så efter lidt higen og søgen fandt jeg den her opskrift, og de blev virkelig gode.

2.

Ryddet op i børnenes tøjskabe, og kasserne med arvetøj, og ligesom sidst var det den hårde hånd, jeg satte på opgaven. 

I takt med, at børnene bliver større, arver vi mindre og mindre tøj, simpelthen fordi store børn kan passe deres tøjet i længere tid, og det dermed bliver langt mere slidt, end når de er små.

Jeg har de sidste mange år haft 6 store kasser med arvetøj, som jeg gennemgår hver gang, jeg rydder op i tøjskabene, men efter oprydningen i denne uge er jeg nede på to små stabel-kasser pr. barn, hvilket er virkelig rart. Dels er det meget nemmere at holde øje med, at man får hentet tøjet frem, når størrelser og årstid passer sammen (for en str. 128 er ikke nødvendigvis en str. 128 – og slet ikke, når den har været vasket), dels har det givet ret meget ekstra plads, og endelig er begge børn ved at være så bevidste om, hvad de gerne vil have på, at der ikke er grund til at sidde på tøj, som vi ikke får glæde af.

Jeg har været umådelig taknemmelig over alt det tøj, vi har fået, og det har sparet os for MANGE penge gennem årene. Men det tager også meget plads, og når det er noget, man modtager over 4-5 år er der simpelthen også noget, man glemmer, man har. Vi snakkede om det i kommentarfeltet til det her indlæg; det her med ikke at sige ja tak til en vinterjakke, hvis vi har én i forvejen, men det princip til trods, havde jeg ikke færre end 9 overtrækstrøjer, windbreakere og vinterjakker til Frida til den kommende sæson. Jeg lagde det i stakke, og så fik hun lov at vælge 1-2 af hver slags, og resten har vi kørt til genbrug, fordi det jo også er nu, andre børn derude kan få glæde af det. 

Der er også detaljen med, at tøjets stand bliver vurderet ud fra den stak, det kommer i, så når jeg modtager en pose usorteret tøj, så er det måske i første omgang 1/3, der er for slidt og forvasket til hverdagsbrug. Men når jeg så finder alt arvetøjet frem, så er det pludselig en ny 1/3, som – sammenholdt med det andet – er godt slidt. Det betyder, at det, der nu ligger i skabene, er lækkert og pænt, og det er en god fornemmelse.

Jeg har kørt 10 poser tøj til genbrug, og det sværeste tøj at skille sig af med, var faktisk det, som mormor selv har syet/strikket. Den nostalgiske værdi er bare svær at være nøgtern omkring.

Jeg afleverede det hele til Røde Kors, fordi de, da jeg kontaktede de forskellige nødhjælpsorganisationer, som de eneste meldte tilbage, at de kan bruge revl og krat. Både det hullede, det beskidte og det, der lugter. Derfor har jeg gjort det til en vane, at det er dem, jeg bruger, når tøjet er af blandet stand, for så kan de tage det, der er brug for som tøj/det, de vurderer, de kan sælge, og lave møbelpolstring og twist af resten. På den måde tænker jeg, at tøjet bliver brugt lige præcis dér, hvor det gør mest gavn. 

3.

Solgt 5 par bukser af Antons for 100 kr. i alt – og det er stort set det eneste, jeg har solgt i denne omgang. Min erfaring er, at det ofte er nemt at komme af med mange stykker af samme slags tøj i samme størrelse, så det tip vil jeg bare lige give videre. 

4.

Foreslået i venindegruppen, at vi i julegave giver hinanden en tur til noget hekse-relateret i stedet for en ting. For helt ærligt, så mangler jeg ikke flere øreringe eller tørklæder, vi har testet og droppet det med at tage ud at spise sammen, og vi ender altid med at have lidt stress over at få gaverne udvekslet.

På den her måde bliver det noget, vi gør sammen, og det bliver i hvert fald en gave, vi husker, uanset om vi ender hos en håndlæser, en clairvoyant eller lignende (anbefalinger modtages i øvrigt med kyshånd).

Published by

15 Replies to “M2019, uge 37

    1. Ja da😊 Men primært til brug i suppe, tærte, sauce eller bagværk. Konsistensen bliver en smule påvirket, så det fungerer ikke som alm cf, når det har været frosset; slet ikke i light versionen, som indeholder mere vand end den fuldfede. Men i mad og bagværk kan det sagtens bruges😊

  1. Fun fact: På min kærestes job får de poser med gammelt tøj fra genbrug, som er klippet op og kan bruges til klude. Det synes jeg er smart, fordi de skærer et helt led af ved ikke at købe klude til at tørre fingre i og smide ud, men i stedet bruger noget som alligevel var på vej i skraldespanden.

