(Læs forklaringen på M2018-konceptet her)
I den forgangne uge har jeg:
1)
Lavet en aftale med min veninde, som har en søn, der er jævnaldrende med Anton. Vi har indtil nu givet hinandens børn gaver i forbindelse med fødselsdage, men da vi begge har kalendre, der ind i mellem tipper til den tunge side, går der somme tider 3-4 uger fra børnene har fødselsdag, til de får overrakt gaverne. Da min veninde for en måneds tid siden foreslog, at vi i stedet begyndte at lave noget med børnene, når de har fødselsdag, i stedet for at give gaver, syntes jeg derfor, det gav god mening, og jeg har den på listen her, fordi det føles rigtigt at stoppe op og forholde sig til noget, vi bare plejer at gøre, og vælge en løsning, der skaber glæde og har betydning.
(Også fordi der sker noget, i takt med at børnene bliver ældre. Så længe de er små, er de bare små forlængelser af vores venner og vores relation til hinanden, men efterhånden som de vokser, bliver de små, selvstændige væsner, og min egen oplevelse er, at relationen ofte genfinder sit oprindelige udtryk, hvor det er de voksne, der har med hinanden at gøre, og man derfor ikke kender hinandens børn helt så indgående mere. Når dét sker, bliver det svært at købe meningsfyldte gaver, men samtidig ligger der også uforholdsmæssig megen signalværdi i at sige: “Jeg synes, vi skal stoppe med at give børnene gaver” (Det er ikke dig, det er mig.) At konvertere ordningen til at lave noget hyggeligt, synes jeg er tæt på genialt, fordi den model også levner plads til, at der kan være perioder, hvor man ikke får set hinanden, uden at man derfor sidder og bliver i tvivl om, om nogen bringes i forlegenhed, hvis man køber/skipper en gave, når vejene krydses igen.)
Vores aftale blev, at vi i dag, fredag, skulle ud at bowle – hvilket er et tegn på, hvor langt jeg vil gå for mine børn, for bowling ligger lige under ‘cirkus’ og ‘Lalandia’ på listen over ting, der får min ja-sombrero til at forvandle sig til en kalot.
2)
Takket være en anden venindes tag på fb, fundet bowling som sweetdeal, og dermed fået 2 timer for 99 kroner, hvilket immervæk er en bedre aftale end de 275 kr. for en time, som jeg i første omgang havde booket til os.
3)
Modtaget et sygeafbud fra min veninde, hvilket betød, at jeg i morges skulle beslutte, om vi skulle tage afsted alene/med et sæt stand-in’s, eller gemme billetten og udskyde turen. Jeg valgte det første, fordi jeg efterhånden har lært, at ting og oplevelser først får værdi, når de bruges, og selvom alle intentioner er til stede, kunne vi sagtens risikere at kommet til at flytte rundt på værdibeviset, indtil det blev for gammelt, og jeg dermed havde smidt 100 kr. ud af vinduet. Fuglen i hånden, og alt det jazz.
4)
Tænkt over, hvad jeg gør, når vi om en måned er igennem 2018, og dermed har fulgt M2018-konceptet til dørs.
Jeg har ikke lyst til at slippe formatet, men jeg kan ikke helt finde ud af, hvad der giver mest mening; om jeg skal lave et indlæg pr. måned i stedet, eller om jeg skal fortsætte med at poste en gang om ugen.
Jeg er jo ikke helt så ny i gamet mere, som jeg var, og derfor spekulerer jeg på, om det stadig føles overførbart, og om det stadig inspirerer til at gøre bare et eller andet, selvom man lever et andet liv, end jeg gør? Eller om jeg er blevet en af dem, som er kommet så mange skridt foran på stien, at man på forhånd opgiver at følge med?
Hvis jeg kører videre med ugemodellen vil det stille og roligt komme til at ligne Janes Frugal Friday mere og mere, fordi der ikke bliver ved med at være nye afkroge af afsøge, og listen derfor mere bliver en slags repetition, der måske kan bruges som ide-bank til, hvad man selv kan gøre derhjemme.
Et indlæg om måneden vil kunne holde formatet fra nu, hvor det er nye ting, jeg afprøver/gør.
Jeg er i tvivl om, hvad den bedste løsning er, så hvis I har en holdning til emnet, vil jeg meget gerne høre den.
