M2018-M2020, opsamling

Som lovet kommer her langt om længe en opsamling på mine M20XX- indlæg. Jeg har været hele vejen tilbage i arkiverne, og har forsøgt at samle alt, hvad jeg har lært, opdaget og fundet ud af i relativt overskuelige kategorier. Indlægget her ville blive 600000 km. langt, hvis jeg skulle have samtlige punkter med, så jeg har forsøgt kun at tage de punkter med, som jeg tror kan være relevante for jer på den ene eller den anden måde.

I bunden af indlægget har jeg samlet en håndfuld links til de indlæg, hvor jeg har skrevet lidt om mine erfaringer ift. at rydde op, sælge brugt osv. 

Min tur tilbage har gjort det tydeligt, at hvor hele øvelsen i starten var meget konkret og bundet op på regulært forbrug og økonomi, så har det udviklet sig til at handle om en masse andet og indlæggene er i dag i langt højere grad en afsøgning af livsværdier og et forsøg på kontinuerligt at praktisere og fastholde, hvad der er vigtigt og meningsfyldt for mig og os. Derfor er det virkelig også nogle brede punkter, jeg skal forsøge at sammefatte, for de strækker sig lige fra, hvordan man bedst bruger rester af en kyllingefilet til overvejelser om vigtigheden af at slette energivampyrer på facebook.

I starten var der nye punkter på listen hver eneste uge, men i takt med, at jeg arbejdede mig gennem skabe og holdninger, er der blevet færre nytilkommere og kommet flere variationer over samme tema til. Indlæggene er blevet en måde at holde mig selv fast på projektet på, fordi de vaner, jeg har prøvet at bevæge mig væk fra er grundlagt over et helt liv. Det tager tid at ændre på, og indlæggene her har for mig været en god hjælp til at holde fokus. 

Så. Uden yderligere ophold kommer her:

M2018 – M2020

En opsamling

I de forgangne år har jeg:

Fødselsdage, ferier og højtider: 

*Gennem forældrerådet fået vedtaget, at Fridas institution nu tilbyder, at alle forældre kan låne service med hjem til børnefødselsdage, så ingen behøver at købe engangsservice længere. Debatten om miljø har medført, at børnene for et par måneder siden blev bedt om at medbringe en vandflaske dagligt, så man sparer opvasken af de mange krus, som kun kan bruges én gang.

*Indført doggybags. Jeg giver nu altid gæsterne mad med hjem efter fødselsdage, hvis der er meget til overs.

*Lært at bruge Bilka to go, når vi tager på ferie. Jeg bestiller varerne hjemmefra og vælger  afhentningssted i den by, vi skal bo på ferien. Alle ‘fuck det – det er ferie!’ beslutningerne er truffet på forhånd, og man kan i øverste højre hjørne hele tiden se, hvad dét så koster. (Og fortryde, hvis det går *lidt* for godt).

*Givet bedsteforældrene dagligvarer i jule- og fødselsdagsgave i stedet for endnu en bog, de ikke får læst. 

*Opdaget, at det i hverdagen fungerer godt at handle to gange om ugen, mens det i ferier og op til fødselsdage er bedre at handle lidt ad gangen over 3-4 dage, så overblikket ikke ryger.

*Besluttet at lave, hvad der bliver spist og ikke, hvad jeg ville ønske, gæsterne (= børnene) spiste, når jeg laver mad til særlige lejligheder.

*Lært at købe børnemenuer til mig selv også, når vi er på tur og spiser ude, f.eks. i zoo osv. (Indrømmet: Jeg gør det ikke, hvis vi er på café). Sammen med det, børnene ikke spiser, er det længe rigeligt til at alle bliver mætte, og jeg slipper for at få ondt i hovedet over 3 halvfyldte tallerkener, der ryger tilbage til køkkenet og lige i skraldespanden.

