M2018, uge 14

(Se forklaringen på M2018-konceptet her)

I den forgangne uge har jeg: 

1)
Repareret mit meget-tæt-på-at-være-opgivet sofabord i stedet for at købe et nyt. Og her skal ‘jeg’ forståes i løsest mulige forstand, idet mit bidrag til processen var at ringe til min far, som kan fikse *alt*, og spørge, om han ville give det et skud. Hans betydelige evner til trods, har lopperne hærget det så grundigt, at det nok aldrig kommet til at kunne tåle et vaterpas igen, men det kan understøtte en kop kaffe, og det må række.

2)
Været så heldig at arve den fineste, lille el-kedel, som ud over at være meget hurtigere end den gamle, også er næsten lydløs, hvilket man – konsekvent afkalkning til trods – ikke kunne sige om forgængeren. Det har givet den ekstra fordel, at jeg nu kan lave te om aftenen, når børnene sover, uden at vække dem; jeg ikke længere er nødt til at lave en helt kande te, inden jeg putter dem, som jeg ofte kun ender med at drikke en enkelt kop af. Det lyder måske ikke af meget, men helt lavpraktisk vil jeg tro, at jeg, lavt sat, i gennemsnit hælder 1/2 liter te ud hver morgen – hvilket på årsplan nærmer sig 200 liter vand, som der er brugt ressourcer på både at rense og varme op.

3)
Renset og ternet 6 pærer, som var for modne til madpakker og salat, blandet dem med blåbær og smidt dem i fryseren, så jeg har til en crumblecake, næste gang vi får gæster. Lidt i stil med dåseferskenerne er dette punkt med, fordi det har givet anledning til at tygge på, hvor meget ekstraforbrug, det giver mening at skabe for at redde noget, der ellers skulle have været smidt ud (til fuglene). For jeg måtte ud og købe de frosne blåbær, og selvom jeg er med på, at det her er i småtingsafdelingen, ville jeg ikke have købt dem, hvis jeg bare havde smidt pærerne ud. Jeg synes, det er svært. Nogle ting er no-brainere, som f.eks. at købe en lap til et par bukser med hul på knæet, men hvad med gamle møbler, som skal renses med kemikalier eller males og upcycles med nye greb osv? Hvornår giver det faktisk, fra et miljøperspektiv, mere mening at smide ud/købe nyt/brugt, end at forlænge levertiden på det, man har?

Den sidste overvejelse er opstået, fordi jeg synes, at der somme tider er så meget fokus på processen, at man glemmer formålet. Jeg ser f.eks. ofte mennesker, der i diverse minimalist-fora laver opslag, hvori de efterspørger ideer til områder at kaste sig over.

Det, der står, er: “Jeg har lige en time, nu hvor børnene sover. Er der nogen, der har forslag til, hvad jeg kan rydde ud i?”

Det, jeg ser, er:

Naturen og miljøet er jo formentlig ligeglade med, om man giver en hjælpende hånd, fordi man bekymrer sig om kloden, eller om det handler om, at man er blevet en dopaminafhængig oprydningsjunkie – men for mig kommer det til at virke som om, man bare har erstattet én slags overforbrug med et andet. Og det er ikke det, jeg gerne vil med hele denne proces. Helt langhåret er det nok mere noget med, at jeg gerne vil nå det punkt, hvor min tilfredshed med livet ikke hænger sammen med materialistiske ting, som dybest set ikke bidrager med noget af essentiel betydning, men hvor jeg samtidig heller ikke frygter, at bilen går i stykker eller at vi ikke har råd til at blive boende, hvor vi bor. For mig handler det om at finde balancen, og holde den, og det er svært, hvis man er bange. Både hvis angsten handler om at have for meget og om at have for lidt. 

Published by

27 Replies to “M2018, uge 14

  1. Spørgsmål: hvad er essentiel betydning? Du skriver “som … ikke bidrager med essentiel betydning”. Jeg bliver nysgerrig på hvad det er for dig.