  2. Jeg ved ikke om H&M stadig tager imod genbrugstøj, men de tager (tog) i hvert fald imod det hele uanset tilstand og til gengæld fik man en 15-20 procents rabatkupon. Tøjet blev brugt til forskellige velgørende formål.

    1. Den her har vi snakket RIGTIG meget om i omgangskredsen.

      Som udgangspunkt synes jeg, at ideen er god. Jeg har for længst gjort op med mig selv, at jeg ikke er for fin til at købe tøj i H&M, og også, at det trods alt er bedre, at man har en grøn profil, fordi det er god reklame, end slet ikke at have en.

      Jeg har gjort, hvad jeg kunne for at læse op på, hvad de forskellige virksomheder gør med tøjet, og den bedste artikel, jeg har fundet er den her:

      http://bedremode.nu/sandheden-omkring-det-toej-du-donerer/

      Som man kan læse, er der ingen af spillerne, der går helt altruisk til værks, men når jeg vælger Røde Kors frem for H&M, så handler det om flere ting.

      
Dels at der, helt lavpraktisk, går en større procentdel af pengene, der tjenes på tøjet, til nødhjælp.

      Dels at det trods alt nedsætter den samlede produktion, for selvom en flyverdragt bliver solgt i Rumænien og ikke foræret væk, så er det stadig en flyverdragt, der ikke skal produceres fra ny, men hvor det tøj, der én gang er produceret (og har kostet på CO2-kontoen) bliver brugt, i stedet for at belaste yderligere med produktion af én mere.

      Dels synes jeg aldrig, at vi helt fik fulgt op på afbrænding af tøj, som blev afdækket af Operation X.

      Dels tænker jeg, at når jeg afleverer til Røde Kors, så er der en del af tøjet, der bliver solgt her i DK, og dermed mindre, der skal transporteres ud af landet. Jeg har ikke fundet noget på, hvad H&M giver tøjet til, andet end en artikel, der skriver, at tøjet bliver kørt til Tyskland og sorteret. Det er i småtingsafdeleingen, men stadig.

      
Og endelig føler jeg, at det bliver lidt kontraproduktivt, at skabe mer-forbrug, når man forsøger at downsize. Den her står 100% for egen regning, for som skrevet, køber jeg også tøj i H&M – men kun, når vi mangler noget. Men når man afleverer tøjet, så er man der jo alligevel. Og nu får man jo rabat, så så kan man jo ligeså godt lige nappe den her med…

      Jeg ved godt, at ikke alle fungerer sådan, men det gør jeg beklageligvis, så derfor forsøger jeg at undgå at blive trukket ind i butikken:)

      Jeg håber, jeg får skrevet det her, så det ikke føles som et angreb på dig og din kommentar, for det er det virkelig, virkelig ikke <3

      1. Jeg læser det på ingen måde som et angreb – du har bestemt læst op på og sat dig meget mere ind i det end mig, så det giver rigtig god mening. Jeg vil bestemt også helst støtte lokalt – jeg har bare ikke vidst, at man kunne aflevere tøj, der er gået i stykker til genbrug før, men jeg vil da bestemt også hellere give det til Røde Kors end H&M, hvis det alligevel skal hele vejen til Tyskland. Og ja, hele den sag med tøjbrændingen fik jeg heller aldrig sat mig ordentlig ind i. Må vidst støve et par artikler op ved lejlighed 🙂

  3. Det her indlæg kommer så belejligt! Jeg kan huske, at du tidligere lavede en grundig undersøgelse af, hvor det var bedst at aflevere meget brugt/slidt tøj (noget jeg selv er for doven til). Ikke desto mindre vil jeg ikke give det til nogen, som ikke efterfølgende bruger det til noget fornuftigt! Kan bliver helt dårlig ved tanken om, at det bliver smidt ud, når man tænker på, hvad det har kostet af ressourcer at producere det.

    Så nu ved jeg, hvor jeg skal køre gamle strømper, undertrøjer og den slags hen (altså det tager det også ikke)?
    Har hørt man også bruger det i bamser, bilsæder og den slags, men kender ikke nogen der er beskæftiget indenfor det felt 🙂

    Tak for altid gode indlæg! Godt du fortsatte med den her type også. Bliver altid inspireret selvom jeg gips har været “med på vognen” i nogle år nu.