Rigtig god weekend.
Bare bliv ved alt det du orker. Jeg har først overskud til at flytte mig nu og vil så gerne med. Elsker disse indlæg… Nå ja og alt andet du skriver.
Jeg holder en plads til dig😊❤️
Selvom din situation er fuldstændig anderledes end min, har jeg fået enormt meget inspiration i m2018 indlæggene. Jeg har fået muget ud i tøjskabet og sat det til salg, skåret vores madspild drastisk ned, ryddet ud i fryseren og erkendt at jeg ikke behøver at have konserves nok til at brødføde en syv mands hær de første fire mdr af en eventuel 3. Verdenskrig….
Og hvor er det bare en befrielse at have genvundet overblikket…. næste skridt er at få brugt alle de gaveindpaknings-accessories jeg har skrabt sammen, her er der indført decideret købestop (Har en hel kasse stofbånd og gavemærker, hvor i der er flere elementer, jeg med sikkerhed ved er 10 år gamle……)
Det korte af det lange er, at jeg synes at du endelig skal blive ved, helst hver uge da det også er et af mine yndlings blogposts på en uge…
Men hvis du er bange for at du selv begynder at tærske langhalm, kunne konceptet evt ændres/krydres med læsernes bedste tips. (Tænker lidt a la samme koncept som hemmelighederne hos Miriams Blog, bortset fra at det ikke er hemmeligt… )
Håber vi kan holde den kørende i 2019 også!!
Hvor er det bare fedt at høre!! Det gør mig virkelig glad <3
Tak for alle dine tips, triks og tanker!! Inspireret af dig (eller vist en der kommenterede) er jeg begyndt at vaske hår med shampoo og balsam på en gang… Jeg har fået blod på tanden for igen at sælge mere ud på DBA… Og i dag da jeg skulle købe pakkekalender til arbejdet, tog jeg mig selv i at tænke “Hvad ville Blogsbjerg have gjort??”
Det kunne være sjovt hvis du vil lave en slags nytårsopfølgning med fx de punkter der har gjort størst forskel, dem du ikke rigtig fik fulgt op på, de bedste forslag fra kommentarfeltet m.m.
Jeg håber du fortsætter i en eller anden form, det er i hvert fald en fornøjelse at følge med:-)
Ren nysgerrighed – hvad endte du så med at gøre med pakkekalenderen? 😀
Bl.a julekaffe, the og marmelade. Ting som andre forhåbentlig reelt kan bruge, og som ikke bare kommer til at ligge i en skuffe (og vente på en eventuel ny pakkeleg af en art, hvor man kan give bras videre)😀
Hahaha – det vil jeg have trykt på en t-shirt:)
Jeg er i fuld gang med en opsamling til årets sidste uge (hvilket tager længere tid, end man lige skulle tro. Hvorfor skriver jeg så meget!?) så to sjæle, én tanke <3
Jeg ELSKER de her indlæg ! Min kæreste er med på en ret begrænset del af dem, men jeg synes de er fantastiske og inspirerende. Hvis du endelig vil skære ned (hvilket jeg ikke synes;-) ) kan du så ikke “nøjes” med hver anden uge?
Jeg prøver at finde en form på det, så vi kan holde hinanden til ilden det næste års tid også:)
Jeg elsker (også) dine M2018 indlæg og selvom jeg godt kan forstå, hvis du gerne vil skalere ned til månedligt, så stemmer jeg altså for en ugentlig “evaluering” – hvor gik det godt, og hvor må jeg bare sande, at det ikke var det værd/jeg bare er et menneske (lidt a la frugal friday hos Jane). For min skyld behøver det ikke være nye ting – gentagelse og påmindelse er godt, når en ny tænkning skal ind under huden 🙂
God ide at sætte de ting på listen, der ikke fungerede. De er der ikke hver uge, men det ville faktisk give mening at sætte dem på, når de opstår. Tak for ideen <3
Fortsæt, fortsæt, fortsæt! Jeg er først lige kommet med på linjen. Jeg er vild med din skrivestil, indhold og humor. Mere af det tak! Og jeg har endda slet ikke tid til at læse blogs (4 børn i alderen 0-7 år). Jeg læser KUN din og Janes blogs og synes i har noget forskelligt at byde på.