*Lært lidt mere om, hvad der er smart at gøre, hvis vi i ferierne skal have mad med på tur. F.eks. at medbragte boller skal smøres hjemmefra, og at der ikke er nogen grund til at slæbe en pose idealistisk grønt med i Tivoli Friheden. En kande kaffe er fin i bilen, men træls at slæbe rundt på, mens en dåsecola og en flaske vand i rygsækken sparer ret mange penge, og er virkelig rare at have ved hånden, så man ikke først skal finde et sted at købe drikkevarer, når tørsten pludselig melder sig. (Og hvor der ALTID er nogle hurtige CBS-typer, der har tænkt ‘mer-salg’ i betalingsområdet.)

*Været på forkant med julen, og sparet ret mange penge på både kalenderlys og adventsgaver. Kalenderlys kan ofte købes til langt under halv pris i slutningen af december, og særligt hvis man har de stager, der kun passer til specielle lys, kan der være mange penge at spare på at være et år på forkant.

*Opdaget at medbragt mad, når man er på ture til f.eks. Legoland kan være fantastisk, hvis man går tilbage til bilen og spiser den. Det giver en pause fra al hurlumhejet, som ALLE faktisk synes er rar, der er tid til lige at regruppere, og børnene vil gerne spise en sandwich, når den ikke skal indtages 4 meter fra alle de andres burgere og pommes frites.

*Haft stor glæde af Min Bog, hvori jeg skriver de ting, jeg skal huske fra år til år, f.eks. hvor meget, der er blevet spist til fødselsdage og julefrokoster, at jeg har købt et kalenderlys (og hvor det ligger..) osv. Det forebygger madspild og dobbeltindkøb.

*Haft glæde af at spørge om nogen kender til rabat-aftaler, de gange, vi har været på ture (primært i sommerferien), og at tjekke sweet deal, inden jeg køber billetter til diverse arrangementer. Jeg sparede MANGE penge på den her sidste år.

*Erfaret, at når man har et sommerbarn, så er det en god ide at hænge en seddel op i børnehaven, hvorpå familier kan skrive, hvis deres børn holder fri den dag, man holder fødselsdag. Sidste år inviterede vi 18 humlebier, og der summede kun 9 forbi. Det giver ALT for meget madspild.

*Fundet ud at tænke stort, når jeg planlægger fødselsdage, forstået på den måde, at jeg planlægger menuen ud fra, at de samme ingredienser skal kunne bruges til det, jeg laver, både når familien og klassen/børnehaven kommer.

*Sorteret juleting i starten af december og givet dem til genbrugsbutikkerne, så de kan sælge dem i stedet for at bruge lagerplads på det i et år. 

*Lavet pølsevogn til børnefødselsdag. Kæmpehit hos ungerne, og virkelig smart ift. at man tilbereder maden, når den bliver bestilt, og dermed kun serverer, hvad der bliver spist. 

*Aftalt med veninderne, at vi i stedet for tørklæder og neglelak giver hinanden et gavekort til noget alternativt (horoskop/clairvoyant/håndlæser/massage etc) i julegave. Det kan jeg varmt anbefale.  

Madspild:

*Indført i omgangskredsen, at vi lige skriver sammen, når vi skal noget med børnene, så alle ikke i et anfald af Emma Gad kommer slæbende med en masse mad, som efterfølgende skal kasseres, fordi varme, børn og sand.

*Vænnet vennerne til, at pålæg bliver sat uåbnet på bordet, hvilket ikke betyder, at man ikke må åbne det. Det må man virkelig, virkelig gerne – der er bare ingen grund til at gøre det, hvis ingen spiser af det.

*Lært at lave salat med forlænget holdbarhed. Hvis man serverer kød, knas (nødder osv) og dressing ved siden af i stedet for at vende det i salaten, holder den sig lækker meget længere.

*Tænkt ind, at forplejning til gæster skal kunne bruges som aftensmad/madpakker de kommende dage. Man rammer altid mere skævt, når man laver mad til mange mennesker, så der er belæg for meget madspild, hvis man laver noget, der kun er godt på dagen. Det er utroligt meget nemmere at forebygge madspild, hvis man tænker det ind i planlægningsfasen.