    1. Skønt at høre! Og jo – de tager det hele. Min forespørgsel i sin tid kom af, at jeg havde fået et par poser, som lugtede af “loft” og som uanset hvor meget jeg luftede, vaske og iblødsatte dem, ikke holdt op med at lugte. De andre nødhjælpsorganisationer skrev, at de meget gerne ville være fri, fordi de kørte stort set alt i store bundter til de tidligere østlande, og de havde oplevet, at tøj, der lugtede, ødelagde hele vognlæs, fordi alt tøjet blev usælgeligt. Men Røde Kors er iskolde. De napper det hele, både det, der lugter, bukserne, der er pletter på og fulde af huller og de tre ensomme sokker, man har opgivet at finde kærester til.

      Tak fordi du skriver. Det betyder faktisk ret meget, at der lige bliver meldt ind fra “modtagersiden” så jeg ikke bare sidder med fornemmelsen af at skrive til Det Store Ingenting <3

  4. Jeg sorterer alt mine ungers tøj og sko efterhånden som det bliver for småt. Det af min datters tøj, som er pænt og uden pletter osv får min kusine, som har en datter, som er et år yngre end min pige. Drengenes tøj ryger til genbrug. Meget af det var brugt da vi fik det og det er under alle omstændigheder totalt smadret. Så har jeg en boks, som jeg smider det i, sammen med alt det af mit eget og min mands tøj og sko, som af den ene eller anden grund ikke bliver brugt mere. Når boksen er fuld hælder jeg det hele i en stor affaldssæk, som jeg kører i en Røde Kors container. Det giver så god mening for mig og det kræver virkelig en minimal indsats.

    Jeg har SÅ svært ved at aflevere de ting jeg har strikket selv hvis de stadig er brugbare. Der ligger så mange timer og så meget kærlighed i det tøj. Jeg strikkede en del i str pixi da jeg var gravid med min datter. Det har jeg gemt så hun kan bruge det som dukketøj når hun bliver lidt større.

    1. Jeg tror, som du også skriver, at det vigtigste er at have en eller anden form for rutine omkring det; at man gør det let for sig selv at sortere og skille sig af med. Jeg har også en kasse i bryggerset, som jeg bare hælder i løbende, når jeg tager tøj af vaskestativet, og kan se, at det er for småt eller er blevet hullet og grimt. Så sorterer jeg, når kassen er fyldt, så det, der ikke kan sælges, ryger til Røde Kors. Vi har ingen oplagte aftagere i omgangskredsen, så her er det enten salg eller genbrug. Jeg gider ikke flytte rundt på to bluser, mens jeg venter på, at de bliver solgt, så efterhånden er det kun, når jeg har de helt store oprydninger, hvor det er en hel størrelse, jeg skal have ud af skabet, eller hvis der er tale om mærkevarer eller større ting, at det får et skud på Marketplace.

      Hjemmelavet tøj, og deres babytøj sidder lige i følelserne. Jeg har også været nødt til at gemme det meste af Antons tøj i størrelse 44. På plussiden fylder det jo ikke meget….

  5. I forhold til håndlæsning kan jeg anbefale Kirstine Hedrup. Hun er virkelig skøn:o) Du kan finde hende på Facebook.

  6. Hej Linda, ved du om det gælder alle Røde Kors butikker? For jeg fik lidt voksenskældud, da jeg spurgte i min lokale Røde Kors om de ville modtage en pose med tøj, der havde pletter og huller. De to damer blev nærmest lidt fornærmede over, at jeg spurgte, og jeg blev sendt ud af døren med en formaning om, at det måtte jeg selv smide ud. Jeg blev så paf, at jeg tog mit gode tøj (og det plettede) og marcherede ud af butikken. Jeg havde faktisk en masse andet, som var i god stand. Det fik Frelsens hær så i stedet,😀

    1. Hej Susanne.

      Jeg skrev i sin tid til organisationen, og svaret fra dem var helt klart, at Røde Kors med glæde tager imod det hele, så de to sure damer tager fejl. Når det er sagt, så smider jeg altid mine ting i en tøjcontainer, netop fordi jeg tænker, at det nok sparer en arbejdsgang (at tøjet skal sende fra butikken og til .. fabrikken? Det store rivejern?) Jeg er så heldig, at vi bor ret tæt på genbrugsstationen, og der står der containerne fra Frelsens Hær og Røde Kors side om side. Det betyder, at jeg giver det, jeg er det mindste i tvivl om til Røde Kors, fordi jeg så tænker, at de vurderer, om der er mangel på flyverdragter i de områder, de sælger/sender tøj til, og at barren dermed ikke er så høj, eller om der er rigeligt, og de derfor har mere glæde af en slidt flyverdragt som møbelpolstring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.