Så fik vi søsteren gift, og det var en fin, fin dag. Jeg landede fredag, hvor bryllupet skulle stå lørdag, og jeg må sige, at der er en grund til, at man varmer op, inden man spiller kamp. Jeg røg direkte fra bænken til banen, uden at have luntet mig varm på sidelinien først. Burde måske have fornemmet, hvor det bar hen, da min far i bilen mumlede noget om, at man ‘skulle tro, at det var et royalt bryllup, der skulle afvikles’, men det var først, da en fejlplaceret håndmixer i køkkenet truede med at udvikle sig til et voldeligt optrin, at jeg forstod, at min vigtigste opgave, var ikke at gå i vejen for Klanens Kvinder.
Lørdag oprandt, og i stormvejr og solskin sagde min søster ja. Da vi kom ud af retsbygningen, var hele torvet befolket af mini’er fra hendes børnehave, der kippede med flag og råbte hurra, (vi var kun et overvægtigt barn, der går på røven, mens det stammer: “Øh øh, glædelig JUL!” fra at være med i Askepot), pædagoger, forældre, venner osv osv. Blev helt rørt. Vidste bare, at hun var verdens sejeste pædagog. Resten af dagen gik med taler, Asti og hygge.
Så nu er min søster nogens kone. Og Claus er min søsters mand. Det skulle undre mig meget, om ikke snart jeg skal være nogens moster…
Published by