*Lært at vafler kan fryses.

*Og at løsfrosne kødboller er geniale, fordi man kan tage det antal op, man skal bruge, de tør hurtigt op, og man optager mindre fryserplads, end hvis man fryser dem i tomatsaucen. 

*Gjort det til en vane lige at reminde på fb, når der er fødselsdage, bålhygge med snobrød osv. i børnehaven, så alle husker at tilpasse madpakken.

*Indarbejdet en rutine med at løbe køleskab, fryser og køkkenskabe igennem et par gange om måneden. Super effektivt ift. at få brugt, hvad man har. 

*Opøvet at forholde mig til det, jeg så finder i skabe og skuffer, og træffe bevidste beslutninger om at bruge det/sende det videre, mens det stadig kan anvendes.

*Lært at forholde mig til, om jeg reelt skal/kan nå at bruge det, jeg står med i hånden, når jeg handler. For hvis ikke, er 2 for 1 og økonomi-pakker ikke en god ide, hverken ift. madspild eller ressourcer generelt.

*Købt låg til dåsesodavand, så de ikke bliver flade, hvis børnene ikke drikker det hele. Hvor jeg før hældte ca. 1/2 dåse doven sodavand ud, hver gang børnene havde fået, kan den nu holde brus i de par dage, det tager at komme igennem den.

*Eksperimenteret med at fryse overskydende madvarer, som jeg i første omgang tvivler på, at man kan fryse. Hvis noget alligevel er på vej ud, er det gratis at smide det i fryseren og se, om det kan overleve. F.eks. kage med frosting/glasur, smøreost, creme fraiche, datomælk, skivede tomater osv. Meget af det kan ikke bruges, som det kan, når det er frisk, men de fleste supper bliver ekstra lækre med en skefuld pikantost blendet i, og skivede, optøede tomater er glimrende i lasagne. 

*Vænnet mig til at smøre madpakker, når vi har spist aftensmad, og på den måde gjort det muligt at bruge de rester fra aftensmaden, som ikke kan udgøre et måltid den efterfølgende dag. Ofte ender jeg med at have en fuld madpakke, når jeg har tømt de forskellige gryder og skåle ned i en plastikbøtte, og selvom det ikke vinder nogen priser for æstetisk udtryk, smager det fint.

*Genopdaget muligheden for at spare på kødet ved at skære det, når det stadig halvfrossent, og dermed kan skæres meget tyndere end når det er råt. Som ekstra bonus kan man så med fordel købe dato-kød og smide det i fryseren.

*Opdaget at overnight oats er en fremragende måde at få brugt rester af grød, kompot, marmelade, yoghurt og frugt på.

*Lært at overskydende rundstykker fra bageren bliver superlækre, hvis man fryser dem, og luner dem senere.

*Gjort Remas frosne, krydrede grøntsagsblandinger, en færdig ‘sauce’ (f.eks. salsa, tomatsauce, tikki masala eller kokosmælk) og tomatsuppe til en del af mit faste basislager, fordi de kan bruges til forvandle nærmest alle madrester til fuldgyldige måltider. Kødrester, rester af lasagne, ris/pasta/bulgur/quinoa; stort set alt kan hældes i suppen eller steges på panden med grøntsagerne. At have de her ting i fryser og skabe, hvor de kan holde næsten uendeligt, gør det nemt at minimere madspild, og det tror jeg er ret afgørende for at få det til at fungere i hverdagen. At skulle udtænke nye retter og være kreativ med alternative opskrifter kan være sjovt og inspirerende, men det kræver tid og overskud, og det har man bare ikke altid. Med de her ting i baghånden kan man onsdag aften tage af bordet, smide resterne i en plastikboks og så have alt, hvad man skal bruge til aftensmaden til torsdag, uden at skulle google opskrifter eller ud at handle for det. 