Hvis du med 4 børn under 8 kan finde tid til at læse, så må jeg sgu også kunne finde tid til at skrive:)
Jeg kan godt forstå du overvejer konceptet. Men please – ikke læg det helt i graven. Jeg elsker det også!!! 🙂
Hvis du snart kommer på besøg, lover jeg at fortsætte…. (Hvad? Troede du, jeg var hævet over afpresning?)
PS: Elsker din advents-“krans”<3
Jeg ofrer mig gerne 😉 sms følger!
Jeg elsker ugeformatet! Det er en god reminder, der er med til at holde bæredygtighed top of mind hos mig. Så bliv endelig ved – også selvom der kommer nogle gentagelser.
Noteret – tak for tilbagemelding <3
Fortsæt endelig. Bliver meget inspireret af disse indlæg
Dejligt at høre <3
Jeg kan godt forstå dine tanker, men jeg vil også savne dem. Håber du har nok til at fortsætte 🙂
Det lyder til, at folk er åbne for, at der kommer til at være lidt gentagelser og eventuelt et par nye små-ting, der kommer med på listen, og på den måde tænker jeg egentlig, at det fint kan rulle et år mere:)
Jeg er også rigtig glad for indlæggene men jeg bliver ikke kun inspireret af spare/miljø rådene men også alle de tanker der følger med. Pkt. Nr. Et er jo en helt generel vurdering af noget man plejer at gøre måske kan komme op til overvejelse. Og det er jeg lige så inspireret af hvis det giver mening? Altså de konkrete forandringer du har taget fat i den uge eller dit blik er faldet på. For mit vedkommende kunne det lige så vel være fokus på f.eks. nærvær ved at i havde prioriteret at se julekalender sammen, du havde fokuseret på at drikke en kop kaffe uden at gøre andet eller at i havde haft fokus på problematikken om at bryggerset altid roder og derfor havde lavet faste pladser til vintertøjet. Eller at i stod 15 min tidligere op for at se om det gav en bedre morgen. Gir det mening? Jeg er inspireret at din reflektioner i mod det liv i gerne vil leve. Jeg er ikke i samme økonomiske situation men derfor kan man jo godt bruge pengene fornuftigt. For mig handler det bare om meget mere end kun miljø og penge. Det behøver jo ikke være dig der har svarene. Nogle gange kan jeg herhjemme godt kigge på en problematik og tænke det ville jeg gøre anderledes men alligevel have svært ved at finde en god løsning.
Jamen, det bliver jeg så glad for at læse, for det er jo lige præcis det, der er meningen med indlæggene. Tak for tilbagemeldingen <3
Jeg har flere gange besøgt bloggen lørdag formiddag, lørdag eftermiddag og lørdag aften, hvis ugens indlæg først kom op sidst på dagen. Jatak, bliv endelig ved!!
Og så har jeg et spørgsmål til overvejelse hos dig og måske de klogere læsere: Jeg har to børn, og mange af legesagerne fra den store er gået i arv til nummer to. Nu har jeg to dilemmaer. En del af tingene har været meget fine og kan sælges brugt efter begge børn har brugt det. Hvis jeg sælger tingene skal pengene så gå i den stores sparebøsse eller må de ryge i den store fælles kasse? En anden ting er, at den lille virkelig dårligt kan mønstre julegaveønsker, og jeg har ikke lyst til at skrue kunstigt op for forbrug. Kan jeg tillade mig at give hende en børnekøkkenkniv, som den store fik (og ikke har brugt i et par år, da han godt kan bruge en rigtig kniv nu) – og i givet fald, skal jeg så smide noget i den stores sparebøsse?
Jeg elsker din blog, Linda. Og jeg er også ret pjattet med dine læsere. Det er fremragende, at vi kan se forskelligt på tingene og gøre det i en god tone 😊
Sikke da en fin kommentar – mange tak for den, Anne! <3
Jeg har lavet en regel om, at hvis jeg sælger legetøj, som et af børnene har fået i gave, så er pengene deres. Har jeg købt det til dem, går pengene i den store fælleskasse, som jo også var den, der i tidernes morgen betalte for legetøjet.
