M2018, uge 28

(Se forklaring på M2018-konceptet her)

I den forgangne uge har jeg:

1
Haft en fornemmelse af at smide mere mad ud, end jeg plejer, hvilket har irriteret mig. I første omgang tænkte jeg, at det måtte være fordi, jeg har købt væsentligt større ind, end jeg plejer pga. ferien, og derfor har et dårligere overblik over, hvad jeg har og dermed hvordan jeg skal få det brugt. Det bliver altid dyrere at handle, når jeg har børnene med, fordi de i bedste gidselforhandler stil, stille og umærkeligt får mig bearbejdet, så jeg tror, jeg har været den principfaste, stålsatte mor, når jeg har forhandlet en kasse lego og to vandpistoler ned til en melon, en pakke kiks og 2 drikkeyoghurt. Derfor har jeg forsøgt at handle så meget ind, som jeg kunne på forhånd, så vi bare skal supplere i løbet af ferien. Alt andet lige er det nemmere at være Det Store Nej i 6 minutter end i 36.

Men fordi jeg alligevel ikke helt følte, at det var den rigtige forklaring, prøvede jeg at lægge en blok ved siden af min køkkenvask, og skrive ned, hvad jeg smed ud. Og jøsses, for en øjenåbner, for det viser sig at være mindsteloppen, der var den store synder. (Hvilket hun jo af gode grunde ikke kan være uden min hjælp.) Jeg har været alt, alt for slem til at give hende det, hun beder om, inden hun har spist det færdig hun er i gang med; uden tvivl et resultat af min historie med Anton, som aldrig har interesseret sig for mad, og som jeg har været indlagt med to gange, fordi han under sygdom har tabt sig for meget. Derfor har jeg “lært”, at så snart barnet/børnene beder om noget, så er det om at få det hevet frem, inden interessen fordamper. No more. Nu er det én ting af gangen, og markant mindre portioner til den unge dame.

2
Været på tur, og taget mad med hjemmefra – og lært virkelig meget om, hvad der ikke fungerer. Jeg er vokset op med, at vi smurte maden on location, når vi var afsted, men når jeg ser tilbage nu, kan jeg godt se, at der var nogle logistiske årsager til, at det var en god ide. F.eks. at vi var ofte afsted, hvilket betød, at min mor var ret god til præcist at vurdere, hvor meget vi skulle have med, og at mange af turene var af kortere varighed, og maden dermed stadig var god og kunne smides tilbage på køl, når vi kom hjem. Jeg har intet andet at sammenligne med, for det er meget få ture, Anton, Frida og jeg har været på, hvor jeg har kørt madpakkestilen, så jeg skal lige lære det. Erfaringen for vores lille familie so far er: Maden skal smøres hjemmefra (så der ikke er smør og pålæg i overskud), der er ingen grund til at medbringe 2 kg. frugt og grønt, for ingen gider spise det (og midt i Tivoli Friheden gider jeg ikke insistere), og en dåsecola i tasken sparer virkelig mange penge. En termokande med kaffe er fantastisk i bilen, men for irriterende at slæbe rundt på indenfor. Jeg har skrevet erfaringerne i Min Bog, så jeg har dem ved hånden til næste år, når jeg har glemt, hvad jeg lærte i år.

3
Eksperimenteret med, hvor stor forskel det reelt gør at sætte farten ned, når man kører bil, og Hold. Da. Kæft. Det der med at køre hurtigt?

Jeg er ikke FDM, og der er sikkert 10 millioner faktorer, jeg ikke tager højde for her, men jeg startede denne indlægsrække, fordi jeg selv bedst kan forholde mig til råd, når de er konkrete, så hermed min helt uvidenskabelige rapport om sammenhæng mellem fart og benzinforbrug.

Jeg kører mange, MANGE km. om året, og derfor ved jeg, ret præcist, at min bil kører 50 km på én pind på min benzinmåler, når jeg kører 130 km i timen.

Jeg prøvede at sætte farten ned til 110 km – og kunne køre 70.

Ja. Du læste rigtigt. Altså, 20 km. mere end ved 130 km/timen pr. pind. Jeg har 12 pinde på min benzinmåler, så det betyder, at jeg på én tank kan køre 240 km. mere – på den samme tankfuld – hvis jeg sænker farten fra 130 til 110. Det er meget tæt på at være en tur til Aarhus og hjem igen. PÅ ÈN TANK! Jeg er rystet i min grundvold. Tidsmæssigt lagde det 4 minutter til min rejsetid.

Fordi jeg nu var igang, prøvede jeg at se, hvor langt jeg kunne køre på landevej ved 80 km/timen. 80 km. På én pind. Dvs. 360 km. mere på end tankfuld, sammenlignet med, når jeg kører 130 km/timen.

Når jeg starter på arbejde efter ferien, kommer jeg med 100 procents garanti til at bruge tid på at finde ud af, hvornår jeg kan undgå motorvejen, når jeg kører fra én opgave til den næste, for det vil kunne spare mig ca. en tankfuld pr. måned, hvilket er omkring 5000 kr. på et år. #SesIKrybesporet.

Published by

5 Replies to “M2018, uge 28

  1. Der er ingen grund til at undgå motorveje; der er masser af lastbiler derude, der kun kører 80-90 km/t, så du finder bare en af dem at “følges med”. Og selvom du (selvfølgelig) overholder sikkerhedsafstanden, giver de stadig lidt læ, hvilket sparer et par dråber benzin mere.
    Landevejskørsel giver tit flere nedbremsninger og efterfølgende accelerationer og det påvirker også benzinøkonomien i negativ retning.

    1. Ideen er skidegod, og jeg håber, at andre læser den og tager den. Jeg bryder mig bare desværre ikke selv om at ligge bag ved kassevogne og lastbiler, fordi jeg nærmest får klaustrofobi af ikke at kunne se vej- og trafikforhold længere fremme. Det er helt sikkert en smagssag, men for mig bliver kompromisset 110 på motorvejen, eller en landevej (- hvor jeg øver mig i at huske at motorbremse:))

  2. Se det med farten har vi også testet herhjemme. Vi kører fra Nordjylland til Bornholm hvert år. Jeg kører derover. Holder fartgrænserne, kører for det meste 110 på motorvejen osv. Når vi kommer til Bornholm er der stadig 1/4 tank tilbage. Min mand kører hjem. Han forsøger at køre imod GPS’en så når den siger vi er hjemme 1820, så kører han stærkere for at hente måske 10.min, så vi er hjemme kl 1810. Når han kører tanker vi på FYN! Og det har givet 10 min! Har ofte tænkt at det sgu da er det de skal bruge i informationerne om fart.

    1. Hold kæft, hvor vildt!! Jeg tænkte faktisk, efter at have læst din kommentar, over, at det er ærgerligt, at der er en tendens til, at man gerne vil tage forbehold for alle faktorer, når man videregiver den slags info. Langt hen ad vejen, er det jo fair nok, men det betyder alligevel, at det gode råd bliver så generelt, at det bliver ligegyldigt. “Spar brændstof ved at sænke farten” føles bare ikke lige så appellerende, som “kør hver 4. tur til Aarhus gratis”, vel?

Skriv kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.