*Blevet opmærksom på, at der er udviklingspotentiale ift. at mindske madspild hos børnene. At jeg f.eks. skærer frugt i halve/både, så der ikke står et halvt æble og glor, når Frida ikke kan spise mere, eller at huske, at man jo altså godt kan lave/hente morgenmad to gange.

*Indført reste-tapas. Både morgen, middag og aften. Det er ren vane, at vi altid tror, at alle om bordet skal spise det samme, for det har altid været en succes her, når der er sat en bakke på bordet med 4 forskellige ting i skåle og et par smurte grovboller. Så når du næste gang tænker: “Der er ikke nok til i morgen” så hiv det lige i fryseren alligevel. For med et par bokse af den slags, har du ret hurtigt til en gang spraglet aftensmad. 

*Frosset saft, som ikke lige faldt i smag, som isterninger, og hældt dem i danskvand eller saftevand på varme sommerdage. De udvander ikke saftvandet, og ingen opdager, at det er Det Falske Saft, vi bruger.

*Opdaget at det er smart at fryse overskudsmad i små portioner, fordi det giver langt bedre muligheder for at bruge det igen. Mad, der er frosset i portionsstørrelser, der passer til én dag, er nemmere at bruge, end en ordentlig motherf*cker af en tupperware, hvori der er mad til to dage, (og af en eller anden grund passer det aldrig med, at man er hjemme to dage i træk). Sandsynligheden for at du skal bruge 2 dl. risengrød er ret lille, hvorimod 1 dl i en kande smoothies og 1 dl. i en bolledej kan sagtens tænkes ind. Derudover er det også meget nemmere at sætte det sammen på kryds og tværs i ovennævnte reste-tapas, når man kan tage 5 skiver pølse, to boller og 1/2 dl. pesto op, end hvis man skal finde anvendelse for hele pakken med pølse og de to dl. pesto, der var i bægeret.

Ressourcer/CO2:

*Eksperimenteret med at bruge de samme ting til flere formål. Af eksempler kan nævnes: Arganolie (balsam, hårkur, makeupfjerner), balsam (shaving-gel), sulfo (opvaskesæbe, universalrengøring), brunt papir af den gammeldags slags (til forsendelser, som gaveindpakning uanset årstid/anledning), læbepomade i krukke (neglerødder, småsprækker på hælene), sandaler (hjemmesko i forårsmånederne) solcellelamper (nattelamper), ekstra fede cremer f.eks. til spækkede hæle (som håndcreme om natten, på nyshavede skinneben), tekstilpind (alm. sprittusch) osv. osv.

*I forlængelse af ovenstående: Lært at fjerne mentale labels, så ting bliver brugt og gør gavn, i stedet for at ligge uvirksomme hen. F.eks: Træningssko = sko, sandkasselegetøj = legetøj til badekar, sommertøj = træningstøj (udemærket til hjemmebrug), bodylotion = ansigtscreme, juleservietter = servietter, bloklys til hurricane-stager = lys, der kan stå i alle stager.

*Erstattet stort set alle mine stearinlys med lyskæder og/eller solcellelamper.

*Endelig lært, at der er pant på saftevandsflasker. 

*Vænnet mig til at lægge ting, der set med mine øjne er defekte, op på fb. og spørge, om nogen vil have det gratis. For ikke at gøre mit eget liv sværere end det er, skriver jeg MEGET tydeligt i teksten, hvad der er galt med tingen (f.eks. en grim front på en skuffe, jeg selv har forsøgt at male), så folk ved, at det er ment som en form for reservedel, og hver gang jeg har gjort det, er tingene blevet revet væk. Jeg skriver også i opslaget, at pågældende ting ryger ud på en bestemt ugedag, så dem, der evt. er interesserede, bliver tvunget til at komme og hente det næsten med det samme, for det er irriterende at flytte rundt på noget, man egentlig selv er færdig med. (Og bare et lille råd: Nøjes med at lægge den slags opslag op i én gruppe, og skriv ‘først til mølle’. Så har du alle henvendelser samlet i én tråd med tidspunkt på, og bliver ikke rodet ind i at skulle vurdere, hvem der kom først)

*Erhvervet mig en lille kogekeddel, så jeg kun koger den mængde vand, jeg skal bruge, og ikke er tvunget til at koge 0,8 liter, som var minimum i den gamle.