Begge mine børn får brugt legetøj i julegave i år, fordi det giver mig mulighed for at forære dem noget, der dels er i bedre kvalitet, end det, jeg ellers ville kunne købe, og dels også giver en bedre legeoplevelse (forhåbentlig) fordi der er råd til lidt mere af det. Om det er storebror eller et andet barn, der har brugt legetøj eller køkkenkniv før, synes jeg er underordnet, og min løsning ville nok være at gøre det, og så købe en lidt større gave til den store, så det stadig kom ham til gode, at jeg havde sparet nogle penge til den lille:)
God pointe – sådan bliver det faktisk. Han får en gigantisk æske LEGO. Den kommer nok til søsterens glæde om nogle år 😊
( – hvis hun kan vente så længe… haps)
Til Anne:
Altså her fik lillesøster sidste sommer storesøsters gamle løbecykel. Vi brugte tid med storesøster på at vaske den og gøre den fin osv. Her fik storesøster ikke noget. Til gengæld fik hun så her i sommer en ny (brugt) cykel fordi hun var blevet for stor til den anden og turen pludselig gik til skole hvor der var lidt længere.
Jeg prøver i virkeligheden at lære dem at det kan være en god ide at give noget videre og at det dels har en værdi i sig selv men også at det jo så betyder at man selv kan få noget når man har brug for det (og der er forskel på at have brug for og bare gerne ville have). Derfor går de fleste ting også i “fælleskassen/bærnekassen” når det bliver solgt. Også fordi det bliver svært at skelne..i princippet bliver det jo mere slidt hvis der er to der har brugt det og hvis det engang var den stores skal hun så have det vi kunne få for den der eller? Det er lidt anderledes. Det bliver ikke helt ens for de to. Den ældste får ikke så meget arvet tøj som den yngste osv. Vi prøver at finde en balance så ingen decideret bliver snydt..men ungerne har ikke (endnu) nævn eller undret sig over det. Og lillesøster var så glad for cykel..storesøster var glad for at give og så var den faktisk ikke længere. Jeg tænker det ville være anderledes hvis de var teenagere. Altså jeg tænker sagtens du kan give kniven(eller lade storebror gøre det)
Jeg prøver at lære mine det samme: At man får, når man mangler, og ikke fordi den anden har fået.
Det er en fantastisk idé. Jeg kom bare lige lidt for sent til at stjæle den. Storebror har fået lov at købe en My Little Pony til hende…
Jeg elsker i øvrigt også selv at få brugte gaver. Det er der desværre ikke så mange, der forstår 😊
Nej, det er godt nok vildt, hvor grænseoverskridende det er for nogle. Jeg vil så også strække mig så langt som til at sige, at det måske også kan kræve lidt mere koordination osv. at ønske sig brugt, fordi man jo ikke har muligheden for at bytte. Det kolliderer i hvert fald lidt med idealet, som nogle har, om at en ønskeseddel helst ikke skal være en bestillingsliste.
Jeg har en lang kommentar til dine spareindlæg, som jeg håber du kan bruge et eller andet fra, selv om den måske også er en lille smule irriterende. Here we go…:
Jeg er ikke fast læser men har gennem årene kigget forbi ofte, fordi jeg synes, det er sjovt at læse om dit familieliv. Jeg er selv alene med et, snart to børn, vi må være ca. lige gamle, derudover forestiller jeg mig vores liv er forskelligt på de fleste punkter. I starten sprang jeg over alle spareindlæggene, fordi jeg ikke syntes jeg kunne bruge det til noget, men senere blev jeg fanget. Fordi… åh, jeg håber ikke det kommer til at lyde ubehageligt, det fortjener du virkelig, virkelig ikke, men altså, for mig er det interessant, fordi jeg selv lever og altid har levet for langt, langt mindre, på et meget mere skrabet budget, har mange færre ting, meget mindre råderum – men aldrig nogensinde har følt mig fattig, og aldrig har følt den spændetrøje, du føler. Og jeg har simpelthen været så fascineret af at følge med i din kamp.