    1. Jeg tror, det er noget, der har fået betydning for mig, efter at min veninde døde af en svulst i hjernen; det her med, at der er nogle helt grundliggende områder, der har betydning, f.eks. helbred, glæde ved det arbejde, man bruger sin tid på osv.

      Jeg kan blive fanget i, at jeg ser en bog, jeg gerne vil have, eller en parfume, jeg bliver forelsket i; ting, som lige her og nu føles som om, de ville øge min livskvalitet, hvis jeg købte, men som i det store regnestykke er fuldstændig ligegyldige. Jeg har aldrig gået voldsomt op i mærker osv., men i småtingsafdelingen kan jeg være virkelig slem til impulskøb, fordi jeg ikke rigtig synes, at de tæller.

      Sådan var det i hvert fald tidligere.

      Men nu, hvor jeg prøver oprigtigt at forholde mig til, hvad der gør mig glad, så kan jeg mærke, at det gør de ting ikke. Ikke sådan helt dernede, hvor det gør en forskel. Det gør mit hjem til gengæld. Jeg ELSKER vores hus og området det ligger i, og det er en del af grunden til, at jeg – trods alt – føler mig hjemme i Esbjerg nu, selvom det har været en hård landing. Den sondring har betydet, at jeg pludselig er blevet langt, langt mere bevidst om, at jeg ved at bruge penge på “tomme kalorier” faktisk kan ende med at bringe noget af virkelig betydning i fare – ganske uden at ville det.

      Det er det, jeg mener, når jeg skriver ‘essentiel betydning’. Jeg håber, det giver mening.

      Kh

      Linda

      1. Det giver virkelig meget mening. Jeg synes bare det er SÅ svært at skelne. Ift de daglige indkøb er det en no brainer at sende min mand afsted fordi han kun køber det der står på indkøbssedlen og ikke, ligesom mig, kommer hjem med 100 kroners junk som vi sagtens kan leve uden og som jeg ikke savner når jeg ikke ser det. Men jeg ærgrer mig ugentligt over at jeg ikke købte en ekstra af den (dyre) løbetrøje som jeg købte sidste år. Jeg tænkte over det men synes det ville være fråds at have to af den samme. Nu er modellen gået ud af produktion og jeg er henvist irritationen over at skulle lede efter een mere perfekt løbetrøje, som jeg kan bruge når den første er til vask. Hvorfor kunne jeg ikke bare unde mig selv to? Jeg synes det er svært og jeg appluderer din rejse udi projektet.

  2. Måske er jeg for meget kæk her, men hvis man vil reducere fuldstændig vandspild, er en quooker så ikke mest ideelt? Ved det er en større udskrivning, men hold op den er guld værd. Når vi skal koge en gryde med vand til madlavning, så bruger vi den og så koger vandet på et øjeblik.

    1. Vær for guds skyld kæk. Det er nærmest det vigtigste karaktertræk overhovedet.

      Jeg har simpelthen aldrig hørt om sådan en – er det det nye sort?

      1. Det er de der haner med kogende vand 🙂 …de koster vist fra 8000kr og opefter, så jeg forudser ikke at du installerer en i nærmeste fremtid 😉
        (Der er også et stand-by strømforbrug på et par hundrede kroner om året, så hvad man sparer på gyngerne ryger nok på karrusellerne)

  3. Nu har jeg fået læst Marie Kondo bøgerne (jeg måtte også lige tage en dyb indånding, da hun skrev at sokker har brug for at hvile sig), men hun ligger i bogen selv stor vægt på, at målet ikke er at smide ting væk eller oprydning i sig selv. Det er livet der leves, efter det er gjort. Når det er sagt, tror jeg måske det er en konklusion folk selv må komme til i processen, og at der ikke er nogen “rigtig” måde at lave minimalisme på.