*Skelet til, hvad børnene ellers har af tøj, når jeg køber nyt, så vi ikke får 14 t-shirts og underbukser, der pga. farverne skal vaskes seperat. 

*Undersøgt og lært, at man ikke, som i 90’erne, skal lade lyset brænde, når man går ud af et rum, men bare slukke det efter sig.

*Lært at bruseforhæng kan klippes over på midten, så man får to ud af ét og undgår at have overskydende stof til at hænge i siderne og mugne. 

*Anbefalet vordende forældre at afsøge muligheden for at låne ting på fb, og vurdere, om det er noget, barnet reelt vil bruge, i stedet for at starte med at købe viklen/løbecyklen/kugledynen.

*Oprettet en gruppe, som kun består af mennesker fra min venneliste på fb (og jeg er benhård. Jeg har lukket for alle andres rettigheder, så det kun er mig, der kan tilføje medlemmer) til køb og salg af fejlkøb og ting, man er træt af. Den fungerer GLIMRENDE, og der bliver handlet lystigt på kryds og tværs.

*Opretttet et par lokale grupper på fb til de ting, jeg køber og sælger ofte, f.eks. puslespil. Ingen grund til at bruge emballage og benzin på at sende dem tværs over landet, hvis man kan købe/sælge det i baghaven. 

*Lært at bruge gavebevis og årskort, når jeg har dem, i stedet for at gemme dem til Det Perfekte Øjeblik og risikere ikke at få dem brugt.

*Lært at tænke over at vælge et produkt, hvor emballagen kan genbruges, når jeg skal købe noget, hvor mærket ikke er vigtigt. F.eks. er jeg ret glad for Urtekrams beholdere, fordi låget kan skrues af, og man dermed kan genfylde med alt, fra sæbe til shampo til tøjsæbe. Anton har altid en flaske sæbe med til idræt i skolen, og det sker jævnligt, at han glemmer den. Derfor er det ret smart at have sådan et par stykker stående, som man kan fylde halvt op (= mindre at slæbe på) og som er lavet af den type plastik, der ikke går i stykker, når man taber det på gulvet.

*Lært at bladre arvetøjet igennem med jævnere mellemrum, og – helt fysisk – at sammenholde tøjet med det, de bruger nu. Størrelsen i nakken er ikke retvisende længere, når tøj har været vasket x antal gange.

*Skilt mig af med det tøj, som jeg allerede nu kan se, at de ikke kommer i. (Det er nemmere at overskue færre ting, og dermed også at få dem brugt)

*Lært at trække indkøbsturen en dag for langt, når det kan lade sig gøre, for på den måde at tvinge mig selv til at bruge det, man bliver lidt blind for i hverdagen, f.eks. den lille prøve med shampo eller de to frosne pitabrød bagerst i anden skuffe.

*Lært at bruge en tallerken eller et skærebræt som låg i stedet for film eller det djævelske sølvpapir, når jeg sætter store skåle med ting i køleskabet.

*Vænnet mig til at tørre håndklæder på tørrestativet og efterfølgende give dem 20 minutter i tørretumbleren, så de bliver bløde, i stedet for at køre det fulde tørreprogram.

*Blevet god til at tænke over, om ting, der går i stykker kan repareres. Og om man kan købe det, man mangler som reservedel på DBA/Marketplace. (Smadrer du f.eks. glaskanden på din blender, kan du sagtens være heldig at finde en tilsvarende blender på DBA, som er billgere, end hvis du skal købe en helt ny glaskande).

*Fået som reel vane at genbruge plastikposer i køkkenet.

*Lært at *kigge* på vasketøjet og vurdere, om det rent faktisk er snavset, i stedet for bare at automat-fyre det til vask. Efter et par år kan jeg se, at det forlænger levetiden på tøjet markant.

