Det er vist en universel sandhed, at man, i takt med at man bliver ældre, synes, at de unge taler grimmere og opfører sig dårligere, end vi selv gjorde, da vi var på deres alder. Jeg er ingen undtagelse, og hvad enten det er pga. min aldersbetingede pligt, eller om det er fordi, der rent faktisk er reel grund til bekymring, synes jeg, at tonen blandt de unge i dag er blevet voldsomt rå, og at mobning når nye højder, fordi der på grund af de sociale medier, ikke længere er helle nogen steder.
Nu er det ingen hemmelighed, at det er mig, der ligger på bunden af Marianne Jelveds håndtaske, og jeg er sikker på, at den siddende regering ville være præcis lige så slem, hvis the upper hand var forblevet blå, men jeg synes godt, at man kunne have forventet lidt mere stil end det.
Og jeg ved godt, at når man vælger at være en offentlig person, vælger man også, at en del af offentligheden forholder sig til én. Det er den samme argumentcirkel, jeg selv er med til at holde liv i i blogland, hvor hønen er, at man må kunne tåle, at folk forholder sig (negativt) til det man skriver, hvis man vælger at skrive det, mens ægget er, at folk kan lade være med at læse med, hvis de ikke kan lide det, de læser.
Men hvordan skal vi forklare ungerne, at det er mangel på respekt, at sidde med ¾ af opmærksomheden rettet mod mobilen i undervisningen (og svært, grænsende til umuligt at få fuldt udbytte af indholdet) når dem, der sidder i den vigtigste klasse af alle, er skideligeglade?
Og hvordan forklarer vi dem, at de skal tale pænt til både hinanden og lærerne, når nogle af de vigtigste personer i det offentlige rum, verbalt bruger overlæggeren som fodliste?
Stram nu op, venner.
Word! Er uendeligt enig!
– Mie
Med fare for at lyde naiv og ældre end jeg forestiller mig min oprigtige alder, så kan vi kun starte med os selv! Og sprede "budskabet" (uden at lyde som Helgener), – 46 ord er ved at gå i glemmebogen, nogen af dem meget forståelige, andre ikke.
Jeg vil vove at påstå at vi mistede mødommen hvad angår grænser ca da Diana døde i carcrash, på flugt fra paparazi, – og siden er grænserne rykket i foto, journalistik, politik og videreført til befolkningen, og senest overtaget af en ungdom, der vil være kendte for en hver pris, – de ved ikke for hvad, ofte bare for at være det. Damn, se lige den DR doku om reality drømme, – kan ikke huske navnet, men den siger så meget om "os" i dag. Eller, om fravigende, vores ungdom, dem der er en generation bagud.
Sproget er forgængeligt, og formindskes hele tiden, – det er tilsyneladende nemt at komme omkring med stort selvværd og lavt vokabular. Bare se Ekstra Bladet og BT, – deres kulør journalistik burde ikke kræve den længste uddannelse, – og hvorfor læses der ikke korrektur? Ups, – det blev min egen forherligende mening og sure opstød, – men jeg er meget enig. Deraf laaaangt indlæg.
Jeg er enig, nu må de stramme op. ALLESAMMEN.
Elsker di n sidste sætning, og er i øvrigt 100% enig.
jeg risikerer at blive halshugget.
men linker alligevel.
helt ud på facebook.
Jeg tror såmænd bare, at det er helt almindelig god opdragelse som min generation mangler.
Så kan man jo spørge sig selv om det problem opstod samtidig med at lærerne stoppede med at måtte slå eleverne, eller om det måske er et produkt af de mange skilsmissebørn der vokser op med to hjem der bekriger hinanden – de om nogen må da lære, at man kan opføre sig hæmningsløst uværdigt…
Gammeldags er det nye sort.
Godt brølt!
Tak!
SPURGT!!!!!