    Hvilke minimalisme-fora hænge du ellers ud i, og må jeg være med?

    1. Ej, jeg ved godt, at jeg er lidt streng overfor Kondo. Hun *har* nogle gode pointer, og mange af overvejelserne kan jeg godt se fornuften i at gøre sig – det trykkede bare på nogle forkerte knapper i mig:-/

      Heldigvis er vi jo hver især frie til at gøre lige præcis det, der gør os glade, når det kommer til de her ting, og jeg håber, at det fremgår af indlægget, at jeg bare afsøger, hvad der giver mening for mig, og dermed også mærker, når jeg støder på noget, der ikke er rigtigt – for mig. (Har du set The Good Wife? Kommer sådan til at tænke på hende “- in MY opinion”-dommeren:-D)

      Jeg har været med i et par stykker, som jeg er hoppet ud af igen, fordi det slet ikke var der, jeg var, men lige nu er jeg med i Janes “Minimalisme og Købestop 2018” og en, der hedder “Zerowaste for børnefamilier” – fine, brugbare grupper med gode, imødekommende mennesker, og masser af debatter og diskussioner, man kan blive klogere af. Kom og vær med! <3

  4. I den forgangne uge har jeg også tænkt over det der med, om man gør det ene for det andets skyld – og hvilket “regnskab”, der så bonger ud. Helt konkret kom jeg til at tale med mine forældre om plantefars, som de syntes var helt åndssvagt fordi det jo er fyldt med alle mulige fæle tilsætningsstoffer osv. Jeg er hverken vegetar eller veganer, men jeg er heller ikke fanatisk kødspiser. Faktisk synes jeg, vi bare at vi udpiner jorden på alle mulige mest åndssvage måder. Så derfor er min holdning også, at selvom jeg nok næppe kommer til at spise plantefars (anmeldelserne hos mine venner har ikke været så fantastiske 😉 ), så synes jeg det er et godt initiativ – og dejligt at folk har taget det så meget til sig, at det blev udsolgt på ingen tid. Plantefars er til gavn for klimaet (og dyrene, der ikke bliver spist) – og hvis det kan være med til at skubbe os alle i en retning af, at vi ikke skal have kød på bordet hver dag, så synes jeg det er fedt. Det blev mine forældre jo lidt chokerede over at høre, da de jo fokuserede på alle tilsætningsstofferne, som derfor måske ikke gør det til det sundeste/bedste.
    Så gør man det, fordi man vil være god ved klimaet og miljøet, eller for at være sund eller for at spare penge? Nogle gange overskygger midlet målet 🙂

    1. Det er en supergod pointe, og faktisk også en problemstilling, jeg synes gælder i andre sammenhænge. Jeg har f.eks. ikke lyst til at fylde mine børn med pis og lort og e-numre, og et levn fra min LCHF-periode er det her med, at det produkt, som kommer tættest på sin naturliglige oprindelse, ofte er bedst. Jeg tænker stadig over at tjekke varedeklarationer, og jo mere enkelt den er, jo bedre.

      Men jeg har jo heller ikke lyst til, at mine børn skal kæmpe med vægten og leve uden tænder, fordi alle pløkkerne er rådnet og faldet ud, fordi jeg hælder sukker på dem. Så her bliver det også en afvejning af, hvilket hensyn, man vil sætte højest.

      Jeg har ikke selv smagt plantefars endnu, men uanset om man bruger det eller ej, er jeg 100% enig med dig i, at det har en eksistensberettigelse, alene i, at det får folk til at forholde sig (mere) aktivt til deres kødforbrug.

  5. Jeg er simpelhen nødt til at vide, hvorfor sådan en crumble er så afhængig af blåbær, hvis der også er pære i? Blåbær er da i forvejen ikke det mest smagfulde bær… (oprigtig undren!)