Økonomi:

*Vænnet mig til at prøve supermarkedernes egne mærker af dagligvarer, og på den måde fundet virkelig mange ting, som jeg fremover kommer til at spare mange penge på.

*Brugt koldskål som drikkeyoghurt. HELT anden literpris. 

*Gjort en indsats for at forstå, hvorfor jeg blev ved med at få eftersmæk fra Skat, og nu endelig fået vendt skuden, så jeg får penge tilbage.

*Købt lightergas til genopfyldning af lightere i stedet for at købe nye, hver gang, de var tomme. 15 kr. for en flaske, hvor der er til ca. en million opfyldninger. 

*Groet respekt for, at det er i undtagelser, ‘den her ene gang’ og alle de små ting, pengene forsvinder hen, og derfor gjort det til en vane først at tjekke dba og Tradono, når noget går i stykker (og det vel at mærke giver mening at købe brugt). Det hjælper med at sætte ting i perspektiv. 50 kr. for en brugt brødkasse versus 250 for den nye, jeg havde kig på.

*Skiftet fra gel til pulver, når jeg kører en quick-vask i opvaskemaskinen. Når jeg vasker normalt, bruger jeg tabs, men de kan ikke nå at blive opløst, når jeg kører lyn-program. Og det gør jeg ret tit, fordi madkasser og drikkeflasker fylder helt vildt, og aldrig er decideret beskidte. Da jeg brugte gel, brugte jeg ca. en flaske i måneden, som jeg gav 50-60 kr. for, når jeg fandt den på bud. Jeg har brugt ca. 1,5 beholder med pulver i år; prisen her er 50 kr. pr. beholder. Dvs. en årlig besparelse på ca. 600 kr. (Her skal man være obs på, om man har en maskine, der bruger mere strøm, vand osv. på quickprogrammer)

*Sænket farten fra 130 til 110. Det her har uden sammenligning været den største økonomiske gevinst, jeg har fået ud af M20XX-eksperimentet. Et slag på tasken er, at det giver en besparelse på 6.000 – 10.000 kr. om året.

*Skiftet håndsæben ud med skumsæbe, som jeg selv laver. Det kræver en særlig dispenser, men jeg genbruger bare en, jeg oprindeligt købte med skumsæbe fra Palmolive, og fylder 1/5 sæbe i og 4/5 vand. Det her er et kinderæg af fordele: Sæben rækker MEGET længere, det sparer vand, fordi det er hurtigere at skyllet af, og så er det mere skånsomt for hænderne, fordi sæbekoncentrationen er lavere. (Her skylder jeg at sige, at jeg er gået væk fra det i Covid-tiden, fordi jeg har vurderet, at sæben pt. gerne må være så koncentreret som muligt).

*Indført papvin i mit liv, fordi det ofte er meget billigere. Jeg har et par tomme tomatpassata-flasker, jeg fylder over i, så jeg stadig kan opbevare hvid og rosé på køl. 

*Lært at nogle ting ER bedre i den dyre version, og dermed også erkendt, at discount-udgaverne både er spild af penge og ressourcer, fordi jeg ofte ender med at købe den dyre udgave til sidst alligevel. Fordi der er virkelig mange varer, som jeg i løbet af de seneste år har lært, at jeg sagtens kan bruge i discount-udgaven, betyder det også, at jeg med både glæde og god samvittighed køber den gode kaffe, rugbrød hos bageren og den dyre shampo

*Indført ‘kan det bruges 3 måneder mere?’-reglen ift. børnetøj, som de er ved at vokse ud af. (Og ‘kan de gøre det uden at komme til at ligne noget fra Oliver Twist?’, selvfølgelig.) Mit effektivitets-gen er tilbøjeligt til at ville fikse et problem, så snart jeg konstaterer, at det nærmer sig, og ‘de undertrøjer er snart for korte’ har i mange år betydet, at jeg køber nye med det samme. Men ‘snart’ er ikke det samme som ‘nu’, har jeg opdaget, og i stedet har jeg i dag en liste i min notesbog over ting, der skal købes om 3-6 måneder, når børnepengene kommer, så jeg ikke glemmer det.

