* går det bedre, tak.
* var jeg forleden på arbejde om aftenen, og var omkring Shell kl. 22-ish. Den friske, unge mand gav mig min kvittering med ordene: “Fortsat god aften!” Overvejede kort at indvie ham i, at post 40, er der ikke mere aften tilbage at fortsætte, når vi er forbi 20.30.
* har jeg fået en frygtelig, FRYGTELIG uvane med at slutte mine samtaler med andre mennesker med “- min ven”. “Kan jeg hjælpe dig med noget, min ven?” *Chandler-voice* Could I *be* more annoying?
* er jeg 400% procent med Nicole Kidman: Alle lejligheder til at kysse Alexander Skarsgård skal udnyttes. Alle. Skal. Om jeg så havde haft 16 ægtemænd med, havde jeg stadig kysset ham med væsentlig mere energi og væsentlig mindre ynde, hvis jeg havde været hende.
* har jeg spinket og sparet og strakt ud i det uendelige, og endda læst flere bøger ind imellem for at stalle, men her til aften måtte jeg æde realiteterne, skefuld for skefuld, i store, beske mundfulde: Jeg er igennem GOT.
* forstår jeg simpelthen ikke, at mine barnepiger altid sidder helt roligt og arbejder, med alle gardiner trukket fra, når jeg kommer hjem kl. 22.30. Lyset er tændt, vi bor på en mark, det er SORTSORTSORT udenfor, og de sidder, ret beset, i en udstillingsmontre. Hvor er deres øksemorderskræk??
* er jeg igang med at læse den fuldstændig formidable “Alt må vige for natten” (alene titlen får hele mit sprogcenter i hjernen til at gløde af ren, uforfalsket kærlighed) og jeg har sjældent været mere bevidst om, at jeg lige nu er ved at skrive historien om mine børns barndom, som de kommer til at definere sig selv ud fra og hænge hele deres selvforståelse op på.
* ( – men vi arvet en enhjørningedragt i velour, som begge børn sådan lidt random hopper i, og når jeg ser en enhjørning gå målrettet igennem stuen med en sut eller et lyssværd i hånden (hoven?), tænker jeg alligevel, at jeg har lidt tid at løbe på…)
Åh, Alt må vige for natten er så forbandet god! Den sidder stadig i mig, flere år efter at have læst den.
Du må også læse Baseret på en sand historie, af samme forfatter. Det er en helt anden sllags bog, men skidegod.
Noteret! Jeg bestiller med det samme?
Uhh, og når du så er færdig med "Alt må vige for natten", så læser du lige "Baseret på en sand historie" og så laver vi en bette bogklub, hvor vi taler om den. Den er crazy..
Jeg er med Fru Z og Maria! Åh, hun skriver bare så smukt… Og fransk! *baskerhue-smiley*
Får i øvrigt straks lyst til at klæde mine børn ud som enhjørninger.
Ej, men I er meget overbevisende!
(PS: Jeg er faktisk frisk på en bogklub på fb?)
@Mie: Ja! ELSKER den totale kompromisløshed franskmænd går på verden med. ALLE tidsreferencer er franske og kun franske. Sesam Strasse, Nik Kershaw, Nena og Bros kan du bare lige stikke op, hvor solen aldrig skinne, merci beaucoup.
Jaaa! Bogklub på fb – så bruger vi det stedet til noget fornuftigt.
Helt enig! Titlen er jeg også faldet i svime over. Og så elegant en omskrivning af den franske titel (rien suffice a la nuit) som frit oversat er "intet er tilstrækkeligt for natten". Nå, det til side! Baseret på en sand historie er ligeledes skøn (når dog ikke op på alt må vige for natten, synes jeg), og så er jeg i gang med dage uden sult. Der er noget med hendes skrivestil, der er let genkendelig og samtidig kryber ind under huden på mig.
Uanset hvor stjerne hot Alexander er, så fik jeg totalt kvalme og kuldegysninger over det kys. Opfattede det udelukkende som en slet skjult henvisning til deres forhold i Big Little Lies. Tog lang tid at ryste den serie af mig. Fy for den da, et svin af en type han spillede. Men han gjorde det godt.
@Anne – ja, han var temmelig psyko i den serie. Vildt godt skuespil! Kh. Birgitte
Jeg er så hjælpeløst forgabt i den mand, at både ondskab og hugtænder preller af. Jeg ved ikke, hvad den voksne udgave af begrebet fanboi er, men det er dét, jeg er?
Alexander Skarsgård er pisse lækker! *savler*
Hørt!!!
Blev færdig med GOT sidste måned… oh, det var så hårdt.
Jeg er i øvrigt enig med alle andre i kommentarfeltet – det er en fantastisk bog! Kh. Birgitte
Jamen, du skal med i bogklubben så.
Men endnu vigtigere: Hvad skal vi nu se?
Jeg har endnu ikke fundet en værdig afløser. Tvivler på at det sker :-/ Gruer for dagen, hvor den er H.E.L.T slut *gisp*
Åh, det der "ven" eller "frøken/min herre" kan også sidde på tungespidsen af mig, grundet min ergoterapeut-arbejdsjargon. Århj, det' kikset :p
– A
Åh hvor dejligt at der er andre end mig, der kan tankespinne helt ud over hvad 'det jeg gør lige nu kommer til at betyde af traumer for mine børn'! Det får mig til at føle mig mindre mærkelig. Og det gør din blog i det hele taget, selv om mine livsbetingelser ikke er helt de samme som dine. Tak for det! PS. Min datter på 4 år var klædt ud som lyserød enhjørning til Halloween sidste år, og skal være det igen i år. Og der er på et eller andet plan noget ret scary, når hun står der mellem monstre og hekse i sit lyserøde outfit…sådan lidt ligesom klovne, der kan være både sjove og fjollede – og så tisse-uhyggelige, når man sætter gysermusikken på! Kh Vibe
Jeg syede et Dipsy (teletubby) kostume til mine børn, da de var små. Først var de cute, så havde de nogle år i spiderman-kostume og til sidst fik teletubby comeback i kombination med maskingevær.
Jeg tænker at enhjørning/lyssværd-kombinationen giver den samme hjertevarme som teletubby/maskingevær. Der hvor man ved, de er fucked up på den fede måde.