Jeg siger bare, at det er til en gave

Den trofaste læser med den gode hukommelse vil huske, at jeg for et år siden tog en dyb indånding og kastede mig ud i at begynde at løbe, selvom jeg altid har haft samme forhold til lige præcis denne gren af sport, som jøderne havde til Hitler. Men når man vil træne 4-6 gange om ugen, og kun når barnet sover, må man bare tørre øjnene og lære at elske det eneste, der gør dét projekt muligt.

Som de grundoptimister I er, flød kommentarfeltet over med lovprisninger af løberiet og løfter om, at jeg før jeg nåede at opdage det, ville have gennemført mit første maraton – og have elsket hver eneste tilbagelagt kilometer.

Jeg har nu løbet i et år. 2-3 gange om ugen. Hver e-n-e-s-t-e uge, i både regn, sne og hedebølge. Jeg hader det stadig. Vil dog sige, at hvis jeg skal skalere mit had, så har jeg bevæget mig fra en stor, rund 10’er og ned på omkring 8. (Så om 4 korte år kommer jeg til at fjedre af sted som en begejstret antilope på ecstasy.)

Det er derfor med hørbar stolthed i stemmen, at jeg kan fortælle, at jeg har slidt mit første par løbesko op.

In your FACE, Løb!

Og nu ved jeg ikke, hvordan I har det, men mit humør stiger altid mærkbart, når jeg må bruge penge. Da jeg købte løbesko sidst, fandt jeg en farlig dyr model, som var på bud, ud fra devisen om, at man er nødt til at have udstyret nogenlunde i orden, hvis projektet ikke skal være dødsdømt på forhånd, men omvendt har man heller ikke brug for at have for 2.000 kr. inaktivt selvhad stående på hylden med de kridhvide snørrebånd jomfrueligt bundet, hvis man ender med at opgive, inden man rigtigt er kommet i gang.

Men nu har jeg ligesom bevist overfor mig selv, at jeg (åbenbart) gør det her (who knew?), så forleden vovede jeg mig ind i Løberen. Havde taget mine gamle løbesko med i den naive tro, at vi på sålens slidmønster kunne udpege de værdige arvtagere.

Åh, hahaHA! Jeg må le.

Nej, der var skam obligatorisk løbetest. Mmm. Lige dér, midt i butikken, hvilket var nogenlunde ligeså lækkert, som når man skal have taget nye pasbilleder, og den sadistiske fotograf har valgt at placere skammelen lige ved siden af kassen. Ved et utrolig sammentræf af heldige omstændigheder havde jeg ovenikøbet fået mine nye strømper på; strømper med prikker, som jeg i forretningen pludselig kom til at tro, at jeg var typen, der kunne slippe af sted med, men som jeg, da jeg igen fik ilt til hjernen, kom i tanke om, SLET ikke er mig, og som får mine fødder til at ligne nogle idioter.

Så der kunne jeg så spurte af sted, med opsmøgede jeans, prikkede strømper og fede, kødfarvede ankler i det ene par sko efter det andet, mens ekspedienten filmede mine ydmygelser, så vi bagefter sammen på 70’’ skærmen kunne nyde synet af ”mine anklers stilling, og HOLD da op, hvor du overpronerer!”

Jeg fik et par nye sko, og ret skal være ret: De er gode. Men næste gang, ik? Der sniger jeg mig altså bare ind og køber dem, jeg synes er pænest.

Published by

12 Replies to “Jeg siger bare, at det er til en gave

  1. Hårh. Lige dér, ing´?! Der forklarede du ret præcist hvorfor jeg aldrig er ærlig når jeg er ude at handle løbesko. De er altid "til min datter/mor/mand, og jeg skal NOK komme ind med dem igen, hvis det viser sig at hun/han ikke kan passe dem."

    Nogle gange er jeg faktisk stødt på emsige ekspedienter der har nægtet mig at købe sko på den måde.

    "Du bliver nødt til at sende ham/hende herind, så vi kan lave den løbetest. Det er altså det ENESTE rigtige." *indsæt selv bedrevidende holier-than-thou ansigtsudtryk*

    Dem voldhader jeg.

    Nu køber jeg kun løbesko på udsalg, af assistanceekspedienter uden rygrad og salgskompetence. Og så skal jeg nok selv tage ansvaret hvis jeg får ondt i fusserne.