*Haft held med at efterlyse på marketplace, når der er specifikke varer, jeg mangler. Det giver ofte bedre priser, fordi folk, der endnu ikke har fået deres varer lagt op, er villige til at sætte prisen efter, at de slipper for bøvlet.

*Undladt at tilmelde de store udgiftsposter betalingsservice, så jeg konkret forholder mig til, om noget stadig er nødvendigt, inden jeg tager et år mere.

*Fået renterne på mine lån sat ned; en besparelse på ca. 10.000 kr.

Vaner, tanker og nye syn

*Gjort op med mentaliteten omkring, at det altid er rart at have en ekstra (x) i skabet. Jeg har aldrig tænkt over, at mange ting på lager var et problem, men i løbet af de sidste år er det blevet tydeligt for mig, at det giver et meget bedre overblik over, hvad jeg har, når mængden er mindre. Det giver en langt mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, og jeg undgår at købe noget, jeg allerede har stående i skabet. Og endelig gør det også hverdagen betydeligt nemmere, fordi det f.eks. er hurtigere at bladre arvetøjet igennem, når man har en eller to overskuelige kasser, frem for 6 proppede af slagsen. Overvej hvor mange t-shirts i den samme størrelse, dit barn kan nå at bruge, og send resten videre. 

*I forlængelse af ovenstående bemærket, at det i dag går *meget* hurtigere med at sortere. Både tøj og ting. Hvor jeg i starten vendte og drejede alting 16 gange, før jeg tog stilling til, om det skulle blive eller ud/videre, så er beslutningen i dag truffet på 1,5 sekund, fordi mit mål er færre ting, og alt derfor på en eller anden måde skal fortjene sin plads.

*Lært at lade falde hvad ikke kan stå, så det ikke skygger for de gode ting. En håndcreme, der stadig fugter, men har tabt duften, mad, du har taget hul på, men ikke kan lide (og hvor det ikke giver mening at forære det væk) osv. Ud med det, så du kan se, hvad du har og rent faktisk få det brugt. 

*Glædet mig over, hvor gode vi i omgangskredsen er blevet til at tale om spild, miljø osv. I dag er der altid poser med børnetøj, toiletartikler osv. der skifter hænder, når vi mødes, og værtindegaver kan sagtens være brugte puslespil eller firmagave-vin.

*Indført en håndfuld rene vegetaruger om året. Det hører med til historien, at vi ikke spiser ret meget kød; jeg gætter på et gennemsnit på omkring 500-800 gram for husstanden i løbet af en uge. Men for at presse mig selv til at udvide repertoiret af basisopskrifter, fungerer det for mig godt at køre en temauge, når det lige passer med liv og overskud. 

*Vænnet mig til at sende varer retur, hvis de går i stykker inden for garantien. Også selvom de ikke var specielt dyre. Jeg vil gerne være med til at sende et signal retur til producenten om, at vi gerne vil have varer, der holder og kan bruges. Også selvom det gør dem dyrere. 

*Gjort mig tanker om, hvordan man skaber en bæredygtig garderobe, hvis man ikke har stangvaremål og derfor har svært ved at finde godt tøj brugt. 

*Nået til et punkt, hvor jeg oprigtigt ønsker på passe på ting, der ikke er mine, fordi alle ressourcer i allersidste ende er fælles. F.eks. passer jeg væsentligt bedre på den lejebolig, vi bor i nu, end jeg gjorde på mange af de lejligheder, jeg boede i, da jeg var yngre. 

*Gjort mig mange overvejelser om krydsområderne, hvor man ved at vælge noget, der er gavnligt for ét område, samtidig tilvælger nogle konsekvenser, der er skadelige for et andet. Ikke, at der er noget, der er rigtigt eller forkert, men jeg kan egentlig godt lide visheden om, at det her område er komplekst, og at der er mange måder at gøre det rigtige på.