Jeg er både sindssygt imponeret over din tilgang, din vedholdenhed og også lidt skræmt af den kontrol og struktur, du føler, du bliver nødt til at opretholde, for at holde skuden oven vande, for jeg er selv et rodehoved, der aldrig har prøvet at lave en madplan. Og jeg tror måske, det lærer mig noget om menneskets overlevelsesevne lige så vel som menneskets helt åndssvage måde at gøre livet svært for sig selv. For hver måned læser jeg undrende om ting, du føler, du bliver nødt til at gøre/have/klare, helst i den ’rigtige’ version og ellers i en billigere, det har taget timer at skaffe, og hvor jeg selv ville tænkte pyt, det behøver vi ikke. Der er hele tiden en undertone af ’nok skal jeg spare, men min hårshampoo/parfumen/skyllemidlet/de rigtige farver/etc. – dét vil jeg altså ikke gå ned på’. Eller ’nok er det fint at købe brugt, men lige genbrugsbutikkerne i Esbjerg er under min værdighed’. Og det handler om identitet og værdighed, og det er så vigtigt at holde fast i sig selv og sin værdighed, så jeg forstår dig, samtidig med at jeg nogen gange får lyst til at råbe op, for hvorfor dog gøre det så svært…
Jeg ser en hæsblæsende kamp, og måske tolker jeg strabadserne forkert, måske er det slet ikke så hårdt for dig, som du af og til giver udtryk for, men jeg ser en kamp for et liv, som hele tiden er lidt uden for rækkevidde, hvor jeg selv hviler helt fint en socialklasse under.
Og muligvis er det dig der trækker det længste strå, for selv om jeg er helt ustresset og lykkelig, hvor vi er nu, så er situationen måske en anden om 15 år, hvor du for længst har betalt din gæld af og kan slappe af i middelklassen igen, og jeg selv stadig sidder på en freelance-løn svarende til en dobbelt SU og to store børn, som måske ikke synes, det stadigvæk er sjovt at vi bor tre på samme værelse. Og så kan det være, jeg kommer til at fortryde, jeg ikke stressede mere, hvem ved, ingenting er sort og hvidt. Og klart er det nemmere for mig af flere årsager, jeg bor i København, hvor man ikke kigger skævt til børn eller voksne i sjovt sammensat tøj, hvor man cykler rundt, hvor der er gratis-ting alle steder, jeg arbejder i kulturbranchen som er fyldt med andre halvfattige idealister, og jeg har altid haft en lille indtægt, så jeg har aldrig sat mig dyrt og har ikke brug for at opretholde noget, der er lige på grænsen. Så jeg fortjener ingen særlig ros, jeg har jo ikke gjort noget exceptionelt for at have det anderledes, jeg har aldrig prøvet at have mange penge.
Jeg kunne bare ønske for dig, at du fandt en tilgang til det, som var præget af mindre afsavn. På samme måde som jeg, kærligt ment, på den anden side efterhånden mistænker dig for at holde så meget af strukturen og kontrollen, at du måske føler en vis tryghed i at være netop der..? Men måske kan julemånedens tema være, hvordan man finder fred med for alvor at sætte niveauet lidt ned?
Det blev langt. Jeg håber ikke, det bliver taget som en provokation, eller at det gør dig i dårligt humør. Jeg synes, du er sej. Og for at svare dit oprindelige spørgsmål – hvis spareindlæggene fortsætter i 2019, begynder jeg nok at springe over dem igen 😉
Hej Signe.
Jeg har læst din kommentar flere gange nu, og jeg er oprigtigt i tvivl om, hvordan jeg skal besvare den. Måske nok fordi jeg ikke helt kan finde ud af, hvad dit formål med den er?
Der er mange ting, jeg har lyst til tage fat i, og jeg kan ikke vide, hvad du havde i tankerne, da du skrev den. På plussiden er det virkelig fint at høre om alternative måder at beskue livet på, og en del af din kommentar er et godt indspark til debatten om værdier og om, hvad der er vigtigt og hvorfor.
Men jeg tror ikke, at der er nogen, der synes, det er særlig rart at få at vide, at der sidder læsere, der læser, hvad man skriver, og opfatter det som:
“Der er hele tiden en undertone af ’nok skal jeg spare, men min hårshampoo/parfumen/skyllemidlet/de rigtige farver/etc. – dét vil jeg altså ikke gå ned på’. Eller ’nok er det fint at købe brugt, men lige genbrugsbutikkerne i Esbjerg er under min værdighed’”
Eller som opfatter bestræbelserne på at blive gældfri som et ønske om at tilhøre en anden social klasse, end den man gør.
