Ikke min præsident

Jeg har ikke skrevet om det amerikanske valg, og det, at Lord Voldemort vandt, dels fordi jeg simpelthen ikke ved nok om amerikansk politik til at udtale mig kvalificeret om det (som om dét nogensinde har afholdt mig fra at skrive om noget) men også fordi, det i så lang tid har været overalt. Man orker næsten ikke mere, vel?

Men i kølvandet på valget, er der to reaktioner på de sociale medier, som generer mig, og dem har jeg lige behov for at adressere, før jeg lægger mig hen i min kurv.

Den ene er i forhold til dem, der overbærende skriver “Ro på”, “Nu ikke så bange” og “Det skal nok gå alt sammen” med en undertone som den, jeg genkender fra min egen stemme, når jeg skal have talt Frida ned fra et hysterisk anfald. Begrundelserne går altid på, at manden nu løber ind i det samme problem som DF, da de havde fået 2000 mandater ved sidste valg: Det bliver svært at leve op til egne ord, når man har brugt alle penge i kassen 4 gange, og også skal besværes af andre mennesker, der har noget at skulle have sagt, når man pludselig sidder med det endelige beslutningsansvar. Flere peger på, at han jo er nødt til at holde sig gode venner med andre nationer og instanser, da ingen mand er en ø, og at der derfor vil være noget kontant adfærdsregulering, der tvinger ham til at være knap så rabiat.

Mit problem er, at jeg slet ikke synes, at vi er bange nok. For det er fint, at samhandelsområdet ender med at fungere, men uanset hvor mange konsulenter og rådgivere, der bliver sat til at mandsopdække ham, så har vi bare under hele valgkampen set, at han er komplet utilregnelig. For mig at se er det fuldstændig katastrofalt, at verdens mest magtfulde position, er blevet til præmien i et realityshow, og at den 1/4 af amerikanerne, der har stemt på ham, på den måde skaber en virkelighed, hvor grab ‘em by the pussy er den øverste barre, klimaforandringer er et holdningspørgsmål, og selvkontrol er skideligemeget.

Den anden reaktion jeg stritter på, er når nogen hånligt peger fingre af danskere, der bruger hashtagget #imwithher, #notmypresident osv, fordi det er noget, vi “ikke har den fjerneste indflydelse på”, som “ikke har noget med os at gøre” og at det bare “er for at prale af egen politisk korrekthed”.

Det er simpelthen for naivt at tro, at den amerikanske miljøpolitik ikke får betydning for resten af verden, og at det ikke får noget med os at gøre, at manden, der sidder foran den store røde knap, og som skal forhandle med mennsker, der har våben nok til at udslette jorden 8 gange, har et temperament som et overtræt barn i trodsalderen.

Og jeg spekulerer på, om ikke det havde gjort en forskel for jøderne under 2. verdenskrig, hvis hele verden havde tilkendegivet, at det ikke var i orden, hvad der foregik, da forfølgelsen af dem begyndte. For jeg vil gerne minde om, at de grusomheder, der foregik dengang, ikke startede med koncentrationslejre og Arbeit macht frei. De startede også med, at nogen gjorde det i orden at føle sig hævet over bestemte gruppe i samfundet, og så ekskalerede det derfra.

Noget af det, der har slået mig i den litteratur, jeg har læst om 2. verdenskrig er, hvor meget spillerum had og mistro kan få, når der ikke er nogen, der kigger. For mig er #imwithher og alle andre udtryk for, at det, der foregår lige nu, er vanvittig, derfor umådelig vigtigt, fordi det nu er hele verdens opgave at blive ved med at kæmpe imod fornedrelsen og latterliggørelsen af handikappede, transkønnede, homoseksuelle, kvinder, indvandrere, muslimer osv. osv. For den, der tier, samtykker, hvilket vel aldrig har været tydeligere, end ved konsekvensen af den manglende valgdeltagelse derovre. Vi skal bevidne, og lade dem vide, at vi gør det. Vi skal blive ved med at holde fast i det, vi VED er rigtig og forkert. Vi skal vise, at vi er dem, de udsatte grupper kan vende sig imod og blive bekræftet i, at det IKKE er i orden, at de bliver nedgjort og forfulgt, når de begynder at tvivle.

Vi kan ikke hjælpe dem indefra. Men vi kan stille os omkring dem, med faklerne tændt, så de kan se, at vi er herude, når de kigger op.

Published by

21 Replies to “Ikke min præsident

  1. Hvor jeg dog synes det er rigtigt hvad du skriver her.
    Jeg er SÅ enig.
    Så flot og direkte formuleret og vigtigt ikke mindst – tak.

  2. Cirka 100.000 gange tak for det her indlæg. Du sætter ord på to følelser, jeg har haft lidt svært ved at komme ud med – not for lack of trying, though.
    Jeg har selv tilbragt det meste af oktober i USA for at lave valgkamp for Hillary og er i sådan en grad #stillwithher, at det er svært at slappe ordentligt af. Især når man lige har mødt et halvt land, som var ægte fucking bange for, hvad der egentligt skulle ske med dem som illegale indvandrere/indehavere af livmodere/indehavere af en pænere hudfarve end grisefarvet/jobsøgende osv. Så nej, det er vel egentligt ok, hvis deres puls er lidt oppe nu. Ligesom det er ok, at vi som borgere på samme jord som Trump også ryster lidt i uldunderbuksen. Og ja, derfor udtrykker jeg glad og gerne min sympati med alle dem, som går 4 meget, meget lange år i møde.
    On the bright side får det her jo Lars Løkke til at virke som et decideret blændende statsoverhoved. Who would have known…

  3. Det er ganske sandt. Vi er spolet lige direkte tilbage til 1930'ene, og vi kan i spænding vendte på hvad nutidens Hitler, Stalin m.fl. finder på. Det er neget skræmmende, at så mange mennesker ikke er mere bange; vi er utvivlsomt ude i den vildeste form for kollektivt hukommelsestab. Så forfærdeligt!