*Lært at bruge, hvad vi har. Både krydderier på hylden, årskort til zoo og bøger, der er købt, men aldrig læst. Det taler ind i noget med at nære større omtanke for vores brug af ressourcer, og også at øge bevidstheden om, hvad vi har, og hvad vi kan klare os med.

*Forstået helt ned i følelserne, at min økonomi ikke består af 12 fragmenterede dele årligt, men er et samlet hele.

*Opdaget at det er blevet sværere at bruge penge, selvom det er både planlagt og budgetteret. Når man i hverdagen lever for begrænsede midler, føles det hurtigt meget ekstravagant, når det er større beløb, man sender efter noget. Jeg er spændt på, om det her ændrer sig, når min gæld er betalt ud. Det håber jeg. For jeg gider ikke ende et sted, hvor jeg stadig er bange for penge, bare med modsat fortegn. 

*Undersøgt hvilke genbrugs-organisationer, der tager imod hvad. (Tøj, der lugter, tøj med pletter/huller osv) Det er forbløffende rart at have styr på.

*Lært at jeg skal re-stock’e, når vi har måneder, hvor vi er ekstra klemte, og jeg derfor bruger ALT i skabene, så jeg ikke bare skubber problemet til den kommende måned. Jeg behøver ikke fylde hylderne, men der skal stadig stå noget på dem, når vi kommer forbi d. 1.

*Afventet, når jeg har været i tvivl om, om et eller andet virkelig var nødvendigt. F.eks. ventede jeg med at købe entre til fantasyfestival (hvor det viste sig at være nok for børnene at suge indtryk på pladsen omkring biblioteket), jeg ventede med at købe et fitnessmedlemskab, fordi jeg først ville se, om jeg overhovedet havde tid til at bruge det (det havde jeg ikke), og jeg ventede med at købe en sommerjakke til Anton, fordi jeg ville se, om han fik brug for en (det gjorde han ikke).

*Foræret virkelig mange ting væk. I starten gjorde jeg meget for at sælge det, vi ikke brugte mere, og jeg har tjent gode penge på det. Men stille og roligt er det blevet vigtigere for mig, at ting bliver brugt, og at jeg får dem ud af mit hjem, når jeg er færdig med dem, end at tjene penge på det. Og så har jeg opdaget, hvor utrolig glad, jeg selv bliver, når jeg får noget, jeg mangler, foræret, og det vil jeg gerne give videre. 

Sagt nej tak til:

*Bevidstløs at sende ting videre. Verden bliver et markant bedre sted, hvis vi hver især tager konkret ansvar for at vurdere, om noget reelt kan bruges, og selv påtager os rollen som bødler, hvis det ærlige svar er ‘nej’. (Link til indlæg hvor dette uddybes under ‘guides’)

*Rasul-ler. Det tog mit hår 3 uger at blive sig selv igen.

*Bee wraps. Jeg synes ikke, de slutter ordentlig tæt, og kan dermed ikke bruges til de formål, jeg havde købt dem til.

*En kassekredit. Som banken ellers MEGET gerne vil give mig.

*Brugt fodtøj. Heller ikke selvom det fremstår som nyt. 

*Årskort. Fordi: Corona. 

*WISH og de andre apps, der måske nok sælger billige ting, men som dels giver lyst til at købe en masse, man ikke har brug for, og også belaster miljøet helt åndssvagt, fordi alt, hvad man køber, skal sendes fra Kina.

*At bage rugbrød selv. Alt er prøvet. Jeg giver op.

Guides og punkter, der gav gode diskussioner:

Oprydning/minimalisme med børn

Børn og lommepenge

Skal ting sendes videre eller smides ud?

Genbrugsgaver

Oprydning

Sælg brugt

Små tricks til at komme i gang

Hvad giver mening at købe brugt?

Hvorfor man sparer penge på at handle dagligvarer online