Hvis det er det, du tolker af det, jeg skriver, så tror jeg, vi ser verden gennem så forskellige briller, at det ikke giver mening at forsøge at uddybe.
Som du indledningsvist skriver, så lyder det til, at vi er forskellige, og lever med ret forskellige livsbetingelser, som både bunder i både værdier og geografi. At blive udfordret på antagelser og holdninger er godt og frugtbart, og jeg håber, at det er det klima, jeg skaber her på bloggen. Det er i hvert fald det, jeg stræber efter. Men det ville give mere mening for mig, hvis kommentarer af den slags kom løbende, så jeg havde mulighed for at svare på de konkrete undre-punkter, frem for i en generaliserende kommentar som den her.
Uanset forskelligheder skal du have tak for at engagere dig i debatten.
Mvh
Linda
Mit formål var bl.a. at opfordre til at lede efter en måde at hvile i det liv, man reelt har mulighed for at have lige nu og ikke jagte idealer som er for hårde at opnå, og bringe sig selv i en permanent fornemmelse af afsavn, hvis det kan undgås. Hvis man har lyst til at undgå det. Hvor man finder fred med der man er. Jeg beklager, at det ikke faldt i god jord, det var ikke uvenligt ment. Jeg kan godt se, din sjældent formelle tone viser mig venligt hen mod døren…
På ingen måde; jeg mener det, når jeg siger, at debat er velkommen, og det er helt oprigtigt, når jeg siger, at jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal læse din kommentar.
Hele formålet med M2018 er jo netop at afsøge, hvad det meningsfyldte liv er for mig. For jeg tænker, at det er det, vi begge stiler efter? Men jeg synes bare ikke, at jeg nogen steder skriver, at jeg ikke er i fred med, hvad jeg er. Eller at jeg lever med en permanent følelse af afsavn. Eller at bestemte mærker og farver er vigtige for mig, for det ligger så langt fra sandheden som det næsten kan komme.
Jeg syntes, at jeg hver eneste gang, jeg har kommenteret på udvalget i genbrugsbutikkerne i Esbjerg netop har husket at skrive, at det handler om udvalget – for det gør det. Der er ganske enkelt længere mellem det brugbare tøj, og udvalget (f.eks. ift. størrelser) er langt mindre, end det er i f.eks. Aarhus.
Jeg har valgt at flytte mig selv og mine børn til Esbjerg, hvilket har nogle lavpraktiske konsekvenser ift. bolig, bil osv, men jeg føler netop stor mening med at have truffet de valg, jeg har, fordi jeg har truffet dem bevidst. F.eks. at det vigtigste for os er at være tæt på familien, og at det med mit arbejde derfor er nødt til at indebære en bil at bo, hvor vi gør.
Men hvis det er noget andet, jeg får fremstillet, vil jeg meget gerne vide det, for så skal jeg have formuleret mig anderledes. Og det kan jo sagtens tænkes, at jeg er blevet fartblind ift. min egen tekst. Vil du ikke prøve at pege på, hvor det er, jeg skriver det, der giver dig den opfattelse?
Mvh
Linda
Jeg mener flere gange at have læst, at du syntes din økonomiske situation var lidt presset. At du havde prøvet at vågne om natten og tænkte over det, og at du følte, din økonomiske situation var hård at være i lige nu, men at du glædede dig til der kom mere luft. Jeg har læst det, som at du følte din nuværende situation var en form for spændetrøje, og at du ikke altid syntes det var optimalt med low budget ferieudflugter og at skulle vende og dreje hver mønt i madbudgettet osv. Men måske har jeg fuldkommen misforstået det? Jeg har opfattet det som at du ikke var så glad for din økonomiske situation lige nu, det er den verden jeg skriver ind i, hvis det er helt forkert kan jeg godt se, det hele lyder mærkeligt. Måske var det mere sådan det var i starten?