  4. Jeg kan stadig tage mig selv i at knibe mig selv i armen og absolut ikke fatte, at jeg ikke vågner op. Jeg forstår slet ikke, at det her kunne ske og rent faktisk sker…
    Fantastisk indlæg, Linda.

    Lika

  5. Tak Linda – selvom jeg prøver at skubbe det væk, fordi det er så ubehageligt, har du ret. Det er så vigtigt højt og tydeligt at sige FRA.

  6. Jeg er simpelthen bange for, at vi kommer til at se langt flere hatecrimes samt overgreb mod kvinder, fordi "the president-elect" indirekte (direkte?) har legitimeret det.

    Jeg læste en ganske glimrende artikel i Euroman i weekenden om politidræb og afroamerikaneres mistro over for politiet i store dele af USA. I den stod, at mange aviser af Obamas sejr for otte år siden proklameret, at nu var racismen død i USA. Tværtimod er kurven for vold og drab begået af amerikanske politibetjente samt den generelle utilfredshed med styrken bare steget stødt. Hvordan mon USA ser ud på den front om fire år?

  7. Hej linda,
    jeg er meget enig i dit indlæg

    for mit eget vedkommende er det noget der går mig helt vildt på. jeg har fulgt meget med i valget, mest gennem de (få) uafhængige amerikanske aviser/podcasts/blogs der har givet nuancerede og oplysende vinkler på den udvikling der var undervejs. vi ved at usa eksporterer tendenser til os og jeg føler at tingene skrider. lige om lidt kommer der valg i europa. hollande og merkel er de næste der, højst sandsynligt, vælges fra til fordel for højreorienterede kandidater og det er skræmmende at se den udvikling.

    en positiv ting jeg vil fremhæve, og som jeg primært har set på de sociale medier, er den strøm af opfordringer til at "take action". det er indlæg med lange lister med organisationer der arbejder med udsatte minoritets grupper og opfordringer til at støtte dem økonomisk. det er opfordringer til at tegne et abonnement på et af de mange uafhængige medier. til ganske enkelt at påtage sit ansvar som borger i denne verden og engagere sig i den på den ene eller anden måde.

    jeg selv vil prøve at fundere lidt mere over min egen politiske holdinger og /tage stilling/. sådan rigtig tage stilling.
    jeg kunne godt tænke mig at melde mig ind i et politisk parti og stå ved det, selv når jeg ikke kan få alt jeg ønsker gennem dem.
    jeg vil prøve at "købe økologisk" med min klik her på internettet, og være kritisk før jeg giver min digitale kapital væk til click-bait artikler.
    læren må vel være at det koster at have værdier – og jeg vil gerne være modig nok til at have dem!

  8. Jeg håber at det her valg kommer til at give genlyd i Europa de næste år. Jeg håber vi vågner op og siger IKKE HOS OS, når politikerene går i gang med at kopiere Trump. Måske (og det her er et meget lille måske) slås vi lidt hårdere hos os selv, når vi har set hvor galt det kan gå i USA?

  9. Jeg er – som så ofte før – meet enig med dig. Vi har et kæmpe problem, når antallet af hate crimes og racerelateret overfald (fysiske og verbale) er steget så voldsomt siden valget. Især fordi manden der opfordrede til det hele før 8. november ikke går ud og tager direkte afstand fra det. Den der tier, samtykker.
    Tænk, at vi er kommet dertil hvor det er nødvendigt at sende en guide ud, som fortæller os, hvordan vi bør reagere, hvis vi ser et verbalt overfald på en minoritet.
    Jeg frygter ikke så meget hvad Trump vil gøre, for han kan trods alt ikke trykke på Den Store Røde Knap alene. Men hele hans retorik før, under og efter valget gør mig skide bange – for han opfordrer til had, intolerance og vold – både direkte og indirekte. Og det klæder på ingen måde en kommende præsident i USA.

  10. Virkeligt velskrevet indlæg! Jeg synes det er en super idé at prøve at udgive denne slags skriv som kronikker. Har du gjort dig tanker om det? Fuld opbakning herfra i hvert fald.

  11. Men det er jo ikke fordi alt har været fryd og gammen i verden de sidste 4 år med Obama? Med Syrien etc? Jeg hører til dem, som er træt af "3. Verdenskrig-retorikken". Ingen ved, hvad der kommer til at ske.

  12. Fanme et godt indlæg. Vi skal være bange og på vagt. Og det er jo ikke kun i USA. Nye borgerlige har lovlig meget vind i sejlene, så vi skal ikke tage den med ro, nej.
    Og må jeg benytte lejligheden til at sige, at jeg nyder alle dine indlæg. Du skriver så godt, og jeg synes du er både klog og sjov. TAK. Jeg glæder mig til at læse din bog.

    MarianneD

  13. Så skidt er Trump altså ikke. Hillary ville installere en "noflyzone" i Syrien, hvilket kunne lede til krig med Rusland. Er det seriøst det i gerne vil have? jeg er ikke enig i noget som Trump har sagt, men Hillary er 1.000.000 gange værre. Så prøv at tænk hvad der ville være sket hvis Hillary havde vundet… Efter min mening er Jill Stein den bedste kandidat, men hun ville ikke have en chance mod dem. Bernie Sanders var også en god kandidat, men Hillary snød med tallene så han ikke kunne vinde. Trump er dårlig, ja, men Hillary er virkelig, virkelig dårlig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.