    1. Haha – der er fordi man, når man er helt fuldt af kasser og systemer inde i hovedet som mig, ikke ét sekund stopper op og tænker efter, men bare knalder blåbær i, fordi det står i opskriften 😀

  6. Jeg syntes virkelig, din M2018-serie er interessant at læse og at de dilemmaer og problemstillinger, du tager op (store som små), er tankevækkende og relevante i en verden, hvor overforbrug er blevet synonymt med verdensøkonomiens frelse.

    Du har tidligere berørt det der med, at man jo kan trække en hver spare-/forbrugsminimerings-/bæredygtigheds øvelse ud til et punkt, hvor det ikke længere giver mening. Jeg syntes derfor ikke du skal have al for dårlig samvittighed over dine pærer 😉 Tanken er jo fin – og næste gang fryser du dem vel bare ned uden ekstra ingredienser? Jeg tænker et par bløde pærer, og slatten, kedelig frugt generelt, kan vel moses og bruges som fyld i en fremtidig lagkage eller ‘æble’kage (du ved, den med rasp) eller smoothies? Eller på yoghurt til morgenmad?
    Jeg er ikke så god til at få spist min frugt op, inden den bliver kedelig og har derfor gjort det til en øvelse, at minimere mit spild på dét punkt. Jeg frøs engang vindruer ned, som var begyndt at blive kedelige, fordi jeg et eller andet sted på nettet havde set, at de i frossen tilstand kunne bruges som isterninger. Det fungerede virkelig godt i G&Ts sommeren efter! Jeg laver også virkelig meget kage af kedelige bananer og tager det med på arbejde. Ja, der skal bruges ekstra ressourcer på at forvandle 3 brune bananer til muffins, men det giver instant bonus på kollega-kontoen dagen efter.

    1. Du har ganske ret:) Og det er ikke fordi pærerne holder mig vågen om natten; men noget af det, jeg egentlig meget godt kan lide ved den her proces, det er de overvejelser, jeg gør mig undervejs. For som I er et par stykker, der skriver: Jeg kunne sgu da bare have frosset dem ned, som de var. Men jeg er nu alligevel glad for overvejelsen omkring det, fordi det har gjort mig opmærksom på problemstillingen, og at jeg derfor nu oplever, at jeg lidt mere kvalificeret vurderer, om det mindste spild i virkeligheden somme tider ligger i at kassere noget, fremfor at upcyckle det.

      Ps: Gid jeg var din kollega #Banankage4Life

    2. Frosne vindruer er verdens bedste snack! Min søn kalder dem for vingummier, og jeg retter ham ikke – han må få alle de ‘vingummier’, han kan spise 💁🏻‍♀️ Og et par frosne bananer blendet med lidt vand, peanutbutter og eventuelt kakaopulver og lidt ahornsirup giver en lækker is (altså, ikke flødeis, vel, men helt okay især med tanke på fraværet af sukker og e-numre).

      1. Frosne vinduer rocks! Men det gør friske også, så lige præcis vindruer har vi aldrig rester af *suk*

  7. Vi har formået ikke at eje en elkedel i halvandet år snart, hvilket jo er utroligt dumt, så jeg kunne godt tænke mig at høre hvad den lille, tyste elkedel mon hedder?

  8. “Købe en lap”??? Jeg har da altid gemt “benene” på udslidte jeans og brugt dem til at klippe lapper af 🙂 klipper også udslidte undetrøjer osv op i mindre stykker, til kludeskuffen.

    1. Mine unger ELSKER de der små fodbolde og blomster, og jeg har – efter lidt debat med mig selv – besluttet, at det er en ret beskeden luksus, sat op imod at det forlænger levetiden på bukserne, og endda somme tider giver dem fornyet status som Yndlingsbukser:)

  9. Jeg vil lige slå et slag for Storskrald.dk, hvor man kan komme af med ting og sager, man ikke bruger længere – og tilsvarende få fat i gode ting. Ikke reklame – finansieret af et par kommuner, tror jeg…:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.