M2019, uge 19

(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg: 

1. 

haft et par dage i træk, hvor jeg ikke kunne nå ud at handle. Da jeg skulle smøre madpakke til mig selv til 3. dagen, synes jeg ikke, jeg havde noget som helst brugbart i køleskabet, så jeg havde egentlig besluttet, at så måtte jeg købe noget i kantinen på tolkestedet. Men fordi jeg skulle være afsted i små 11 timer, og det derfor ikke bare var frokost, jeg skulle købe, blev jeg alligevel ramt af ‘ej, det må sgu da kunne lade sig gøre?’, og efter at have vredet både hjerne og køleskab, drog jeg dagen efter ud i verden med: 

*Et glas overnight oats (havregryn og en halv, terminal banan, rørt op med en sjat yoghurt, som havde trukket natten over), toppet med en rest mandler.

*En pizzasnegl af børnenes, som var til overs fra aftensmaden, og som var på vej i skraldespanden, men blev benådet i sidste øjeblik.

*En bøtte pastasalat, bestående af de sidste par skefulde salat (se pkt. 4), som også lænede sig op af en bortvisning, men som blandet med lidt dressing og friskkogt pasta fik en revival, der var Madonna værdig. På en hylde fandt jeg nogle syltede chilier, jeg havde glemt alt om, som jeg hakkede og smed i, og slutresultatet var den bedste pastasalat, jeg nogensinde har fået, som jeg aldrig, aldrig, aldrig vil kunne lave igen. 

Ville jeg gide at have så meget arbejde ud af at smøre madpakke hver dag? Nix. Volumenmæssigt var det også en lidt hidsig madpakke, både i tasken og i maven. Men for en enkelt gang om at gøre var det ret tilfredsstillende, at jeg fandt en løsning, og dermed slap for at købe mad i kantinen, som på det pågældende tolkested er hårrejsende dyr og primært sælger ting, der er kogt i olie.

2.

taget billeder af det sommertøj, jeg har sorteret fra i Fridas skab, så jeg den kommende uge kan bruge ledige øjeblikke til at sætte det til salg. 

Som tidligere nævnt tager jeg billederne i godt lys og sorteret efter genstand, så jeg har et billede med alle bukserne, et billede med alle bluserne osv. På den måde kan jeg både prøve at sælge det som en tøjpakke, men kan også lægge de enkelte billeder op og sælge tøjet for f.eks. 10 kr. pr. stk/7 for 50. 

3.

fået den åbenbaring, at det er meget svært at smage forskel på koldskål og drikke-yoghurt. Frida ELSKER sidstnævnte, men det er afsindig dyrt, og det sælges ofte i halv-liters-flasker, hvilket er alt for meget til sådan en lille mave. I stedet har jeg købt en liter koldskål, og hældt det på de små glasflasker fra Froosh (ikke spons), og givet hende sådan én med i frugtposen. En liter koldskål rækker til en uge, og på bud kan man finde den til ca. 10 kr. 

4.

opdaget, at det er smart at opbevare de lidt mere sarte grøntsager for sig, når jeg laver salat til ugen. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg skrev om det her, men jeg snitter hver søndag en KÆMPE skål salat, som kan række 4-5 dage. Ville jeg hellere have det, helt friskt? Ja. Ville jeg nogensinde få salat, hvis jeg satsede på at nå at snitte det i ulvetimen i løbet af ugen? Nej. Kæmpe skål søndag it is. 

Jeg tænker over at vælge grøntsager, der kan tåle at stå i køleskabet uden at blive alt for kedelige, f.eks. salat, kål, gulerødder, sugarsnaps, forårsløg og snackpeber (som af en eller anden grund holder sig bedre end alm. peberfrugt). Men somme tider er det meget fedt med lidt afveksling, så jeg har flere gange smidt tomater, peberfrugt osv. i. Problemet er bare, at de grøntsager bliver *så* trælse i løbet af et par dage, og det ødelægger faktisk hele salaten.

Derfor er jeg nu begyndt at opbevare disse i særskilte bøtter i køleren, så de stadig er skåret og kan smides på med det samme, men uden at salatens levetid forkortes. Hvis det kniber at nå at spise dem, kan jeg varmt, varmt anbefale at vende den slags grøntsager med et glas salsa (som jeg derfor altid har i skabet, just in case). En færdigkøbt salsa, blandet med triste tomater, pinlige peberfrugter og melankolske majs, kommer til at smage som noget, man har hjembragt fra en lokal restaurant i Mexico, hvor det nænsomt er håndskåret og blandet af en 9. generations, indfødt abuela.

Published by

6 Replies to “M2019, uge 19

  1. Kender du tricket med våd køkkenrulle? et blad fra køkkenrullen skyldes under den kolde hane, vrides og foldes forsigtigt ud igen så det kun er lidt fugtigt – ikke vådt, lægges henover det snittede, låg på skålen og i køleskabet. Det holder grøntsager mere friske synes jeg og snitfladerne bliver ikke så triste.

    1. Nej, faktisk ikke, men jeg sidder lige og tænker på, om man mon ikke kan gøre det med bagepapir? Fordi det ikke tørrer op på samme måde? (Eller gør det?) Jeg bruger det somme tider, når jeg steger kylling i ovnen; så krammer jeg et stykke bagepapir under hanen og pakker omkring. Det holder på fugten.

      Uanset: Jeg prøver det – tak for ideen:)

  2. Foodprepping er jo en hel disciplin! Her er det mest kun kål jeg snitter på forhånd, men også skyllet salat i store mængder (og som Pernille skriver: et stykke køkkenrulle lagt ved), og så tilberedte grøntsager. Fx aubergine, peberfrugt, champignon og squash bagt hårdt i ovnen, eller lynsyltede rødløg. Sammen med en blok feta (der også holder hele ugen) og et godt udvalg af nødder og kerner, så er det let og megalækkert at pakke dagens salat fra egen salatbar, sammen med evt rester fra aftensmaden 😋
    Ift salg af ting, er jeg efterhånden kommet i modsat utjekket grøft, hvor jeg bare aldrig får sat alle de aflagte sager til salg. Så mit minimalismetip er her, at erkende dovenskaben og køre tingene direkte til genbrug. For selvom jeg godt kunne bruge pengene, så stresser det mere end det gavner at beholde tingene, der aldrig kommer videre..,

    1. Jeg er 400% enig med dig; videre med skidtet. Jeg har selv lige haft en periode, hvor jeg ikke har fået sat ting til salg, men i stedet har kørt dem til genbrug, fordi jeg godt kunne se, at jeg ikke havde den fornødne tid, men jeg tror egentlig, at det er rigtig fint at holde flow’et? At man bliver ved med at holde fast i oprydningsdelen, og med at forholde sig til det, man sorterer fra, så man får gjort noget med det og ved det. Så længe man holder den rytme, er det jo fint nok, at det somme tider er det ene, og somme tider det andet man gør; uanset hvad, så slipper man for, at det hober sig op og bliver overvældende og uoverskueligt.

  3. Et andet tip: Jeg laver drikkeyoghurt ved at blande halv pærebananyoghurt og halv mælk (og måske et nip vaniljesukker) i en lille flaske og ryste den.

    1. Det er en virkelig god ide! Så er det også mulighed for at køre lidt forskellig smagsvarianter. Tak <3

Skriv et svar til Anne Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.