Og for så at koble det direkte til noget du skriver nu, for ikke at komme til at generalisere – jeg har i en periode faktisk arbejdet i Esbjerg og har vel været i 10-15 forskellige genbrugsbutikker i kommunen, og jeg købte masser af tøj, så jeg kender godt lidt til området. Og her var min tanke så, at jeg langt hellere ville købe genbrugstøj her og ikke føle min økonomi som en begrænsning, end jeg ville undgå genbrugsbutikkerne og sætte mig selv stramt. Det gør livet nemmere for mig at tænke på den måde. Derfor føler jeg aldrig, at jeg har en presset økonomi, eller at min økonomi er anstrengt, selv om jeg i princippet laver langt vildere sparetricks. Og nu er genbrugsbutikkerne i Esbjerg måske et dårligt eksempel, for det er tydeligvis ikke noget for dig, men princippet om at finde et virkeligt paradigmeskift i stedet for at cutte lidt over hele linjen kunne måske være en vej henimod ikke at føle, at man var en person, der havde en anstrengt forhold til sin økonomiske situation.
Og igen, jeg har muligvis læst det forkert, hvis du aldrig har været irriteret over at skulle spare. Så kan jeg godt se, mit råd om at finde fred med sit niveau er mærkeligt.
Åh ja, og det med farverne var en reference til engang, hvor jeg tror du skrev, at det ikke var fedt at bruge de billige farver fra tiger, når man kunne få nogle meget bedre på Amazon. Igen – hvis du aldrig faktisk har følt det irriterende at skulle spare er det jo fuldkommen underordnet, men jeg husker at jeg tænkte, at for mig ville det netop være et oplagt sted at spare, fordi for os virker farverne fra tiger fint, igen, hellere bruge dem og føle sig ustresset end købe de dyre og føle sig økonomisk trængt. Og ja, jeg kunne have skrevet det dengang, men en enkelt ting har ikke fået mig til at undre mig så meget, som det store forløb har, derfor den opsamlende generalisering.
Igen, med forbehold for at jeg komplet har misforstået det, hvis der aldrig har været nogle økonomiske kvaler.
Ok, så tænker jeg, at der er et par indlæg, du har misset, som måske ville have givet et mere nuanceret billede.
Jeg er igang med at betale af på en større gæld, som jeg har skrevet lidt om her:
https://www.blogsbjerg.com/i-spoerger-jeg-svarer-om-gaeld-og-afdrag/
I korte træk står der i indlægget, at jeg betaler 6000 kr. af på gæld i måneden, så min økonomi strammer, men det er der en grund til.
Samtidig har jeg i år været ramt af en ekstra regning på min bil på 12.000 kr., så det har været et sejt år at få det hele til at hænge sammen økonomisk.
Når det er sagt, er det også min oplevelse, at hele denne rejse, i mangel af et bedre ord, har givet mig enormt meget ift. at stille 100% skarpt på, hvad der er vigtigt for os, og hvad der er ligegyldigt, og selvom det tid tider giver mig ondt i maven, så er lektien – trods alt – værdifuld og værdsat.
Jeg handler glad og gerne secondhand, men med to små børn og de køreafstande, der er i Esbjerg, har jeg bare ikke kunne få det til at hænge sammen at køre rundt mellem de forskellige steder for at lede efter det, vi mangler. Jeg bruger Reshopper i det omfang, det er muligt, fordi det stadig giver mulighed for at undgå forsendelsen, men da jeg for et år siden f.eks. skulle bruge en vinterjakke, var der 3 forskellige i den størrelse, jeg skulle bruge. Og her vil jeg gerne medgive, at der er ting, jeg ikke vil gå på kompromis med. Tøjet skal være af ordentlig kvalitet, for jeg vil så gerne, at mine børn bevarer bevægeglæden, og få ting er så trælse som at lege ude i en jakke, der bliver gennemblødt, så snart der er fugt i luften.
Og sidst men ikke mindst er indlægget om farverne, du skriver om her https://www.blogsbjerg.com/m2018-uge-30/
Hvor jeg faktisk synes, at jeg begrunder, hvorfor vi ønskede os (og fik) de dyre i stedet for de billige i fødselsdagsgave.
Mvh
Linda
Ok. Jeg føler mig ret misforstået, og jeg tænker også, at jeg selvfølgelig må have misforstået dig, siden jeg hele tiden har troet, at du var lidt trængt over sparesituationen og følte at økonomien var irriterende stram, hvilket var hvad jeg så prøvede at give dig et par tanker med omkring. Måske har du ret i, at vi ser verden med for forskellige briller til at det giver mening at prøve at forstå hinanden. Jeg slutter her, hav en fortsat god dag.
Helt ok. Fortsat god dag til dig også.
Mvh
Linda