M2019, uge 20

(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge: 

1.

har jeg fået solgt Fridas aflagte tøj, som jeg skrev om i sidste uge. Jeg lagde det hele op som en tøjpakke til 150 kr. men kun en enkelt skrev på det, og hun vendte aldrig tilbage. 

Derfor lagde jeg det op igen, men adskilt. Gamacher for sig (10 kr. pr. par/7 for 50) bluser for sig (10 kr. stk/9 for 60) osv., hvilket tog 20 sekunder, fordi billederne var taget. En køber skrev på to af tingene, og endte med at købe 3/4 af det, jeg havde til salg – til en samlet pris af 175 kr. (Hun fik selvfølgelig resten med gratis). 

Når jeg sorterer tøj, er der altid noget, jeg ikke sætter til salg. En bluse med en lille plet, et par vinterstøvler, der er fine, men en smule falmede osv. Jeg vil ikke lægge det op uden at skrive, hvordan standen reelt er, og jeg ville ikke selv købe noget med så mange disclaimere. Derfor er jeg begyndt at samle det i en bunke for sig, og når så jeg sælger det, jeg har sat til salg, spørger jeg, om køberne vil have det andet med gratis. Vi kan ikke bruge det mere, og folk bliver altid virkelig glade, fordi det reelt ikke er i dårligere stand end det, man normalt giver sine børn på. (Jeg mener, der er vel ingen af os, der smider en børnebluse ud, fordi den har en is-plet på ærmet på størrelse med en panodil, der ikke vil gå af i vask?)

Det er en god måde at få det ud af døren på, synes jeg, og jeg kan efterhånden se, at der er gengangere blandt køberne, der aftager tøjet.

Fordi jeg ofte hører, at folk synes, det kan være svært at vurdere, hvad man skal sælge aflagt børnetøj for, skriver jeg lige, hvad denne tøjpakke bestod af:

4 langærmede bluser

1 kjole

8 t-shirts

5 par 3/4 gamacher

2 par lange gamacher

5 par strømpebukser

2 joggingsæt 

Og så fik hun et par vinterstøvler med oveni. 

Så nu er her pænt ryddet op, en anden har glæde af tingene, og selvom nogen vil synes, at tingene er solgt for billigt, vil jeg bare stadig nævne, at 175 kr. samlet bedre kan mærkes, end 30 kr. her, og 20  kr. der, og jeg slap af med hele stakken på under en uge.

2.

er jeg begyndt at øve “hvor meget kan jeg spise” med børnene, inden jeg varmer maden/øser op/tager ud af fryseren, for at hjælpe dem med at få en fornemmelse af, hvor sultne de reelt er. 

Det er ikke alle retter og fødevarer, der er egnede til det, og der er selvfølgelig forskel på dagsformen, men stille og roligt begynder de at få en fornemmelse af, hvor mange kødboller, de hver især kan spise, hvor mange skiver brød, der er plads til i maven osv.

3.

har jeg fået en stak Royal Copenhagen tallerkner af min mor, som alle har små skår slået af kanterne. Det fik mig til at tænke over, hvor meget, der er sket med mit syn på ting. For hvor jeg for 3 år siden ville have klassificeret de her tallerkner som affald, så har jeg i dag ingen skrupler ved at bruge dem. Tværtimod synes jeg næsten, at det er rart, at vi har ting, vi ikke er bange for at bruge, og særligt så længe børnene ikke er større, og der jævnligt ryger en kop eller en skål på gulvet (- som det 9 ud af 10 gange er mig, der smadrer, men lige her synes jeg godt, de kan tage én for holdet). Og Frida synes, at det er de fineste tallerkner, hun nogensinde har set 💙

Published by

6 Replies to “M2019, uge 20

    1. Jeg bruger Marketplace på FB, fordi den er sat op til automatisk at foreslå, at dit opslag også lægges op i de lokale køb/salg-grupper, du er medlem af. Det betyder, at jeg med ét klik får min annonce lagt op i 5 forskellige grupper.

      Min oplevelse er, at det nemmest at sælge de “små ting” i nærområdet, fordi det ikke giver mening at købe 3 par leggings til 30 kr. hvis der kommer 40 kr. i porto oveni.

      Og så har jeg helt fra starten besluttet, at jeg stoler på de mennesker, der køber af mig. Så når de har skrevet, at de gerne vil købe, så spørger jeg, hvornår de gerne vil hente, og så lægger jeg det ud i min cykelkurv, og skriver, at de bare kan betale, når de har set varen – og at der ingen sure miner er, hvis det alligevel ikke var det, de var på jagt efter. Jeg har første gang til gode, at nogen lader det ligge eller undlader at betale, jeg har tilfredse “kunder”, fordi ingen føler sig snydt, og jeg slipper for alt det bøvl med at koordinere afhentning:)

  1. Jeg har også solgt alt muligt lige fra legetøj over havemøbler, cykler til et køleskab og bare stillet det frem og sagt at køber kunne overføre, når det var hentet. Det har fungeret upåklageligt – også her på Amager😊
    Dit råd om hele tiden at huske hvad man selv ville give for tingene i forbindelse med prissætning har jeg i øvrigt brugt flittigt – og det er altså federe at slippe af med tingene hurtigt end at skulle bruge lang tid på at have det stående klar til salg.

    1. Det var også en øjenåbner for mig, da jeg kom til at tænke over det, men det kræver lidt øvelse at slippe ideen om, at “jeg gav jo selv xxx kr. for det!” Men hvor er det dejligt, når man kan se, at tingene så faktisk ofte bliver solgt.

      Tak for input om Amager – jeg tænkte faktisk selv, da jeg skrev indlægget, om det mon var fordi, jeg bor, hvor jeg gør, at den løsning kunne lade sig gøre, så det er helt perfekt, at du lige melder ind:)

  2. Hold nu op hvor jeg savner en ordentlig onlinemarkedsplatform på det svenske marked 🙁 Vi står overfor en flytning, og jeg står nu igen med dilemmaet om hvorvidt mine ting er “værd” at lægge op online fordi det kræver dræbende meget tid at klikke sig igennem 3 siders valg af underkategorier (!) for at lægge en vare til salg. Det meste ryger derfor til genbrug. Og jeg slæber så stadig rundt på mine voksenrulleskøjter og min mands enorme samling af retrobørnetøj fra 70’erne, der er i alt alt for god stand til genbrugen.

    Sorry. Det var bare et hjertesuk.

    1. Det lyder godt nok også træls! Er fb-marketplace ikke en ting i Sverige?

      Og så ved jeg ikke, om der er forskel på Danmark og Sverige, men min egen oplevelse har været, at der kan være meget tid at spare, hvis man bruger en app, frem for at lægge op fra en computer. Både Tradono, DBA og Gul & Gratis herhjemme er i hvert fald super brugervenlige i mobiludgaverne. Men hvis ikke det er tilfældet oppe nordpå, så kan jeg filenfløjteme godt forstå, du synes, det er træls:(

Skriv et svar til Linda Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.