  2. Jamen, jamen, det er da ikke mere end et par uger siden aviserne var fyldte med artikler om hvor lifegyldige de der løbetests er. Noget med en undersøgelse fra det amerikanske militær, hvor dem med random løbesko havde færre skader end dem med individuelt udvalgte løbesko…

  3. …Jeg missede åbenbart pointen med løbetesten;) Jeg var bare SÅ imponeret over at du stadig løber når du nu hader det så meget!!!Det er da supersejt!

  4. Jeg H.A.D.E.R også at løbe. Så meget at jeg endnu ikke har løbet en eneste dødssyg meter, men har for 2000 kr. ubrugte løbesko i skabet!

    Men men… hvad mener du med: Løbe når barnet sover???? Har du ham med i en vogn? For netop barnet (mit afkom er 4) er min undskyldning for IKKE at løbe!

  5. Ano #1: Det er rigtigt, at man just har lavet en undersøgelse i det amerikanske militær, der viser, at løbere, der bruger neutrale sko har en tendens til færre skader, end folk, der bruger sko, der kompeneserer for eventuelle spasserfødder. Teorien er, at når kroppen er vant til den fodstilling du har, kompenserer den naturligt for det, og derfor vil det faktisk ikke hjælpe, tværtimod, når man pludselig giver den en arbejdsstilling, den ikke er vant til. Hvis du kigger på, hvilke løbesko, man kan få idag, er der også mange flere af de nautrale modeller, end der var for 5 år siden. De nye "barfodssko" er også en resultat af al den nye viden; her glemmer de fleste firmaer bare i deres reklamer at gøre opmærksom på, at hvis du skal løbe i denne type sko og have fordel af det, så skal du ændre din løbestil, så du løber forfodsløb. De fleste af os løber, ved at rulle hen over foden, når vi lander og sætter af, og med denne type løb, risikerer man at få enddog rigtig ondt, hvis man hopper i et par barfodssko, uden at gøre andet end det.

    Jeg er så handicappet på fødderne, at jeg får lavet specialindlæg til mine almindelige sko. Jeg rører stort set ikke underlaget med hele det midterste af min fod, og da jeg samtidig ikke er noget lille nips, er jeg nødt til at have bare en smule kompensation i mine sko:)

    Ano#3: Nej, hvis jeg tog Anton med, ville jeg primært komme til at løbe efter ham:) Jeg løber, hvis jeg har mellemtimer på mit job, lange frokostpauser, eller hvis jeg har så tidlig fri, at jeg kan nå det, mens han stadig sover til middag i vuggeren. Den træning, der ikke kan skubbes ind her, tager jeg om aftenen, når jeg har puttet ham. Så aftaler jeg med barnepigen fra uge til uge.

  6. WAAAAAAAAH-HAHAHAHAHA! Kan i temmelig overvejende grad 8kan man sige dét?) identificere mig med hele din smøre! Løb også HELE sidste år HVER anden eller tredie dag og syntes hver gang det var rædderligt hårdt! Og jeg fik mere og mere ondt i det ene knæ. "Løberknæ" sagde en jeg kender (der også lige var Danmarksmester i halvmarathon for en del år tilbage… lortebekendt!). 2du skal lave knæøvelser hver dag oveni løberiet". Mmmm fedt – og svømme. Svømning er godt for løberknæ. Skråt op, han havde også kun ET barn sammen med sin kæreste, hvor jeg har 2 et halvt barn (dvs. 2. Men den største gælder for halvandet fordi han har nogle særlige behov der skal dækkes). Så det finder jeg da lige tid og overskud til også. Not. Og nu løber jeg når det passer mig. Dvs. en gang om ugen. I bedste fald. Og i de uglyeste løbesko ever seen. Også været på løbebånd og blevet filmet. Med temmelig forskrækket halvandenårig i klapvogn dabei. Skide skægt. Hold da kæft en lang kommentar. Slutter her:o)

  7. Åh, "løbetests" og "videnskabelighed" indenfor salg af sportsudstyr giver mig lange løg. Folk må gerne bruge tests for min skyld – men det er bare lidt irriterende, at man nærmest ikke kan få lov IKKE at forholde sig til tests, når man skal købe løbesko. I hvert fald ikke uden emsige og besværlige ekspedienter. De kan slet ikke håndtere, hvis de skal vejlede UDEN de der tests – for hvordan kan man så finde den optimale sko??! Tja.. ved at lytte til hvad kunden siger?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.